Facebook

Artikel type
faktalink
cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af stud.mag. Julie Lystbæk-Hansen. Januar. 2014
Main image
Bogen 'The facebook effect' kom på gaden i Tokyo den 30. oktober 2013. En ny generation af iværksættere håber at den kan være med til at vende den negative økonomiske spiral for Japan.
Bogen 'The facebook effect' kom på gaden i Tokyo den 30. oktober 2013. En ny generation af iværksættere håber at den kan være med til at vende den negative økonomiske spiral for Japan.
Foto: Ko Sasaki / Scanpix

I løbet af et lille årti har Facebook udviklet sig fra at være et internet online-forum for studerende på Harvard University til en af de mest benyttede hjemmesider på verdensplan. Hjemmesiden har i dag mere end 955 millioner aktive brugere verden over, og i Danmark er halvdelen af os på ’Fjæsbogen’, som den kaldes. Brugerne skaber netværk på kryds og tværs, skriver meddelelser til hinanden om, hvem de er kærester med, hvad de skal i aften og hvordan de har det lige nu og her. Men der er også slanger i webparadiset i form af identitetstyveri, misbrug af de mange personlige informationer, dyrkelse af overfladiske relationer og tilsvininger af politiske modstandere.

 

 

Facebooks historie og udvikling

Hvem skabte Facebook?

Mark Elliot Zuckerberg, manden bag Facebook, blev født den 14. maj 1984 i New York. Allerede i løbet af sin gymnasietid var han en flittig programmør, og imens han gik på Harvard University, grundlagde han The Facebook i februar 2004, inspireret af de blå bøger, der udleveres i starten af skoleåret for at hjælpe universitetsstuderende til at lære hinanden at kende. Kun få uger efter havde mere end halvdelen af de bachelorstuderende ved Harvard registreret sig på Facebook, og samtidig udvidedes websitet til også at kunne optage studerende fra Stanford, Columbia og Yale. Frem til april 2004 fik studerende fra alle Ivy League-universiteterne mulighed for at blive en del af Facebook. I mellemtiden havde Mark Zuckerberg fået assistance fra de studerende Chris Hughes, Dustin Moskovitz og Andrew McCollum.

Ifølge Mark Zuckerberg er Facebook en social offentlighed, og ikke et socialt netværk, sådan som det ofte beskrives i medierne. Han siger i artiklen “The Future of Facebook” (se kilder), at “det, vi prøver på, er, at gøre det nemt for folk at kommunikere, få information og dele information. Vi prøver altid at lægge vægt på det offentlige element.”

I 2010 kunne Mark Zuckerberg glæde sig over at være USA’s yngste milliardær. 

Hvordan har Facebook udviklet sig internationalt?

I maj 2005 modtog Facebook 12,7 millioner dollars i venture kapital, og så gik det forrygende hurtigt. I september samme år gik Facebook fra at være en hjemmeside for universitetsstuderende til også at inkludere gymnasieelever, og i oktober 2005 var Facebook et netværk for de fleste universiteter og gymnasieskoler i USA, Canada og England. I december 2005 blev også universiteter i Australien, New Zealand, Mexico og Irland tilføjet til Facebook. I maj 2006 udvidedes Facebook til Indien, i august til universiteter i Tyskland og Israel, og fra september 2006 blev Facebook et åbent forum for alle, der havde en gyldig e-mailadresse og var fyldt 13 år. I 2012 var Facebook tilgængeligt i mere end 70 lande.

Hvor mange brugere har Facebook?

Ifølge en analyse foretaget af analysehuset iCrossing (se kilder) var 800 millioner personer oprettet som brugere af Facebook i september 2011. Det tal var ifølge Facebooks egen hjemmeside oppe på 955 millioner månedlige aktive brugere i begyndelsen af 3. kvartal i 2012, mens det daglige besøgstal gennemsnitligt lå på 552 millioner. Det betyder at omkring en ud af syv af alle verdens borgere er aktive på netværket. Det er især lande som Indien, Brasilien og Kina, der bidrager til væksten. I 2011 oprettede 14 millioner indere sig på det sociale netværk, mens antallet af brasilianske profiloprettelser i 2011 nåede op på 7 millioner, i 2012 placerede Brasilien sig ydermere som nr. 2. på listen over lande med flest brugere, med i alt 47 millioner brugere. Det tal er kun overgået af USA, der med i alt 157 millioner brugere er det land med flest brugere. Dog synes der at være sket en stagnation i oprettelsen af profiler fra USA og andre vestlige lande de seneste år.

