Hvornår blev H5N8 konstateret?
Første gang verden blev bekendt med fugleinfluenzatypen H5N8, som er en alvorlig fugleinfluenza med høj dødelighed blandt dyr, var i Irland i 1983. Fjerkræsbesætningen på to forskellige gårde viste sig at være smittede, og flere hundredetusinde fugle blev aflivet for at undgå, at influenzaen skulle brede sig. I 2014 var der et mindre udbrud, hvor en række asiatiske lande – Kina, Japan og Sydkorea – samt USA, Canada, Irland, Storbritannien, Italien og Holland blev ramt. Situationen kom dog hurtigt under kontrol, og først i 2016 var der igen et større udbrud af fugleinfluenzatypen H5N8. Fugleinfluenzaen blev først konstateret blandt vilde fugle i Rusland i juni 2016, og den bliver fulgt tæt af myndigheder i alle berørte lande, blandt andet Danmarks fødevarestyrelse (se kilder). I slutningen af 2016 havde fugleinfluenzaen bredt sig til Ungarn, hvor først vilde fugle og siden tamme fugle, som var dele af erhvervs-fjerkræsbesætninger, blev konstateret smittede. På trods af initiativer, der skulle begrænse smitten – blandt andet aflivning af mere end 200.000 ænder, gæs og kalkuner – bredte den sig i løbet af november 2016 til Tyskland, Østrig, Holland, Sverige og Danmark. I både Ungarn, Tyskland og Sverige har den bredt sig fra vilde fugle til erhvervsmæssige fjerkræsbesætninger, mens den i Danmark også har bredt sig fra vilde fugle til hobby-fjerkræbesætninger, men endnu ikke til erhvervs-fjerkræbesætninger.
Hvordan adskiller H5N8 sig fra H5N1?
I modsætning til H5N1, der har kostet adskillige hundrede menneskeliv, er H5N8 ikke farlig for mennesker. Alligevel advarer de danske myndigheder om, at man skal holde sig fra døde fugle, da sygdommen kan mutere og dermed vise sig at blive en trussel mod mennesker senere hen. Det siger blandt andet Thea Kølsen Fischer, som er leder af Den Nationale Virologiske overvågning på Statens Serum Institut til Berlingske (se kilder): “Influenza kan ændre karakter og dermed smittemåde. Den kan f.eks. mutere og blive til en trussel for mennesker, men det er der ikke noget, der tyder på, den gør, og for nuværende er den ikke farlig for mennesker. Man skal alligevel selvfølgelig ikke gå hen til døde fugle, for man ved aldrig, hvad de kan være døde af, og der er tidligere tilfælde af fugleinfluenza, der er alvorlige for mennesker”.
I Sydkorea er fugleinfluenzen H5N8 blevet konstateret i hunde, hvilket kan være et tegn på, at den kan udvikle sig til også at kunne smitte og være farlig for mennesker, skriver Helthmap (se kilder). Ifølge WHO (se kilder) har der i Kina været flere tilfælde af, at fugleinfluenzatypen H5N6 har smittet mennesker med døden til følge i løbet af det sidste år. Det øger ifølge WHO faren for, at også H5N8 vil kunne udvikle sig og blive farlig for mennesker, hvilket er endnu en grund til, at WHO følger situationen tæt.
Hvor har H5N8 bredt sig til, og hvad gør man for at bremse smitten?
Ifølge Fødevarestyrelsens oversigt over fugleinfluenza-udbruddet i 2016 (se kilder) har fugleinfluenzaen indtil videre bredt sig fra Rusland til Ungarn, Tyskland, Østrig, Frankrig, Holland, Sverige, Polen, Ukraine, Storbritannien og Danmark. Også i Iran, Israel og Egypten er der konstateret fugleinfluenza, skriver hjemmesiden Healthmap (se kilder). Både WHO, Europa-kommissionen og regeringerne i de berørte lande arbejder for at begrænse smitten. I EU-lande har Europa-kommissionen, i tæt samarbejde med de berørte lande, iværksat en række initiativer, der skal bremse smitten. Der er blandt andet blevet etableret beskyttelses- og overvågningszoner, indførelse af sundhedsforanstaltninger og aflivninger af alle dyr på steder, hvor fugleinfluenzaen er konstateret. I Danmark har Fødevarestyrelsen besluttet, at der skal indføres obligatorisk kontrol af alle transportmidler, der bliver brugt til at eksportere fjerkræ og fjerkræprodukter til udlandet, ligesom al import af fjerkræ og fjerkræsprodukter fra berørte lande skal kontrolleres. Det skriver Berlingske den 17. november (se kilder).