Ebola

Artikel type
faktalink
stud.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. November 2014
Main image
En helbredt ebola patient er blevet udskrevet fra et lægecenter som drives af Læger uden grænser i Monrovia i Liberia. Den 9. september 2014.
En helbredt ebola patient er blevet udskrevet fra et lægecenter som drives af Læger uden grænser i Monrovia i Liberia. Den 9. september 2014.
Foto: Ahmed Jallanzo / Scanpix

”Det er som at se en person blive opløst lige for øjnene af én,” har en læge sagt om ebolas effekt på menneskets krop. Omgivet af mystik er ebolavirus dukket op med jævne mellemrum i det centrale Afrika, siden man opdagede den ved Ebola-floden i Congo i 1976. I marts 2014 blev den for første gang observeret i Vestafrika. Siden har virussen spredt sig til fem nabolande og smittet næsten 64.000 afrikanere, hvoraf omkring halvdelen er døde, hvilket gør det til det største udbrud af ebola nogensinde. Men epidemiens omfang og varighed har også betydet, at forskere har fået mere viden om, hvor virussen kommer fra, og at medicinalvirksomheder er kommet nærmere udviklingen af en vaccine mod den frygtede sygdom.

 

ebola

 

Baggrund om ebola

Hvad er ebola?

Ebola er en virus – en mikroskopisk organisme, der lever og formerer sig i levende celler. Men i forhold til en almindelig forkølelsesvirus, skaber ebolavirus en stærkt dødelig infektionssygdom, lammer immunforsvaret og angriber blodkarrene. Statistikker over udbrud viser, at mellem 50-90 % af de mennesker, som smittes med sygdommen, vil dø inden for et par uger under stærke smerter, med høj feber og store blodtab fra indre og ydre blødninger. Derfor kaldes sygdommen også for hæmoragisk feber eller blødningsfeber.

Virussen blev opdaget i 1976 ved floden Ebola i Congo, hvorfra den har fået sit navn. Man mener dog, at virussen har været på spil allerede i 1961 under en Gul Feber-epidemi i Etiopien. Siden da har der været flere ebola-udbrud i det centrale Afrika, og senest startede et udbrud i marts 2014 i Vestafrika, hvor sygdommen ikke tidligere har været konstateret. 

Hvor stammer ebolavirus fra?

Det har været uklart, hvor ebolavirus oprindeligt stammer fra, og hvordan mennesker bliver smittet. Men ny forskning tyder på, at frugtflagermusen kan være den naturlige bærer af virussen. Frugtflagermusen bliver ikke syg af at have virussen i kroppen, hvilket netop kendetegner en naturlig bærer af en virus. På den måde kan virussen leve i flagermusens organisme i perioderne mellem sygdomsudbrud blandt mennesker.

Aber og andre dyr kan blive smittet med ebola ved at spise frugt, som er forurenet med flagermusafføring, og mennesker kan blive smittet igennem berøring med et dødt dyr, eller ved at spise et dyr, som er inficeret med ebolavirus. Forskere er f.eks. nået frem til, at 2014-udbruddet startede i Vestafrika, da en toårig dreng spiste en inficeret frugtflagermus, ifølge artiklen ”Ebola: research team says migrating fruit bats responsible for outbreak” (se kilder). 

Hvilken virus er ebola?

Ebolavirus tilhører virusfamilien filoviridae (filovirus) og har fået sit navn, fordi alle vira i familien har en trådlignende form, hvis man studerer det under et mikroskop. Ordet filo er en dativform af det latinske ord filum, som betyder tråd. Den trådlignende struktur er meget atypisk, da de fleste virus er helt runde.

Der er tre slags filovira: Ebola, Marburg og Lloviu. Marburgvirus blev opdaget i Marburg, Tyskland i 1967, da forskere lavede forsøg med poliovacciner på aber fra Afrika, som var inficeret med virus. I 1976 dukkede ebolavirus så op i DR Congo, mens den tredje virus, Lloviuvirus, blev opdaget i 2002 af et hold forskere, der undersøgte en flagermuskoloni i grotten Lloviu del Lloviu i Spanien.