En ny undersøgelse viser, at der ligefrem er sket et fald i forbruget af Facebook blandt de 16-18 årige. Det skriver Ritzaus Bureau i artiklen ”Teenagere siger farvel til Facebook” (se kilder). Undersøgelsen er foretaget af den britiske professor Daniel Miller fra University College London, og dækker otte lande, heriblandt Storbritannien, Indien og Kina. Danmark er ikke medtaget i undersøgelsen. Ifølge Daniel Miller, tager de unge afstand fra Facebook, fordi deres forældre nu også er begyndt at bruge det sociale medie. Det har gjort Facebook knap så cool. En anden undersøgelse fra Global Web Index viser, at teenageres brug af Facebook i løbet af 2013 er faldet fra 76 til bare 56 procent på globalt plan (se kilder).  

Hvor populært er Facebook i Danmark?

Siden september 2006 har der været en kolossal stigning i antallet af danskere på Facebook. Ifølge artiklen “Danskerne vilde med Facebook” (se kilder) havde næsten hver 10. dansker oprettet en profil i 2007. I oktober 2010 var det ifølge Facebook steget til omkring hver anden dansker – eller nærmere bestemt 2.524.540 danskere. Ifølge en optælling foretaget af Socialbakers (se kilder) er det tal pr. maj 2012 oppe på 2.840.380, og hermed placerer Danmark sig som nummer 50 på listen over lande med flest facebookbrugere. Aldersfordelingen af de danske brugere viser, at der er flest brugere mellem 25-35 år, inden for denne aldersgruppe findes hele 20 % af de danske brugere, mens de18-24-årige er den aldersgruppe, der er næsthøjest repræsenteret med 19 % af de danske brugere. Fordelingen mellem kønnene er nogenlunde lige fordelt blandt de danske brugere med 52 % kvinder og 48 % mænd.

Facebook som virksomhed

Hvor stor er virksomheden?

Ifølge Facebooks egen hjemmeside har virksomheden mere end 3500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Palo Alto i Californien. Der ud over har virksomheden kontorer i Atlanta, Birmingham i Michigan, Chicago, Dallas, Detroit, New York, Venice Beach i Californien, Washington DC, Austin, Dublin, Hamburg, London, Madrid, Milano, Paris, Selangor, Stockholm, Sydney, Tokyo og Toronto.

Facebook-koncernen har en solid indtægt. Facebooks omsætning lå ifølge Ritzau telegrammet ”Så meget tjener Facebook” (se kilder) ved årsregnskabet for 2011 på 21,7 milliarder kroner, mens overskuddet for 2011 var 5,8 milliarder kroner.

Facebook er en af de første virksomheder, der har tilladt folk, som ikke arbejder i Facebook, at udvikle applikationer nøjagtig som om, de var ansatte. Ifølge artiklen “Facebook skaber nye virksomheder” (se kilder) er der decideret virksomheder, hvis eneste produkt er en Facebook Platform-applikation. Det betyder, at webudviklere har en ny mulighed for at gøre forretninger, ligesom det giver mulighed for folk, som ønsker at investere i sådanne firmaer.

Hvordan tjener Facebook penge?

En stor del af Facebooks indtjening er finansieret af venture kapital. Blandt andet investerede Microsoft 240 millioner dollars i Facebook i oktober 2007 ved at opkøbe 1,6 procent af virksomheden, og ifølge artiklen “Facebook’s finances leaked” (se kilder) havde Facebook per januar 2008 modtaget mere end 300 millioner dollars i fondsmidler. Men den primære indtægtskilde kommer fra reklamer, som skønnes til at udgøre 85 % af virksomhedens indtægter. Gennem Facebook er det muligt at annoncere via de såkaldte Facebook Ads, et annoncesystem, der så dagens lys i november 2007. Dengang med støtte fra 60 virksomheder, heriblandt eBay, Coca-Cola og Blockbuster.

Facebook Ads består af tre dele:

· Virksomheder kan skabe profiler på Facebook og derigennem dels skabe et online ‘ansigt’ udadtil og dels blive ‘venner’ med deres kunder.

· Facebooks brugere kan sprede virksomhedernes reklamer samt viden om virksomheden viralt, det vil sige, at brugerne kan sende annoncer, som de synes er gode, rundt til sine venner, og dermed udbrede dem så hastigt som en virus spreder sig.

