Familien under forandring

Artikel type
faktalink
cand.mag. Camilla Mehlsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum og journalist Ane Nordentoft. Januar 2015.
Main image
Hjemme hos familien Danmark i 1963.
Hjemme hos familien Danmark i 1963.
Foto: Jørgen Bonfils / Scanpix

Danskernes familieliv er under kraftig udvikling. I de seneste årtier har familiernes levevilkår ændret sig markant, og kernefamilien med far, mor og børn suppleres i stigende grad af andre samlivsformer. Familien som institution er ofte til debat i medierne og blandt politikere, da mange er bekymret for den danske families udvikling. Bekymringerne går især på, at stadig flere bliver skilt, at fødselstallet falder, at børn tilbringer mange timer uden for hjemmet i skole og daginstitutioner, og om de nye familieformer nu også fungerer som alternativ til den traditionelle kernefamilie. Trods skilsmisser, et fortravlet familieliv og øget pres på børnefamilierne slutter langt de fleste danskere alligevel op om kernefamilien – i både traditionel og udvidet forstand.

Familien i Danmark

Årgang nul. Stephanie blev født i 2000 - derfor er hun med i Årgang 0. Stephanie er fra Slagelse. Sidste år kom hendes stedfar i fængsel, i dag er han ude igen - og de er en lykkelig familie, med endnu en dreng på vej.
Årgang nul. Stephanie blev født i 2000 - derfor er hun med i Årgang 0. Stephanie er fra Slagelse. Sidste år kom hendes stedfar i fængsel, i dag er han ude igen - og de er en lykkelig familie, med endnu en dreng på vej.
Foto: Uffe Weng / Scanpix

Hvad er en familie?

Ved første øjekast fremstår en familie som et helt naturligt fænomen. Vi er alle en del af en familie, og vi har alle en fornemmelse af, hvad en familie er. Men skal man sætte ord på begrebet familie, bliver det straks sværere. ’Far, mor og børn’ er det typiske billede af en familie. Med familie tænker mange nemlig på en ’kernefamilie’, det vil sige et ægtepar og deres fælles børn. Denne familieform er også den mest udbredte i Danmark, men der findes mange forskellige måder at leve sammen på i en familie, og i de senere år er nye samlivsformer dukket op. I en familie indgår der også andre medlemmer end forældre og børn, nemlig hele slægten. En slægt er gruppen af personer, som nedstammer fra samme person. Den består blandt andet af bedsteforældre, oldeforældre, mostre, onkler, tanter, fætre, kusiner, nevøer og niecer.

Hvordan afgrænser man en familie?

Når man skal afgrænse en familie, kan man gøre det ud fra flere kriterier. Eksempelvis kan man ud fra et såkaldt domestisk kriterium definere en familie som de personer, der deler husstand. Man kan også afgrænse familierelationer som et blodfællesskab, hvor familiemedlemmerne deler arvemasse. Et familiemedlem kan også være en person, som man juridisk er forbundet med, for eksempel gennem ægteskab eller adoption. Ud over disse kriterier har familien også en psykologisk afgrænsning, som hverken tager højde for bolig, blod eller love. Et familiemedlem kan nemlig også være en person, som man føler sig særlig knyttet til, selv om man ikke bor sammen med vedkommende eller er forbundet med personen gennem biologiske bånd eller lovgivning. Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu er den psykologiske og følelsesmæssige afgrænsning utrolig vigtig. I bogen ”Af praktiske grunde: omkring teorien om menneskelig handlen” fra 2003 (se kilder) beskriver han familien som den kreds af individer, som man nærer pligtige følelser og følelsesmæssige pligter over for.

Hvad er en familie i statistikken?

I dansk statistik har man indtil for nylig defineret en familie som forældre og børn, det vil sige en børnefamilie, der består af et fællesskab mellem to køn (mor og far) og to generationer (forældre og børn). Denne familiedefinition blødte man op for i 1991, da man indlemmede andre familietyper i statistikkerne. I dag opererer Danmarks Statistik med ikke færre end 37 familieformer. Man regner for eksempel enlige, der bor sammen med et barn eller flere børn, for at være en familietype, men inden 1991 blev de betegnet som ’enlige’. Ikkegifte par, der bor sammen, men uden børn og andre voksne i husstanden, karakteriserer man nu også som en familie, hvis aldersforskellen mellem parret er mindre end 15 år. Lesbiske eller bøsser i registreret partnerskab er i dag også en familietype.

Hvordan ser de danske børnefamilier ud?

Den mest almindelige familie i Danmark er parfamilien med to voksne og minimum et barn, altså kernefamilien. Tre ud af fire danske børn vokser op i en kernefamilie med begge biologiske forældre. Eneforsørgerfamilien er den næstmest udbredte familieform. Ifølge debatbogen ”Den nye f@milie” fra 2002 (se kilder) levede 83 % af de danske børn på daværende tidspunkt i en kernefamilie:

· I 75 % af børnefamilierne levede børnene med deres biologiske forældre.

· 7 % af børnene levede med deres mor og en stedfar.

· 1 % af børnene levede med deres far og en stedmor.

I 2012 har Danmarks Statistik opgjort tallene til, at 55 % af børnene vokser op med deres fælles forældre, 15 % med enlig mor og 11 % med enlig far.

