Fedme i Danmark

Artikel type
faktalink
journalist Sofie Tholl, iBureauet/Dagbaldet Information. 2012
Main image
Der bliver stadig flere overvægtige danskere, og de overvægtige bliver federe. Omkring 15% af alle voksne i Danmark er fede med et BMI over 30.
Der bliver stadig flere overvægtige danskere, og de overvægtige bliver federe. Omkring 15% af alle voksne i Danmark er fede med et BMI over 30.
Foto: Torben Klint / Scanpix

Fedme er igennem de seneste årtier blevet et stadigt større problem på verdensplan. Og sådan ser det også ud i Danmark. I dag er antallet af fede danskere oppe på 600.000 ifølge beregninger fra 2010, sammenlagt med tal fra Danmarks Statistik. Den såkaldte fedmeepidemi påvirker ikke alene de overvægtige mennesker selv, det påvirker folkesundheden og lægger et kæmpemæssigt pres på de offentlige sundhedsbudgetter. Men selv om de fleste læger og fagfolk anser en stor andel af de mennesker som lider af svær overvægt som misbrugere på linje med alkoholikere, så mener 86 % af danskerne, at det først og fremmest er den overvægtiges egen skyld, at han eller hun er blevet fed.

 

 

Årsager til fedme

Hvad er fedme?

Der findes ikke én definition på fedme, men fedme kan inden for sundhedsvidenskaben f.eks. beskrives som ”en abnorm ophobning af fedt i kroppens fedtceller i en grad, så det væsentligt øger risikoen for følgesygdomme og for tidlig død. Fedmen kan være jævnt fordelt på kroppen, være ophobet på maven (æbleform) eller på hofter og lår (pæreform).” Denne beskrivelse er udarbejdet af læge og professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, Arne Astrup. (se kilde).

Typisk laver man et skel imellem overvægt og svær overvægt/fedme.

For at afgøre, om en person er fed, bruges ofte den såkaldte BMI-model, også kaldet kropsmasseindekset. BMI står for Body Mass Index. For at beregne en persons BMI skal man dividere personens vægt i kilo med vedkommendes højde i meter gange to. Så fremkommer et tal, der indikerer, hvorvidt personens kropsmasse ligger inden for:

· normalområdet (18,5-24,9)

· er overvægtig (mellem 25 og 30) eller

· fed (over 30 i kropsmasseindekset). 

Hvorfor taler man om en fedmeepidemi?

Mange steder i medierne taler man om ’fedmeepidemien’, som en betegnelse for det konstant øgede antal mennesker, der bliver fede på verdensplan og i Danmark. En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. At bruge ordet epidemi omkring fedme er derfor umiddelbart en tilsnigelse, da fedme ikke kan siges at være en smitsom sygdom. Fedme kan til gengæld siges at være et fænomen, som kan sprede sig blandt andet på grund af samfundsmæssige og livsstilsmæssige forhold, som spreder sig fra et samfundslag til andre og til dels også fra person til person. For eksempel har børn, der er født af fede forældre, større risiko for at blive fede end andre børn, både på grund af biologisk arvelighed og på grund af de spisevaner, som deres forældre ofte vil videreføre til dem.  

Hvordan har fedmeepidemien i Danmark udviklet sig?

Man skelner imellem overvægt og svær overvægt/fedme, og i 2010 viste den nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen (se kilde), at 47 % af alle danskere er overvægtige, mens 13 % er svært overvægtige eller fede. Politiken lavede en undersøgelse i 2011 (se kilde), hvor de lagde tallene fra Sundhedsstyrelsens undersøgelser sammen med de nyeste tal fra Danmarks Statistik – det gav et antal af overvægtige i Danmark på 600.000.

Det betyder, at der har været en stor stigning i løbet af se seneste årtier. Ifølge fornævnte undersøgelse var 10 % af alle danske mænd over 16 år i 2000 svært overvægtige, mens det gjaldt ni procent af alle danske kvinder over 16 år. Kigger man endnu længere tilbage i den danske historie, fremstår stigningen markant mere voldsom: I perioden 1987 til 2000 er antallet af svært overvægtige således steget med næsten 75 %. Det beskriver ”Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver. Sundhedsstyrelsen, 2003.” (se kilde)

Det er ikke kun Danmark, der har oplevet et boom i fedme inden for de seneste 20-30 år. Faktisk følger Danmark omtrent samme udvikling som resten af den vestlige verden gør – med undtagelse af få lande (i Sverige og Finland er stigningen i andelen af fede mindre). Forekomsten af fede i USA er i dag over 30 %, dvs. mere end dobbelt så høj som i Danmark.

