Hvad er dyreforsøg?
Begrebet dyreforsøg dækker over enhver anvendelse af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, der formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varige mén for dyret, der er stærkere, end hvad en indførelse af en nål ved lægelig behandling af dyr forårsager.
Som forsøgsdyr bruger man hvirveldyr, det vil sige et dyr med rygsøjle, som indfanges, opdrættes eller holdes med henblik på, at det skal indgå i forsøg eller på, at dets væv eller organer skal anvendes til forsøg.
Hvorfor laver man dyreforsøg?
Langt de fleste dyreforsøg foretages ifølge Gyldendals Den Store Danske som led i forskning i sygdomme hos mennesker, som man ønsker at finde metoder til at forebygge, helbrede eller lindre, mens resten bliver brugt til undervisning, forskning i dyrs sygdomme, afprøvning af nye lægemidlers sikkerhed, af kemikaliers bivirkninger og lignende. Størstedelen af alle dyreforsøg bliver brugt som led i forskning i hjernesygdomme, mens en anden stor del bruges som led i forskning i kræftsygdomme. Da det ikke er tilladt–af etiske årsager – at bruge mennesker til mange af disse typer forsøg, bruger man dyr som erstatning, da mange af dyrenes kropssystemer fungerer og responderer ligesom menneskelige systemer.
Hvad siger den danske lovgivning om dyreforsøg og kontrol med dem?
Den danske lov kræver, at man skal søge tilladelse hos Dyreforsøgstilsynet, hvis man vil udføre forsøg med dyr, og det er også Dyreforsøgstilsynet, som fører tilsyn med udførelsen af alle dyreforsøg i Danmark. Hvis der findes alternative måder, som man kan bruge til at opnå samme viden, som man ønsker at få ved at lave et dyreforsøg, får man som udgangspunkt ikke lov til at udføre dyreforsøget. Herudover stiller Dyreforsøgstilsynet krav om, at man skal bruge det mindst mulige antal dyr, ligesom man skal sikre, at dyrene udsættes for så lidt lidelse som muligt. F.eks. skal de om muligt bedøves under udførelse af forsøget, ligesom man skal tage hensyn til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Det er et lovkrav, at dyreforsøg skal være til væsentlig gavn, og at værdien af forsøget skal stå mål med den belastning, som dyret udsættes for. For at få tilladelse til at anvende dyr til dyreforsøg i Danmark skal man desuden have en natur- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse og have bestået et godkendt kursus i forsøgsdyrskundskab.
Hvilken rolle spiller EU i forhold til reglerne for dyreforsøg?
Den danske lovgivning om anvendelse af dyreforsøg er reguleret af EU-lovgivning, så nye regler i EU bliver også indført i Danmark og skrevet ind i dansk lovgivning. Det skete f.eks. i 2013, da EU indførte et totalforbud mod at bruge forsøgsdyr til at teste kosmetiske produkter og kosmetiske ingredienser. Samme år trådte et EU-forbud mod at markedsføre kosmetiske produkter testet på dyr i kraft. Begge ændringer i den fælleseuropæiske lovgivning var resultat af pres fra en række dyreværnsforeninger. Ifølge artiklen 3R – vejen mod færre og mere skånsomme dyreforsøg på Danmarks 3R Centers hjemmeside skelner man i EU-lovgivningen, som regulerer, hvilke produkter man må teste med brug af forsøgsdyr, mellem produkter, der er ’nice to have’ og ’need to have’.
Hvornår og hvordan begyndte man at bruge forsøgsdyr?
Allerede i 1600-tallet brugte man forsøgsdyr. Her inspicerede den engelske læge og forsker i anatomi William Harvey hjertet i levende slanger, da han beskrev blodets kredsløb. I de følgende århundreder blev frøer, skildpadder og koldblodede hvirveldyr ved med at være foretrukne forsøgsdyr, fordi deres lave stofskifte gør det muligt at holde dem i live under kirurgiske indgreb. Det kan man læse i Dyreforsøgstilsynets årsrapport 2013 (se kilder).