Ebolavirus findes i fem arter, hvoraf Zaire-stammen er den mest dødelige. Det er denne art af ebola-virus, som har skabt 2014-epidemien i Vestafrika. De andre arter af ebola er: Bundibugyo ebolavirus, Reston ebolavirus, Sudan ebolavirus og Taï Forest ebolavirus. Alle arter er navngivet efter det geografiske område, som de første gang er blevet observeret i. Se om de forskellige udbrud under ”Del 2: Kronologi” 

Hvilke symptomer giver ebolavirus?

Når man bliver smittet med ebola, kan der gå mellem 2-21 dage (men oftest 4-10 dage), inden symptomerne viser sig. Denne periode kaldes inkubationstiden. I første omgang viser sygdommen sig ved symptomer, der minder om influenza: hovedpine, mathed, muskelsmerter og feber. Derefter vil den smittede typisk få diarré, opkastninger, udslet og lever- og nyresvigt. I de sidste stadier af sygdomsforløbet kan patienten begynde at bløde fra slimhinder, tarmen og andre kropsåbninger, fordi virussen påvirker blodets evne til at størkne. Det er typisk disse blødninger samt organsvigt, som patienterne dør af. Derfor kaldes infektionen også blødningsfeber. 

Hvordan smitter ebola?

Ebola smitter først, når den inficerede begynder at få symptomer. I inkubationstiden mellem smitte og symptomer (2-21 dage) smitter en person altså ikke, selvom vedkommende skulle være bærer af sygdommen. Man er udsat for smitte, hvis man har direkte kontakt med en person, som enten er syg eller død af ebola. Sygdommen er ikke luftbåren, men smitter igennem inficerede kropsvæsker; blod, opkast, slim, sæd, spyt eller sved. Derfor udvikler ebola-epidemier sig typisk på hospitaler og behandlingssteder, hvor sygepersonale tager sig af de smittede. Oftest sker det, hvis trætte plejere og læger sløser med hygiejnen og beskyttelsesudstyret, eller hvis der slet ikke er tilstrækkeligt med beskyttelsesdragter og lignende udstyr.

Idet ebolavirus kan overleve et par dage i væske eller indtørrede væsker, spreder den sig også i forbindelse med afrikanske begravelsesceremonier, hvor traditionerne foreskriver, at familien vasker og kysser den afdøde inden begravelsen.

Endelig kan man også blive smittet, hvis man spiser eller er i berøring med et dyr, der er inficeret med virussen, eller spiser frugt, der er forurenet med afføring fra flagermus, der bærer virussen. 2014-udbruddet begyndte, da en lille dreng i Guinea spiste en inficeret flagermus – ifølge Statens Seruminstituts ”Tema om udbrud af ebola i Vestafrika” (se kilder). 

Hvor farlig er ebola?

Dødeligheden er meget høj for mennesker, der smittes med ebola. Ifølge Læger Uden Grænsers ”Faktaside om ebola” (se kilder) vil op til 90 % af de mennesker, som bliver smittet med ebola, dø af sygdommen. Verdens Sundheds Organisationen (WHO) rapporterer dog, at overlevelsesprocenten for det nye udbrud af ebola i 2014 er større end ved tidligere udbrud, hvor cirka 53 % viser sig at overleve sygdommen, selvom der er tale om den type af ebolavirus (Zaire-stammen), som anses for at være den mest dødelige. WHO angiver, at årsagen kan være bedre håndtering af de syge: man er blevet mere opmærksom på isolering af de inficerede samt hygiejne.

Langt størstedelen af de patienter, som overlever sygdommen, bliver relativt hurtigt raske, og de kommer sig helt uden at kunne give smitten videre. Det gælder dog for mænd, at de stadig kan overføre virussen op til syv uger efter sygeforløbet igennem deres sæd. 

Hvor udbredt er ebola?

I 1976 blev ebolavirus første gang opdaget i DR Congo i den centrale del af Afrika. Siden er ebola blevet konstateret i nabolandene Sudan og Uganda. Udover et enkeltstående dødstilfælde på Elfenbenskysten i 1994 var det først i begyndelsen af 2014, at ebolavirus viste sig i andre dele af Afrika. Ebola-udbruddet i 2014 startede oprindeligt i december 2013, da en toårig dreng døde af smitten i det vestafrikanske land Guinea. Siden har epidemien bredt sig til nabolandene Liberia og Sierra Leone. I juli og august 2014 meddelte WHO desuden, at flere personer er blevet smittet i Nigeria og én person i Senegal.