Danmark udmærker sig ved at have flere svært overvægtige mænd end svært overvægtige kvinder, mens det omvendte gør sig gældende i de fleste andre lande. Forskere forventer dog, at forskellene i forekomst af svær overvægt mellem danske mænd og danske kvinder bliver udlignet i løbet af de næste 10-20 år.

WHO har forudsagt, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70 % af alle europæere være svært overvægtige i 2030.

Risikogrupper og udbredelse

Hvem er i risiko for at blive fede?

”Den nationale sundhedsprofil 2010” fra Sundhedsstyrelsen (se kilde) viser, at i alt 47 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI på over 25). Der er som nævnt oven for markant flere overvægtige mænd (54 %) end overvægtige kvinder (39 %). Ser man alene på gruppen af svært overvægtige (BMI på over 30), også kaldet fede, udgør denne gruppe i alt 13 % af den voksne befolkning. I denne gruppe er der til gengæld ingen nævneværdig forskel på andelen af mænd og kvinder.

Zoomer man ind på en region i Danmark, konkluderede en undersøgelse fra Region Nordjylland fra 2011, at over halvdelen af befolkningen – 58 % – er overvægtige. Det er næsten 10 % mere end for fire år siden, hvor andelen af overvægtige i samme region var 49 %. Tallene fremgår af en ny stor befolkningsundersøgelse. (se kilde). 

Hvorfor bliver nogle mennesker fede?

Forskning har vist, at det er en række forskellige faktorer, der spiller ind på risikoen for at udvikle fedme. Der er både biologiske faktorer, adfærdsmæssige faktorer og sociale faktorer.

Generne kan ikke i sig selv forklare den fedmeepidemi, som har udviklet sig globalt (og i Danmark) over de sidste 30-40 år. Menneskets gener ændrer sig ikke så hurtigt, at det kan forklare den store stigning i antallet af svært overvægtige.  

Hvilken rolle spiller sociale forhold udvikling af fedme?

Det er påvist i flere undersøgelser (se kilder), at fedme især forekommer i befolkningsgrupper med korte uddannelser, lav indkomst og ufaglærte jobs. Der er også flere overvægtige på landet end i byerne. Adskillige undersøgelser har ligeledes vist, at forekomsten af svær overvægt er 3-4 gange højere hos personer med kort skolegang (syv år eller derunder) end blandt personer med mere end 12 års skolegang:

· 23 % af gruppen af svært overvægtige har slet ingen erhvervsuddannelse

· 16 % har en kort uddannelse

· 7 % har en videregående uddannelse

Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem fedme og beskæftigelse. Ifølge den nationale sundhedsprofil fra 2010 (se kilde) var:

· 13 % af de svært overvægtige i beskæftigelse

· 21 % var arbejdsløse

· 28 % var førtidspensionister

Også alder spiller ind. Der er flest fede danskere i aldersgruppen 55-64 år, færrest i aldersgruppen 16-24 år.

Det har også betydning, om man lever i et parforhold eller ej. Den gruppe af adspurgte, der var enten enlige eller enke eller enkemand, udgjorde en større andel af de fede, end den gruppe, der var gift eller i et fast parforhold.

Samtidig er der geografiske forskelle på fedmeepidemiens udbredelse. Der er eksempelvis færre fede i Region Hovedstaden end i landets øvrige regioner. Andelen af fede er højest i Region Sjælland og Region Nordjylland.  

Hvilke forandringer er der i de sociale forhold blandt fede?

