Hvordan er det amerikanske sundhedssystem opbygget?
USA bruger omtrent dobbelt så meget på sit sundhedssystem som gennemsnittet af alle lande i OECD (som tæller en stor del af de vestlige lande). Det amerikanske sundhedssystem er baseret på sundhedsforsikringer frem for at være finansieret over skatten, som i Danmark. Størstedelen af borgerne i USA er dækket gennem en privat sundhedsforsikring via deres arbejdsgiver. I 2014 udgjorde andelen af borgere med en privat sygeforsikring 66 % – 55,4% gennem en arbejdsgiver og 14,6% direkte hos en udbyder af sundhedsforsikring. Til sammenligning blev 36,5% af amerikanerne i 2014 dækket af en offentlig sundhedsforsikring. Folk kan være dækket ind af flere forskellige sygeforsikringer, hvorfor det samlede tal overstiger 100%. Det amerikanske sundhedssystems opbygning er beskrevet nærmere i artiklen ”En syg historie” samt af OECD og the United States Census Bureau (se kilder).
Hvad er ObamaCare?
I marts 2010 skrev præsident Barack Obama under på loven Patient Protection and Affordable Care Act, også kaldet ObamaCare, Reformen indfører i princippet en offentlig sygeforsikring for alle. I modsætning til for eksempel i Danmark er den offentlige sygesikring dog stadig overvejende baseret på private sygeforsikringer, men borgere, der ikke selv kan betale, kan få hjælp fra det offentlige til at finansiere sygeforsikringen. Sundhedssystemet i USA er dermed stadig ikke finansieret fuldt ud via skatten.
Hvad har ObamaCare betydet for andelen af amerikanere med sundhedsforsikring?
I 2013 var 13,3% af USA’s befolkning svarende til 41,8 millioner indbyggere ikke dækket af en sygeforsikring og var dermed selv ansvarlige for at betale for eventuelle sundhedsydelser. Alternativ måtte de leve på velgørende organisationers nåde eller af de relativt få offentlige klinikker og sygehuses begrænsede dækning. Efter indførelsen af ObamaCare faldt antallet af ikkeforsikrede kraftigt til 10,4% i 2014, viser tal fra United States Census Bureau. ObamaCare er beskrevet nærmere i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske”, i artiklen ”En syg historie” samt af OECD og the United States Census Bureau (se kilder).
Hvilken rolle spiller fattigdom i forhold til sundhedsforsikringer?
Blandt de ikkeforsikrede finder man primært USA’s fattige del af befolkningen. Således er en ud af fem fattige ikke dækket af en sundhedsforsikring. Blandt borgere med en indtægt fire gange højere end fattigdomsgrænsen, der i 2014 lå på 24.230 dollar eller godt 165.000 kroner efter 2015-kurser, er en ud af 20 dækket af en sundhedsforsikring, viser tal fra United States Census Bureau. Den gennemsnitlige pris for en sundhedsforsikring for en familie var for ti år siden 6.000 dollar, mens den i dag er steget til det dobbelte, 12.000 dollar. Det amerikanske sundhedssystems fordeling er beskrevet nærmere i artiklen ”En syg historie” samt af OECD og the United States Census Bureau (se kilder).
Hvilken rolle spiller det private erhvervsliv og staten?
Eftersom det amerikanske sundhedssystem er baseret på sundhedsforsikringer, spiller private forsikringsselskaber en stor rolle. Samtidig er størsteparten af landets hospitaler og lægeklinikker privatejede. Staten betaler direkte for sundhedsprogrammer som Medicaid og Medicare, der afholder basale sundhedsudgifter for henholdsvis ældre og fattige samt sundhedsprogrammer rettet mod børn og soldaterveteraner. Knap halvdelen af alle udgifter til sundhedssystemet bliver dækket af offentlige midler. Det private erhvervslivs store rolle i sundhedssystemet betyder også, at dækningen kan være forskellig fra borger til borger alt afhængig af, hvilken udbyder af sundhedsforsikring, man er dækket igennem. Samtidig baserer de private udbydere af sygeforsikringer ofte deres præmier på kundernes risiko for at blive ramt af sygdom eller ulykke. Og i mange tilfælde forsøger de at undgå, at syge mennesker tegner forsikring hos dem. Der er således talrige eksempler på, at de private udbydere af sundhedsforsikringer afmelder policer, hvis folk bliver alvorligt syge, eller blot dækker en del af omkostningerne. Rollefordelingen mellem det private erhvervsliv og staten er beskrevet nærmere i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske”, OECD, The United States Census Bureau og i artiklen ”En syg historie” og bogen ”Sick” (se kilder).
