Baggrund om ebola

Hvad er ebola?

Ebola er en virus – en mikroskopisk organisme, der lever og formerer sig i levende celler. Ebolavirus skaber en stærkt dødelig infektionssygdom, lammer immunforsvaret og angriber blodkarrene. Verdenssundhedsorganisationens (WHO) statistikker over tidligere udbrud (se kilder) viser, at mellem 50-90% af de mennesker, som smittes med sygdommen, vil dø inden for et par uger under stærke smerter, med høj feber og store blodtab fra indre og ydre blødninger. Derfor kaldes sygdommen også for hæmoragisk feber eller blødningsfeber. Udviklingen af ny medicin har dog vist, at chancerne for at overleve sygdommen er rigtige gode, hvis man bliver behandlet i tide.

Virussen blev opdaget i 1976 ved floden Ebola i Congo, hvoraf den har fået sit navn, men man mener, at virussen har været på spil allerede i 1961 under en Gul Feber-epidemi i Etiopien. Siden da har der været flere ebolaudbrud i det centrale Afrika, senest et voldsomt udbrud i Vestafrika mellem 2014 og 2016 og et nyt udbrud i DR Congo, der har stået på siden 2018.

Hvor stammer ebolavirus fra?

Det har været uklart, hvor ebolavirus oprindeligt stammer fra, og hvordan mennesker bliver smittet. Men ny forskning tyder på, at frugtflagermusen kan være den naturlige bærer af virussen. Frugtflagermusen bliver ikke syg af at have virussen i kroppen, hvilket netop kendetegner en naturlig bærer af en virus. På den måde kan virussen leve i flagermusens organisme i perioderne mellem sygdomsudbrud blandt mennesker.

Aber og andre dyr kan blive smittet med ebola ved at spise frugt, som er forurenet med flagermusafføring, og mennesker kan blive smittet igennem berøring med et dødt dyr, eller ved at spise et dyr, som er inficeret med ebolavirus. Forskere er f.eks. nået frem til, at udbruddet i Vestafrika 2014-2016 startede, da en toårig dreng spiste en inficeret frugtflagermus, ifølge artiklen ”Ebola: research team says migrating fruit bats responsible for outbreak” (se kilder). 

Hvilken type virus er ebola?

Ebolavirus tilhører virusfamilien filoviridae (filovirus) og har fået sit navn, fordi alle vira i familien har en trådlignende form, hvis man studerer det under et mikroskop. Ordet filo er en dativform af det latinske ord filum, som betyder tråd. Den trådlignende struktur er meget atypisk, da de fleste virus er helt runde.

Der er tre slags filovira: Ebola, Marburg og Lloviu. Marburgvirus blev opdaget i Marburg, Tyskland i 1967, da forskere lavede forsøg med poliovacciner på aber fra Afrika, som var inficeret med virus. I 1976 dukkede ebolavirus så op i DR Congo, mens den tredje virus, Lloviuvirus, blev opdaget i 2002 af et hold forskere, der undersøgte en flagermuskoloni i grotten Lloviu del Lloviu i Spanien.

Ebolavirus findes i fem arter, hvoraf Zaire-stammen er den mest dødelige. Det er denne art af ebola-virus, som skabte 2014-epidemien i Vestafrika samt udbruddet i DR Congo i 2018. De andre arter af ebola er: Bundibugyo ebolavirus, Reston ebolavirus, Sudan ebolavirus og Taï Forest ebolavirus. Alle arter er navngivet efter det geografiske område, som de første gang er blevet observeret i. Læs om de forskellige udbrud under ”Del 2: Kronologi”. 

Hvilke symptomer giver ebolavirus?

Når man bliver smittet med ebola, kan der gå mellem 2-21 dage (men oftest 4-10 dage), inden symptomerne viser sig. Denne periode kaldes inkubationstiden. I første omgang viser sygdommen sig ved symptomer, der minder om influenza: hovedpine, mathed, muskelsmerter og feber. Derefter vil den smittede typisk få diarré, opkastninger, udslet og lever- og nyresvigt. I de sidste stadier af sygdomsforløbet kan patienten begynde at bløde fra slimhinder, tarmen og andre kropsåbninger, fordi virussen påvirker blodets evne til at størkne. Det er typisk disse blødninger samt organsvigt, som patienterne dør af. Derfor kaldes infektionen også blødningsfeber.

