mark zuckerberg
Facebook-stifteren Mark Zuckerberg afhøres af senatorer i Washington den 10. april 2018 efter skandalesagen om lækkede data.
Foto: Xinhua / ritzau/scanpix

Facebook

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, april 2018.
Top image group
mark zuckerberg
Facebook-stifteren Mark Zuckerberg afhøres af senatorer i Washington den 10. april 2018 efter skandalesagen om lækkede data.
Foto: Xinhua / ritzau/scanpix
Main image
Bogen 'The facebook effect' kom på gaden i Tokyo den 30. oktober 2013. En ny generation af iværksættere håber at den kan være med til at vende den negative økonomiske spiral for Japan.
Bogen 'The facebook effect' kom på gaden i Tokyo den 30. oktober 2013. En ny generation af iværksættere håber at den kan være med til at vende den negative økonomiske spiral for Japan.
Foto: Ko Sasaki / Scanpix

Indledning
Facebook har siden 2004 udviklet sig fra at være et internt online-forum for studerende på Harvard University til en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Facebook har i dag mere end halvanden milliard aktive brugere verden over, heriblandt 80% af alle danskere. På Facebook kan brugerne holde sig opdateret om hinandens liv, danne netværk i alverdens interessegrupper og iscenesætte ’det gode liv’. Facebook er imidlertid ikke blot en arena for sociale fællesskaber, men også en magtfuld spiller med massiv indflydelse på blandt andet politik og medier, og kritikere mener, at Facebook – med sine rettigheder til brugernes data – har alt for stor magt. Afsløringer af, hvordan 87 millioner brugeres data er blevet misbrugt til måske at hjælpe USA’s præsident Donald Trump til magten og påvirke Brexit-afstemningen i Storbritannien, har sendt Facebook ud i virksomhedens hidtil største krise.

 

Eksperter diskuterer konsekvenserne af Facebooks dataskandale og mulighederne for strammere statslig regulering af Facebook.

Artikel type
faktalink

Facebooks historie og udvikling

Hvem skabte Facebook?

Mark Elliot Zuckerberg er manden bag Facebook. Han blev født den 14. maj 1984 i New York. Allerede da han gik på gymnasiet, var han ivrig programmør, og mens han gik på Harvard University, grundlagde han i februar 2004 Facebook sammen med to medstuderende, Andrew McCollum og Eduardo Saverin. Inspirationen var de blå bøger, der blev udleveret i starten af skoleåret for at hjælpe studerende til at lære hinanden at kende. I løbet af bare få uger havde mere end halvdelen af de bachelorstuderende på Harvard University registreret sig som brugere, og snart blev Facebook udvidet til også at optage studerende fra universiteterne Stanford, Columbia og Yale. Ifølge Mark Zuckerberg er Facebook en social offentlighed, og ikke et socialt netværk, som det ofte beskrives i medierne. ”Det, vi prøver, er at gøre det nemt for folk at kommunikere information og dele information. Vi prøver altid at lægge vægt på det offentlige element”, siger han i artiklen ”The Future of Facebook” (se kilder).

 

Den første interview med Mark Zuckerberg i 2004.

 

Hvordan har Facebook udviklet sig internationalt?

I maj 2005 modtog Facebook 12,7 millioner dollars i venture kapital (risikovillig kapital der investeres i nystartede virksomheder), og så gik det hurtigt. I september samme år gik Facebook fra at være en hjemmeside for universitetsstuderende til også at inkludere gymnasieelever, og i oktober 2005 var Facebook et netværk for de fleste universiteter og gymnasieskoler i USA, Canada og England. I december 2005 blev også universiteter i Australien, New Zealand, Mexico og Irland tilføjet. I maj 2006 udvidedes Facebook til Indien, i august til universiteter i Tyskland og Israel, og fra september 2006 blev Facebook et åbent forum for alle, der havde en gyldig e-mailadresse og var fyldt 13 år. I 2012 var Facebook tilgængeligt i mere end 70 lande. I oktober 2012 kunne Mark Zuckerberg fejre, at Facebook havde én milliard brugere.

Hvor mange brugere har Facebook i dag?

