Overvægt og fedme i Danmark

Hvad er fedme?

Der findes ikke én definition på fedme, men fedme kan inden for sundhedsvidenskaben f.eks. beskrives som ”en abnorm ophobning af fedt i kroppens fedtceller i en grad, så det væsentligt øger risikoen for følgesygdomme og for tidlig død. Fedmen kan være jævnt fordelt på kroppen, være ophobet på maven (æbleform) eller på hofter og lår (pæreform).” Denne beskrivelse er udarbejdet af læge og professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, Arne Astrup. (se kilde).

Typisk laver man et skel imellem overvægt og svær overvægt/fedme.

For at afgøre, om en person er fed, bruges ofte den såkaldte BMI-model, også kaldet kropsmasseindekset. BMI står for Body Mass Index. For at beregne en persons BMI skal man dividere personens vægt i kilo med vedkommendes højde i meter gange to. Så fremkommer et tal, der indikerer, hvorvidt personens kropsmasse ligger inden for:

· normalområdet (18,5-24,9)

· er overvægtig (mellem 25 og 30) eller

· fed (over 30 i kropsmasseindekset).

BMI-indekset tager dog ikke højde for forholdet mellem fedt og muskler - muskler vejer nemlig mere end fedt. Tallet er udelukkende et udtryk for forholdet mellem vægt og højde. BMI-indekset vurderes dog alligevel som et godt værktøj til at vurdere vægt på tværs af befolkningsgrupper.

Hvorfor taler man om en fedmeepidemi?

Mange steder i medierne har man i en årrække talt om ’fedmeepidemien’, som en betegnelse for det konstant øgede antal mennesker, der bliver fede på verdensplan og i Danmark. En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. At bruge ordet epidemi omkring fedme er derfor umiddelbart en tilsnigelse, da fedme ikke kan siges at være en smitsom sygdom. Fedme kan til gengæld siges at være et fænomen, som kan sprede sig blandt andet på grund af samfundsmæssige og livsstilsmæssige forhold, som spreder sig fra et samfundslag til andre og til dels også fra person til person. For eksempel har børn, der er født af fede forældre, større risiko for at blive fede end andre børn, både på grund af biologisk arvelighed og på grund af de spisevaner, som deres forældre ofte vil videreføre til dem.

Hvordan har fedmeepidemien i Danmark udviklet sig?

Man skelner imellem overvægt og svær overvægt/fedme, og i 2017 viste Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen (se kilder), at 51 % af alle danskere er overvægtige. I Danmark er der således flere overvægtige end normalvægtige. Heraf er 16,6 % af kvinderne og 17,1 % af mændene svært overvægtige eller fede. I 2010 var andelen af overvægtige og svært overvægtige danskere samlet 46,8 %, så det er en stigning på næsten fem procentpoint.

Kigger man endnu længere tilbage i den danske historie, fremstår stigningen markant mere voldsom: I perioden 1987 til 2000 er antallet af svært overvægtige steget med næsten 75 %. Det er nærmere beskrevet i ”Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver. Sundhedsstyrelsen, 2003.” (se kilde)

Det er ikke kun Danmark, der har oplevet et boom i fedme inden for de seneste 20-30 år. Faktisk følger Danmark omtrent samme udvikling som resten af den vestlige verden gør – med undtagelse af få lande (i Sverige og Finland er stigningen i andelen af fede mindre). Forekomsten af fede i USA er i dag i mange stater over 30 %, dvs. mere end dobbelt så høj som i Danmark. Forekomsten svinger fra 22,6 % i Colorado til 38,1 % i West Virginia. Det fremgår af tal fra den amerikanske analysevirksomhed Statista fra 2018 (se kilder).

Danmark udmærker sig ved at have flere overvægtige mænd end overvægtige kvinder, mens niveauet for svært overvægtige er nogenunde ens for mænd og kvinder. I de fleste andre lande er der flere overvægtige kvinder end mænd. For knap ti år siden forudsagde forskerne, at forskellene i forekomst af svær overvægt mellem danske mænd og danske kvinder ville blive udlignet i løbet af de næste 10-20 år. De nyeste tal tyder på, at denne udvikling går hurtigere end forventet.

