Uledsagede flygtningebørn

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2011
<b>Flygtningebørn fra Rwanda</b>. <i>Tusinder af fordrevne flygtninge fra Rwanda, forældreløse børn ankommer på ladet af en lastbil til en flygtningelejr i Goma.
Flygtningebørn fra Rwanda.
Tusinder af fordrevne flygtninge fra Rwanda, forældreløse børn
ankommer på ladet af en lastbil til en flygtningelejr i Goma.

Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

De ankommer til Europa med fly, skjult i lastbiler eller ombord på synkefærdige fiskerbåde. De er flygtet fra krig, fattigdom, vold og overgreb. Ofte har deres familie sat sig i gæld for at sende dem ud på en farefuld rejse, eller de bliver tvunget ud i prostitution, tiggeri eller farligt fabriksarbejde for at betale menneskesmuglere eller kriminelle bander for rejsen til Europa.

De tusindvis af børn, hvoraf de fleste er fra krigshærgede lande som Afghanistan, Irak, Somalia og Sri Lanka, har krav på at blive behandlet som børn med behov for særlig beskyttelse. Men de bliver ofte betragtet som asylsøgere, migranter og illegale arbejdere. Den politiske debat om uledsagede flygtningebørn handler derfor blandt andet om, hvorvidt børnene først og fremmest skal behandles som børn eller som migranter.

 

Introduktion

Hvad er et uledsaget flygtningebarn?

Et uledsaget flygtningebarn er en flygtning under 18 år, som er flygtet uden sine forældre eller andre voksne ledsagere, eller som undervejs på flugten er blevet skilt fra sine voksne ledsagere. Begrebet flygtningebarn bruges desuden ofte om alle børn på flugt, uanset om de lever op til definitionen af en flygtning i FN’s konvention om flygtninges retsstilling. 

Hvordan adskiller uledsagede flygtningebørn sig fra andre flygtningebørn?

Uledsagede flygtningebørn har ingen voksne med sig på flugten og er derfor overladt til selv at klare de mange udfordringer, som andre børn typisk har voksne til at klare for sig. Det gælder for eksempel forhandlinger med menneskesmuglere, kontakt med myndigheder, udfordringen med at skaffe mad, penge og tøj og med at beskytte sig selv mod overfald, røveri og udnyttelse. De uledsagede flygtningebørn er derfor i en særlig sårbar position.

 

Uledsagede flygtningebørn i Danmark

Børnehus.
Børnehus
Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Hvor mange uledsagede flygtningebørn er der i Danmark?

Antallet af uledsagede flygtningebørn i både Europa og Danmark har været stigende de seneste år. I 2009 kom der således 529 asylsøgere under 18 år til Danmark, mens antallet i 2008 og 2007 var henholdsvis 302 og 93. I 2009 udgjorde de mindreårige asylansøgere en syvendedel af alle asylsøgere i Danmark.

Hvor mange børn, der reelt kommer til Danmark som uledsagede, er imidlertid svært at afgøre. En del børn henvender sig formodentlig ikke til myndighederne, og nogle holdes måske skjult af menneskehandlere og kriminelle, der udnytter børnene til prostitution og andre former for tvangsarbejde. Desuden forsvinder en del af de asylsøgende børn, inden deres sag er blevet afgjort af de danske myndigheder, og det er svært at afgøre, om de alle har forladt landet. Ifølge Udlændingeservice forsvandt omkring 700 uledsagede børn fra danske asylcentre i perioden 2002-2008. Det vurderes, at de fleste rejser videre til andre lande, ofte for at søge asyl eller opsøge slægtninge der, mens andre formodentlig lever under jorden i Danmark. 

Hvornår er der tidligere kommet uledsagede flygtningebørn?

Under 2. Verdenskrig kom 4.000 uledsagede finske børn til Danmark efter at være blevet sendt med tog alene af sted, langt væk fra de russiske bombardementer, krigens sult og deres forældre. Da krigen sluttede, var det meningen, at alle finnebørnene skulle rejse hjem til Finland. Men det var ikke alle, der vendte hjem. Finnebørnenes skæbne beskrives i tv-dokumentaren ”Krigens børn” sendt første gang på DR2 den 9. september 2007 (se kilder).