I 2017 rundede Facebook to milliarder brugere, der månedligt er aktive, kan man læse i artiklen ”Facebook runder 2 milliarder brugere på verdensplan” (se kilder). Hermed er Facebook stadig markant større end andre populære sociale medier. På Facebooks hjemmeside fremgår det, at Facebook i december 2017 havde 1,4 milliarder daglige brugere og 2,13 milliarder månedlige aktive brugere (se kilder). I artiklen ”Global social media research summary 2018” på hjemmesiden smartinsights.com (se kilder) kan man se en oversigt over en række sociale mediers popularitet og antal brugere. Her kan man se, at YouTube er det næstmest populære sociale medie med 1,5 milliarder brugere, mens WhatsApp indtager en tredjeplads med 1,3 milliarder brugere. Instagram ligger på ottendepladsen med 800 millioner brugere, mens Twitter ligger på 12. pladsen med 330 millioner brugere. De sidste par år har Facebook dog mistet mange unge brugere til andre sociale medier. I 2017 droppede 2,9 millioner amerikanske brugere f.eks. Facebook til fordel for SnapChat og Instagram, fremgår det af artiklen ”Facebook mister millioner af unge brugere” på Version2.dk (se kilder).

I Danmark bruger 65% af danskerne dagligt Facebook. Til sammenligning bruger 23% dagligt Snapchat, 18% Instagram, og 7% Twitter. Det viser DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark ”Medieudviklingen 2017” (se kilder).

Hvordan er Facebooks popularitet blevet forklaret?

Facebooks popularitet er blevet forklaret på mange måder, blandt andet med at mediet har gjort det lettere at kommunikere effektivt, følge med og bevare relationer til perifærre kontakter og danne nye fællesskaber og netværk i de grupper og sider, Facebook giver brugerne mulighed for at mødes i. Ph.d. og cand.mag. i kommunikation Malene Charlotte Larsen har identificeret 10 årsager til Facebooks popularitet:
Muligheden for at:
· have mange venner
· forlænge hverdagen virtuelt

· skabe overblik
· stjæle venner

· være på konstant
· vide at du ikke er alene
· være sociale uden at være sammen

· lure, snage og sladre
· give et virtuelt skulderklap
· udnytte vores ´slumrende tilknytninger’.

I artiklen ”Hvorfor fænger Facebook?” kan du læse mere om de enkelte årsager (se kilder).

Virksomheden Facebooks indflydelse

Hvor stor er virksomheden?

Ifølge Facebooks hjemmeside havde virksomheden i december 2017 i alt 25.105 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Menlo Alto i Californien. Derudover har virksomheden kontorer fordelt på byer i over 50 lande. Facebookkoncernen omsatte for 40,65 mia. dollars i 2017 – en stigning på 47% i forhold til året før. Bundlinjen endte i 2017 på 15,93 mia. dollars. Det fremgår af artiklen ”Facebooks omsætning steg med 47 procent i fjerde kvartal: Mobilannoncer skyder i vejret” på Finans.dk (se kilder).

Facebooks markedsværdi ligger i 2018 på omkring 900 milliarder dollar. Dermed er værdien steget med næsten 200 milliarder på bare få år.

Hvordan tjener Facebook penge?

Over 95% af indtjeningen kommer fra annoncer. Facebook har enorme mængder af data om alle sine brugere. Derfor kan virksomheder, organisationer mv. købe reklameplads, der meget nøje kan ramme specifikke målgrupper. Kunder kan mod betaling også købe sig adgang til analyseværktøjer af, hvordan deres reklamer og opslag bliver set. Så selv om det er gratis for brugerne at bruge Facebook, kan man sige, at brugerne betaler ved at fodre Facebook med personlige data, som Facebook sælger videre og tjener penge på. Facebook ejer også enorme datacentre, der bliver leaset ud til tredjepart. Det kan man læse i artiklen ”Fakta: Sådan tjener Facebook sine penge” på Avisen.dk (se kilder). Facebook-stifteren er i dag verdens 7. rigeste person – han er god for knap 65 milliarder dollars, kan man læse i artiklen ”Mark Zuckerberg har sagt undskyld i 14 år – nu gør han det igen” på tv2.dk (se kilder).

