marokkanske gadebørn
Tusinder af uledsagede flygtninge- og migrantbørn er kommet til Sverige og Tyskland.
Foto: Scanpix

Uledsagede flygtningebørn

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2011. Opdateret maj 2017.
Top image group
marokkanske gadebørn
Tusinder af uledsagede flygtninge- og migrantbørn er kommet til Sverige og Tyskland.
Foto: Scanpix
 
 

Indledning

De ankommer til Europa med fly, skjult i lastbiler eller ombord på synkefærdige fiskerbåde. De er flygtet fra krig, fattigdom, vold og overgreb. Ofte har deres familie sat sig i gæld for at sende dem ud på en farefuld rejse, eller de bliver tvunget ud i prostitution, tiggeri eller farligt fabriksarbejde for at betale menneskesmuglere eller kriminelle bander for rejsen til Europa. Antallet af uledsagede flygtningebørn er steget de senere år i takt med, at antallet af flygtninge på globalt plan er højere end nogensinde siden Anden Verdenskrig. De fleste børn, der ankommer alene til Europa som flygtninge, er teenagedrenge fra krigshærgede lande som Syrien, Afghanistan, Irak, Eritrea og Somalia. De har krav på at blive behandlet som børn med behov for særlig beskyttelse, men ofte bliver de i stedet ofte betragtet som illegale migranter eller udsættes for vold, overgreb og udnyttelse af menneskesmuglere og kriminelle netværk. I Danmark findes der særlige asylcentre for asylsøgende børn, der kommer alene til landet, og særlige bosteder for de flygtningebørn, der får asyl. Men forholdene på børneasylcentrene har vist sig ikke altid at leve op til de standarder, som internationale konventioner og danske regler sætter.

 

Definition, love og regler

Hvad er et uledsaget flygtningebarn?

Et uledsaget flygtningebarn er en flygtning under 18 år, som er flygtet uden sine forældre eller andre voksne ledsagere, eller som undervejs på flugten er blevet skilt fra sine voksne ledsagere. Begrebet flygtningebarn bruges desuden ofte om alle børn på flugt, uanset om de lever op til definitionen af en flygtning i FN’s konvention om flygtninges retsstilling. Man bruger ofte også begrebet uledsagede mindreårige om asylsøgende børn under 18 år.

Hvordan adskiller uledsagede flygtningebørn sig fra andre flygtningebørn?

Uledsagede flygtningebørn har ingen voksne med sig på flugten og er derfor overladt til selv at klare de mange udfordringer, som andre børn typisk har voksne til at klare for sig. Det gælder for eksempel forhandlinger med menneskesmuglere, kontakt med myndigheder, udfordringen med at skaffe mad, penge og tøj og med at beskytte sig selv mod overfald, røveri og udnyttelse. De uledsagede flygtningebørn er derfor i en særlig sårbar position, og de har ifølge internationale konventioner krav på særlig opmærksomhed og beskyttelse. Undersøgelser viser da også, at mange af de uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark, har traumer efter voldsomme oplevelser. Samtidig oplever en række fagfolk, som arbejder med de uledsagede rundt om i danske kommuner dog, at de uledsagede flygtningebørn ofte er blevet meget modne, handlekraftige og målrettede og f.eks. er gode til at komme i uddannelse og arbejde. Det fremgår af artiklen "Uledsagede flygtningebørn har stærk vilje til integration" i Kristeligt Dagblad (se kilder)

Hvilke internationale regler findes om uledsagede flygtningebørn?

I behandlingen af uledsagede asylsøgende børn kan en lang række internationale konventioner og regler være relevante. Det gælder både FN-dokumenter, dokumenter udarbejdet af EU og andre internationale aktører – og både dokumenter, der handler om menneskerettigheder generelt, om mennesker på flugt eller mere specifikt om børn og deres rettigheder. Nogle af de centrale dokumenter og regler er:

· EU’s charter om fundamentale rettigheder

· FN’s konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen)

· FN’s Konvention om flygtninges retsstilling (Flygtningekonventionen)

· FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Desuden har internationale netværk og organisationer, der arbejder med flygtningebørn, bl.a. SCEP – Separated Children in Europe Programme, udarbejdet beskrivelser af ’best practice’, som de opfordrer til, at aktører i alle de lande, der modtager uledsagede mindreårige flygtningebørn, følger.

