Kronprinsesse Mary og skolebørn
Kronprinsesse Mary besøgte Løjtegårdsskolen i Kastrup den 20. november 2014 for at deltage i Dansk Flygtningehjælps markering af Børnekonventionens 25 års fødselsdag.
Foto: Keld navntoft / Scanpix

FN´s Børnekonvention

Artikel type
faktalink
journalist Ane Nordentoft, iBureauet/Dagbladet Information. November, 2014
Top image group
Kronprinsesse Mary og skolebørn
Kronprinsesse Mary besøgte Løjtegårdsskolen i Kastrup den 20. november 2014 for at deltage i Dansk Flygtningehjælps markering af Børnekonventionens 25 års fødselsdag.
Foto: Keld navntoft / Scanpix
Main image
I 2001 viste en undersøgelse blandt 35 lande at 80% af danske børn har kendskab til FN's Børnekonvention. Gennemsnittet blandt de øvrige lande var 35%.
I 2001 viste en undersøgelse blandt 35 lande at 80% af danske børn har kendskab til FN's Børnekonvention. Gennemsnittet blandt de øvrige lande var 35%.
Foto: Jacob Langvad Nilsson / Scanpix

Menneskerettighederne er universelle og gælder principielt alle uanset alder. Alligevel er langt de fleste lande i verden er enige om, at børn har særligt krav på beskyttelse. I 1989 blev børn derfor sikret en række ekstra rettigheder, da FN's medlemslande enstemmigt vedtog Børnekonventionen. I 2014 markerer verden 25-året for FN’s Børnekonvention og kan blandt andet fejre, at børnedødeligheden er faldet, og at stadig flere børn går i skole. Men der er stadig børn i både hjem- og udland, som ikke kan nyde de rettigheder, de ellers er sikret i konventionen.

 

fn's

Baggrund om FN's Børnekonvention

Hvad er FN's Børnekonvention?

FN's konvention om barnets rettigheder – eller Børnekonventionen som den oftest kaldes – blev vedtaget enstemmigt af FN's medlemslande den 20. november 1989. I dag har 194 af verdens lande tiltrådt Børnekonventionen, hvilket gør den til den mest udbredte menneskerettighedstraktat. Kun USA, Sydsudan og Somalia har endnu ikke tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte (ratificerede) Børnekonventionen i 1991 og har dermed forpligtet sig til at efterleve konventionen.

Børnekonventionen indeholder 54 artikler, som fastlægger barnets grundlæggende rettigheder. Blandt disse finder man for eksempel: retten til liv, tilknytning til forældre, retten til at blive hørt, ytringsfrihed, retten til privatliv, retten til omsorg og retten til beskyttelse mod narkotika, prostitution og andre former for udnyttelse. 

Hvilke forløbere har der været for FN's Børnekonvention?

Som Børnerådet beskriver det i bogen ”Børnekonventionen i Danmark”, var vedtagelsen af Børnekonventionen resultatet af en udvikling op gennem 1900-tallet, hvor børn i stigende grad blev et respekteret som individer med egne juridiske rettigheder (se kilder).

I Folkeforbundet, som var forløberen for FN, blev der i 1924 for første gang nedskrevet et sæt regler, der anerkendte, at børn havde brug for særlig beskyttelse. Dokumentet hed Geneve-erklæringen af 1924 om Barnets Rettigheder og bestod af fem punkter, der ikke var juridisk bindende. De handlede om barnets ret til udvikling, ret til mad, husly og hjælp og ret til at beskyttes mod udnyttelse.

I 1948 vedtog FN Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, der i daglig tale kaldes Menneskerettighedskonventionen. Den består af 30 artikler om de grundlæggende civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder.

Særligt Polen arbejdede for, at børn skulle have særskilte rettigheder, så i 1959 vedtog FN's Generalforsamling enstemmigt Erklæringen om Barnets Rettigheder. Det er 10 punkter, der bygger videre på Menneskerettighedserklæringen og Geneve-erklæringen af 1924 om Barnets Rettigheder.

Knap 20 år senere, i 1978, fremlagde Polen et forslag til en konvention om barnets rettigheder. Efter meget debat – blandt andet om abort og brugen af børnesoldater – blev Børnekonventionen vedtaget i 1989. 

Hvordan opstod behovet for en international konvention, der sikrer børns rettigheder?

Tidligt i 1900-tallet var det udbredt, at børn eksempelvis arbejdede på fabrikker, og derfor var der brug for regler, der beskyttede børn. Efterhånden opstod love, som satte grænser for, hvor meget børn måtte arbejde, når de også skulle passe deres skole.

Efter Anden Verdenskrig pressede især Polen på for at få et regelsæt, der øgede beskyttelsen af børn. Baggrunden var, at nazisternes forfølgelser og medicinske eksperimenter i høj grad var gået ud over polske børn. Under Anden Verdenskrig blev over to millioner polske børn dræbt.

Men blandt FN's medlemslande var der uenighed om, hvorvidt der overhovedet var brug for en konvention om børns rettigheder. Mange lande mente, at alle mennesker – store som små – var godt dækket ind med Menneskerettighedserklæringen. 

Børns rettigheder og brud på disse

Børnearbejde i Uganda. Piger slæber mursten fra morgen til aften.
Børnearbejde i Uganda. Piger slæber mursten fra morgen til aften.
Foto: Mikkel Østergaard / Scanpix

Hvad indeholder konventionen?

FN's Børnekonvention indeholder en stribe grundlæggende rettigheder, der kan deles op i fire grupper af rettigheder:

  • De grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed)
  • Ret til udvikling (skolegang, leg, fritid og information)
  • Ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse)
  • Ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse).

