Fugleinfluenza

Hvad er fugleinfluenza?

Der findes mange forskellige typer virus blandt fugle, der alle populært kaldes fugleinfluenza. Ifølge den danske fødevarestyrelse havde man i 2016 kendskab til 16 H-undertyper og 9 N-undertyper. Den type af fugleinfluenza, der har forårsaget mest bekymring, som er mest sygdomsfremkaldende, og som har forårsaget den højeste dødelighed blandt fugle, er H5 og H7-undertyperne af fugleinfluenza. Derfor skabte det stor frygt, da H5N1-influenzaen bredte sig i 2006, og da H5N8-influenzaen bredte sig ti år efter, i 2016. På Fødevarestyrelsens hjemmeside (se kilder) er der lavet en sektion, som beskriver sygdommen: Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %. Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7. Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr. 

Hvornår opstod sygdommen?

Fugleinfluenza har været beskrevet siden 1800-tallet i forskellige varianter, hvoraf nogle er dødelige. Første gang den særlige virustype H5N1 blev opdaget var i Italien i 1878. Op gennem 1900-tallet er sygdommen dukket op flere gange i forskellige dele af verden, men den har tidligere kun smittet kyllinger, ænder, gæs og andet fjerkræ. 

Hvornår begyndte fugleinfluenza at ramme mennesker?

De første tilfælde, hvor mennesker blev smittet, var i Asien og siden i Europa:

· I 1997 sås det første dokumenterede tilfælde, hvor mennesker i Hong Kong blev smittet med sygdommen. Her var det den beslægtede virustype H9N2, som krævede seks dødsofre, inden det lykkedes at udrydde sygdommen igen efter seks måneder. Sygdommen mistænktes for at stamme fra Kina, men da et hold epidemologer og virologer fra Verdenssundhedsorganisationen WHO forsøgte at komme ind i Kina i januar 1998 for at undersøge smittevejene, blev de nægtet indrejse.

· I december 2003 opstod sygdommen i Sydkorea, denne gang i form af H5N1-virus. Det er denne virustype, der siden spredte sig til mange lande i Asien, Europa og til USA.

· I 2003 oplevede Holland en fire måneder lang epidemi med H7N7, som er beslægtet med H5N1. Epidemien kostede 80 millioner høns, gæs, ænder og kalkuner livet og resulterede i en samlet regning på 5,5 milliarder kroner i form af tabte indtægter og udgifter til nye fjerkræbestande. En enkelt person døde af virusset.

· I december 2005 brød virussen ud på landet i den østlige del af Tyrkiet. Fire borgere mistede livet, efter de blev smittet med fugleinfluenzaen.

· Mens mange lande fik udbruddet af fugleinfluenza under kontrol, så har fugleinfluenzaen bredt sig langsomt, men sikkert i andre lande. Fra udbruddet i 2003, der i 2006 kom til Danmark, og frem til i dag, har fugleinfluenzaen bredt sig med mange ofre til følge – både blandt dyr og mennesker. Det er især sket i Egypten, Indonesien, Cambodja, Kina og Vietnam, skriver WHO i en oversigt over antallet af ramte dyr og mennesker (se kilder, og se afsnittet om antallet af ofre længere fremme i artiklen). 

Hvordan smitter fugleinfluenza?

Indtil sygdommen blev konstateret hos mennesker i Hong Kong i 1997, mente man kun, at den smittede fra fugl til fugl. Men nu ved man, at mennesker kan blive smittet både ved direkte kontakt med levende fugle og ved kontakt med smittede fugles ekskrementer. Når ekskrementerne tørrer og pulveriseres, kan mennesker indånde virusset via luften og på den måde blive smittet.

Samtlige af de 18 personer, der blev ramt i Hong Kong i 1997, havde været i tæt kontakt med fugle på markeder eller i landbruget. Også forskellige former for udstyr samt biler, dyrefoder, bure eller tøj kan føre smitten med sig, og forskerne har mistanke om, at fluer kan medføre smitte fra en fjerkræbestand til en anden.