Hvordan smitter ebola?

Ebola smitter først, når den inficerede begynder at få symptomer. I inkubationstiden mellem smitte og symptomer (2-21 dage) smitter en person altså ikke, selvom vedkommende skulle være bærer af sygdommen. Man er udsat for smitte, hvis man har direkte kontakt med en person, som enten er syg eller død af ebola. Sygdommen er ikke luftbåren, men smitter igennem inficerede kropsvæsker; blod, opkast, slim, sæd, spyt eller sved. Derfor udvikler ebola-epidemier sig typisk på hospitaler og behandlingssteder, hvor sygepersonale tager sig af de smittede. Oftest sker det, hvis trætte plejere og læger sløser med hygiejnen og beskyttelsesudstyret, eller hvis der slet ikke er tilstrækkeligt med beskyttelsesdragter og lignende udstyr.

Idet ebolavirus kan overleve et par dage i væske eller indtørrede væsker, spreder den sig også i forbindelse med afrikanske begravelsesceremonier, hvor traditionerne foreskriver, at familien vasker og kysser den afdøde inden begravelsen.

Endelig kan man også blive smittet, hvis man spiser eller er i berøring med et dyr, der er inficeret med virussen, eller spiser frugt, der er forurenet med afføring fra flagermus, der bærer virussen. Udbruddet i Vestafrika mellem 2014 og 2016 begyndte, da en lille dreng i Guinea spiste en inficeret flagermus – ifølge artiklen ”Ebola: research team says migrating fruit bats responsible for outbreak” (se kilder).

Hvor farlig er ebola?

Dødeligheden for mennesker, der smittes med ebola, er høj. Ifølge Verdenssundhedsorganisation (WHO) har dødeligheden ved tidligere udbrud typisk været mellem 50% og 90%, mens dødeligheden i de nye udbrud har ligget lidt lavere på mellem 25% og 67% på trods af, at der i disse udbrud har været tale om den type af ebolavirus (Zaire-stammen), som anses for at være den mest dødelige.

Langt størstedelen af de patienter, som overlever sygdommen, bliver relativt hurtigt raske, og de kommer sig helt uden at kunne give smitten videre, og de er fremover immune over for virussen. Det gælder dog for mænd, at de stadig kan overføre virussen op til syv uger efter sygeforløbet igennem deres sæd.

I august 2019 offentliggjorde WHO, at man efter en omfattende test af fire forskellige præparater havde fundet frem til to typer af antistoffer, der viste sig at være ekstremt effektive i behandlingen af ebolapatienter. Med den nye medicin kan man forvente, at op til 90% fremover kan overleve ebola, hvis de vel at mærke modtager behandling i tide. Ifølge en artikel i The Guardian fra den 12. august 2019 (se kilder) viste testresultaterne, at dødeligheden faldt til mellem 29% og 34%, hvis patienterne blev behandlet med den nye medicin, og ser man isoleret på de patienter, der kom hurtigt i behandling, efter at de havde fået symptomer på ebola, faldt dødeligheden helt ned til mellem 6% og 11%.

Hvor udbredt er ebola?

I 1976 blev ebolavirus første gang opdaget i DR Congo i den centrale del af Afrika. Siden er ebola blevet konstateret i nabolandene Sudan og Uganda. Udover et enkeltstående dødstilfælde på Elfenbenskysten i 1994 var det først i begyndelsen af 2014, at ebolavirus viste sig i andre dele af Afrika. Ebolaudbruddet i 2014 startede oprindeligt i december 2013, da en toårig dreng døde af smitten i det vestafrikanske land Guinea. Siden bredte epidemien sig til nabolandene Liberia og Sierra Leone. Siden 2018 har et større udbrud udviklet sig i den nordøstlige del af Congo.

Kronologi over ebola-udbrud

* Inkluderer også mistænkte og sandsynlige tilfælde af ebola.

Kilde: Verdenssundhedsorganisationen (WHO)