Hvornår opstod Falun Gong?
Falun Gong opstod i 1992, da forfatteren til en række skrifter baseret på taoisme og buddhisme, Li Hongzhi, stod frem og offentliggjorde sine tanker og ideer under navnet Falun Gong eller Falun Dafa. Offentliggørelsen fandt sted den 13. maj, og Falun Gong-tilhængere regner derfor denne dato som grundlæggelsestidspunktet for bevægelsen. Årsdagen fejres blandt Falun Gong-tilhængere over hele verden.
Hvad er baggrunden for Falun Gongs opståen?
Falun Gongs baggrund er en række skrifter af bevægelsens leder og stifter, Li Hongzhi. De to vigtigste er bogen ”Zhuan Falun”, hvor hovedprincipperne bag Falun Gong forklares, samt bogen ”Falun Gong”, der betegnes som en begynderbog om metodens baggrund og praktiske udøvelse. Skrifterne indeholder Hongzhis egen filosofi og tænkning, der kombinerer elementer fra traditionel kinesisk tænkning og åndelig praksis. Den amerikanske Kina-ekspert Orville Schell beskriver i en artikel i Information den 9. februar 2001 (se kilder) indholdet i Falun Gong som en blanding af ”traditionelle kinesiske åndedrætsøvelser, en tro på mirakelkure, patentløsninger på ren levevis og et misk-mask af buddhistisk og taoistisk mystik”.
Kina-eksperter har påpeget, at Falun Gongs opståen kan have en sammenhæng med det ideologiske tomrum, der var fremkommet efter Jerntæppets fald, Sovjetunionens opløsning og kommunismens voldsomme tilbagegang på verdensplan. ”Hvad kunne udfylde det ideologiske tomrum, kommunismens verdensomspændende sammenbrud havde efterladt? Ifølge Francis Fukuyama er svaret: vestligt demokrati. Men i Kinas tilfælde er svaret: Falun Gong,” konkluderer Falun Gong-eksperten David Matas i en kronik i Politiken den 22. oktober 2007 (se kilder).
Også de voldsomme økonomiske reformer under Deng Xiaoping, som skabte store sociale og økonomiske forskelle i det kinesiske samfund, har skabt grobund for en bevægelse som Falun Gong, vurderer den amerikanske Kina-ekspert Orville Schell. I en artikel i Information den 9. februar 2001 (se kilder) skriver han: ”Xiaopings økonomiske reform-æra efterlod Kina uden et sammenhængende værdisæt, så mange kinesere er lydhøre overfor enhver organisation, som giver basale svar på spørgsmål om meningen med livet.”
Hvordan har Falun Gong udviklet sig?
Li Hongzhis bøger blev hurtigt meget udbredte i Kina, og via salget af hans bøger samt mund-til-mund-metoden spredte kendskabet til Falun Gong sig i løbet af 1990’erne til millioner af kinesere. Mange tog tankerne og øvelserne til sig – måske ud fra et behov for et alternativ til kommunismen og til vestlige ideologier som kapitalisme og liberalisme. Falun Gong-udøvere fandtes efter få år blandt både fattige bønder og arbejdere, middelklasseborgere i storbyerne og den politiske elite.
Bevægelsens popularitet fik kommunistpartiet til at overvåge og chikanere bevægelsens tilhængere. I juli 1999 blev Falun Gong forbudt i Kina ved lov, og de kinesiske myndigheder optrappede den forfølgelse og undertrykkelse af Falun Gong-tilhængere, som allerede havde foregået i en årrække.
Hvorfor har Falun Gong mistet tilslutning siden 2001?
Flere Kina-eksperter med kendskab til Falun Gong vurderer, at bevægelsen har mistet en væsentlig del af sin tilslutning i Kina siden en begivenhed, der fandt sted på Den Himmelske Freds Plads i Beijing den 23. januar 2001. Den dag satte fem personer ild til sig selv, angiveligt fordi de havde overfortolket et skrift fra Falun Gongs leder, Li Hongzhi, og troede, at de ved at brænde sig selv til døde kunne sikre sig en plads i paradis. En af dem døde. Kinesisk stats-tv lavede efterfølgende interviews med flere af de overlevende på hospitalet og offentliggjorde dem sammen med voldsomme anklager mod Falun Gong. Begivenhedsforløbet beskrives i artiklen ”Angreb på Falun Gong” i Jyllands-Posten den 30. januar 2001 (se kilder).
Regimets propaganda har haft stor betydning for bevægelsens omdømme i Kina, og antallet af udøvere menes at være faldet betydeligt i kølvandet her. I artiklen ”Bevægelse i tilbagegang” i Information den 20. juli 2002 (se kilder) vurderer Kina-forsker ved Aarhus Universitet Clemens Stubbe Østergaard, at bevægelsen har mistet hovedparten af sine tilhængere i Kina, og at antallet af udøvere er faldet fra 15-20 millioner til ”måske en halv million tilhængere”.
Især Falun Gongs påstand om, at ’selvafbrænderne’ måtte være personer, som havde fået penge for at sætte ild til sig selv i et forsøg på at smudse Falun Gong til, virkede som en boomerang, der underminerede Falun Gongs omdømme, vurderer Clemens Stubbe Østergaard: ”Det var faktisk det, der knækkede Falun Gong i Kina. Dels virkede det fanatisk fra tilhængernes side, og dels hjerteløst fra ledelsens side. Man kan sige, at det var et fantastisk held for kommunistpartiet.”