Hvem dyrker og kigger på esport?
Mens computerspil generelt er blevet udbredt til alle befolkningsgrupper, så er det primært unge mænd, der spiller esport på konkurrenceplan. Den amerikanske forening, The Entertainment Software Association, anslog sidste år, at 45 % af alle gamere er kvinder, men at kun en lille del af det professionelle e-sportsmarked udgøres af kvinder. Talspersoner for spil som League of Legends og Overwatch siger angiveligt, at de er ivrige efter at få fat i kvindelige spillere, men at det er svært at tiltrække dem. Det fremgår af en artikel på Market Watch den 3. januar 2019 (se kilder)
Af artiklen ”Spilnørder er de nye folkehelte” (se kilder) fremgår det også, at 92 procent af dem, der spiller spillet League of Legends, er mænd, og at over halvdelen af dem er mellem 19 og 25 år.
Det samme er tilfældet for publikum. Det viser tal fra den amerikanske esportsorganisation Major League Gaming, der afholder store esportsturneringer. Major League Gaming annoncerede i 2012, at 85 procent af de mennesker, der så organisationens turneringer, var mænd, og at 60 procent af dem var mellem 18 og 34 år (se kilder). Selvom der fortsat er flere mænd blandt spillerne og seerne af esport, lader forskellen til at blive mindre. Af en artikel fra det amerikanske magasin, Variety, den 1. november 2018 (se kilder) fremgår det, at kvindelige fans af esport nu udgør omkring 25 %.
Hvordan tjener esportsudøvere penge på sporten?
Professionelle esportsudøvere har forskellige indtægtskilder. Her er de vigtigste:
· Præmiesummer. De få dygtige kan vinde betragtelige præmier på de store turneringer. Præmiesummen ved store turneringer ligger typisk omkring 5-6 millioner danske kroner, fremgår det af artiklen ”Når computerspil bliver en konkurrencesport”, bragt i Jyllands-Posten den 6. februar 2015 (se kilder).
· Sponsorater. Ligesom i almindelig sport bliver esportsudøvere ofte sponsoreret af store virksomheder, typisk hardware-producenter.
· Donationer
· Reklameindtægter. Esportsudøvere kan også tjene penge på reklamer, der bliver vist i forbindelse med videoer, som live-streames eller lægges op på sociale medier som YouTube eller Twitch.
· Produktion af hardware. Nogle spillere har brugt det navn, de har opbygget i e-sportens verden, til at lancere nye produkter. For eksempel har en af verdens mest populære spillere, med spilnavnet Fatal1ty, udviklet sine egne lydkort og høretelefoner.
Det er dog i de fysiske turneringer, de store penge ligger. I Politikens artikel ”Spilnørder er de nye folkehelte”, bragt den 19. oktober 2014 (se kilder), siger esportsudøveren Mike Petersen:
”Det gik relativt hurtigt op for mig, at computerspil kunne blive en levevej, da vi begyndte at spille offlineturneringerne, men mine forældre var ikke tilfredse med det i starten. Primært fordi det tog rigtig meget tid. De blev dog mere forstående, i takt med at pengene begyndte at komme ind på kontoen.”
Hvor kan man se og læse om esporten og dens udøvere?
Der afholdes regelmæssigt esportsturneringer over hele verden. Danmarks største e-sportsarrangement, Copenhagen Games, bliver afholdt hvert år til påske i København. Øvrige danske arrangementer kan findes på Esport.dk.
Man kan også nøjes med at følge med på nettet. Turneringerne live-streames nemlig på forskellige hjemmesider og af og til også på tv.
Uden for turneringerne kan man også se esportsudøverne udfolde sig på esportshjemmesider som Azubu og Twitch. Her er der ofte kommentatorer, der analyserer kampene løbende. Man kan også finde mange kampe på YouTube.
På de digitale esportsmedier følger millioner af mennesker med, når de store turneringer transmitteres, og der er store penge i de mange besøgende.
Hvis man ikke vil følge med alene foran skærmen, kan man også mødes med andre og se tuneringerne, når de vises på nettet eller tv. Der findes desuden adskillige medier, hvor man kan læse om esporten og de spil, der konkurreres i.