far med barn
Mand på barsel.
Foto: Torben Klint / Scanpix

Familien under forandring

Camilla Mehlsen, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen. Bureauet, december 2019.
Top image group
far med barn
Mand på barsel.
Foto: Torben Klint / Scanpix
Main image
Hjemme hos familien Danmark i 1963.
Hjemme hos familien Danmark i 1963.
Foto: Jørgen Bonfils / Scanpix

Indledning

Danskernes familieliv er under kraftig udvikling. I de seneste årtier har familiernes levevilkår ændret sig markant, kernefamilien med far, mor og børn suppleres i stigende grad af andre samlivsformer, og Danmarks Statistik opererer med 37 forskellige måder at være familie på. Familien som institution er ofte til debat i medierne og blandt politikere, da mange er bekymret for den danske families udvikling. Bekymringerne går især på, at stadig flere bliver skilt, at fødselstallet falder, at børn tilbringer mange timer uden for hjemmet i skole og daginstitutioner, og om de nye familieformer nu også fungerer som alternativ til den traditionelle kernefamilie. Trods skilsmisser, et fortravlet familieliv og øget pres på børnefamilierne slutter langt de fleste danskere alligevel op om kernefamilien – i både traditionel og udvidet forstand. Og selvom de danske børnefamilier oplever travlhed, viser undersøgelser, at forældre har fået mere tid til at være sammen med deres børn de seneste år.

 

Sidse Dideriksen fortæller om sin farverige familie.

 

 

Artikel type
faktalink

Familien i Danmark

Årgang nul. Stephanie blev født i 2000 - derfor er hun med i Årgang 0. Stephanie er fra Slagelse. Sidste år kom hendes stedfar i fængsel, i dag er han ude igen - og de er en lykkelig familie, med endnu en dreng på vej.
Årgang nul. Stephanie blev født i 2000 - derfor er hun med i Årgang 0. Stephanie er fra Slagelse. Sidste år kom hendes stedfar i fængsel, i dag er han ude igen - og de er en lykkelig familie, med endnu en dreng på vej.
Foto: Uffe Weng / Scanpix

Hvad er en familie?

’Far, mor og børn’ er det typiske billede af en familie. Med familie tænker mange nemlig på en ’kernefamilie’, det vil sige et ægtepar og deres fælles børn. Denne familieform er også den mest udbredte i Danmark, men der findes mange forskellige måder at leve sammen på i en familie, og i de senere år er nye samlivsformer dukket op. I en familie indgår der også andre medlemmer end forældre og børn, nemlig slægten: gruppen af personer, som nedstammer fra samme person. Den består blandt andet af bedsteforældre, oldeforældre, mostre, onkler, tanter, fætre, kusiner, nevøer og niecer. 

Hvordan afgrænser man en familie?

Når man skal afgrænse en familie, kan man gøre det ud fra flere kriterier. Eksempelvis kan man ud fra et såkaldt domestisk kriterium definere en familie som de personer, der deler husstand. Man kan også afgrænse familierelationer som et blodfællesskab, hvor familiemedlemmerne deler arvemasse. Et familiemedlem kan også være en person, som man juridisk er forbundet med, for eksempel gennem ægteskab eller adoption. Ud over disse kriterier har familien også en psykologisk afgrænsning, som hverken tager højde for bolig, blod eller love. Et familiemedlem kan nemlig også være en person, som man føler sig særligt knyttet til, selv om man ikke bor sammen med vedkommende eller er forbundet med personen gennem biologiske bånd eller lovgivning. Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu er den psykologiske og følelsesmæssige afgrænsning utrolig vigtig. I bogen ”Af praktiske grunde: omkring teorien om menneskelig handlen” fra 2003 (se kilder) beskriver han familien som den kreds af individer, som man nærer pligtige følelser og følelsesmæssige pligter over for. 

Hvad er en familie i statistikken?

I dansk statistik har man indtil for nylig defineret en familie som forældre og børn, det vil sige en børnefamilie, der består af et fællesskab mellem to køn (mor og far) og to generationer (forældre og børn). Denne familiedefinition blødte man op for i 1991, da man indlemmede andre familietyper i statistikkerne. I dag opererer Danmarks Statistik med ikke færre end 37 familieformer. Man regner for eksempel enlige, der bor sammen med et barn eller flere børn, for at være en familietype, men inden 1991 blev de betegnet som ’enlige’. Ikkegifte par, der bor sammen, men uden børn og andre voksne i husstanden, karakteriserer man nu også som en familie, hvis aldersforskellen mellem parret er mindre end 15 år. Lesbiske eller bøsser i registreret partnerskab er i dag også en familietype. 

Hvordan ser de danske børnefamilier ud?

Ifølge rapporten ”Børn og deres familier 2018” var der godt 781.000 børnefamilier i Danmark den 1. januar 2018. Den mest udbredte familieform er parfamilien med to voksne og minimum et barn, altså kernefamilien. 56 % af børnefamilierne består af et par med kun fælles hjemmeboende børn. De næstmest almindelige børnefamilietyper er enlig mor med børn, som udgør 15 % og enlige far med samværsbørn, der udgør 11 % af børnefamilierne. De resterende 34 børnefamilietyper udgør 18 % af børnefamilierne. 13 % består af par, hvor en eller begge har børn med en tidligere partner. Andelen af børnefamilier med en enlig forsøger er steget fra 29,4 % til 31,1 % over de seneste ti år. Langt de fleste børnefamilier har kun et eller to hjemmeboende børn. 42 % har et barn, 41 % har to børn, mens de resterende 17 % har tre eller flere børn. 6.827 familier har fem eller flere hjemmeboende børn. Det svarer til 0,9 % af børnefamilierne. Heraf har 1.213 familier seks børn og 463 har syv eller flere børn, fremgår det af rapporten (se kilder).