I Danmark er der dog langt færre svært overvægtige end i andre EU-lande. En ny opgørelse fra organisationen OECD viser, at Danmark er det land i EU med færrest svært overvægtige per indbygger. Det fremgår af en artikel fra DR den 23. november 2019 (se kilder).

WHO har dog forudsagt, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70 % af alle europæere være svært overvægtige i 2030.

Hvem er i risiko for at blive fede?

Rapporten, Den Nationale Sundhedsprofil 2017, fra Sundhedsstyrelsen (se kilder) viser, at i alt 51 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI på over 25). Ser man alene på gruppen af svært overvægtige (BMI på over 30), også kaldet fede, udgør denne gruppe i alt 16,8 % af den voksne befolkning. I 2010 var andelen af svært overvægtige eller fede danskere13,6 %. Forekomsten er lavest blandt de 16-24-årige og er stigende med alderen indtil 60’erne og 70’erne for mænds vedkommende og 40’erne og 50’erne for kvinders, hvorefter den falder igen.

Hvorfor bliver nogle mennesker fede?

Forskning har vist, at det er en række forskellige faktorer, der spiller ind på risikoen for at udvikle fedme. Der er både biologiske faktorer, adfærdsmæssige faktorer og sociale faktorer.

Generne kan ikke i sig selv forklare den fedmeepidemi, som har udviklet sig globalt (og i Danmark) over de sidste 30-40 år. Menneskets gener ændrer sig ikke så hurtigt, at det kan forklare den store stigning i antallet af svært overvægtige.  

Hvilken rolle spiller sociale forhold udvikling af fedme?

Det er påvist, at fedme især forekommer i befolkningsgrupper med korte uddannelser, lav indkomst og ufaglærte jobs. Andelen af svært overvægtige er 26,3 % blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau, mens den kun er 8,1 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Og faktisk viser Den Nationale Sundhedsprofil 2017 også, at andelen af svært overvægtige bliver mindre med længden af uddannelse:

· 26,3 % af gruppen af svært overvægtige har slet ingen erhvervsuddannelse, men kun en grundskoleuddannelse

· 20,6 % har en kort uddannelse

· 17,1 % har en kort, videregående uddannelse.

· 14,6 % har en mellemlang, videregående uddannelse.

· 8,1 % har en lang videregående uddannelse.

Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem fedme og beskæftigelse. Ifølge tallene er:

· 16,4 % af de svært overvægtige i beskæftigelse

· 23,2 % er arbejdsløse

· 32,1 % er førtidspensionister.

Også alder spiller ind. Der er flest fede danskere i aldersgruppen 55-64 år, færrest i aldersgruppen 16-24 år.

Det har også betydning, om man lever i et parforhold eller ej. Den gruppe af adspurgte, der var enten enlige eller enke eller enkemand, udgjorde en større andel af de fede, end den gruppe, der var gift eller i et fast parforhold.

Ser man på fedme i et geografisk lys, så er forekomsten lavere i og omkring de store byer. Der er flere svært overvægtige i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark end i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.  

Hvilke forandringer er der i de sociale forhold blandt fede?

Selvom man overordnet kan konkludere, at de fleste overvægtige eller svært overvægtige har enten lav uddannelse eller intet arbejde og altså er dårligt stillet socialt og økonomisk, er stigmatiseringen omkring fedme ved at ændre sig lidt.

Der er i de senere år blevet talt meget om, at svært overvægtige bliver udskammet for at være fede, såkaldt ‘fat shaming’. Majoriteten af danskerne mener da også, at det er de overvægtiges egen skyld, at de er fede.

I øjeblikket går en modbevægelse sin gang over hele verden på særligt sociale medier. Her forsøger svært overvægtige frontfigurer at gøre op med fordommene om, at alle fede nødvendigvis er meget usunde. Men måske vigtigt af alt fokuserer bevægelsen på at vise, at man kan være glad og tilfreds med sin krop, selvom man er tyk. Denne bevægelse kaldes også ‘kropsaktivisme’.

Herhjemme er tendensen blandt andre ført an af Ida Rud Nielsen, der gennem sociale medier og en række programmer på Danmarks Radio viser en anden side af dét at være fed. En side, der ikke handler om at tabe sig eller ændre livsstil, men snarere om at hvile i sin krop og være glad for den, som den er.

Hvilken rolle spiller biologien for udviklingen af fedme?