Kronologi over ebola-udbrud

År

Sted

Ebola-art

Tilfælde

Døde

Dødelighed

 

 

 

 

 

 

 

2014 (Juli- )

Congo

 

24

13

 

2014

(September- )

Vestafrika (Guinea, Sierra Leone, Liberia, Nigeria, Senegal)

Zaire

5.762

 

2.793

 

53 %

2012

Congo

Bundibugyo

57

29

51 %

2012

Uganda

Sudan

7

4

57 %

2012

Uganda

Sudan

24

17

71 %

2011

Uganda

Sudan

1

1

100 %

2008

Congo

Zaire

32

14

44 %

2007

Uganda

Bundibugyo

149

37

25 %

2007

Congo

Zaire

264

187

71 %

2005

Congo

Zaire

12

10

83 %

2004

Sudan

Sudan

17

7

41 %

2003 (Nov-Dec)

Congo

Zaire

35

29

83 %

2001-2002

Congo

Zaire

59

44

75 %

2001-2002

Gabon

Zaire

65

53

82 %

2000

Uganda

Sudan

425

224

53 %

1996

South Africa (ex-Gabon)

Zaire

1

1

100 %

1996 (Jul-Dec)

Gabon

Zaire

60

45

75 %

1995

Congo

Zaire

315

254

81 %

1994

Elfenbenskysten

Taï Forest

1

0

0 %

1994

Gabon

Zaire

52

31

60 %

1979

Sudan

Sudan

34

22

65 %

1977

Congo

Zaire

1

1

100 %

1976

Sudan

Sudan

284

151

53 %

1976

Congo

Zaire

318

280

88 %

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

Det nye ebola-udbrud 2014

Hvordan har udbruddet spredt sig?

Det nye udbrud af ebola i 2014 blev opdaget i marts, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kunne konstatere, at i alt 66 mennesker var døde af sygdommen i det vestafrikanske land Guinea, ifølge WHO's ”Situation Report 1 Ebola virus disease” (se kilder). Udbruddet spredte sig sidenhen til nabolandene Liberia og Sierra Leone. Forskere har ifølge artiklen ”Ebola: research team says migrating fruit bats responsible for outbreak” i den engelske avis The Guardian (se kilder) fundet ud af, at udbruddet allerede startede i december 2013, da en toårig dreng spiste en flagermus, som var inficeret med virussen. I Guinea fanger og tilbereder man ofte flagermus i supper og gryderetter.
I august 2014 kom det frem, at epidemien var nået til Nigeria, hvor flere personer blev testet positive for ebola, og i Senegal har der ligeledes været ét tilfælde. WHO kunne næsten samtidig rapportere om ebola i Congo, da en gravid kvinde døde af blødningsfeber og smittede en række sundhedsmedarbejdere på den klinik, som hun havde opsøgt. Man mener dog ikke, at udbruddet i Congo er forårsaget af smitten fra Vestafrika, men at det blot er et tilfælde, at de to udbrud er opstået næsten samtidigt. Nærmere informationer kan findes i ”WHO: Disease outbreak news” (se kilder). Siden er sygdommen også kommet til Mali via en rejsende fra Guinea og til de to vestlige lande Spanien og USA via sundhedspersonale, der har arbejdet i Vestafrika. Uden for de vestafrikanske lande, er antallet af både smittede og døde dog stadig af begrænset omfang.  

Hvor mange er berørte?