I slutningen af 2. Verdenskrig - i perioden fra marts til maj 1945 - ankom der 10.000 tyske flygtningebørn til Danmark uden deres forældre. De følgende to år blev de holdt isoleret i flygtningelejre, hvor der var mangel på mad, medicin og tøj. Børnene var på flugt efter russernes invasion af det østlige Tyskland, og fordi de var tyskere, blev de i Danmark behandlet som fjender snarere end som børn med behov for beskyttelse. Blandt andet blev det forbudt for lokalbefolkningen at donere mad, tøj og legetøj til børnene, og deres madrationer blev skåret ned til et minimum. Børnene fik heller ingen psykologisk behandling, og man gjorde intet for at finde ud af, om børnenes forældre var i live. Som resultat af de usle forhold døde flere tusinde børn af sygdomme, de kunne være behandlet og helbredt for. Det fremgår af bogen ”Barn eller fjende? Uledsagede flygtningebørn i Danmark 1945-1949” (se kilder), som er skrevet af læge Kirsten Lylloff, der har lavet en ph.d.-afhandling om de uledsagede tyske flygtningebørn og deres skæbne i Danmark. Forfatteren og hendes forskning er desuden emnet for artiklerne ”Danmark svigtede 10.000 tyske flygtningebørn efter krigen” og ”Børnene, der var fjender af Danmark” i Politiken 6. april 2005 (se kilder). 

I løbet af 1980’erne og 1990’erne, da der var en generel stigning i antallet af flygtninge til Europa og Danmark, kom der også en del uledsagede flygtningebørn til Danmark fra bl.a. Vietnam, Sri Lanka, Jugoslavien, Iran, Irak og især Somalia. Blandt de somaliske børn var mange sendt af sted som såkaldte ’ankerbørn’ med det formål at skaffe asyl eller familiesammenføring til deres forældre og slægtninge. Andre var forældreløse og håbede at blive forenet med slægtninge, der havde fået asyl i Danmark, og en del af de somaliske børn fortalte usande historier om deres slægtskab for at opnå asyl. De somaliske børns baggrund og modtagelsen af dem i Danmark beskrives bl.a. i artiklerne ”Somalia smugler fortsat børn” i Politiken 22. juni 2003 (se kilder), ”De skal ikke være dårlige kopier af danskere” i Information, 26. januar 2001 (se kilder), mens modtagelsen af somaliske og jugoslaviske flygtningebørn beskrives i artiklen ”På flugt uden far og mor” i Weekendavisen 21. maj 1993. (Se kilder). 

Hvor kommer de uledsagede flygtningebørn fra i dag?

I de seneste 10 år er antallet af irakiske, afghanske og kurdiske asylsøgende mindreårige steget kraftigt, og de seneste år har langt de fleste af de asylsøgende mindreårige i Danmark været afghanske drenge på 15-17 år.

I 2009 kom der i alt 542 uledsagede asylsøgende børn til Danmark, og fordelingen på oprindelsesland så således ud:

· Afghanistan: 56 %

· Irak: 22 %

· Iran: 7 %

· Sri Lanka: 3 %

· Statsløse palæstinensere: 3 %

· Øvrige: 9 %

Den aldersmæssige fordeling så således ud:

· 0-11 år: 2 %

· 12-14 år: 16 %

· 15-17 år: 79 %

· Alder uoplyst: 3 %. 

Hvad er baggrunden for det stigende antal?

Det er især de ustabile forhold i lande som Afghanistan, Irak, Somalia og Sri Lanka, der får børn til at flygte på egen hånd, eller får børnenes familier til at sende dem af sted - typisk ved hjælp af menneskesmuglere, som familierne betaler for at arrangere børnenes flugt og transportere dem til Europa. Den største gruppe af uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark nu, er afghanske drenge på 15-17 år, som er flygtet fra krig, trusler og fattigdom. Mange beretter om, at de er blevet truet til at slutte sig til Taleban, at de har set familiemedlemmer blive fængslet eller dræbt, eller at deres forældre er døde, og deres slægtninge ikke har mulighed for at tage sig af dem.

Hvorfor kommer de til Danmark?