 

Hvad siger FN’s konvention om barnets rettigheder om uledsagede flygtningebørn?

Børnekonventionen blev vedtaget i 1989 og skal sikre, at alle børn har rettigheder på lige fod med voksne. Næsten alle lande i verden har underskrevet og ratificeret konventionen. Blandt de artikler i konventionen, som især er relevante i forhold til asylsøgende børn og uledsagede flygtningebørn, er:

· Artikel 3: ”I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.”

· Artikel 22: ”Såfremt ingen af forældrene eller andre familiemedlemmer kan findes, skal barnet nyde samme beskyttelse som ethvert andet barn, der permanent eller midlertidigt er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser uanset årsag i forbindelse med denne konvention.”

· Artikel 24: “deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højst opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje”.

· Artikel 39: ”Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der er offer for enhver form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller væbnede konflikter. Sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed”.

Hvordan kan børnenes alder afgøres?

Hvis myndighederne vurderer, at en asylansøger, der hævder at være under 18 år, reelt er ældre, kan de foretage en alderstest. Testen består af tre forskellige undersøgelser: røntgenbilleder af tandudviklingen, hvor meget håndleddet er udviklet, og en vurdering af barnets generelle fysiske udvikling. Vurderes det, at en asylansøger lyver om sin alder, kan det have indflydelse på sagens udfald, fordi det underminerer asylsøgerens troværdighed, og fordi de særlige hensyn, der kan tages til mindreårige så ikke længere er aktuelle. Alderstest er dog langtfra sikre, og FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, mener derfor ikke, at en sådan test må være afgørende for udfaldet i en sag om asyl eller familiesammenføring. Det har også være nævnt i debatten, at mange asylsøgende børn og unge kommer fra lande, hvor det ikke er almindeligt at kende sit fødselsår, og at en del børn og unge derfor ikke kan angive deres alder korrekt. Nogle eksperter mener, at man bør vurdere asylansøgernes psykologiske eller mentale alder frem for den biologiske, da det vil give et bedre billede af, om asylansøgeren bør behandles som et barn under 18 år eller ej. Diskussionen om brug af alderstest refereres i artiklen "Balladen om de skæggede børn" i Information (se kilder).
I Danmark foretages fortsat alderstest af en del af de børn, der ved indgåelse af asylansøgning, opgiver deres alder til under 18 år. I 2015 blev der foretaget alderstekst af 844 ansøgere, og heraf blev 66% vurderet at være over 18 år. I 2016 blev 932 testet, og ca. 75% blev vurderet til at være over 18 år. Det fremgår af tal fra Udlændingestyrelsen.

Hvilke danske regler er der om uledsagede flygtningebørn?

Det er Udlændingeloven, der gælder, når et barn under 18 år søger asyl. Som udgangspunkt skal børn og unge leve op til samme krav for at få asyl som voksne, og langt de fleste uledsagede asylansøgerbørn går igennem en almindelig asylprocedure, fordi man vurderer, at de er modne nok til det. Ved afslag på asyl venter man dog typisk med at sende de unge under 18 år ud af Danmark, mens voksne asylansøgere sendes ud, så snart det er muligt.

Udover muligheden for at få asyl efter de almindelige bestemmelser om asyl i Udlændingeloven har
de uledsagede mindreårige en ekstra chance for at få opholdstilladelse efter en anden paragraf (§9c stk 3,2). Mindreårige, der får afslag på asyl, kan få deres sag vurderet efter denne paragraf. Især børn og unge, der kan dokumentere, at de ikke har netværk eller familie i deres oprindelsesland, kan få en opholdstilladelse, der varer et år. Det er dog meget få, der får sådan en opholdstilladelse, i 2014 gjaldt det to ansøgere, i 2015 fem personer.  Tilladelsen udløber, når den unge fylder 18 år, og den bliver typisk kun forlænget, hvis ansøgeren var meget ung ved ankomsten til Danmark og under sit ophold her har opnået en stærk tilknytning til Danmark.
Uledsagede mindreårige har ret til at søge om familiesammenføring for deres forældre og søskende under 18 år med det samme – modsat voksne, der får asyl efter en forholdsvis ny paragraf i Udlændingeloven, som først kan søge familiesammenføring efter tre års ventetid.