Man kan være arveligt disponeret for fedme igennem sine gener. Er ens forældre tykke eller fede, er der større risiko for, at man også selv bliver det, end hvis man har normalvægte forældre.

Alderen har også indflydelse på risikoen for at udvikle overvægt og fedme, idet mange oplever at blive tykkere med årene, når kalorierne over længere tid lagrer sig i kroppens fedtdepoter, påpeger Arne Astrup i sin artikel “Hvad er fedme” den 7. april 2008 (se kilder).

Andre biologiske, ikke-arvelige forhold kan også spille ind: Visse former for medicin (bl.a. nogle former for antidepressiva og allergimedicin) har som bivirkning, at de kan medføre fedme. Det fastslår rapporten ”Oplæg til national handleplan mod overvægt” fra 2003 (se kilder). Kvinder, der er gravide eller i overgangsalderen, kan ligeledes opleve vægtøgning som en følge af de hormonelle forandringer, der sker med kroppen.

Det kan dog være vanskeligt at adskille genetiske og biologiske faktorer fra andre faktorer. For eksempel vil børn af overvægtige forældre oftere selv blive overvægtige. Det kan både være genetisk betinget, men kan også udelukkende dreje sig om kostvaner og motionsvaner – eller om en kombination af disse faktorer.

Hvilke adfærdsmæssige forhold spiller ind?

Fedme opstår, hvis man over en længere periode indtager betydeligt mere energi, end kroppen forbrænder. Der skal meget til, før man bliver decideret fed. Man skal altså i længere perioder have spist mere, end man kan nå at forbrænde, før der bliver tale om egentlig fedme og ikke blot mildere overvægt. Det er derfor afgørende for udviklingen af fedme, hvor meget den enkelte rører sig i hverdagen, og hvilken slags mad – samt hvilke mængder af mad – han eller hun indtager. Spiser man mad med høj energitæthed, oftest på grund af højt fedt- og sukkerindhold, øger man risikoen for at udvikle overvægt og med tiden fedme. Desuden synes det at spille en rolle, hvilken type kulhydrat, man indtager. At undgå fedt er derfor ikke i sig selv nogen garanti mod at udvikle fedme. Sukkersødede drikkevarer kan være lige så fedende som en fedtrig kost, fordi energiindholdet i disse drikkevarer er meget højt, og risikoen for, at man samlet set indtager meget mere energi, end man forbrænder, er der med overhængende.

Andre forhold, der kan være med til at skabe vægtøgning, kan være livsstilsændringer, for eksempel rygestop. Personer, der forsøger at holde op med at ryge, er ofte tilbøjelige til at overspise og er derved i fare for at udvikle overvægt.

Hvad er Binge Eating Disorder?

Hos en særlig gruppe af overvægtige ligger en psykisk lidelse, Binge Eating Disorder, bag deres overvægt. Binge Eating Disorder (BED) giver sig til udtryk i tvangsoverspisning. I modsætning til bulimi kaster de mennesker, der lider af BED, ikke op efter voldsom tvangsspisning. De beholder maden i maven og bliver derfor hurtigt overvægtige. Ikke alle, der har BED, er overvægtige, men der er et stort sammenfald mellem mennesker med BED og mennesker med højt BMI. Desuden hænger BED ofte sammen med lavt selvværd, depressioner og angst.

Folk, der lider af BED, udgør kun en ganske lille del af befolkningen (omtrent to procent). Hos gruppen af overvægtige udgør BED-patienter otte procent. 

Hvordan opdager man disponering for fedme?

Det er svært at opspore de mennesker, der er disponeret for at blive overvægtige eller svært overvægtige, men der forskes i det.

I et netop afsluttet forskningsprojekt fra Holbæk Sygehus og Københavns Universitet fra 2018 (se kilder) blev 754 overvægtige børn og unge undersøgt. Formålet var at undersøge deres genetiske risiko for overvægt ved at se på deres individuelle genetiske profil. Undersøgelsen viste, at alle de medvirkende havde én eller flere af de 15 kendte såkaldte genvarianter, som er forbundet med øget risiko for overvægt eller svær overvægt i barndommen. Herefter kiggede forskerne på, hvordan den genetiske disponering spillede ind på børnenes evner til at tabe sig ved at børnene skulle gennemgå en række livsstilsændringer. Her viste det sig, at genetikken ikke havde nogen negativ indflydelse på børnenes evne til at tabe sig, med undtagelse af ét sjældent gen. Så selvom nogle personer er mere disponeret for at udvikle overvægt eller fedme, tyder det ikke på, at det har nogen betydning for deres evne til at tabe sig.

