Forskning og behandlingsperspektiver

Main image kapitel
Dina Plesner blev landets første transplantationspatient i 2010 som blev reddet af stamceller fra importerede navlesnore. Efter et barsk forløb er hun nu helbredt og har for alvor kastet sig ud i livet.
Dina Plesner blev landets første transplantationspatient i 2010 som blev reddet af stamceller fra importerede navlesnore. Efter et barsk forløb er hun nu helbredt og har for alvor kastet sig ud i livet.
Foto: Jeppe Bøje Vejlø / Scanpix

Hvem forsker i stamceller?

Forskningen i stamceller er eksploderet siden årtusindskiftet. I dag bliver der forsket i stamceller på næsten alle større universiteter, som beskæftiger sig med lægevidenskab. Det gælder også i Danmark. For eksempel arbejder et hold forskere på Københavns Universitets DanStem-afdeling med at udvikle en ny behandling mod Diabetes – også kaldet sukkersyge – ved hjælp af stamceller. Den forskning, der foregår på universiteterne og hospitalerne, står i skarp kontrast til de mange udokumenterede behandlinger, der udføres på private klinikker i udlandet. 

Hvad laver man, når man forsker i stamceller?

Når man forsker i stamceller, arbejder man som en slags programmør – lidt på samme måde, som når man programmerer en computer. Celler kan nemlig programmeres, så de laver sig selv om til andre typer af celler. Dette foregår ved hjælp af forskellige proteiner og kemiske sammensætninger, som giver cellerne signaler til at opføre sig på nye måder. Programmeringen kan enten foregå inden i kroppen eller i petriskåle uden for kroppen.

På Rigshospitalet i København har der i nogle år kørt et opsigtsvækkende eksperiment. Overlæge Jens Kastrup er i færd med at udvikle en ny behandling, der kan vække døde hjertemuskler til live i patienter, som tidligere har haft blodprop i hjertet. Behandlingen foregår på denne måde:

Jens Kastrup tager såkaldte mesenchymale stamceller ud af patienternes knoglemarv. Dette er en bestemt type af stamceller, der kan udvikle sig til blandt andet knogleceller og muskelceller. Derefter ’tænder’ han – i flere trin – for bestemte dele af cellernes arvemasse, så de udvikler sig til en anden type af celler – nemlig celler, der kan bygge blodårer. Efter nogle uger sprøjter han de nye celler ind i hjertet på patienten, hvor de begynder at bygge nye blodårer.

Det er dog kun en udvalgt gruppe af meget syge testpersoner, der har modtaget denne behandling. Og behandlingen skal nu testes på kryds og tværs, inden den bliver tilgængelig for hjertepatienter over hele verden. Læs eventuelt Ingeniørens artikel ”Hjertet pumper kraftigere med stamceller fra knoglemarv”.

Programmeringen af stamceller kan også foregå ved at føre bestemte kemiske sammensætninger ind i kroppen og aktivere stamceller, som allerede er derinde. For eksempel har forskere ved Harvard Medical School i USA hjulpet døve mus med at genvinde hørelsen. Dette foregik ved at aktivere stamceller i deres indre ører ved hjælp af indsprøjtninger med særlige proteiner. 

Hvilke sygdomme vil kunne behandles med stamceller i fremtiden?

Stamceller er et af de absolut vigtigste forskningsområder inden for lægevidenskaben i disse år. Og mange forskellige kategorier af sygdomme og lidelser vil formentlig kunne behandles effektivt med stamceller i fremtiden.

Forskere i USA har fået lamme hunde til at gå igen ved at sprøjte stamceller ind i ryggen på dem. Andre har fået døve mus og ørkenrotter til at høre ved at aktivere stamceller i deres indre ører. Halvvejs døde hjertemuskler er blevet vakt til live på Rigshospitalet i København. Svagtseende mus i USA er blevet væsentligt bedre til at se, efter at forskere har omdannet stamceller til lysfølsomme celler og ført dem ind i øjet på musene. Klinikker i blandt andet USA og England bruger stamceller til at genopbygge ødelagte sener og brusk i dyr, såsom væddeløbsheste. Europæiske forskere udvikler stamcellebehandlinger mod Parkinsons Sygdom og Diabetes. Og sådan kunne man blive ved. Alle disse behandlinger er dog endnu kun på forsøgsstadiet.

Under ”Kilder citeret i artiklen” kan du finde links til nyheder om disse eksempler. 

Hvornår vil samfundet for alvor få glæde af forskningen?

Mange af de ovennævnte forskningsprojekter er først startet siden årtusindskiftet. Og topforskere siger typisk, at mange af behandlingerne først vil blive standard-behandlinger på verdens hospitaler om 10 til 20 år. Læs eventuelt artiklen ”Læger tryller med kroppens superceller” i Illustreret Videnskab.

Som tidligere nævnt, kan man dog allerede nu blive behandlet for en lang række af lidelser på stamcelle-klinikker i udlandet. Men disse behandlinger anerkendes ikke af forskerne.

Alle nye behandlingsformer skal igennem flere trin, før de bliver godkendt af det videnskabelige samfund og sundhedsmyndighederne. Dette tager flere år, for behandlingerne skal testes på kryds og tværs og raffineres, inden myndighederne giver grønt lys for at behandle mennesker over hele verden med dem. Et af problemerne med mange stamcellebehandlinger lige nu, er, at stamcellerne er svære at styre, fordi de netop kan udvikle sig til mange typer af væv. Programmeres de forkert, kan der opstå svulster og knoglevækst – f.eks. i hjernen, øjet eller omkring rygraden.