· Et interface, der gør, at virksomhederne kan få et overblik over folks aktiviteter på Facebook, som kan være interessante i virksomhedsøjemed. Teknologien kaldes Beacon. Den benyttes på Facebook således: Hvis en bruger eksempelvis har købt en bog på nettet, så vil det blive anført på vedkommendes Facebook-profil. Der vil desuden blive sendt en reklame for vedkommendes indkøb overfor dennes Facebook-kontakter med et link til der, hvor vedkommende har handlet, og oven i købet besmykket med et billede af den glade køber. Det betyder, at vedkommendes kontakter kan følge med i, hvilke bøger han/hun har købt på nettet, og i hvilken onlinebutik.

En anden vigtig indtægtskilde er ifølge Facebooks egen rapport, ”S-1 registration statement” (se kilder) det webbaserede spilfirma Zynga, der står for 15 % af facebooks samlede indtjening. Zynga står blandt andet bag spil som Farmville og Mafia Wars, hvorfra Facebook høster 30 % af alle transaktioner, når spillet foregår gennem Facebook.

Hvor meget er Facebook værd?

Business Insiders udarbejder årligt en liste over, hvilke internetvirksomheder, der er mest værd, og på den seneste liste fra 2011 placerer Facebook sig som nummer et og skønnes at have en værdi på 80 milliarder dollars.

De øvrige placeringer på top ti listen placerer sig således:

2. Zynga, 3. Groupon, 4. 360Buy, 5. Twitter, 6. Dropbox, 7. Wikipedia, 8. Vente-Privee, 9. LivingSocial, 10. Craigslist

Listen kan findes i artiklen ”The 100 Most Valuable Startups In The World, Revamped And Revised!”(se kilder). Facebooks værdi var efter børsnoteringen af selskabet i maj 2012, ifølge Ritzau telegrammet ”Facebooks rejse mod børsnotering” (se kilder), 104 milliarder dollar værd.

Hvordan klarer Facebook konkurrencen med Google+?

Facebook placerer sig sammen med Google øverst på listen over, hvor brugerne tilbringer deres tid online. Det viser en undersøgelse foretaget af Mediebureauet Mindshare (se kilder). Facebook bruger vi som kilde til information og interaktion med vores sociale netværk, mens Google bliver brugt som søgekanal til den digitale verden. I Danmark er Facebook førende, når det kommer til tidsforbrug, derimod er Google af danskerne det mest besøgte site. Den 28. juni 2011 lancerede Google deres sociale netværksplatform Google+, og hermed skete der en afgørende opløsning af de to giganters domæner, da Google herved tilføjede et socialt lag, som Facebook ellers havde siddet tungt på. Google er ikke længere blot en søgemaskine, og Facebook er ikke længere blot et socialt netværk. De to giganter kæmper nu i høj grad om hinandens domæne og ikke mindst brugernes tid. Blot tre måneder efter startskuddet havde Google+ 40 millioner brugere, til trods for at netværket til at begynde med var et forholdsvis lukket forum. Selvom tallet ligger langt fra Facebooks 901 millioner brugere, er der stadig tale om en volume, som Facebook var tre år om at opnå, og hermed bærer Google+ titlen som det hurtigst voksende sociale netværk til dato. Det er endnu uvist, om Google kan opretholde denne brugertilstrømning, men med en Gmail brugerdatabase på flere hundrede millioner brugere, synes der at være lagt i ovnen til en intens kamp mellem de to mediegiganter.

Ifølge artiklen ”Facebook klar til børsnotering” (se kilder) er børsnoteringen af Facebook imidlertid med til at kaste brænde på bålet i forhold til striden mellem de to mediegiganter. Facebooks børsnotering er den hidtil største for et internetselskab i USA. Børsnoteringen skønnes at ville indbringe Facebook 16,4 mia. dollars, hvilket er langt højere en den fortjeneste på 1,8 mia. dollar Google fik, da de blev børsnoteret i 2004.

Hvad betyder børsnoteringen for Facebook?

Den 18. maj 2012 blev Facebook børsnoteret og hermed blev 421 millioner Facebook aktier sat til salg. Børsintroduktionen var den næststørste i USA nogensinde, kun overgået af Visa kreditkort. Salget af aktier forventedes at kunne indbringe Facebook mere end 16 milliarder dollars.

Da teknologibørsen Nasdaq lukkede ned aftenen for børsnoteringen, lå prisen for en aktie på 38,23 dollars, hvilket svarer til omkring 222 danske kroner.