Hvordan indsamler Facebook brugernes informationer og adfærd på nettet?

Facebook registrerer og gemmer en lang række data om brugerne. Blandt andet oplysninger om hvor og hvornår de logger ind, om bopæl og arbejdsplads, tidslinje og søgninger, ansigtskarakteristika, kontaktoplysninger, kreditkortoplysninger, hvis man køber noget gennem tjenesten eller de apps, der er tilknyttet, beskeder, lister, likes, venner og interesse for annoncer. Hvis man logger ind på andre tjenester via Facebook, giver man også Facebook adgang til at opsamle oplysninger om det køb eller de søgninger, man foretager her. Det kan man læse i artiklen ”42.000 danskere kan have delt deres Facebook-data” på tv2.dk (se kilder).

Om hvordan Facebook samler data om sine brugere

 

Hvordan har Facebook fået indflydelse på nyhedsmedierne?

Sociale medier bliver en stadig mere betydningsfuld nyhedskilde. Næsten hver anden dansker bruger sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten ”Reuters Digital News Report 2015” (se kilder), som kortlagde nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62% læser deres nyheder via Facebook. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center, som refereres i artiklen ”Facebook i modvind om falske nyheder” på dr.dk (se kilder). Sociale medier har altså fået massiv indflydelse på de traditionelle medier, fordi det høj grad er lykkedes nye sociale medier at tiltrække brugere og gøre dem afhængige af de platforme for kommunikation og videndeling, som de skaber. Mens traditionelle medier kæmper om læsernes opmærksomhed som aldrig før, bruger læserne mange timer om dagen på sociale medier, fremgår det på AstridHaug.dk (se kilder).

I dag får cirka 10% af danskerne alle deres nyheder via Facebook, fremgår det af ”Fra blå bog til nyhedsfeed: Her er Facebooks historie” på tvmidtvest.dk (se kilder). Dermed er de traditionelle medier tvunget til at agere på sociale medier ifølge logikker, der gælder der. For hvis medierne skal have noget ud af at dele indhold på sociale medier, er de nødt til at skrive artikler, der appellerer til, at brugerne ”liker” og deler dem, så de bliver spredt og når ud til mange. Det kan man læse om i specialet ”Når det virale går i trykken – En undersøgelse af Jyllands-Postens brug af Facebook” (se kilder). Dette er vanskeligt for traditionelle medier, blandt andet fordi den såkaldte algoritme, der afgør, hvornår og hvor langt indhold bliver delt på Facebook, hele tiden ændres – og fordi Facebook holder den hemmelig som en del af sin forretningsstrategi.

Debat, kritik og fremtidsperspektiver

Hvordan har Facebook været med til at styrke netværk?

Facebook har i høj grad levet op til sin mission om at bringe mennesker tættere sammen og give mulighed for at skabe netværk og fællesskaber. Blandt andet ved at gøre det muligt at oprette grupper og sider, hvor folk mødes. Men også ved at facilitere fora for debat i diverse kommentarspor. Som stud.scient.pol. Simon Friis skriver i kronikken ”Glem ekkokammeret: Facebook er en gave til demokratiet” på Altinget.dk (se kilder): ”Fra at stemme med fødderne og deltage i flok har den politisk interesserede borger nu mulighed for at opsøge sine specifikke interesser i et uendeligt stort netværk, som virkeligheden ikke kan imitere”, skriver han og argumenterer for, at en af Facebooks styrker er, at det nye medie har gjort det muligt for almindelige mennesker at få eliten – politikere, redaktører m.fl. – i tale.

Hvordan lyder kritikken af Facebooks brug af censur?

Facebook har mødt kritik for at censurere brugernes kommentarer og billeder. Blandt andet billeder med for meget hud og nøgenhed, men også udsagn i politiske debatter om blandt andet konflikten mellem Rusland og Ukraine eller kommentarer om en gruppevoldtægt i Malmø, som gav debattør Suzanne Bjerrehuus tre dages karantæne fra Facebook. Det kan man læse om i artiklen ”Når Facebook censurerer” på Journalisten.dk (se kilder), hvor Facebooks talsmand i Danmark afviser, at Facebook udøver censur. Sletning af kommentarer foregår via automatiske antispam-filtre, der fanger og sletter kommentarerne fra brugere, der f.eks. poster meget hyppigt, forklarer han.

