Hvad er emo?
Ordet Emo står for ‘emotional hardcore’. Det startede som en musikalsk subgenre inden for punk, der kan beskrives som ‘punk med følelser’.
Emo-musikken opstod i midten af 1980’erne, hvor den udsprang fra hardcore punk-bevægelsen i Washington D.C. med bands som Rites of Spring og Embrace som frontløbere. Siden hen har musikken udviklet sig, og den trækker i dag på genrer som pop punk og indie rock. I begyndelsen af 2000’erne blev emo en del af mainstreamkulturen med navne som Jimmy Eat World og Dashboard Confessional.
Ud over at emo er en musikgenre, så er det også en stil. I de seneste 5-10 år er et nyt syn dukket op i de fleste byer i Europa og USA: Unge mennesker med kraftig makeup, sort og rødt tøj, påmalede tårer og symboler i ansigtet, og et bevidst sørgmodigt udtryk. De unge kalder sig “emo” og tilhører en subkultur, der ligesom punk, hip hop og det beslægtede goth-miljø udspringer af musikken, men hurtigt har udviklet sig til en hel gruppeidentitet, hvor bestemte bøger, film, mode, musik og fester er faste bestanddele.
Det er vigtigt for forståelsen af emnet, at der ikke er nogen egentlig konsensus om, hvad begrebet emo dækker over. Det kan indeholdes i en løs ramme om en gruppe af miljøer, som samles om musik med et særligt melankolsk eller følelsesladet udtryk. Miljøerne er ofte overvejende startet af helt unge mennesker, og i visse tilfælde er der også sket en association med andre kulturelle udtryk end musik - det gælder særligt mode, litteratur og film. Groft sagt kan emo være noget markant forskelligt for en 15-årig i Silkeborg og en 40-årig i Ohio, uden at nogle af de to miljøer er mere rigtige eller forkerte af den grund.