Selvom man overordnet kan konkludere, at de fleste overvægtige eller svært overvægtige har enten lav uddannelse eller intet arbejde og altså er dårligt stillet socialt og økonomisk, er denne tendens så småt ved at ændre sig, i hvert fald for kvindernes vedkommende. Det viser en undersøgelse foretaget i 2010 af Statens Institut for Folkesundhed (se kilde). Ifølge denne undersøgelse steg andelen af overvægtige kvinder fra syv til 14 % i perioden 1987 til 2010. I 1987 havde flertallet af svært overvægtige kvinder under 10 års uddannelse. I 2010 var andelen af overvægte kvinder lige så høj blandt kvinder med 10-12 år og 13-14 års uddannelse som blandt kvinderne med kortere uddannelser. 

Hvilken rolle spiller biologien for udviklingen af fedme?

Man kan være arveligt disponeret for fedme igennem sine gener. Er ens forældre tykke eller fede, er der større risiko for, at man også selv bliver det, end hvis man har normalvægte forældre.

Alderen har også indflydelse på risikoen for at udvikle overvægt og fedme, idet mange oplever at blive tykkere med årene, når kalorierne over længere tid lagrer sig i kroppens fedtdepoter, påpeger Arne Astrup i sin artikel (se kilde).

Andre biologiske, ikke-arvelige forhold kan også spille ind: Visse former for medicin (bl.a. nogle former for antidepressiva og allergimedicin) har som bivirkning, at de kan medføre fedme. Kvinder, der er gravide eller i overgangsalderen, kan ligeledes opleve vægtøgning som en følge af de hormonelle forandringer, der sker med kroppen. Det fastslår rapporten ”Oplæg til national handleplan mod overvægt” fra 2003 (se kilde).

Det kan dog være vanskeligt at adskille genetiske og biologiske faktorer fra andre faktorer. For eksempel vil børn af overvægtige forældre ofte selv blive overvægtige. Det kan både være genetisk betinget, men kan også udelukkende dreje sig om kostvaner og motionsvaner – eller om en kombination af disse faktorer.  

Hvilke adfærdsmæssige forhold spiller ind?

Fedme opstår, hvis man over en længere periode indtager betydeligt mere energi, end kroppen forbrænder. Der skal meget til, før man bliver decideret fed. Man skal altså i længere perioder have spist mere, end man kan nå at forbrænde, før der bliver tale om egentlig fedme og ikke blot mildere overvægt. Det er derfor afgørende for udviklingen af fedme, hvor meget den enkelte rører sig i hverdagen, og hvilken slags mad – samt hvilke mængder af mad – han eller hun indtager. Spiser man mad med høj energitæthed, oftest på grund af højt fedt- og sukkerindhold, øger man risikoen for at udvikle overvægt og med tiden fedme. Desuden synes det at spille en rolle, hvilken type kulhydrat, man indtager. At undgå fedt er derfor ikke i sig selv nogen garanti mod at udvikle fedme. Sukkersødede drikkevarer kan være lige så fedende som en fedtrig kost, fordi energiindholdet i disse drikkevarer er meget højt, og risikoen for, at man samlet set indtager meget mere energi, end man forbrænder, er dermed overhængende.

Andre forhold, der kan være med til at skabe vægtøgning, kan være livsstilsændringer, for eksempel rygestop. Personer, der forsøger at holde op med at ryge, er ofte tilbøjelige til at overspise og er derved i fare for at udvikle overvægt. 

Hvad er Binge Eating Disorder?

Hos en særlig gruppe af overvægtige ligger en psykisk lidelse, Binge Eating Disorder, bag deres overvægt. Binge Eating Disorder (BED) giver sig til udtryk i tvangsoverspisning. I modsætning til bulimi kaster de mennesker, der lider af BED, ikke op efter voldsom tvangsspisning. De beholder maden i maven og bliver derfor hurtigt overvægtige. Ikke alle, der har BED, er overvægtige, men der er et stort sammenfald mellem mennesker med BED og mennesker med højt BMI. Desuden hænger BED ofte sammen med lavt selvværd, depressioner og angst.

Folk, der lider af BED, udgør kun en ganske lille del af befolkningen (omtrent to procent). Hos gruppen af overvægtige udgør BED-patienter otte procent. 

Hvordan opdager man disponering for fedme?