Hvad er sagen om Facebooks læk af 87 millioner brugeres data?

I marts 2018 kom det frem, at Facebook har videregivet brugerdate fra cirka 87 millioner Facebookprofiler til konsulentvirksomheden Cambridge Analytica, som ifølge en tidligere ansat i virksomheden, Christopher Wylie, har brugt disse data i tilrettelæggelsen af den amerikanske præsident Donald Trumps valgkampagne og til at påvirke Brexit-afstemningen i Storbritannien. Ifølge Christopher Wylie brugte analysevirksomheden blandt andet de mange brugerdata til at teste kampagneslogans og kortlægge vælgeradfærd. Virksomheden fik adgang til de detaljerede data ved hjælp af app’en ”This is your digital life”, udviklet af den tidligere Cambridge University-ansatte Alexander Kogan. Cambridge Analytics gav ham lov til at indsamle data via applikationen som led i et forskningsprojekt. App’en indsamlede brugernes psykologiske profiler, som knyttedes til deres Facebook-profiler og indsamlede også data om testpersonernes Facebook-venner. På den måde kunne datasættet vokse til 87 millioner, selvom kun 2-300.000 brugere havde taget testen. Det var det datasæt, Alexander Kogan herefter solgte til Cambridge Analytica. Det kan man læse i artiklen ”Overblik: Sådan fik – og brugte – Cambridge Analytica 50 millioner profiler” på dr.dk (se kilder). Cambridge Analytica har afvist at have brugt Facebookbrugernes data i kampagneplanlægningen. Det kan man læse i artiklen ”Afviser misbrug af Facebookdata i Trumps valgkamp” på tv2.dk (se kilder).

Hvordan forholder Facebook sig til sagen?

Den 21. marts 2018 kommenterede Mark Zuckerberg for første gang skandalesagen med Cambridge Analytica. På sin Facebookside skrev han, at Facebook har ansvar for at beskytte brugernes data og indrømmer, at der er sket fejl i årenes løb, men fastholder, at Facebook for længst har taget de fornødne forholdsregler for at undgå, at det sker igen. Ved en høring i det amerikanske senat den 10. april 2018 undskyldte Zuckerberg og forklarede, at Facebook er ved at undersøge en lang række apps, som har adgang til brugernes data. Han lover, at de vil blive lukket, hvis de bruger data på ulovlig vis.
”Det vil tage noget tid at gennemarbejde alle de ændringer, vi skal foretage. Men jeg er forpligtet på at gøre det på den rigtige måde,” sagde Zuckerberg under høringen, fremgår det i artiklen ”Zuckerberg grilles lige nu af amerikanske politikere: ”Jeg beklager”” på Berlingske.dk (se kilder). Det er langt fra første gang, Zuckerberg undskylder og lover bod og bedring. I artiklen ”Mark Zuckerberg har sagt undskyld i 14 år – nu gør han det igen på tv2.dk (se kilder), kan man læse om en række af skandalesager, ofte om brugerdata, Facebook har stået i siden 2003. I høringen i Repræsentanternes hus bekræftede Mark Zuckerbeg for første gang direkte, at Facebook indsamler data om brugerne – også når de ikke er logget ind på Facebook. Det sker, når brugerne besøger en side, hvor der er en dele eller like knap. Han bekræftede også, at Facebook også samler data om folk, der slet ikke har en Facebook-profil. Og så kom det frem, at Mark Zuckerbergs egen Facebookprofil var blandt de 87 millioner profiler, Cambridge Analytica fik adgang til, fremgår det af artiklen ”Zuckerberg bekræfter, at Facebook har indsamlet data” på dr.dk (se kilder).

 

Mark Zuckerburg undskylder for misbrug af Facebooks brugerdata

 

Hvilke konsekvenser har kritikken af datalækagen fået?