Sagsbehandlingen om familiesammenføring er dog ikke hurtigere for børn end for voksne, så børnene kan komme til at vente et år eller mere på at se deres forældre igen.

Hvilke ændringer er der sket i de danske regler de senere år?

Der er kommet en lang række ændringer i Udlændingeloven, hvoraf nogle har særlige konsekvenser for uledsagede flygtningebørn, bl.a. vedtog et flertal i Folketinget (bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne) i december 2010 en ændring af udlændingeloven, som betyder, at børn, som har fået en særlig opholdstilladelse efter paragraf 9c i Udlændingeloven (se ovenfor) i udgangspunktet i får inddraget denne opholdstilladelse, når de fylder 18 år. Herefter bliver de sendt tilbage til det land, de flygtede fra, medmindre der er helt særlige grunde, der taler for, at de kan få lov at blive. Desuden giver loven nu mulighed for, at de danske myndigheder i flere tilfælde kan sende børn, der ikke får asyl, tilbage til oprindelseslandet, til særlige modtagecentre, som Danmark har oprettet eller støttet i f.eks. Kabul i Afghanistan. Et eksempel på konsekvenserne af de gældende regler beskrives i artiklen "19-årige Zabi Amiri skal udvises til landsby, der er kontrolleret af Taleban" i Information (se kilder). Her fortælles om en afghansk ung mand, der efter fem år i Danmark mister sin opholdstilladelse, og som skal sendes tilbage til Afghanistan, selv om han ikke har familie der, og selv om han har uddannet sig og fået venner i Danmark.
Et andet eksempel beskrives detaljeret i dokumentarfilmen "Drømmen om Danmark" (se kilder), der følger afghanske Wasiullah, der ankom til Danmark som uledsaget flygtning fra Afghanistan som 15-årig og har boet tre år på et børneasylcenter i Danmark, hvor han har skabt sig et netværk, et hjem og en identitet, men som 18 årig modtager endeligt afslag på asyl og tvinges til at forlade landet. Han frygter for sit liv i Afghanistan og beslutter sig for at gå under jorden og flygte videre til Italien for at forsøge at få asyl der og siden vende tilbage til Danmark.

Hvilken betydning har administrationen af de forskellige regler for børnene?

Det kan være af afgørende betydning for de uledsagede børn, om de primært opfattes som børn med særlige behov for beskyttelse eller som migranter, der skal retsforfølges, hvis de f.eks. er rejst illegalt ind i landet på falske papirer.

I en del lande er det almindelig praksis at fængsle mindreårige, som kommer illegalt ind i landet, mens de i andre lande, f.eks. Tyskland og Norge, opfattes og behandles som børn med særlige behov for beskyttelse – bl.a. får børnene typisk udpeget en værge og bliver indkvarteret et sted, som er indrettet til mindreårige, ligesom de har lettere adgang til at opnå asyl end voksne. Det fremgår af rapporten "Unaccompanied Minors in the Migration Process", udgivet af EU’s grænseagentur FRONTEX i december 2010 (se kilder).

Uledsagede flygtningebørn i Danmark

Børnehus.
Børnehus
Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Hvor mange uledsagede flygtningebørn kommer til Danmark?

Antallet af uledsagede flygtningebørn i både Europa og Danmark har generelt været stigende de seneste ti år. I 2009 kom der således 529 asylansøgere under 18 år til Danmark, mens antallet i 2008 og 2007 var henholdsvis 302 og 93. I 2015 kom i alt 2068 uledsagede mindreårige asylansøgere til Danmark.
Antallet af voksne asylansøgere har også generelt været stigende i samme periode. Men andelen af mindreårige asylansøger har været stigende.
I 1999 udgjorde andelen af uledsagede mindreårige omkring 1% af alle asylansøgere, mens andelen i 2009 var omkring en syvendedel, og i årene 2010-2015 var andelen 6-10%, mens den i første kvartal af 2016 var hele 18%