Tallene for smittede og døde stiger så hurtigt, at WHO hyppigt må publicere nye nedslående tal. Ifølge Politikens artikel ”Forskere : Ny ebolavaccine er »lovende«” fra november 2014 meldte WHO d. 23. november 2014 om i alt næsten 16.000 smittede på verdensplan – et tal der fortsat forventes at stige. Af de smittede har knap 5.700 mistet livet. Langt de fleste berørte lever i de vestafrikanske lande: Guinea, Sierra Leone og Liberia (se kilder). I de øvrige lande, Mali, Nigeria, Senegal, Spanien og USA, hvor sygdommen også har vist sit grumme ansigt, har den foreløbig kun 15 menneskeliv på samvittigheden.    
I forbindelse med det seneste udbrud af den frygtede sygdom måtte Verdenssundhedsorganisationen WHO allerede få uger efter udsendelsen af statusrapporten, ”Ebola Response Roadmap Situation Report 2” (se kilder) offentliggøre nye tal over døde og smittede. Hvor den oprindelige rapport fra d. 5. september 2014 viste et antal af smittede på 3.685, var tallet d.18 september ifølge artiklen ”Antallet af ebola-dødsfald i Vestafrika stiger til 2.793” i Dagbladet Information steget til 5.762 personer. I samme periode er dødstallet ifølge avisen (og WHO) steget fra 1.841 til 2.793 (se kilder). Det er det største udbrud af ebola, siden virussen blev opdaget i 1976 i Congo. WHO anslår, at i alt 20.000 mennesker vil blive smittet med ebola-virus, inden epidemien er under kontrol, ifølge artiklen ”Læger Uden Grænser: Verden er ved at tabe kampen mod ebola” (se kilder).
Hjælpeorganisationer som blandt andet Røde Kors mener dog, at omfanget af epidemien er langt større end de officielle tal. De syge undgår behandlingsstederne af frygt – ikke kun af frygt for at dø, men også fordi det medfører stigmatisering at blive diagnosticeret med ebola, fordi du af fare for at smitte bliver isoleret fra resten af samfundet.
Selvom udbruddet er stort i omfang viser statikken ifølge WHO til gengæld, at virussen dræber færre mennesker end tidligere udbrud. Ved 1976-udbruddet i Congo døde op mod 90 % af de inficerede, mens omkring 53 % ved dette udbrud har vist sig at overleve.

Hvor voldsomt kan epidemien udvikle sig?

I september 2014 gjorde WHO det klart, at epidemien langt fra er ved at dø ud. Antallet af smittede accelererede kraftigt i august, hvor 40 % af de omkring 3.600 tilfælde blev rapporteret. WHO anslår, at op mod 20.000 vil blive smittet med virussen, inden epidemien dør ud. I en analyse af den igangværende ebolaepidemi foretaget af USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) kan helt op til 1,4 millioner mennesker i Liberia og Sierra Leone alene være smittet i januar 2015, hvis de planlagte hjælpeaktioner ikke virker efter hensigten (se artiklen ”Danmark støtter kampen mod ebola med skib og penge” under kilder). I forhold til tidligere udbrud er 2014-udbruddet langt større – både i omfanget af smittede og i forhold til udbruddets varighed.
Forskeres undersøgelser af virussen tyder på, at den er i gang med at ændre sig, og ingen ved om det er i en positiv eller negativ retning. Derfor er lokale myndigheder og de hjælpeorganisationer, der er til stede i Vestafrika, meget fokuseret på at standse smitten, inden virussen mutere yderligere. En stor frygt – ifølge artiklen ”Ebola: Jagten på Patient Zero i Sierra Leone” – er nemlig, at den i en mutation vil blive endnu mere smittende og dræbende (se kilder).
Der eksisterer endnu ingen effektiv behandling af ebola, men en eksperimentel medicin, ZMapp, er blevet afprøvet med succes på to amerikanske hjælpearbejdere, lægen Kent Brantly og Nancy Writebol, som var blevet inficeret med virussen under deres arbejde i Vestafrika. Det amerikanske firma, som står bag udviklingen af medicinen, er straks gået i gang med at producere mere, efter at det sidste fra deres lager blevet sendt til Vestafrika i august 2014. Dog er det endnu ikke videnskabeligt bevist, hvor effektiv medicinen er på mennesker, fordi man hidtil kun har afprøvet det systematisk på aber.
To vacciner er ifølge Verdenssundhedsorganisationen også i gang med at blive testet, og man håber, at en vaccine mod ebola er klar i november 2014. Det skriver Verdenssundhedsorganisationen WHO i ”Statement on the WHO Consultation on potential Ebola therapies and vaccines” (se kilder). Hvis effektiv vaccine bliver fundet, vil den straks blive sat i produktion for i første omgang at vaccinere sundhedspersonale i Afrika, som hver dag bliver udsat for virussen.