Hvordan er rollefordelingen mellem forbundsstaten og delstaterne?
Sundhedssystemet i USA bliver reguleret dels af forbundsregeringen, dels af de enkelte delstater. Delstaterne regulerer en række forskellige love og regler i relation til sundhedsforsikringer til individer og mindre og mellemstore virksomheder. Forbundsregeringen har til gengæld ansvaret for sundhedsforsikringer i de store virksomheder med mange ansatte, der typisk opererer i mange af USA’s delstater. Det gør også, at der i nogle stater, hvor der på delstatsniveau er politisk velvilje til at tilbyde en bedre sygeforsikring, kan være bedre dækning end i andre, der kun efterlever forbundsregeringens love og regler. Rollefordelingen mellem forbundsstaten og delstaterne er beskrevet nærmere i bogen ”Sick” og i artiklerne ”En syg historie” og ”Proposals Clash on States’ Role in Health Plans” (se kilder).
Hvad er karakteristisk for finansieringen af det amerikanske sundhedssystem?
Sammenlignet med andre OECD-lande bruger USA cirka dobbelt så meget af sit bruttonationalprodukt på sundhedssystemet. Det offentlige dækker knap halvdelen af udgifterne til sundhedssystemet i USA på trods af, at over 50 % af amerikanerne er dækket via en privat forsikring. I resten af OECD-landene, hvor det offentlige typisk spiller en større rolle end i USA, dækker det offentlige i gennemsnit 75 % af udgifterne til sundhedssystemet. Derudover er der stor forskel på, hvilke ydelser sundhedssystemet i USA og resten af OECD-landene tilbyder.
Forskellen i ydelser og finansieringen af sundhedssystemet udgør en stor del af forklaringen på, hvorfor udgifterne i USA er langt højere end i resten af OECD-landene. Sundhedssystemerne i mange OECD-lande er baseret på en eller anden form for finansiering via skatter, mens der i USA er mange forskellige former for finansiering gennem et miks af blandt andet private forsikringer og offentlige sundhedsprogrammer samt private hospitaler og klinikker. Det øger omkostningerne til administration af systemet betragteligt. I mange OECD-lande kan man derimod forhandle sig frem til mere attraktive priser hos medicinalselskaber og bedre kontrollere investeringer i sygehuse og klinikker, fordi midlerne er koncentreret et eller få steder, lyder vurderingen i artiklen ”How and Why US Health Care Differs From That in Other OECD Countries” af Victor R. Fuchs. Det amerikanske sundhedssystems karakteristika er beskrevet nærmere i artiklen ”How and Why US Health Care Differs From That in Other OECD Countries” (se kilder).
Hvordan prioriterer man i det amerikanske sundhedsvæsen?
I OECD-landene er der langt flere læger, akutte behandlinger og hospitalssenge sammenlignet med USA. Til gengæld gør man i USA i højere grad brug af nyere teknologier som for eksempel MRI-skanninger, der bruges til at stille en diagnose i sygdomme som cancer, ryg-, hjerte-, led- og hjernelidelser. Samtidig er der i USA også proportionelt flere specialister og mere standby-kapacitet blandt andet målt på antallet af MRI-skannere i forhold til antallet af udførte skanninger. Der er med andre ord i USA et større antal ledigt medicinsk udstyr til diagnosticering og behandling end i mange andre lande, skriver Victor R. Fuchs i ”How and Why US Health Care Differs From That in Other OECD Countries”. Det amerikanske sundhedssystems karakteristika er beskrevet nærmere i artiklen ”How and Why US Health Care Differs From That in Other OECD Countries” (se kilder).