Udbredelsen af frivilligt arbejde i Danmark

Hvor udbredt er frivilligt arbejde?

Ifølge en rapport fra Social- og Integrationsministeriet om den frivillige sociale indsats i 2012 (se kilder) udfører 40 % af den danske befolkning en eller anden form for frivilligt arbejde. Danskerne er dermed et af de folk i verden, som engagerer sig allermest i frivilligt arbejde.
I 2012 udførte danskerne ifølge rapporten 350 millioner timer frivilligt arbejde tilsammen. I et globalt perspektiv er det et ganske højt tal. Her skal man dog være opmærksom på, at mange lande ikke har samme tradition for at organisere og formalisere indsatsen for socialt udsatte, fattige og ensomme som herhjemme. I de lande er der ofte en stærkere tradition for, at folk hjælper naboer, slægtninge og lignende, men den slags tæller ikke med som frivilligt arbejde i de formelle opgørelser.

Hvem laver frivilligt arbejde, og hvad laver de?

Både mænd og kvinder, unge og ældre, folk med lange uddannelser, ufaglærte og arbejdsløse laver frivilligt arbejde. Næsten alle dele af samfundet er altså repræsenteret i Danmarks frivillige arbejdsstyrke. Der er dog forskel på, hvem der udfører mest frivilligt arbejde, hvilken slags frivilligt arbejde, de engagerer sig i, og hvor i landet de bor. Disse tal og fakta kan for de flestes vedkommende findes i frivilligrapporten fra Social- og Integrationsministeriet (se kilder), som bygger på en undersøgelse af 8.878 danskere. Denne rapport er kilde til de tal og fakta, som indgår i de følgende afsnit.

Hvilke aldersgrupper og hvilket køn udfører mest frivilligt arbejde?

Flest frivillige finder man blandt de 40-49-årige, hvoraf 46 procent har arbejdet ulønnet inden for det seneste år. Færrest finder man – sandsynligvis af naturlige helbredsmæssige årsager – i aldersgruppen 70 år og derover, hvor 27 procent svarer, at de har udført frivilligt arbejde i 2012. Blandt de unge og rørige viser undersøgelsen fra 2012 en markant fremgang i frivilligheden. Hvor kun 18 procent af de 16-29-årige arbejdede frivilligt i 2004, var det i 2012 oppe på 40 procent af samme aldersgruppe, der udførte frivilligt arbejde.

Kigger man på kønsfordelingen, er det ifølge flere undersøgelser mændene, der lægger flest frivillige arbejdstimer. Som kulturministeriets undersøgelse ”Danskernes kulturvaner 2012” (se kilder) viser, er det især på idrætsområdet som ledere, trænere og lignende, at mændene er frivilligt aktive. Ser man på skole- og daginstitutionsområdet, er det derimod kvinderne, der dominerer billedet.

Hvilken rolle spiller uddannelsesniveau?

Den største andel af de, der arbejder frivilligt, finder man blandt personer med en lang universitetsuddannelse (minimum 5 år). 52 procent af de adspurgte inden for denne kategori svarede, at de havde arbejdet som frivillige i 2012. Særligt inden for det sociale område, det politiske/interesseorganiserede og inden for uddannelsesområdet er de højtuddannede overrepræsenteret. Ser man på idræt- og fritidsområdet, er de højtuddannede dog knap så aktive.

Hvilken rolle spiller den regionale tilknytning?

Overordnet set er der flere danskere vest for Storebælt end øst for, der laver frivilligt arbejde, og regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er bedst repræsenteret. Færrest frivilligt arbejdende er der i Region Sjælland og i Hovedstaden. Danskere, der bor på landet og i små provinsbyer udfører generelt mere frivilligt arbejde end storby-danskerne.

Hvilken rolle spiller de frivilliges livscyklus?

Hvor meget og hvordan man engagerer sig i frivilligt arbejde udvikler sig til en vis grad med ens livssituation. Det gælder langtfra for alle frivilligt engagerede danskere, men især for kvindernes vedkommende ser der ud til at være en sammenhæng. I Frivilligrapporten står der (se kilder): ”Hvor man som ung lidt forenklet sagt ofte gerne vil forandre verdenen gennem socialt, politisk eller humanitært arbejde, flyttes det frivillige engagement senere i livet, hvis man får børn, til børnenes fritidsinteresser og forældreforeninger, bestyrelser m.m. Når man bliver ældre og børnene er flyttet hjemmefra, vælger man så typisk at engagere sig i det frivillige sociale arbejde.”

Hvordan kan man fastholde danskerne i det frivillige arbejde?

Som beskrevet i det forudgående afsnit er der en sammenhæng mellem folks livssituation og deres valg af og eventuelle ophør med frivillige aktiviteter. Tendensen er, at man stopper som frivillig, når engagementet ikke længere er til stede, fordi ens egen situation ændrer sig. Når ens egne børn ikke længere er aktive i fodboldklubben, mister folk for eksempel ofte interessen og motivationen for at arbejde der. Den mest effektive måde at rekruttere danskerne til og fastholde dem i det frivillige arbejde er at spørge eller opfordre den enkelte. Det fremgår af Frivilligrapporten fra Social- og Integrationsministeriet (se kilder).