Blandt fugle kan sygdommen ramme alle arter, men kalkuner og høns er mest udsatte, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige. Indtil nu har de fleste mennesker, der er blevet smittet, været børn eller unge, men eksperterne kender endnu ikke årsagen til dette. Den fugleinfluenza, der breder sig i 2016 (H5N8), smitter, men er ikke farlig for mennesker. 

Hvor stor er risikoen for smitte?

Risikoen for, at mennesker bliver smittet med fugleinfluenza er meget lille. Langt de fleste tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet, skyldes direkte kontakt med levende inficerede fugle. Derfor er den bedste måde at undgå smitte på at lade være med at have direkte kontakt med fjerkræ i de områder, hvor smitten er udbredt.

Endnu smitter influenzaen kun fra fugle til mennesker, hvilket gør, at man kan tage enkle forholdsregler for at undgå smitte. Flere hundrede mennesker er dog blevet smittet og er døde af fugleinfluenza, fortrinsvis i Egypten og Indonesien, og fortrinsvis mennesker, der har haft direkte kontakt med smittede dyr. I 00’erne var der frygt for, at sygdommen på et tidspunkt ville mutere (omforme sig), hvis en person blev smittet med både H5N1 og almindelig influenza samtidig. Dermed ville der være alvorlig risiko for, at en ny type virus ville opstå, som kunne smitte fra menneske til menneske på samme måde som en almindelig influenza. Dette scenarium vil være meget alvorligt, og Verdenssundhedsorganisationen WHO overvåger derfor nøje alle smittedes sygdomsforløb verden over. For hvis virusset muterer, kan det udløse en influenzapandemi (en verdensomspændende epidemi) blandt mennesker. En epidemi som meget få, hvis nogen overhovedet, vil være immune overfor. 

Hvad er symptomerne på fugleinfluenza?

Symptomerne hos mennesker, der er smittet, ligner dem, man oplever, ved almindelige typer influenza:

· Feber

· Utilpashed

· Muskelsmerter

· Diarre

· Ondt i halsen

· Hoste

De smittede kan også udvikle øjenbetændelse og lungebetændelse, som en følgesygdom. Sundhedsmyndighederne i Asien har opfordret til, at alle straks går til læge, hvis der er tegn på smitte. Det gælder især personer, der har været i kontakt med levende fjerkræ. 

Hvordan kan fugleinfluenza konstateres?

Lægerne kan konstaterer fugleinfluenza ved blandt andet at foretage blodprøver og måle, om der er antistoffer i blodet. Fra en person smittes, til sygdommen bryder ud, går der som regel mellem to og fire dage. Blandt de patienter, som er døde af sygdommen, er der typisk gået omkring ti dage fra sygdommen brød ud, til de døde. 

Findes der en vaccine mod fugleinfluenza?

Der er udviklet en generel vaccine mod fugleinfluenza, der hedder Tamilflu. Denne kan forebygge smitte hos folk, der forventes at komme i kontakt med influenzaen – for eksempel når fuglebestande, der er smittet, skal aflives. Der findes også en anden forebyggende vaccine – amantidin. Disse vacciner virker ikke lige godt mod alle influenzatyper og der er på nuværende tidspunkt ikke udviklet en modstandsdygtig vaccine mod virustypen H5N1. WHO har arbejdet på en vaccine og har desuden givet tilladelse til, at vacciner som Tamilflu og Panvax kan tages i brug, men kun hvis et udbrud er konstateret. Den vaccine, vi bruger imod almindelig influenza, hjælper ikke mod fugleinfluenza.

I WHO forudser man, at kampen mod den dødelige fugleinfluenza H5N1 bliver langvarig: “Vi tror, det vil tage adskillige måneder, muligvis flere år, at udrydde sygdommen”, sagde Maria Cheng fra WHO i den vietnamesiske hovedstad Hanoi i 2006, ifølge Ritzaus Bureaus artikel “WHO: Fugleinfluenza kan tage år at bekæmpe” (se kilder). Det har vist sig at holde stik – helt frem til 2015 døde mennesker hvert år i mange lande af fugleinfluenzaen H5N1, og i 2016 døde tre egyptere, efter de var blevet smittet.