Hvor mange børn, der præcist kommer til Danmark som uledsagede, er imidlertid svært at afgøre. En del børn henvender sig formodentlig ikke til myndighederne, og nogle holdes måske skjult af menneskehandlere og kriminelle, der udnytter børnene til prostitution og andre former for tvangsarbejde. Desuden forsvinder en del af de asylsøgende børn, inden deres sag er blevet afgjort af de danske myndigheder, og det er svært at afgøre, om de alle har forladt landet. Det vurderes, at de fleste rejser videre til andre lande, ofte for at søge asyl eller opsøge slægtninge der, mens andre formodentlig lever under jorden i Danmark.

Hvornår er der tidligere kommet uledsagede flygtningebørn til Danmark?

Under 2. Verdenskrig kom 4.000 uledsagede finske børn til Danmark efter at være blevet sendt med tog alene af sted, væk fra de russiske bombardementer, krigens sult og deres forældre. Da krigen sluttede, var det meningen, at finnebørnene skulle hjem til Finland. Men ikke alle vendte hjem. Finnebørnenes skæbne beskrives i tv-dokumentaren "Krigens børn" sendt på DR2 den 9. september 2007 (se kilder).

I slutningen af 2. Verdenskrig - i perioden fra marts til maj 1945 - ankom der 10.000 tyske flygtningebørn til Danmark uden deres forældre. I to år blev de holdt isoleret i flygtningelejre, hvor der var mangel på mad, medicin og tøj. Børnene var på flugt efter russernes invasion af det østlige Tyskland, og fordi de var tyskere, blev de i Danmark behandlet som fjender snarere end som børn med behov for beskyttelse. Blandt andet blev det forbudt for lokalbefolkningen at donere mad, tøj og legetøj til børnene, og deres madrationer blev skåret ned til et minimum. Børnene fik heller ingen psykologisk behandling, og man gjorde intet for at finde ud af, om børnenes forældre var i live. Som resultat af de usle forhold døde flere tusinde børn af sygdomme, de kunne være behandlet og helbredt for. Det fremgår af bogen "Barn eller fjende? Uledsagede flygtningebørn i Danmark 1945-1949" (se kilder), som er skrevet af læge Kirsten Lylloff, der har lavet en ph.d.-afhandling om de uledsagede tyske flygtningebørn og deres skæbne i Danmark. Forfatteren og hendes forskning er desuden emnet for artiklerne "Danmark svigtede 10.000 tyske flygtningebørn efter krigen" og "Børnene, der var fjender af Danmark" i Politiken (se kilder).

I 1980’erne og 1990’erne, da der var en generel stigning i antallet af flygtninge til Europa, kom en del uledsagede flygtningebørn til Danmark fra bl.a. Vietnam, Sri Lanka, Jugoslavien, Iran, Irak og især Somalia. Blandt de somaliske børn var mange sendt af sted som såkaldte ’ankerbørn’ med det formål at skaffe asyl eller familiesammenføring til deres forældre og slægtninge. Andre var forældreløse og håbede at blive forenet med slægtninge, der havde fået asyl i Danmark, og en del af de somaliske børn fortalte usande historier om deres slægtskab for at opnå asyl. De somaliske børns baggrund og modtagelsen af dem i Danmark beskrives bl.a. i artiklerne "Somalia smugler fortsat børn" i Politiken (se kilder) og "De skal ikke være dårlige kopier af danskere" i Information (se kilder), mens modtagelsen af somaliske og jugoslaviske flygtningebørn beskrives i artiklen "På flugt uden far og mor" i Weekendavisen (se kilder).

Hvor kommer de uledsagede flygtningebørn fra, og hvor gamle er de?

Generelt kommer de uledsagede børn fra samme lande som de øvrige asylansøgere, der søger til Europa. Børnenes oprindelseslande har dermed meget at gøre med, hvor i verden der især er optrapning af krige og konflikter, og hvor menneskesmuglernes netværk udvides. De seneste år er der især kommet mange uledsagede flygtningebørn fra Afghanistan, Syrien og Eritrea samt en del fra Irak og Somalia.
I 2015 kom i alt 2144 uledsagede mindreårige til Danmark, heraf 844 fra Afghanistan, 584 fra Syrien og 168 fra Eritrea.