Facebooks aktier faldt med 6,8% og fik dermed skåret 37 milliarder dollars af sin markedsværdi kort efter, at det kom frem, at Cambridge Analytica havde fået adgang til brugernes data. Samtidig har Facebooks øverste sikkerhedschef, Alex Stamos, meddelt, at han forlader virksomheden til august 2018.
Den 23. marts 2018 blev Mark Zuckerberg bedt om at aflægge forklaring om datamisbrug i Senatet og Repræsentanternes Hus i USA. En række internationale virksomheder, blandt andre Tesla, Commerzbank og Mozilla, har lagt afstand til Facebook. I starten af april kom det frem, at det ikke er 50 millioner, men op imod 87 millioner brugeres data, der er blevet lækket. Det skrev Facebooks tekniske direktør i et blogindlæg. Den 9. april fik 87 millioner Facebookbrugere besked om, at deres oplysninger var blevet lækket. Det kan man læse i artiklen ”Nu skal Mark Zuckerberg grilles: Han har selv taget smørret med” på EkstraBladet.dk (se kilder). I forbindelse med høringerne i Senatet og Repræsentanternes Hus den 10. og 11. april vurderede DR’s teknologikorrespondent Carsten Nielsen, at undskyldningerne fra Zuckerberg formodentlig ikke vil bremse krisen: ”Hans oprindelige drøm om at gøre Facebook til noget, der var godt for os alle sammen, får han lidt sværere ved at forsvare. Det er svært at sige, hvordan det ender for mastodonten. Men vi er ikke ved enden endnu”, siger han i artiklen ”Korrespondent om datalæk: Zuckerberg kan ikke snakke sig ud af det her” på dr.dk (se kilder).
 

Hvordan har Facebook-brugere reageret på datalækagen?

Skandalesagen om lækkede data har fået en del brugere til at slette deres profiler på Facebook og givet anledning til hashtagkampagnen #deletefacebook. Facebook har ingen interesse i at oplyse, hvor mange brugere der har slettet deres profiler, så det er umuligt at få overblik over. Men hashtagget er blevet tweetet 400.000 gange, og globalt har der mellem den 20. og den 27. marts været søgt på ”delete facebook account” eller ”how to delete Facebook” 184.000 gange, kan man læse i artiklen ”#deletefacebook-kampagne kan have den modsatte virkning og faktisk gavne Facebook” (se kilder).
”Det er endnu ikke klart, hvor mange brugere, der forlader Facebook på grund af den aktuelle Cambridge Analytica-sag. På nuværende tidspunkt tyder det på, at ganske få reelt har slettet deres profil på Facebook,” siger forfatter og ekspert i kommunikationsteknologi Katrine K. Pedersen og forklarer, at kampagnen paradoksalt nok kan gavne Facebook, fordi selv en negativ kampagne giver Facebook viden om brugeradfærd, som virksomheden herefter kan bruge til at forbedre platformen. Facebook vil bestå og blive ved med at leve af brugernes data, vurderer hun. Til gengæld vil vi blive bedre til at forholde os kritisk til, hvilke oplysninger vi deler, vurderer ekspert i sociale medier Astrid Haug i samme artikel. I artiklen ”Sådan finder du ud af, hvad apps på Facebook ved om dig?” på dr.dk (se kilder) kan man blive klogere på, hvordan man kan få overblik over, hvilke oplysninger man giver Facebook, og hvordan man kan minimere virksomhedens adgang til sine data (se kilder).

 

Optagelser fra Facebook-høringen den 10. april, hvor Mark Zuckerberg vidnede overfor 44 senatorer.

 

Baggrundskilder

Artikler

Information, 2018-04-14.

Radio

DR P1, 2018-03-04. Facebook er i sin største krise, og flere og flere skriver nu #deletefacebook – og tjekker ud fra det ellers så populære sociale medie.
DR P1, 2018-03-25. 50 millioner mennesker på Facebook har fået deres data misbrugt. Facebook lover bod og bedring, men kan vi tro på det, når de netop lever af at samle og sælge oplysninger om os?

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Facebook

Kilder citeret i artiklen

Undersøgelser

DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier.

Hjemmesider

Avisen.dk, 2018-01-31.
Journalisten.dk, 2018-01-11.
Naughton, John: The Future of Facebook. Guardian.co.uk, 2010-03-14.
Kommunikationsforum, 2008-01-09.