Hvad kendetegner amerikansk identitet?
USA var fra sin fødsel et kulturelt blandet samfund. Her havde man ikke igennem generationer kunnet opdyrke en tilknytning til et sted, og derfor fandtes et stærkt behov for at skabe en ny national fortælling og identitet. Siden de nytilflyttede amerikanere kom fra vidt forskellige dele af Europa, kom modstillingen til ’den gamle verden’ til at betyde meget. Hvor Europa var aristokratisk og bundet til fortiden, havde USA en demokratisk forfatning og repræsenterede fremtiden. Netop denne modsætning er berømt beskrevet i den adelige J. Hector St John de Crèvecoeurs ”Letters From an American Farmer” fra 1782, der er trykt i bogen ”Den amerikanske revolution” (se kilder), og som tidligt forsøger at besvare spørgsmålet om, hvad den amerikanske drøm er?:
”Landet udgøres ikke som Europa af store adelsfolk, der ejer alt, og af en flok af folk, der intet har. Her er ingen aristokratiske familier, intet hof, ingen konger, ingen biskopper, intet kirkeligt overherredømme, ingen usynlig magt, der giver en meget synlig magt til de få, ingen store producenter, der beskæftiger tusinder, ingen forfinelse og luksus. De rige og de fattige er ikke så langt fra hinanden, som de er i Europa.”
Ved modsætningen til det hierarkiske Europa har der igennem århundreder formet sig, hvad man kalde en amerikansk identitet. Et værdifællesskab, der bygger på, at amerikaner er noget, man er, når man tilslutter sig ideen om individets og privatejendommens ukrænkelighed, udraderingen af grænser og skranker. Et fællesskab baseret på en forbeholden støtte til centralmagt, der er betinget af, at staten kun lige begrænser individet for den offentlige ordens skyld, og at individet omvendt skal begrænse staten.
Hvad er amerikansk exceptionalisme?
USA har siden sin begyndelse haft større social mobilitet end den, der fandtes i de gamle, europæiske stater. Helt centralt i den amerikanske drøm har derfor været ideen om, at Amerika er et unikt sted, og at der her findes en særlig mulighed for at realisere lykken. Den idé kalder man amerikansk exceptionalisme.
Selvom man i dag ved, at den tidlige, sociale mobilitet især skyldtes fraværet af en feudal fortid samt adgang til frugtbar jord, så hævdes det også, at exceptionalismen har virket selvforstærkende. At troen på amerikansk anderledeshed altså også har skabt et anderledes samfund.
Exceptionalisme skal dog ikke forstås som, at noget er bedre, men at det er anderledes. Som USA-forsker Niels Bjerre-Poulsen fremhæver i bogen ”USA – Historie og identitet” (se kilder), kan exceptionalismen også forstås som en negativ anderledeshed:
”At USA modsat de europæiske lande blev ved med at tillade slaveri indtil en blodig borgerkrig, 1861-65, satte punktum for denne beskæmmende praksis, kan også ses som et udtryk for exceptionalisme. Det samme kan den omstændighed, at man i endnu hundrede år fortsatte med at tolerere lovbaseret racediskrimination i sydstaterne”.
Hvad er frontier-tesen?
I slutningen af 1800-tallet skrev historikeren Frederick Jackson Turner en indflydelsesrig artikel, som stadig diskuteres i dag. Mens amerikansk selvforståelse i mange år forinden handlede om de uskyldsrene indvandrere, der dyrkede de ukultiverede marker, så pointerede Turner i stedet, at den amerikanske identitet var formet af nybyggeren, der udvidede sit territorium vestpå. Altså mente han, at grænsen mellem civilisationen og vildnisset definerer amerikansk identitet. Denne tese kaldte han ”frontier-tesen”. Det er en tese, der fremhæver ekspansionen og de ubegrænsede muligheder, og selvom den flere gange er blevet begravet af forskere og historikere, så har den styrket exceptionalismen og været med til at overvinde det oprindelige mindreværd, som amerikanere følte over for europæere.
På samme måde fremhæves pionerlivet af og til stadig som definerende for amerikanske værdier og USA’s demokrati, selvom man i dag ved, at den vestlige fremrykning skete på baggrund af et folkedrab på hele oprindelige befolkninger.
