Flygtninge i verden

Main image kapitel
Sovende migranter og flygtninge fra Syrien på havnen i Kos.
Sovende migranter og flygtninge fra Syrien på havnen i Kos.
Foto: Peter Marling / Scanpix

Hvem er nutidens flygtninge?

Verdenssamfundet er i dag vidne til den største strøm af flygtninge siden Anden Verdenskrig. Det skyldes blandt andet krige, borgerkrige, konflikter, fattigdom og forfølgelse i afrikanske lande som Libyen, Syrien, Mali, Guinea, Guinea Bissau, Nigeria, Senegal, Elfenbenskysten, Eritrea og Somalia samt krige og konflikter i andre verdensdele. En del af dem, der flygter, er ikke flygtninge efter FN-konventionens kriterier og kan derfor ikke få asyl efter de gældende regler i lande, som baserer deres lovgivning på FN-konventionen. Det gælder for eksempel, hvis de er migranter på flugt fra fattigdom og en udsigtsløs fremtid, men ikke er personligt forfulgte.

Også klimaforandringer er i stigende grad en indirekte årsag til, at der kommer flere flygtninge. Allerede i 2009 udgav FN en rapport (se kilder) i samarbejde med Colombia University, hvori de fastslog, at selvom økonomiske og politiske faktorer er de centrale årsager til de folkevandringer, vi ser i dag, er klimaforandringer også en medvirkende årsag. Og rapporten forudså, at vi i fremtiden vil se flere mennesker på flugt fra naturkatastrofer såsom tørke, orkaner eller oversvømmelser.

Hvad sker der med flygtningene, når de kommer til Europa?

De flygtninge, som ankommer til for eksempel Grækenland, har elendige forhold i modtagelejre. Der tales om udbredt korruption og udnyttelse af flygtninge i Europa. På grund af arbejdspres og ringe ressourcer er de fleste flygtninge henvist til at blive i de ankomstlejre, som ligger i Italien og Grækenland. Behandlingen af deres asylsag, hvor det skal vurderes, om de er personligt forfulgte og dermed har ret til asyl, kan tage meget lang tid, og flygtningene har typisk ingen penge og ingen ejendele efter rejsen og kan ikke finde arbejde i modtagelandet. Nogle af flygtningene vælger derfor at rejse videre som illegale ikkeregistrerede flygtninge. De prøver at springe på toget som blinde passagerer eller med lastvogne op gennem Europa. De drømmer om job og en ny chance i lande som Danmark, men på vejen kan de ende i hænderne på bagmænd, som kræver penge af dem og udnytter dem. Lykkes det dem at komme til for eksempel Danmark, vil mange her få afslag på asyl.

Hvor søger flygtningene hen?

Langt de fleste flygtninge i verden søger tilflugt i deres eget land som internt fordrevne eller i et naboland. 80% af verdens flygtninge opholder sig i nabolande til deres egne lande, fremgår det af opgørelser fra FN’s flygtningeorganisation (se kilder). I lande som Sudan, Uganda, Tyrkiet, Libanon og Pakistan befinder der sig millioner af flygtninge. I alt huser Tyrkiet 3,7 millioner flygtninge, mens Tyskland er det europæiske land, der har taget imod flest – i alt 1,1 millioner.

Hvert år giver lande som Danmark humanitær bistand til lejre for internt fordrevne og flygtningelejre i nabolande til konfliktområder, og flere organisationer, som Dansk Flygtningehjælp, er også til stede.

Hvorfor hjælper man ikke alle flygtninge i nærområder og nabolande?

Selvom det kan lyde som en god idé at hjælpe alle flygtninge tæt på det område, de flygter fra, påpeger flere organisationsfolk og eksperter, at nødhjælp og udviklingshjælp i nærområder og nabolande ikke er hele løsningen.
”Der er et stort behov for at gentænke, hvordan det internationale samfund bruger de midler, der er sat af til udvikling og humanitær bistand. Vi er simpelthen nødt til at genprioritere de her penge. Meget af den nødhjælp, vi laver, er jo også begyndelsen på den udvikling, som er så afgørende i mange af de her lande,” skrev Andreas Kamm, daværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, på organisationens hjemmeside (se kilder).

”Det lyder så fornuftigt, når danske politikere taler om, at vi skal hjælpe flygtninge i deres nærområder,” skriver Parvaneh Ghorbani og Ane Cecilie Hess-Nielsen i et debatindlæg i Information (se kilder), men argumenterer imod at satse på lejre i tredjeverdenslande: ”Man opbygger gigantiske beboelseskomplekser, der placeres i grænseområder mellem konfliktområder og modtagerlande. Her stuves flygtninge sammen i telte og hytter, ofte uden tilstrækkelig mad, og de har sjældent tilladelse til at arbejde eller uddanne sig på lige vilkår.”

De seneste år er flere flygtningelejre vokset markant, og flere huser mange flere mennesker, end der er kapacitet til. Moria-lejren på Lesbos er f.eks. beregnet til 3000 mennesker, men i efteråret 2019 husede den 15.000 mennesker. Det giver problemer med sygdom og mangel på mad og rent drikkevand, påpeger flere humanitære organisationer ifølge artiklen ”Nødhjælpsarbejdere i Moria-lejren på Lesbos: ’Dyr ville ikke blive behandlet sådan her’” (se kilder). Mia Terkelsen, der er sygeplejerske og har været udsendt flere gange for Læger Uden Grænser, siger om situationen i Moria-lejren: ”Hvad er værre end håbløs? Jeg troede ligesom, at man havde set det værste af det værste. Det føltes så tungt og hårdt at være dernede (…) Jeg troede ikke, at det kunne blive værre. Det er det bare nu. Det er dobbelt så mange mennesker. Det ser vi konsekvenserne af nu.”