Det er svært at opspore de mennesker, der er disponeret for at blive overvægtige eller svært overvægtige. Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale handlingsplan fra 2003 (se kilder) findes der ikke nogen gentest, der kan afsløre, hvorvidt en person er disponeret for fedme eller overvægt. Man kan i stedet lægge mærke til forskellige risikofaktorer, som tyder på, at en person med stor sandsynlighed vil udvikle overvægt. Praktiserende læger er forpligtet til at reagere, hvis en af deres patienter udvikler overvægt, også selvom patienten ikke har opsøgt lægen for at søge råd om sin vægt, men af andre grunde. Kommunelæger og sundhedsplejersker kan ligeledes tage kontakt til forældrene, hvis de ved de obligatoriske børneundersøgelser støder på børn, der lider af overvægt eller decideret fedme.  

Hvilken sammenhæng er der mellem social ulighed og fedme?

Man kan tydeligt konstatere, at der er sammenhæng mellem social ulighed og fedme i Danmark. Personer, der er socialt udsatte, er oftere end andre fysisk inaktive og har generelt et højere indtag af energitætte fødevarer med store mængder af fedt og sukker. Denne sammenhæng er påvist i flere undersøgelser og beskrives i forskningsartikler, blandt andet af dr.med. og ekspert i forebyggelse Finn Diderichsen i artiklen ”Social ulighed i fedme – årsager og mekanismer” (se kilder).

Personer med kort uddannelse har altså ifølge forskningen gennemsnitligt mere usunde madvaner end personer med mere længerevarende uddannelser. Det kan være en af årsagerne til, at andelen af overvægtige og fede fortsat er lavere i Danmark end i USA, hvor den sociale ulighed og andelen af lavt uddannede er langt større end i Danmark. 

Hvad betyder fysisk aktivitet for fedme?

For at undgå fedme skal man undgå et ’positivt kalorieindtag’, det vil sige et indtag af kalorier, der er højere end ens kalorieforbrænding. Da man forbrænder flere kalorier ved fysisk aktivitet, end når man forholder sig fysisk i ro, kan fysisk aktivitet have stor betydning for, om man udvikler overvægt og decideret fedme eller ej.

Sundhedsstatusrapporten fra Sundhedsstyrelsen fra 2011 (se kilder) viser, at 16 % af den voksne befolkning i Danmark primært har stillesiddende fritidsaktiviteter, læser eller ser fjernsyn. 69 % af denne gruppe ønsker dog at være mere fysisk aktive i deres fritid, så mange af de personer, der er i risiko for at udvikle fedme på grund af manglende fysisk aktivitet, har faktisk en ambition om at ændre adfærd og blive mere fysisk aktive.  

Hvordan påvirker samfundsudviklingen antallet af overvægtige?

Det kan være svært at sige noget definitivt om, hvordan udviklingen i samfundet påvirker forekomsten af fedme. Det er derfor heller ikke muligt at sige noget om, hvordan den nuværende økonomiske krise kan siges at have påvirket eller kommer til at påvirke fedmeepidemiens udvikling. Men professor og fedmeforsker Berit Heitmann vovede dog i sommeren 2012 i artiklen ”Fedme breder sig til samfundets top” (se kilder) at give et bud på, hvordan krisen kan tænkes at påvirke fedmeepidemien. I artiklen sammenligner hun levestandarden i Danmark i dag med levestandarden for 200 år siden, hvor sult var noget, en meget stor del af befolkningen havde tæt inde på livet. Mennesket er altså fra tidligere tider kodet genetisk til at lagre noget ekstra energi i kroppen, hvis vi er usikre på, om vi har mad nok i morgen. Men når der så er en overflod af mad, og vi ikke skal bruge ret meget energi på at få fat i den, får generne frit spil til at holde på fedtreserverne, forklarede hun til B.T. i 2012.

Under en økonomisk krise er der en større social usikkerhed, som også rammer de veluddannede. De oplever nu også, at det er sværere at få job, end det har været tidligere, og noget forskning tyder på, at den sociale usikkerhed i sig selv kan være med til at øge fedmeforekomsten. Så hvis man er bange for at miste sit job, eller for den sags skyld har mistet det og ikke ved, hvornår man igen kan få et arbejde, kan man blive overvægtig, forklarede Berit Heitmann.