Flere zoologiske haver, blandt andet den i København, udviklede i 2006 vacciner til de fugle, de har. Den vaccine valgte Zoologisk Have i København at benytte i 2016 for at beskytte deres fugle mod fugleinfluenza, skriver Politiken (se kilder). 

Hvor høj er dødeligheden ved sygdommen?

Det har vist sig, at fugleinfluenza har en ret høj dødelighed, når den rammer mennesker. Ved det første udbrud blandt mennesker i Hong Kong i 1997 døde seks ud af de 18 personer, der blev smittet. Det vil sige, at en tredjedel af de smittede døde. Til sammenligning døde omkring 800 personer verden over som følge af lungesygdommen sars, der brød ud i Asien i november 2002, hvor mindst 8.400 mennesker blev smittet. Fugleinfluenzaen H5N1 har vist sig at have enorm høj dødelighed blandt mennesker. Fra den blev konstateret i 2003 til 2016 er 856 mennesker blevet smittede, og af dem har 452 mistet livet. Dermed er dødeligheden blandt mennesker 50-60 %, mens den blandt dyr kan være op til 100 %. 

Bør man rejse til lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza?

Der er på nuværende tidspunkt ingen henstillinger mod at rejse til lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza, oplyser Statens Serum Institut på deres hjemmeside (se kilder). SSI henstiller dog til at rejsende i lande berørt af fugleinfluenza: “…bør holde sig væk fra levende fjerkræ i de områder, som er ramt af fugleinfluenza, det vil sige dyrefarme og markeder, hvor der sælges levende dyr (“wet markets”).” Derudover anbefaler Statens Serum Institut at man altid holder sig fra døde fugle, da der kan være en risiko for, at de er døde af fugleinfluenza – det gælder både i Danmark og i udlandet, men især i lande som Indonesien og Egypten, hvor fulgeinfluenzaen H5N1 har kostet menneskeliv helt frem til 2016.

Hvor mange mennesker er blevet smittet med H5N1, og hvor mange er døde?

Ved udgangen af 2016 vat 856 mennesker blevet smittet med H5N1, og af dem er 452 personer døde, viser WHO’s optælling. Langt de fleste omkom i årene mellem 2003 og 2009, hvor fugleinfluenzaen var på sit højeste, og mennesker i 16 lande blev smittede. I årene efter, fra 2010-2014, blev mennesker smittede i syv forskellige lande, i 2015 bar mennesker i tre lande smitten, og i 2016 var det kun i Egypten, at mennesker blev smittede af fugleinfluenza. Mens mennesker godt kan blive smittet af den H5N8-influenza, som bredte sig til fjerkræ i lande verden over i 2016, så var der ved udgangen af november 2016 endnu ikke konstateret smitte blandet mennesker. Desuden er influenzaen ikke farlig for mennesker.

Antallet af mennesker, der er blevet smittet med den særlige virustype H5N1, er:

·Azerbaijan: 8 smittede – 5 døde

·Bangladesh: 8 smittede – 1 død

·Cambodja: 56 smittede – 37 døde

·Canada: 1 smittet – 1 død

·Kina: 53 smittede – 31 døde

·Djibouti: 1 smittet – 0 døde

·Egypten: 356 smittede – 119 døde

·Indonesien: 199 smittede – 167 døde

·Irak: 3 smittede – 2 døde

·Laos: 2 smittede – 2 døde

·Myanmar: 1 smittet – 0 døde

·Nigeria: 1 smittet – 1 død

·Pakistan: 3 smittet – 1 død

·Thailand: 25 smittede - 17 døde

·Tyrkiet: 12 smittede – 4 døde

·Vietnam: 127 smittede – 42 døde 

Hvilke beslægtede udbrud har der været?