Hvordan kom forskningen i diabetes i gang via dyreforsøg?
Forskningen i diabetes (tidligere kaldet sukkersyge) og udviklingen af insulin, som i dag er afgørende i behandlingen af sygdommen diabetes, begyndte med hjælp fra et dyreforsøg. Den danske professor August Krogh og hans hustru Marie Krogh, der var diabetiker og læge, og som forskede i stofskiftesygdomme, kom under en forskningsrejse til Toronto i Canada i kontakt med forskere, der havde isoleret insulin fra bugspytkirtlen på en hund. Tilbage i Danmark lykkedes det August Krogh i samarbejde med doktor H.C. Hagedorn at isolere insulin fra bugspytkirtlen fra slagtekvæg, og i marts 1923 blev de første sukkersygepatienter behandlet med insulin. Forskerne etablerede hurtigt herefter den virksomhed, vi i dag kender under navnet Novo Nordisk, og som er førende inden for produktion af insulin og andre produkter til behandling af diabetes. Processen i udviklingen af insulin beskrives i artiklen ”Derfor elsker vi forsøgsdyr” i Politiken (se kilder).
Hvordan har dyreforsøg haft betydning for anerkendelse af arbejdsskader?
Forsøg med rotter har været med til at hjælpe invaliderede malere og andre, der har arbejdet med organiske opløsningsmidler, til at få godkendt deres lidelser som arbejdsskader og sikre regler, som beskytter deres kommende fagfæller mod lignende skader. I 1970’erne og 1980’erne tydede nordiske undersøgelser på, at de organiske opløsningsmidler, som malerne benyttede, kunne give hjerneskader på sigt. Ikke alle EU-lande var enige i dette, og flere antydede, at hjerneskaderne kunne være en konsekvens af malernes usunde livsstil med for meget rygning og alkoholindtag. Der blev, ifølge artiklen ”Derfor elsker vi forsøgsdyr” i Politiken (se kilder), ligefrem talt om ’den danske syge’. Derfor indledte et hold danske forskere forsøg med rotter, som blev udsat for samme doser opløsningsmidler, som malere bliver udsat for i løbet af et arbejdsliv. Og rigtignok ændrede opløsningsmidlerne rotternes adfærd markant. De begyndte at vælte rundt, og koncentrationen af vigtige signalstoffer i hjernen ændrede sig. Og rotterne havde hverken været udsat for røg eller alkohol. Forsøgene dannede grundlag for, at EU's risikovurderingskomité i 2011 konkluderede, at mineralsk terpentin kan give hjerneskader.
Hvordan arbejder man i Danmark for at forbedre brugen af dyreforsøg?
I 2005 besluttede den danske regering at arbejde aktivt med både at finde mulige alternativer til dyreforsøg og at forbedre forholdene omkring dyreforsøg ved at lade repræsentanter for dyreværnsorganisationer, forskere og myndigheder være med i processen. Som en konsekvens af denne beslutning etablerede Fødevareministeriet i 2013 det såkaldte Danmarks 3R Center, som er et samarbejde mellem ministeriet, forskere, lægemiddelindustrien og dyrevelfærdsorganisationer. Danmarks 3-R-Center arbejder for at nedbringe antallet af forsøgsdyr og sikre de bedst mulige forhold for de forsøgsdyr, der nødvendigvis må bruges. De tre R’er står for: Replacement (erstatning), hvor der kan findes alternative metoder til test på dyr, Reduction (reduktion) dækker over målet om at reducere antallet af forsøgsdyr ved at gøre forsøgene så veltilrettelagte og præcise som muligt, Refinement (forfinelse), som vil sige, at man søger at gøre belastningen af det enkelte dyr mindre ved at forfine forsøgene.