Par med udeboende børn under 18 år udgør 2 % af de danske familier. I 2001 steg antallet af børnefamilier med 0,8 %, og børnefamilierne havde i gennemsnit 1,76 hjemmeboende børn under 18 år.

Ifølge Danmarks Statistik er børnefamilierne blevet større i de senere år, men de små familier er der stadig flest af. Fire ud af fem familier havde i 2011 et eller to børn, idet et-barns og to-børnsfamilier hver udgjorde 41 % af familierne. 14 % af familierne havde tre børn, mens 4 % af familierne havde fire eller flere børn under 18 år. Hvor der i 2005 var 98.394 familier med tre børn, var der i 2012 102.416 trebørnsfamilier. Samtidig viser tallene, at der er en stigning i antal familier, der ikke har børn.

Hvor mange børn oplever skilsmisser?

Stadig færre børn vokser op med begge forældre. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danske børn, der bor hos begge forældre, faldet fra 82 % i 1981 til 75 % i år 2000. Antallet af skilsmisser er mere end fordoblet i de sidste 50 år. Det højeste antal skilsmisser indtil dags dato var i 2002, hvor 73.115 børn, eller 7 % af alle børn fra 0 til 16 år, oplevede familiebrud. I 2011 flyttede 15.700 gifte og ugifte forældrepar til i alt 27.000 børn under 17 år fra hinanden.

Ifølge Socialforskningsinstituttets publikation ”Børn og familier” fra 2002 (se kilder) oplever cirka hvert tredje barn i løbet af barndommen, at forældrene går fra hinanden. I 2012 er det hvert fjerde eller 23 % af børn, der vokser op med to familier. Ved brud og skilsmisse sker der typisk en forringelse af familiens materielle levevilkår. Men størstedelen af de danske familier lever trods alt stadig sammen i kernefamilier. I 9 ud af 10 tilfælde er det moren, der bliver omsorgsperson, når forældrene flytter fra hinanden, men fælles forældremyndighed bliver mere og mere udbredt. Halvdelen af alle forældrebrud finder sted, inden barnet fylder 6 år. Fra 1980 til 2000 er der kommet dobbelt så mange enlige mødre, og omkring 4 % af hver fødselsårgang bliver født af enlige mødre. I de senere år er der samtidig også sket en stigning i antallet af vielser, blandt andet fordi mange fraskilte danner nye familier og gifter sig på ny. I 2000 var antallet af vielser det højeste siden 1969.

 

Familiens betydning

Bedstemor med barnebarn.
Bedstemor med barnebarn.
Foto: Christoffer Askman / Scanpix

Hvad betyder familien for den enkelte?

En familie giver dets medlemmer en særlig oplevelse af omsorg, intimitet, tilhørsforhold, tryghed, stabilitet og ro. I forhold til arbejdslivet repræsenterer hjemmet et sted, hvor man kan slappe af og lade op. Familien er dog også et arbejdsfællesskab, da familieliv også handler om at få hverdagen til at fungere ved at samarbejde om børnepasning, børneopdragelse, huslige opgaver og om at pleje det sociale netværk omkring familien. Familien spiller en helt central rolle i de fleste menneskers tilværelse. For mange danskere er den det vigtigste område af livet, og mange prioriterer familien højere end arbejdslivet. Ifølge undersøgelsen ”Danskernes værdier” fra 2002 (se kilder) oplever op mod 90 % af danskerne, at familien er en meget vigtig institution. I løbet af 1990’erne er der sket en stigning i antallet af danskere, som mener, at familie er vigtigere end arbejde. Ikke desto mindre har begge forældre et fuldtidsarbejde i over 80 % af alle børnefamilier.

Hvad betyder familien for samfundet?

Familien er en social institution, der har stor betydning for samfundet som helhed, da familien så at sige udklækker samfundets borgere. Man kan sige, at familien udgør en samfundets grundcelle, der varetager fundamentale menneskelige behov, som samfundet vanskeligt kan opfylde. I dag er familiens vigtigste opgaver at være garant for familiemedlemmernes følelsesmæssige kontakt, at tage hånd om børnene og at organisere det fælles liv uden for arbejde og skole. Familien er et vigtigt fundament for det enkelte menneskes udvikling i livet både i og uden for familien. Familie- og børneforsker Per Schultz Jørgensen skriver i artiklen ”Netværksfamilien” fra 2001 (se kilder), at familien er ”en vigtig del af grundlaget for overlevelse – både for det enkelte individ, gruppen, stammen og selv kulturen. Det vil sige, at familien sikrer samfundets videreførelse.”

Hvad er danskernes holdning til kernefamilien?

I dag er kernefamilien reelt på retur, men den lever i bedste velgående som et ideal i danskernes bevidsthed. I Danmark er der nemlig en stor holdningsmæssig opslutning til kernefamilien som institution. Det viser undersøgelsen ”Danskernes værdier” fra 2002 (se kilder). Undersøgelsen slår fast, at selv om der i de senere år er kommet en række nye familieformer, påvirker det stort set ikke danskernes familieværdier, idet disse værdier har flyttet sig ganske lidt i de sidste 20 år. I dag finder man tillige meget traditionelle familieværdier i befolkningen, for eksempel mener et stigende antal danskere, at troskab er en vigtig faktor for, at et ægteskab er lykkeligt, og det er ganske få, der mener, at ægteskabet er en forældet institution. Faktisk er nutidens forældregeneration mere orienteret mod at skabe familie end deres forældre, 68-generationen, var.