Ofte er det tilfældigheder, der afgør, at et uledsaget flygtningebarn lige præcis ankommer til Danmark. Mange børn kommer til Europa ved hjælp af menneskesmuglere, som ikke vil afsløre for børnene eller deres familier, hvilken rute de benytter, eller hvor børnene bliver efterladt og overladt til sig selv. Nogle børn har betalt for at komme til et bestemt land, men bliver i stedet efterladt i Danmark. Andre har slægtninge eller familie i Danmark og har specifikt ønsket at komme hertil. Endnu andre har planlagt at flygte videre til f.eks. Norge eller Sverige, men bliver opdaget af de danske myndigheder undervejs. Rygter om, hvor chancen for at få opholdstilladelse er størst, spiller også en rolle. Ofte har de familier, der ønsker at sende et barn til Europa, hørt rygter om asylsystemet og forholdene i forskellige vestlige lande og derudfra vælge en destination for flugten. Det samme gælder de børn, der undervejs på deres flugt opholder sig illegalt i f.eks. Grækenland eller Italien. Ofte vil de rådføre sig med andre flygtningebørn for at finde ud af, hvor chancen for at få asyl er størst. I mange tilfælde er børnene dog primært overladt til menneskesmuglernes forgodtbefindende og kan ikke frit vælge deres destination. 

Hvad sker der, når et barn kommer til Danmark?

Når et uledsaget flygtningebarn bliver opdaget af myndighederne eller selv melder sig til politiet for at søge om asyl, bliver det ført til den tidligere militærkaserne Sjælsmark i Nordsjælland, der nu fungerer som modtagecenter for mindreårige asylsøgere, drevet af Røde Kors. Her bliver de typisk nogle måneder, mens behandlingen af deres sag sættes i gang. Nogle børn bliver meget hurtigt sendt tilbage til et land, de tidligere har opholdt sig i. Hvis myndighederne i et andet EU-land har registreret dem som asylsøgere, skal deres sag nemlig behandles i det pågældende land. Det følger af den såkaldte Dublin II-forordning, der betyder, at en asylsag skal afgøres i det land, hvor en asylsøger først er registret.

De børn, hvis sag vurderes at skulle afgøres i Danmark, får udpeget en frivillig repræsentant, der skal fungere som en form for støtteperson og vejleder og f.eks. kan deltage ved interview med Udlændingestyrelsen.

Efter et par måneder bliver barnet flyttet fra Sjælsmark til et af Røde Kors’ andre børnecentre, Gribskov, Grindsted, Jægerspris, Sandvad eller Vipperød. Flere af disse centre er åbnet i løbet af det seneste år, fordi der ikke længere var plads til det stigende antal uledsagede flygtningebørn på de eksisterende centre.

Hvis et barn har slægtninge i Danmark, kan barnet også få lov at bo hos dem, mens sagen behandles. 

Hvor længe venter børnene på en afgørelse?

Ventetiden er blevet skåret meget ned, fordi Udlændingeservice har opprioriteret behandlingen af de asylsøgende børns sager. Ifølge artiklen ”Røde drager over Sjælsmark”, trykt i Information 3. december 2010 (se kilder) er ventetiden i slutningen af 2010 bragt ned til 40 dage i gennemsnit mod tidligere fem måneder. Får barnet afslag og anker sin afgørelse, kan ventetiden dog blive betydeligt længere. Udlændingeservice opgør jævnligt ventetiderne i forskellige typer af sager, og opgørelserne offentliggøres på hjemmesiden Ny i Danmark (se kilder). 

Hvordan er børnenes hverdag, mens de venter?

På centrene bor børnene typisk to og to på små værelser. Centrets medarbejdere har ofte en pædagogisk uddannelse og har særlig viden om og erfaring med at tage sig af udsatte børn og unge. Hvert barn får udpeget to kontaktpersoner blandt pædagogerne. Børnene er selv ansvarlige for rengøring af deres værelser, og børn over 15 år skal selv stå for madindkøb og madlavning, og de kan få hjælp til at lære de praktiske opgaver.

Børnene går i skole enten på et nærliggende asylcenter eller senere i en lokal folkeskole eller på en ungdomsuddannelse. Desuden har de mulighed for at deltage i forskellige sports- og fritidsaktiviteter enten på centret eller i lokalområdet, f.eks. fodbold, svømning og styrketræning. 
Ventetiden er dog typisk fyldt med angst og uro, og de kan havde svært ved at koncentrere sig om skolegang eller fritidsaktiviteter. Afghanske Zaid, der bor på børnecentret Vipperød, beskriver ventetiden således i artiklen ”Røde drager over Sjælsmark” i Information 3. december 2010 (se kilder): ”Får jeg opholdstilladelse? Jeg er helt fokuseret på det, tænker ikke på andet. Hvornår kommer der brev fra Udlændingeservice? Hvornår skal jeg til interview? Det fylder hele min krop, hele mit hoved. Jeg har ikke magt over det.”