Fra 2009-2019 er antallet af såkaldte regnbuefamilier mere end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier, hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og har hjemmeboende børn. Også regnbuefamilierne er blevet større. I dag er 46 % af regnbuefamilierne familier med to hjemmeboende børn, hvor det for 10 år siden blot var 35 % af regnbuefamilierne, som havde to børn, fremgår det af artiklen ”Regnbuefamilien er blevet større” på Danmarks Statistiks hjemmeside (se kilder).

I rapporten ”Børn og deres familier 2018” udgivet af Danmarks Statistik kan man læse, at 3.316 (svarende til knap 0,3 %) børn har to forældre af samme køn eller en forælder, der bor sammen med en partner af samme køn, som vedkommende er gift med. 82 % af disse børn har to mødre, mens kun 45 børn eller 1,4 % har to fædre. Antallet af regnbuebørn er tredoblet over de seneste ti år. Antallet af børn med to mødre er firedoblet, mens antallet af børn med to fædre er steget fra 1 barn i 2008 til 45 børn i 2018, fremgår det af rapporten (se kilder). 

Hvor mange børn oplever skilsmisser?

Antallet af skilsmisser er mere end fordoblet i de sidste 50 år. Det højeste antal skilsmisser indtil dags dato var 1983, hvor 39.589 par blev skilt. Antallet af skilsmisser er siden da faldet stødt. I 2011 var det nede på 33.005, hvorefter det de seneste år har været let stigende til 37.585 i 2014, for så igen at falde til 34.545 i 2018, kan man læse i rapporten ”Befolkningens udvikling 2018” fra Danmarks Statistik (se kilder). Hertil kommer alle de børn, der oplever brud i familien, men hvis forældre ikke er gift. 41 % af de børn, hvis forældre flyttede fra hinanden i 2018, havde forældre, der ikke var gift, kan man læse i rapporten ”Børn og deres familier 2018”. Den viser også, at risikoen, for at børnefamilien bliver brudt, er størst i årene efter, forældrene har fået deres første barn (se kilder).

Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at skilsmisse ofte går i arv. For de par, hvor begge er vokset op som delebørn, fordi deres egne forældre gik fra hinanden, er sandsynligheden for selv at blive skilt og have børnene boende på skift dobbelt så stor, som hvis begge parter var vokset op med begge deres forældre. Mens blot 17 % af børnene, hvis forældre som børn boede med begge deres forældre, var delebørn i 2018, gjaldt det for 39 % af børnene med to forældre, som begge var delebørn, da de fyldte 18 år. Hvis kun den ene forældre var delebarn, var andelen af børn, der var delebørn 27 %, kan man læse i artiklen ”Brud i familien går i arv” på Danmarks Statistik (se kilder).

 

Denne lille film beskriver, hvordan det at blive skilt er blevet så almindelig, at vi ofte overser de udfordringer, skilsmissebørn kan have. Skilsmissebørn kan føle sig ensomme med deres følelser. Derfor opretter nogle skoler samtalegrupper for at højne skilsmissebørnenes trivsel. Center for familieforskning.

 

Familiens betydning

Bedstemor med barnebarn.
Bedstemor med barnebarn.
Foto: Christoffer Askman / Scanpix

Hvad betyder familien for den enkelte?

En familie giver dets medlemmer en særlig oplevelse af omsorg, intimitet, tilhørsforhold, tryghed, stabilitet og ro. I forhold til arbejdslivet repræsenterer hjemmet et sted, hvor man kan slappe af og lade op. Familien er dog også et arbejdsfællesskab, da familieliv også handler om at få hverdagen til at fungere ved at samarbejde om børnepasning, børneopdragelse, huslige opgaver og om at pleje det sociale netværk omkring familien. Familien spiller en helt central rolle i de fleste menneskers tilværelse. For mange danskere er den det vigtigste område af livet, og mange prioriterer familien højere end arbejdslivet.
I en Epinionsundersøgelse fra 2008, som byggede på 1.144 interviews med repræsentativt udvalgte danskere, svarede 68 %, at familien var det mest betydningsfulde i deres liv. Til sammenligning angav kun 4 % arbejdet som det mest betydningsfulde.

”Vi bruger som oftest mere tid på vores arbejde end vores familie, men når vi angiver, at familien er det vigtigste, handler det om, at det er den, der fylder mest i vores bevidsthed,” forklarer Peter Lüchau, postdoc på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og én af forskerne bag Den Danske Værdiundersøgelse fra 2008 i artiklen ”Familien betyder mest for danskerne” i Kristeligt Dagblad (se kilder).  

Hvad betyder familien for samfundet?

Familien udgør en samfundets grundcelle, der varetager fundamentale menneskelige behov, som samfundet vanskeligt kan opfylde. I dag er familiens vigtigste opgaver at være garant for familiemedlemmernes følelsesmæssige kontakt, at tage hånd om børnene og at organisere det fælles liv uden for arbejde og skole. Familien er et vigtigt fundament for det enkelte menneskes udvikling i livet både i og uden for familien. Familie- og børneforsker Per Schultz Jørgensen skriver i artiklen ”Netværksfamilien” fra 2001 (se kilder), at familien er ”en vigtig del af grundlaget for overlevelse – både for det enkelte individ, gruppen, stammen og selv kulturen. Det vil sige, at familien sikrer samfundets videreførelse.”