Hvad er genteknologi?
Genteknologi er en samlebetegnelse for teknikker, man bruger til at analysere og lave om på dna. Dna-molekyler finder man inden i cellerne på alle dyr, mennesker, planter og bakterier. De er bygget op af gener, og det er generne, der bestemmer, hvordan alle organismer udvikler sig. De bestemmer for eksempel, om et foster udvikler sig til et menneske eller en ko, og om det får blå eller brune øjne.
Når man kortlægger en hel organismes dna, kaldes det for dna-sekventering. Resultatet kan sige en masse om en organisme – for eksempel hvordan et menneske ser ud, og hvilke sygdomme det potentielt kan udvikle. Man kan også lave om på generne i planter, dyr og bakterier og på den måde lave nye organismer, der ikke findes i naturen. Dette kaldes genmodificering.
Når man laver om på gener, sker det typisk ved at klone et gen fra én organisme og overføre det til en anden. Dette kaldes gensplejsning. For eksempel kan man tage et gen fra en bakterie, som gør den resistent over for bestemte insekter, og overføre det til en majsplante, så den også bliver resistent over for disse insekter.
Gener kan også printes ud. I dag har forskerne adgang til databaser på internettet, hvor de kan hente tusindvis af digitale kopier af gener, som de kan sætte sammen på nye måder på en computerskærm. Med digitale værktøjer kan de justere generne og herefter printe dem ud og overføre dem til bakterier, planter eller ufødte dyr.
Hvordan har genteknologien udviklet sig frem til i dag?
Genteknologi er yderst kompliceret, og det har taget mange år at nå dertil, hvor man er i dag. Fundamentet blev lagt i midten af 1900-tallet, hvor forskerne fandt ud af, hvordan dna-molekyler er bygget op, og hvordan dna styrer udviklingen af en hel organisme. I 1970’erne begyndte forskerne også at lave om på dna. Et af de vigtigste skridt var, da biologen Herbert Boyer i 1978 kopierede den dna-stump fra et menneskes dna, som styrer menneskekroppens insulinproduktion, og satte den ind i en bakteries dna. Efter indgrebet begyndte bakterien at producere insulin. Det blev afsættet for, at man i dag bruger genmodificerede bakterier over hele verden til at producere medicin og mange andre produkter.
Det var også i 1970’erne, at forskerne for første gang fik held med at skabe genmodificerede mus. Siden er der født masser af genmodificerede dyr – for eksempel dyr med sygdomsfremkaldende gener fra mennesker. Disse dyr bruges til forskning i menneskelige sygdomme.
Verdens første genmodificerede grøntsag kom i handlen i amerikanske supermarkeder i 1994. Det var den såkaldte Flavr Savr-tomat, som havde længere holdbarhed end konventionelle tomater. Siden er et hav af genmodificerede afgrøder kommet på markedet – dog hovedsageligt uden for EU, hvor man længe har haft nogle af de strengeste regler på området.
I 1980’erne begyndte politikorps over hele verden at bruge såkaldte dna-profiler til at opklare forbrydelser. Genteknologien bruges dog ikke kun til at aflæse menneskers dna. Siden 1970’erne er der gennemført flere tusinde forsøg på mennesker, hvor man har ændret på generne for at behandle sygdomme. Dette kaldes genterapi.
Omkring år 2000 begyndte genteknologien at smelte sammen med computerteknologien. Og i 2003 blev den internationale database Registry of Standard Biological Parts oprettet, der består af digitale kopier af dna-stumper, som kan sættes sammen på en computerskærm og printes ud. Dette forskningsfelt kaldes syntetisk biologi, og en af bannerførerne er den amerikanske biolog Craig Venter. I 2010 erstattede han alt dna’et i en bakterie med kunstigt dna, som var sat sammen på en computer og printet ud.
De senere år har genredigeringsværktøjet CRISPR fyldt en stor del, når det har handlet om genteknologi. Ifølge Videnskab.dk blev teknikken oprindeligt opfundet, efter en yoghurt-producent i 2007 opdagede en uventet forsvarsmekanisme, som virksomhedens bakteriekulturer brugte i bekæmpelsen af vira. Herefter blev teknikken udviklet frem til 2012, hvor den blev annonceret, og i 2013 kom den i brug. Artiklen er fra 2015, hvor det vakte opsigt, at kinesiske forskere brugte værktøjet til at ændre i menneskefostres DNA, og artiklens overskrift ”CRISPR kåret til årets videnskabelige gennembrud” vidner om, at vi har med en formodentlig revolutionerende teknologi at gøre (se kilder).