Foruden en gentest kan man lægge mærke til forskellige risikofaktorer, som tyder på, at en person med stor sandsynlighed vil udvikle overvægt. Praktiserende læger er forpligtet til at reagere, hvis en af deres patienter udvikler overvægt, også selvom patienten ikke har opsøgt lægen for at søge råd om sin vægt, men af andre grunde. Kommunelæger og sundhedsplejersker kan ligeledes tage kontakt til forældrene, hvis de ved de obligatoriske børneundersøgelser støder på børn, der lider af overvægt eller dediceret fedme.

Hvilken sammenhæng er der mellem social ulighed og fedme?

Man kan tydeligt konstatere, at der er sammenhæng mellem social ulighed og fedme i Danmark. Personer, der er socialt udsatte, er oftere end andre fysisk inaktive og har generelt et højere indtag af energitætte fødevarer med store mængder af fedt og sukker. Denne sammenhæng er påvist i flere undersøgelser og beskrives i forskningsartikler, blandt andet af dr.med. og ekspert i forebyggelse Finn Diderichsen i artiklen ”Social ulighed i fedme – årsager og mekanismer” (se kilder).

Personer med kort uddannelse har altså ifølge forskningen gennemsnitligt mere usunde madvaner end personer med mere længerevarende uddannelser. Det kan være en af årsagerne til, at andelen af overvægtige og fede fortsat er lavere i Danmark end i USA, hvor den sociale ulighed og andelen af lavt uddannede er langt større end i Danmark. 

Hvad betyder fysisk aktivitet for fedme?

For at undgå fedme skal man generelt set undgå et ’positivt kalorieindtag’, det vil sige et indtag af kalorier, der er højere end ens kalorieforbrænding. Da man forbrænder flere kalorier ved fysisk aktivitet, end når man forholder sig fysisk i ro, kan fysisk aktivitet have stor betydning for, om man udvikler overvægt og decideret fedme eller ej.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøger danskernes arbejdsmiljø. I 2017 vurderede de, at 40 % eller 776.000 danskere sidder stille tre fjerdedele eller mere af deres arbejdstid. Det lader ikke til at ændre sig – tværtimod. Og det har direkte konsekvenser for vores helbred. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 vil 67,3 % af mændene og 74,3 % af de svært overvægtige kvinder vil dog gerne være mere fysisk aktive.

Hvordan påvirker samfundsudviklingen antallet af overvægtige?

Det kan være svært at sige noget definitivt om, hvordan udviklingen i samfundet påvirker forekomsten af fedme. Det er derfor heller ikke muligt at sige noget om, hvordan for eksempel den økonomiske krise i 2008-2012 har spillet ind i fedmeepidemiens udvikling. Men professor og fedmeforsker Berit Heitmann vovede dog i sommeren 2012 i artiklen ”Fedme breder sig til samfundets top” (se kilder) at give et bud på, hvordan krisen kan tænkes at påvirke fedmeepidemien. I artiklen sammenligner hun levestandarden i Danmark i dag med levestandarden for 200 år siden, hvor sult var noget, en meget stor del af befolkningen havde tæt inde på livet. Mennesket er altså fra tidligere tider kodet genetisk til at lagre noget ekstra energi i kroppen, hvis vi er usikre på, om vi har mad nok i morgen. Men når der så er en overflod af mad, og vi ikke skal bruge ret meget energi på at få fat i den, får generne frit spil til at holde på fedtreserverne, forklarede hun til B.T. i 2012.

Under en økonomisk krise er der en større social usikkerhed, som også rammer de veluddannede. De oplever nu også, at det er sværere at få job, end det har været tidligere, og noget forskning tyder på, at den sociale usikkerhed i sig selv kan være med til at øge fedmeforekomsten. Så hvis man er bange for at miste sit job, eller for den sags skyld har mistet det og ikke ved, hvornår man igen kan få et arbejde, kan man blive overvægtig, forklarede Berit Heitmann.