Hvad er en flygtning?
En flygtning er et menneske, der ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse; eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil”. Sådan defineres en flygtning i FN’s konvention om flygtninges retsstilling, også kaldet FN’s flygtningekonvention (se kilder), som i dag er ratificeret af 144 lande. Denne definition af en flygtning er altså bredt anerkendt, men den er også til debat. Det diskuteres f.eks., om det i dag giver bedre mening at tale om migranter, herunder flygtninge, under ét, eller om man skal skelne mellem forskellige typer af flygtninge, afhængig af om de flygter fra krig og forfølgelse eller snarere er fattigdoms- eller klimaflygtninge.
Hvordan opstod flygtningekonventionen?
Den oprindelige formulering fra 1921 var lavet med tanke på russiske flygtninge efter Første Verdenskrig, og den blev indgået i det nystiftede Folkenes Forbund, senere FN. Den norske opdagelsesrejsende og videnskabsmand Fridtjof Nansen var FN’s første højkommissær for netop den gruppe flygtninge. De lande, som ratificerede konventionen, var enige om at betragte beskyttelse af flygtninge som et internationalt ansvar. Nansens mandat blev i løbet af 1920’erne udvidet til at omfatte nye flygtningegrupper som armeniere, syrere, kurdere og tyrkere. Dengang var hjælpen rettet mod bestemte begivenheder og geografiske områder, ikke mod enkeltpersoner. Danmark ratificerede den nye konvention i 1952 som et af de første lande, og den trådte i kraft i 1954, da i alt seks lande havde skrevet konventionen ind i deres nationale lovgivning.
Hvad er FN’s Flygtningeorganisation?
FN’s Flygtningeorganisation eller UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees) arbejder med flygtningekonventionen på verdensplan og med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder. UNHCR blev oprettet på baggrund af erfaringer med Anden Verdenskrigs ofre, for eksempel flygtninge fra Nazi-Tyskland.
Hvad er en kvoteflygtning?
Danmark har forpligtet sig til hvert år at modtage et antal flygtninge, som af FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) er blevet udpeget som flygtninge, der har særligt behov for beskyttelse og genbosætning, f.eks. fordi de befinder sig i overfyldte lejre i nærområderne til en konflikt, hvor de risikerer overgreb, uden at de har udsigt til at kunne vende tilbage til deres oprindelsesland. Disse flygtninge kaldes kvoteflygtninge og opholder sig typisk midlertidigt i andre lande, før de udvælges til genbosætning i et medlemsland i samarbejde med FN og det pågældende land. I modsætning hertil taler man om spontane asylansøgere, når det handler om flygtninge, der ankommer til den danske grænse og søger asyl.
Hvad står der om flygtninge i Verdenserklæringen om menneskerettigheder?
I FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, artikel 14, står der, at flygtninge er et internationalt ansvar, og at flygtninge har ret til at søge asyl. Senere er tilføjet mere om flygtninges retsstilling, så det også handler om at beskytte enkeltindivider og tage hensyn til deres personlige begrundelse for at søge beskyttelse, som mennesker ramt af krig og interne uroligheder. Verdenserklæringen er ikke juridisk bindende, så blandt andet derfor har man lavet en flygtningekonvention, der uddyber menneskerettighedserklæringens principper om beskyttelse af flygtninge.
Hvor langt tilbage i historien har der været flygtninge?
Vi har kendt til flygtninge langt tilbage i historien, og formodentlig lige så længe har der været diskussioner og overvejelser om disse flygtninges rettigheder og den moralske eller etiske forpligtelse til at hjælpe og beskytte dem. I de fleste verdensreligioner er der forordninger om, at flygtninge skal beskyttes og hjælpes. I Bibelen (se kilder) er der mange historier om flygtninge, og flere steder nævnes det, at man bør beskytte fremmede, der søger hjælp. Et eksempel fra Ny Testamente findes i Matthæusevangeliets kapitel 25, vers 35: ”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.” I muslimernes hellige bog, Koranen (se kilder), er der også retningslinjer for behandling af flygtninge. I Koranens sura (kapitel) 9, vers 6 står blandt andet; ”Hvis en af dem, der sætter andre ved Guds side, søger beskyttelse hos dig, så giv ham beskyttelse, så han kan høre Guds ord! Og lad ham derpå nå frem til et sted, hvor han er i sikkerhed!”