Det var ikke kun i USA aktieinvestorerne stod i kø for at få del i Facebooks aktier. Børsnoteringen satte også for alvor gang i aktiesalget i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Landechef for Nordens største online-børsmægler, Max Gandrup fortæller i Ritzau-telegrammet ”Facebook-aktier sætter nordisk rekord” (se kilder), at sitet havde omkring 2.000 gennemførte handler med Facebook- aktien, kort før de lukkede ned aftenen for børsnoteringen, og at hver anden handel, de havde haft på dagen, havde været med Facebook-aktier. Tal der ifølge Max Gandrup er historiske, da det typiske antal af handler på amerikanske aktier på en fredag normalt ligger på 400-500.

Noget tyder dog på, at historien om Facebooks børsnotering ikke bliver så rosenrød som håbet. Få dage efter børsnoteringen var aktiens værdi nede på 33 dollars, hvilket svarer til et fald på 12 procent. Omkring 14 dage efter børsnoteringen var aktien faldet til 25,75 dollars, hvilket var den hidtil laveste kurs aktien havde været nede på, og kursen svarer til et tab af næsten en tredjedel af aktiens oprindelige værdi. Siden da har der været en smule fremgang. To måneder efter børsnoteringen d. 18. Juli 2012 lå aktien på 29,11 dollars, et tal der dog stadig lav i forhold til udgangspunktet på 38,23 dollars. De dårlige tal har fået flere investorer fra båd Californien, New York og Massachusetts til at sagsøge Facebook og de største af assurandører af aktien, herunder Morgan Standley og Goldman Sachs.

Forud for børsnoteringen var flere eksperter da også fremme og sige, at man skulle træde varsomt i forhold til at investere i Facebook-aktierne. Det skyldes hovedsageligt, at Facebook har en meget stor markedsværdi i forhold til deres samlede omsætning. Facebooks omsætning var ved ansøgningen til børsnoteringen i 2011 offentliggjort til at ligge på 3,7 milliarder dollar, et tal der skal holdes op mod den potentielt anslåede markedsværdi på 100 milliarder dollar. Det betyder at Facebook i forhold til så stor en markedsværdi skal have en endnu større omsætning, og der er endnu ikke set en forretningsmodel, der er tilpasset denne værdi, påpegede Anders Nellemose, Chefstrateg i Danske Private Banking, i artiklen ”Ekspert: Facebook kan blive folkeaktie” (se kilder). Alligevel mente han, at en investering i Facebook kunne være fornuftig, da han havde en tiltro til, at de dygtige folk bag Facebook ville kunne udvikle virksomheden til nye højder.

Men skal virksomheden nå nye højder, skal der altså penge i kassen og det betyder at Facebook med stor sandsynlighed kommer til at ændre sig over den næste tid.

I artiklen ”Sådan vil Facebook ændre sig efter børsnoteringen” (se kilder) skønnes det at følgende tiltag vil blive tilført på sitet i kølevandet på børsnoteringen, i forsøget på at højne omsætningen og aktiernes værdi:

  • Betaling for fordele på netværket, blandt andet for statusopdateringer som brugeren ønsker skal være ekstra synlige.
  • Flere reklamer
  • Reklamer gennem Facebook-venner, hvor det i stigende grad bliver synligt, hvilke kommercielle præferencer dine Facebook venner har. Samtidig bliver det i højere grad muligt for den enkelte bruger at udtrykke sine kommercielle præferencer. Har du købt en billet på Billetlugen, har du læst en artikel på The Guardian, har du lyttet til musik på Spotify eller har du bestilt en pizza over nettet på Just Eat, så er det muligt at dele disse handlinger med dine venner og på den måde opnår de involverede virksomheder reklame.
  • Det skal være muligt at betale via Facebook, som med onlinefirmaet PayPal. Det vil sige, at det bliver muligt at logge ind på andre sites via Facebook, hvorigennem man så kan betale for en varer.

Da Facebook d. 26. juli 2012 fremlagde det første regnskab siden børsnoteringen, var forventningerne langt fra høje. Dog viste resultatet sig at være en smule højere end analytikerne havde forventet. Omsætningen lå på 1,18 mia. dollars, hvilket svarer til omkring 7 mia. kroner. Tallet var dog langt fra overbevisende nok til at stille de mange investorer tilfredse, hvilket betød at aktien styrtdykkede med hele 9 procent til 25 dollars og hermed nåede aktien under sin tidligere bundrekord. Over sommeren 2012 har kursen ligget på omkring 21-22 dollar.