Desuden er der kommet uledsagede børn fra Nordafrika, især Marokko, som ofte er gadebørn, der fortsætter med at leve på gaden i Danmark og er svære at fastholde på børneasylcentrene og få til at indgå i f.eks. skolegang.
De fleste uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark, er store teenagere, typisk 15-17 år, og næsten alle er drenge.

flygtningebørn

Forældreløse børn fra Rwanda ankommer på ladet af en lastbil til en flygtningelejr i Goma. Foto: Mikkel Østergaard / Scanpix

Hvad er baggrunden for det stigende antal uledsagede flygtningebørn?

Det er især de ustabile forhold i lande som Afghanistan, Irak, Eritrea, Somalia og Syrien, der får børn til at flygte på egen hånd, eller får børnenes familier til at sende dem af sted - typisk ved hjælp af menneskesmuglere, som familierne betaler for at arrangere børnenes flugt og transportere dem til Europa. Den største gruppe af uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark nu, er afghanske drenge på 15-17 år. Mange beretter om, at de er blevet truet til at slutte sig til Taleban, at de har set familiemedlemmer blive fængslet eller dræbt, eller at deres forældre er døde, og deres slægtninge ikke har mulighed for at tage sig af dem. En del af de afghanske drenge har opholdt sig mange år som flygtninge i Iran, men her er forholdene de senere år blevet vanskeligere for afghanske flygtninge, som ikke så let kan få arbejde eller opholdstilladelse, og som de iranske myndigheder med jævne mellemrum forsøger at tvinge tilbage til Afghanistan.

De syriske asylsøgende børn er ofte blevet sendt af sted i håb om, at de kan opnå asyl og herefter få familiesammenføring med resten af familien. På den måde undgår hele familien at tage den livsfarlige og dyre flugtrute.
Mange af de unge mænd fra Eritrea flygter for at undgå den strenge militærtræning, som unge indkaldes til, og som fører til et ubestemt antal års militær tjeneste under slavelignende forhold.

Hvorfor kommer uledsagede flygtningebørn til Danmark?

Ofte er det tilfældigheder, der afgør, hvilket land et uledsaget flygtningebarn ender i. Mange børn kommer til Europa ved hjælp af menneskesmuglere, som ikke vil afsløre for børnene eller deres familier, hvilken rute de benytter, eller hvor børnene bliver efterladt og overladt til sig selv. Nogle børn har betalt for at komme til et bestemt land, men bliver i stedet efterladt i Danmark. Andre har slægtninge eller familie i Danmark og har specifikt ønsket at komme hertil. Endnu andre har planlagt at flygte videre til f.eks. Norge eller Sverige, men bliver opdaget af de danske myndigheder undervejs. Rygter om, hvor chancen for at få opholdstilladelse er størst, spiller også en rolle. Ofte har de familier, der ønsker at sende et barn til Europa, hørt rygter om asylsystemet og forholdene i forskellige lande og derudfra valgt en destination for flugten. Det samme gælder de børn, der undervejs på deres flugt opholder sig illegalt i f.eks. Grækenland eller Italien. Ofte vil de rådføre sig med andre flygtningebørn for at finde ud af, hvor chancen for at få asyl er størst. I mange tilfælde er børnene dog primært overladt til menneskesmuglernes forgodtbefindende.

Hvad sker der, når et uledsaget flygtningebarn kommer til Danmark?

Når et uledsaget flygtningebarn bliver opdaget af myndighederne eller selv melder sig til politiet for at søge om asyl, bliver det ført til et af de særlige centre, som fungerer som modtagecenter for mindreårige asylansøgere. Her bliver de typisk nogle måneder, mens behandlingen af deres sag sættes i gang.

De uledsagede er i hele perioden, hvor deres sag behandles indkvarteret på særlige børnecentre. De får en personlig repræsentant gennem Røde Kors, som både skal være deres bisidder under møder med myndigheder og en social kontakt i hverdagen.

Hvis et barn har slægtninge i Danmark, kan barnet også få lov at bo hos dem, mens sagen behandles, dog typisk først efter et halvt år på et asylcenter.