Konventionen fastslår, at børn skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger af betydning for dem.

I vid udstrækning er de rettigheder, der er indskrevet i Børnekonventionen, en gentagelse af de menneskerettigheder, alle er omfattet af. Men barnet har også særlige rettigheder, såsom at blive beskyttet mod hårdt og farligt arbejde eller at blive beskyttet mod narkotiske stoffer. Staten er også forpligtiget til at tage sig af forældreløse børn. Desuden fastslår Børnekonventionen, at børn ikke må deltage i krig og væbnede konflikter. 

Hvilke rettigheder er kommet til efter konventionen så dagens lys?

Siden 1989 er der blevet udarbejdet tre tillægsprotokoller: ”Tillægsprotokol om børnesoldater” er fra maj 2000 og er blevet ratificeret af 129 lande. ”Tillægsprotokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi” har 121 lande tilsluttet sig. Begge er fra 2002.

”Tillægsprotokol om klagemekanisme” fra 2011 er underskrevet af 46 lande.

Det er valgfrit for de lande, der har tilsluttet sig Børnekonventionen, om de også vil tilslutte sig tillægsprotokollerne. Danmark har tilsluttet sig de to førstnævnte. 

Hvilke yderligere tiltag har nogle lande foretaget?

Flere af vores nabolande har modsat Danmark valgt at lægge konventionen ind i den nationale lovgivning. Sådan er det i blandt andet Norge, Island, Tyskland, Frankrig og Sverige. Svenskerne har endvidere en mekanisme, der sikrer, at man tjekker alle lovforslag for at se, om de er i overensstemmelse med Børnekonventionen. 

Hvordan kontrollerer FN, om landene lever op til konventionen?

FN’s Børnerettighedskomité i Genève overvåger, om staterne overholder konventionen. Komiteen har beskrevet, hvad der kræves af staterne for at opfylde børns rettigheder. På alle niveauer af love, institutioner og mekanismer skal hensynet til børn være medtænkt. Det bør ifølge komiteen omfatte: lovgivning der stemmer overens med børnekonventionen, undersøgelser af hvordan ny lovgivning påvirker børn, en koordineringsmekanisme på tværs af ministerier, tilstrækkeligt med ressourcer til børn og synlighed af børn i budgetterne, indsamling af data vedrørende børn, samarbejde med civilsamfundet, kapacitetsopbygning af institutioner der er i kontakt med børn samt en uafhængig ombudsmands funktion.

De lande, der har tilsluttet sig Børnekonventionen, forpligter sig til at lade sig eksaminere af FN's Børnekomité. Hvert femte år skal de enkelte lande sende en statusrapport til FN's Børnekomité, hvor de beskriver de fremskridt, der er sket i retning af at styrke børns rettigheder. Komiteen beder også ikkestatslige organisationer (NGO'er) om at komme med deres vurderinger. I Danmark indsender blandt andre Børnerådet og Red Barnet supplerende rapporter til FN's Børnekomité. 

Hvilke krænkelser af børns rettigheder er mest udbredt på globalt plan?

Børns rettigheder halter i mange lande rundt om i verden. En af de grundlæggende årsager er ofte fattigdom, skriver Amnesty International på sin temaside om Børnekonventionen (se kilder). Mange børn arbejder et antal timer, der er i strid med konventionen og med de internationale regler om børnearbejde. Næsten dagligt er der historier i medierne om børns manglende ret til mad, skolegang og udvikling, for det meste i lande der er så fattige, at de ikke kan brødføde deres børn.

I lande, der er i krig, sker der grove krænkelser af børns rettigheder. Ikke kun for familier, der lever med stor utryghed og usikkerhed på en række områder – men også i de lande, hvor børn tvinges til at deltage direkte i krigshandlinger.

Også i rigere lande som Danmark bliver børns rettigheder krænket, påpeger Amnesty. Organisationen har blandt andet kritiseret Danmark for varetægtsfængsling af mindreårige og for asylsager, hvor flygtningebørn risikerer hjemsendelse efter flere års ophold i Danmark, på trods af at de har tilbragt det meste af deres liv i landet. 

Hvilken effekt har Børnekonventionen haft?

Ifølge FN's børneorganisation, UNICEF, har konventionen ændret opfattelsen af, hvordan børn skal betragtes og behandles. I dag ses børn i højere grad som selvstændige individer med egne rettigheder end som passive objekter, der skal passes og plejes (se kilder).

Over hele verden har konventionen inspireret regeringer og beslutningstagere til at indføre national lovgivning, der i højere grad sikrer børns rettigheder. Tillægsprotokollerne om børns deltagelse i krig, om børnepornografi og om klagemuligheder har desuden presset stater til at indføre tiltag, der beskytter børn på disse områder.

Inde på UNICEF's temaside i anledning af 25-års-jubilæet kan man læse om konkrete forbedringer i børns vilkår, som blandt andet kan tilskrives Børnekonventionen herunder: at spædbørnsdødeligheden siden 1990 er faldet med over 1/3, og at procentdelen af børn, der bliver indskrevet på indskolingstrin, er steget fra 33 til 50 procent fra 1990-2011 (se kilder).

I Danmark har konventionen og det øgede fokus på børns rettigheder medvirket til, at der i 2012 blev oprettet et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. Børnekontorets opgave er at tage sig af klager fra børn, der oplever at deres rettigheder bliver krænket.

Også på andre områder har Danmark ændret praksis for at undgå at være på kant med Børnekonventionen, blandt andet når det gælder isolationsfængsling af mindreårige.