Debatten om genteknologi

Main image kapitel
Illustration af genteknologi, fødevarer med blandede egenskaber fisk og<br>rødbede i landskab.
Illustration af genteknologi, fødevarer med blandede egenskaber fisk og rødbede i landskab.
Foto: Lars Bahl/BAM/Ritzau Scanpix

Hvad siger fortalerne for genteknologi?

Vores viden om dna giver mange aktører i samfundet store, åbenlyse fordele, som de ikke ellers ville have haft. For eksempel spiller aflæsning af dna en afgørende rolle i politiets efterforskning, og sandsynligvis vil politiet om få år kunne sætte en computer til at tegne et vellignende billede af en mistænkt ud fra dna-rester. For nylig er amerikanske forskere begyndt at bruge en ny genteknologi til at kortlægge folks familiestamtræ, og samme fremgangsmåde bruger firmaet Parabon NanoLabs til at matche DNA i gamle mordsager. Ifølge TechCrunch-artiklen ”A popular genealogy website just helped solve a serial killer cold case in Oregon” er mindst 55 gamle mordsager blevet opklaret (se kilder).

Sammenhængen mellem gener og sygdomme bliver også klarere og klarere, og dét åbner op for mange nye behandlingsformer i de kommende år.

Inden for genmodificeringen peger forskerne på de klare fordele ved CRISPR-teknologien og muligheden for at kunne skræddersy mikroorganismer og planter, så de kan producere medicin og andre produkter på en langt mere effektiv måde end traditionelle produktionsmetoder. Som den amerikanske biolog Narayana Annaluru, der stod bag udviklingen og installationen af det første syntetiske kromosom i gærceller i 2014, skønner i et interview til Illustreret Videnskab: ”Om 20 år vil vi være i stand til at programmere celler til at fungere som en computer. Hvis du har brug for en bestemt vaccine eller en bestemt form for antibiotika, så kan vi bare bygge en syntetisk organisme, der producerer det.” (se kilder).

Når det kommer til den syntetiske biologi, mener den amerikanske professor i molekylærbiologi Johnjoe McFadden ligefrem, at metoden kan vise sig at blive en nødvendighed for klodens overlevelse. I artiklen ”Vil vi overleve, må vi designe nye livsformer” trykt i Dagbladet Information, skriver han blandt andet: ”Indtil videre har syntetisk biologi (…) vist sig at være ekstremt sikker. Så snarere end at udgøre en ny trussel mod planeten, kan den teknologi være vores bedste håb for en bæredygtig fremtid.” (se kilder).

På samme måde giver genteknologien mulighed for en mere effektiv produktion af fødevarer. Derfor producerer bønder uden for EU mange steder genmodificerede afgrøder. Fortalerne for disse argumenterer blandt andet, at der endnu ikke er påvist nogle farer ved indtagelse af GMO-fødevarer. Ifølge professor Michael Palmgren kan CRISPR bruges til at fremskynde mutationer i uspiselige planter, så de kan dyrkes og spises. ”Projektet handler om at få mere biodiversitet i vores jordbrug med det mål for øje at gøre det mere bæredygtigt, så vi kan gøde og sprøjte mindre,” siger han i Kristeligt Dagblads artikel ”Ny genteknik kan skabe større biodiversitet” (se kilder).

CRISPR har været genstand for en del kritik og diskussion, fordi teknologien i begyndelsen var behæftet med en relativ stor fejlmargin. Men det ser ud til at være slut, efter at et internationalt forskerhold i 2010 har videreudviklet CRISPR-teknologien. Faktisk er forbedringen så markant, at forskerne bag den mener, at de med teknologien kan rette 89 % af de 75.000 identificerede genetiske fejl, som er årsag til sygdom. Det fremgår af Videnskab.dk-artiklen ”Forskere bringer CRISPR-teknologien op på et helt nyt niveau” (se kilder).

Hvad siger modstanderne om genteknologi?

Nogle grene af genteknologien har ført til stor offentlig debat, og nogle former for genmodificering er mere problematiske end andre.

For eksempel er genterapien – altså hvor man ændrer på menneskers gener – omgærdet af meget stor forsigtighed. Hos Det Etiske Råd har man fulgt med i udvikling af CRISPR, der er så ”billig, nem og hurtig at arbejde med, at reelle gennembrud må kunne forventes inden for en overskuelig tidshorisont”. I Kristeligt Dagblad med titlen ”Det Etiske Råd er kritiske over for revolutionerende genteknologi” fortæller daværende formand Gorm Greisen, at det var baggrunden for, at rådet i 2016 tog stilling til, hvorvidt det er etisk forsvarligt, at befrugtede æg, der har fået ændret arveanlæg med CRISPR, sættes op i livmoderen for at blive til et menneske. Et flertal i Rådet på 11 ud af 17 medlemmer mente ikke, at det bør tillades. Gorm Greisen uddybede i artiklen: ”Ved genmodifikation på befrugtede æg ændrer du også det kommende barns kønsceller. Det vil sige, at de ændringer, du foretager, kommer til at gælde alle fremtidige generationer. Jeg er grundlæggende skeptisk over for, om vi i tilstrækkelig grad får fuldt overblik over, hvad vi griber ind i, når vi laver ingeniørkunst på det menneskelige genom på den måde” (se kilder).

Når det gælder genmodificerede fødevarer, har der været tvivl om, hvad europæerne i virkeligheden synes om metoden. I 2010 konkluderede rapporten ”A decade of EU-fundet GMO research”, at genmodificeret mad bliver set som ”noget unaturligt.” (se kilder). Ni år senere, i 2019, viste en Eurobarometer-måling imidlertid, at de fleste europæere i dag har et mere positivt syn på gmo-afgrøder (se kilder).

Frygten for, at menneskeskabt dna spreder sig, gælder ikke kun fødevarer, men også genmodificerede organismer i almindelighed. Den verdensberømte historiker og forfatter Yuval Noah Harari er særdeles skeptisk over for udviklingen. Det fremgår af Kristeligt Dagblads interview med ham i artiklen ”Historiker: Genmanipulation bliver enden på homo sapiens”. Her forklarer Harari, at der ”formentlig er tale om den største revolution i vor historie. Vi står på kanten til at ændre de mest basale principper om liv, der har fire milliarder års erfaring med naturlig udvælgelse. Videnskaben har nået et punkt, hvor vi kan skabe intelligent design, skabe nye ikke-organiske organismer og redesigne os selv. Det vil medføre nogle afgørende etiske overvejelser, som vi bør se på allerede nu” (se kilder). Lignende skepsis er kommet fra Stephen Hawking, den nu afdøde fysiker og professor, som i avisen The Guardian har advaret om konsekvenserne ved genteknologi og risikoen for supermennesker (se kilder).

Mere moderat er holdningen hos forskeren Andreas Christiansen fra Københavns Universitet. I Kristeligt Dagblad erkender han, at genteknologi kan ændre naturen for evigt. ”Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt”, siger han i artiklen, hvor han samtidig også fremhæver det såkaldte ’forsigtighedsprincip’, der oprindeligt blev formuleret under 1970‘ernes debatter om miljøbeskyttelse (se kilder).