Få børn har dog egentlige psykiatriske diagnoser og er generelt sunde, konkluderes det i rapporten ”Uledsagede asylansøgerbørn” fra Socialforskningsinstituttet december 2006 (se kilder).

En gruppe uledsagede asylsøgende beskriver selv deres hverdag via foto og tekst i projektet ROUTEless? (se kilder), som er lavet af Dansk Flygtningehjælps ungenetværk, DFUNK. 

Hvad er afgørende for, om et uledsaget barn får lov at blive?

I første omgang er det afgørende, om barnet har søgt asyl eller er blevet registreret af myndighederne i andre EU-lande, før det kom til Danmark. Er det tilfældet, skal barnets sag behandles der, og det kan som udgangspunkt ikke få lov at blive i Danmark. Er Danmark det første EU-land, barnet søger asyl i, er det afgørende, om barnet lever op til definitionen af en flygtning i henhold til FN’s konvention om flygtninges retsstilling (se kilder) og formuleringerne i den danske udlændingelov (se kilder). I Udlændingeloven findes der desuden en særlig bestemmelse, paragraf 9c, som ofte bliver brugt i forhold til uledsagede mindreårige. Den giver mulighed for at tildele opholdstilladelse til en asylsøger, som ikke lever op til definitionen af en flygtning og derfor ikke kan få asyl, men som ”vil blive stillet i en reel nødsituation ved tilbagevenden til hjemlandet.” Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det ikke er muligt at opspore nogen slægtninge, som kan tage sig af barnet, hvis det bliver sendt tilbage til det land, det er flygtet fra. Denne bestemmelse vil dog formodentlig blive brugt mindre fremover, da en ændring i Udlændingeloven, som trådte i kraft 1. januar 2011, giver mulighed for, at danske myndigheder kan oprette modtagelsescentre for børn i f.eks. Afghanistan og sende børnene tilbage dertil, selv om der ikke er slægtninge til at tage imod dem. 

Hvad sker der, når et uledsaget flygtningebarn får opholdstilladelse?

Når en ung uledsaget flygtning har fået opholdstilladelse, bliver han eller hun sendt ud til en af landets kommuner og indkvarteret hos en plejefamilie, i et bofællesskab eller i en lejlighed for sig selv. Nogle kommuner anbringer børnene på et børnehjem, andre vælger at tage imod flere børn fra samme land og opretter særlige botilbud til dem, hvor der er tilknyttet personale, som kan støtte de unge i hverdagen og hjælpe dem med lektier. Rapporten ”Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne”, offentliggjort i december 2010 (se kilder), konkluderer, at opgaven med at integrere de uledsagede flygtningebørn er vanskelig for nogle kommuner, fordi de mangler erfaring med den slags opgaver, og fordi børnene ofte har store psykiske og fysiske problemer på grund af de ting, de har været udsat for. Desuden påpeges det, at det kan være problematisk for de unge flygtninge, at de ofte bliver anbragt på opholdssteder og institutioner tilpasset danske unge med psykiske eller sociale problemer. Et af de uledsagede børn, der er interviewet i rapporten, beskriver problemet således: ”Jeg fik gode venner på institutionen, men de danske unge var meget urolige, og de havde mange problemer. Dengang røg jeg også. Ifølge min kultur, så tager de ældre sig af de yngre og siger for eksempel, at du ikke må ryge. Det gør de danske drenge ikke. De unge på institutionen havde også et meget dårligt sprog. De brugte meget slang, og jeg vil gerne lære at tale pænere.” Flere af børnene giver også udtryk for, at de er blevet mere ensomme, efter at de flyttede fra asylcentret. 

Hvad sker der, hvis et uledsaget flygtningebarn får afslag?

Nogle af børnene får, som beskrevet ovenfor, en særlig opholdstilladelse, som gælder i maksimalt tre år, eller indtil de fylder 18 år. Andre børn får afslag på både asyl og opholdstilladelse. De kan herefter anke sagen til Flygtningenævnet (se kilder), som i nogle tilfælde ændrer Udlændingeservices’ afgørelse og giver asyl eller opholdstilladelse. Giver Flygtningenævnet også afslag, kan barnet søge om humanitær opholdstilladelse, og sådanne ansøgninger afgøres af integrationsministeren. Får barnet også afslag her, bliver det udvist og kan udrejse frivilligt eller tvinges ud af landet. En del børn går under jorden, inden de bliver hentet af politiet.