· Hong Kong: Første udbrud i 1997, hvor 18 blev smittet og seks døde. Andet udbrud i 2003, hvor to blev smittet og en død. Disse udbrud var med den beslægtede fugleinfluenzatype H9N2.

· Holland: 89 smittet - 1 død. Udbruddet var med virustypen H7N7.

· Canada: 2 smittet - 0 døde. Udbruddet var med virustypen H7.

I 2016 bredte influenzaen H5N8 sig til adskillige lande. Den blev først opdaget på en fjerkræsfarm i Ungarn i begyndelsen af november, og i løbet af en enkelt måned bredte den sig til Østrig, Schweiz, Tyskland, Polen, Holland, Danmark, Kroatien, Sverige, Finland, Frankrig, Israel og Iran. 

Hvilke lande er berørt af fugleinfluenzatypen udenfor Europa?

Verdenssundhedsorganisation (WHO) har en sektion om fugleinfluenza på deres hjemmeside (se kilder), hvor man kan finde daglige opdateringer af fugleinfluenzaens udbredelse. Fugleinfluenzaen har kostet flere millioner dyr livet i lande som Sydkorea, Vietnam, Japan, Thailand, Cambodja, Laos, Indonesien, Kina, Malaysia, Myanmar, Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal, Bhutan, Irak, Egypten, Afghanistan, Israel, Jordan, Kuwait, Saudi Arabien, Rusland, Kazakhstan, Mongoliet, Tyrkiet, Azerbaijan, Togo, Niger, Cameroun, Nigeria, Burkina Faso, Sudan, Elfenbenskysten, Djibouti og Ghana. I 2015 nåede fugleinfluenzaen til USA, og dermed har den bredt sig fra Sydkorea til de fleste af verdens kontinenter. 

Hvilke lande var berørt af fugeinfluenzatypen H5N1 i Europa?

På Fødevarestyrelsens hjemmeside (se kilder) kan man finde en foreløbig opgørelse over lande i Europa og Europas periferi, der har - eller har haft - udbrud af fugleinfluenza. Størstedelen af Europas lande blev ramt af fugleinfluenzaen: Rumænien, Kroatien, Ukraine, Cypern, Frankrig, Bosnien & Hercegovina, Albanien, Tyskland, Ungarn, Storbritannien, Tjekkiet, Østrig, Danmark, Grækenland, Italien, Polen, Serbien, Montenegro, Slovenien, Spanien, Schweiz, Bulgarien og Sverige. Tilfældene er overvejende fundet i vilde svømmefugle så som ænder og svaner, men adskillige europæiske lande oplevede også, at fjerkræsbesætninger var blevet smittet, og dermed måtte flere hundredetusindvis fugle aflives. 

Hvornår kom influenzaen til Danmark?

I de første måneder af 2006 kredsede fugleinfluenzatypen H5N1 om den danske grænse, og det var derfor blot et spørgsmål om tid, før den nåede Danmark. Den 14. februar konstaterede man fugleinfluenza af typen H5N1 i to døde svaner på den tyske ø Rügen i Østersøen nær Danmark. Siden spredte virussen sig til Sydsverige, hvor man ligeledes konstaterede det første tilfælde af den farlige virus blandt to døde ænder den 28. februar.

De første tilfælde af H5N1 i Danmark var:

· Den 14. marts 2006 kom influenza til Danmark, hvor den blev konstateret i en død musvåge fra Svinø Strand ved Næstved på Sydsjælland.

· Den 17. marts konstaterede man influenza i ni døde troldænder i havnen ved Ærøskøbing på Ærø.

· Den 19. marts fandt man influenza i en død troldand på Sjælland nær ved det første fund på Svinø Strand.

· Den 22. marts bekræftede man, at den døde svane der blev fundet ved Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund var smittet med fugleinfluenza.

Antallet af fund af fugleinfluenza fortsatte med at stige de følgende måneder, og de sidste fund blev gjort i maj 2006. Fugleinfluenzaen bredte sig ikke til fjerkræsbesætninger på fjerkræsfarme, men kun til vilde fugle og enkelte hobby-fjerkræsbesætninger.