Hvordan er børnenes hverdag, mens de venter?

På centrene bor børnene typisk to og to på små værelser. På en del centre har medarbejderne en pædagogisk uddannelse; det gælder f.eks. på alle Røde Kors’ børnecentre, men på andre centre er personalet ikke særligt uddannet til at tage sig af børn og har ikke erfaring med udsatte børn og unge.
Børnene er typisk selv ansvarlige for rengøring af deres værelser, og de største børn skal selv stå for indkøb og madlavning, men kan få hjælp til at lære de praktiske opgaver.

Børnene går i skole enten på et nærliggende asylcenter eller senere i en lokal folkeskole eller på en ungdomsuddannelse. Desuden har de mulighed for at deltage i sports- og fritidsaktiviteter enten på centret eller i lokalområdet, f.eks. fodbold, svømning og styrketræning. 
Ventetiden er dog typisk fyldt med angst og uro, og børnene kan havde svært ved at koncentrere sig om skolegang og fritidsaktiviteter. Afghanske Zaid, der boede på børnecentret Vipperød, beskrev ventetiden således i artiklen "Røde drager over Sjælsmark" i Information (se kilder): ”Får jeg opholdstilladelse? Jeg er helt fokuseret på det, tænker ikke på andet. Hvornår kommer der brev fra Udlændingeservice? Hvornår skal jeg til interview? Det fylder hele min krop, hele mit hoved. Jeg har ikke magt over det.”

Hvad sker der, når et uledsaget flygtningebarn får opholdstilladelse?

Når en ung uledsaget flygtning har fået opholdstilladelse, bliver han eller hun sendt til en af landets kommuner og indkvarteret hos en plejefamilie, i et bofællesskab eller i en lejlighed. Nogle kommuner anbringer børnene på børnehjem, andre tager imod flere børn fra samme land og opretter særlige botilbud til dem, hvor tilknyttet personale kan støtte de unge i hverdagen og hjælpe dem med lektier. Rapporten "Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne" (se kilder), konkluderer, at opgaven med at integrere de uledsagede flygtningebørn er vanskelig for nogle kommuner, fordi de mangler erfaring med den slags opgaver, og fordi børnene ofte har store psykiske og fysiske problemer på grund af de ting, de har været udsat for. Desuden påpeges det, at det kan være problematisk for de unge flygtninge, når de bliver anbragt på opholdssteder og institutioner tilpasset danske unge med psykiske eller sociale problemer. Et af de uledsagede børn, der er interviewet i rapporten, beskriver problemet således: ”Jeg fik gode venner på institutionen, men de danske unge var meget urolige, og de havde mange problemer. Dengang røg jeg også. Ifølge min kultur, så tager de ældre sig af de yngre og siger for eksempel, at du ikke må ryge. Det gør de danske drenge ikke. De unge på institutionen havde også et meget dårligt sprog. De brugte meget slang, og jeg vil gerne lære at tale pænere.” Flere af børnene giver også udtryk for, at de er blevet mere ensomme, efter at de flyttede fra asylcentret. For nogle er det et vendepunkt at komme på efterskole eller højskole, hvor de møder jævnaldrende danskere og kan knytte tætte venskaber.

Hvad sker der, hvis et uledsaget flygtningebarn får afslag?

De børn, der får afslag på asyl, kan anke sagen til Flygtningenævnet, som i nogle tilfælde ændrer Udlændingestyrelsens’ afgørelse og giver asyl eller opholdstilladelse. Giver Flygtningenævnet også afslag, kan barnet søge om humanitær opholdstilladelse, og sådanne ansøgninger afgøres af integrationsministeren. Får barnet også afslag her, bliver det typisk udvist og kan udrejse frivilligt eller tvinges ud af landet. Søger barnet efter afslag på asyl om opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9c, stk. 2 og får afslag, kan afslaget ankes til Udlændingenævnet.
Får barnet eller den unge endeligt afslag på asyl eller opholdstilladelse, skal det i udgangspunktet udsendes til sit oprindelsesland. Typisk udsendes de unge dog først, når de er fyldt 18 år.
En del af de afviste børn går under jorden i Danmark, inden de bliver hentet af politiet.