Den amerikanske drøm

Artikel type
faktalink
journalist Lasse Wamsler, iBureauet/Dagbladet Information. September, 2014
Main image
Latinoernes amerikanske drøm. Familie trailer park. Yderst til venstre Leonardo Martos. Ved siden af ham i korte blå bukser er det Alex Martos. Leonardo Martos er født i Cuba, hans barnebarn Alex er født i USA
Latinoernes amerikanske drøm. Familie trailer park. Yderst til venstre Leonardo Martos. Ved siden af ham i korte blå bukser er det Alex Martos. Leonardo Martos er født i Cuba, hans barnebarn Alex er født i USA
Foto: Søren Bisdstrup /Scanpix

Det er et gammelt ideal, men det lever i bedste velgående i USA: drømmen om at starte som gadefejer og ende som millionær. ’Den amerikanske drøm’ omfatter et sæt af værdier og idealer bygget på forestillingen om, at enhver amerikaner ved flid og arbejdsomhed kan opnå velstand og kravle op ad den sociale rangstige. Men drømmen er ikke en uforanderlig størrelse, den udvikler sig hele tiden, ligesom den heller ikke er lovfæstet nogen steder. Alligevel opleves den for mange amerikanere som et konkret løfte om succes, der kitter samfundet sammen og vedvarende bruges af politikere, kunstnere og intellektuelle til at forklare amerikansk særpræg over for resten af verden. 

 

Den amerikanske drøm

Den amerikanske drøm – betydning og baggrund

Frihedsgudinden i New York.
Frihedsgudinden i New York.
Foto: Kjeld Olesen

Hvad betyder den amerikanske drøm?

På Frihedsgudinden i New York er indskrevet den berømte sonet, der rummer drømmen om Amerika:

”Giv mig jeres trætte, jeres fattige, jeres sammenstuvede masser, der længes efter at trække vejret i frihed.”

Det rummer denne amerikanske drøm om et samfund med udstrakte frihedsrettigheder, hvor mulighederne er uanede, og hvor enhver uanset herkomst kan opnå velstand og lykke ved flid og idérigdom.

Helt centralt i den amerikanske drøm står ideen om, at velstand er en forudsætning for uafhængighed og frihed. Friheden kommer ved at være selvhjulpen, og den amerikanske drøm lægger derfor vægt på personlig rigdom, arbejdsomhed og optimisme.

Men den amerikanske drøm er netop også en drøm – og rummer derfor særskilte værdier for forskellige mennesker. Mens den for nogle betegner en frihed fra statslig våbenkontrol, kan den for andre skærpe tolerancen i et USA, der historisk har og fortsat er præget af diskrimination og religiøs konservatisme.

Hvad er den historiske baggrund for den amerikanske drøm?

Det var den amerikanske historiker og forfatter James Truslow Adams, der i 1931 første gang omtalte den amerikanske drøm i sin bog ”Amerikas Saga”, som er gengivet på sitet Historienet (se kilder):

“Den amerikanske drøm er drømmen om et land, hvor livet er bedre for alle. Hvor enhver har chancen for at udnytte sine talenter optimalt. Det er ikke blot en drøm om biler eller høje lønninger, men en drøm om social retfærdighed, som tillader enhver mand eller kvinde uanset herkomst at opnå det fulde udbytte af sine evner”.

Begrebet om den amerikanske drøm bygger dog ovenpå en meget ældre længsel efter ’det store ubenyttede land’ på den anden side af Atlanten. Lige siden engelske medlemmer af en streng religiøs sekt fra begyndelsen af 1600-tallet slog sig ned i New England, har denne idé dannet grobund for utopier om det perfekte samfund. Denne puritanske koloni brød med den engelske kirke og så i Amerika muligheden for at oprette et nyt samfund uden religiøs forfølgelse, korruption, monarki og andre former for tyranni, som var velkendte i Den Gamle Verden, Europa. De opfattede deres mission som et ærinde i vildnisset, hvor flid og religiøs renhed både ville bringe frelse til dem selv og til den verden, de var flygtet fra.
Den amerikanske drøm var altså i første omgang knyttet til religion. Men efter løsrivelsen fra Storbritannien i 1776 kom Amerika som verdens første demokrati også til at fungere som politisk forbillede – et frihedens værksted. De første puritaneres billede af Amer­­ika har lige siden levet i den amerikanske selvforståelse: nemlig at Amerika både er et unikt sted og samtidig tjener en historisk mission om at præge resten af verden. På den måde kobler den amerikanske drøm både en sekulær og en religiøs forståelse: lykke i denne verden og frelse i den næste.

Den amerikanske drøms bestanddele

Hvad kendetegner amerikansk identitet?

USA var fra sin fødsel et kulturelt blandet samfund. Her havde man ikke igennem generationer kunnet opdyrke en tilknytning til et sted, og derfor fandtes et stærkt behov for at skabe en ny national fortælling og identitet. Siden de nytilflyttede amerikanere kom fra vidt forskellige dele af Europa, kom modstillingen til ’den gamle verden’ til at betyde meget. Hvor Europa var aristokratisk og bundet til fortiden, havde USA en demokratisk forfatning og repræsenterede fremtiden. Netop denne modsætning er berømt beskrevet i den adelige J. Hector St John de Crèvecoeurs ”Letters From an American Farmer” fra 1782, der er trykt i bogen ”Den amerikanske revolution” (se kilder), og som tidligt forsøger at besvare spørgsmålet om, hvad den amerikanske drøm er?:
”Landet udgøres ikke som Europa af store adelsfolk, der ejer alt, og af en flok af folk, der intet har. Her er ingen aristokratiske familier, intet hof, ingen konger, ingen biskopper, intet kirkeligt overherredømme, ingen usynlig magt, der giver en meget synlig magt til de få, ingen store producenter, der beskæftiger tusinder, ingen forfinelse og luksus. De rige og de fattige er ikke så langt fra hinanden, som de er i Europa.”

Ved modsætningen til det hierarkiske Europa har der igennem århundreder formet sig, hvad man kalde en amerikansk identitet. Et værdifællesskab, der bygger på, at amerikaner er noget, man er, når man tilslutter sig ideen om individets og privatejendommens ukrænkelighed, udraderingen af grænser og skranker. Et fællesskab baseret på en forbeholden støtte til centralmagt, der er betinget af, at staten kun lige begrænser individet for den offentlige ordens skyld, og at individet omvendt skal begrænse staten. 

Hvad er amerikansk exceptionalisme?

USA har siden sin begyndelse haft større social mobilitet end den, der fandtes i de gamle, europæiske stater. Helt centralt i den amerikanske drøm har derfor været ideen om, at Amerika er et unikt sted, og at der her findes en særlig mulighed for at realisere lykken. Den idé kalder man amerikansk exceptionalisme.

Selvom man i dag ved, at den tidlige, sociale mobilitet især skyldtes fraværet af en feudal fortid samt adgang til frugtbar jord, så hævdes det også, at exceptionalismen har virket selvforstærkende. At troen på amerikansk anderledeshed altså også har skabt et anderledes samfund.

Exceptionalisme skal dog ikke forstås som, at noget er bedre, men at det er anderledes. Som USA-forsker Niels Bjerre-Poulsen fremhæver i bogen ”USA – Historie og identitet” (se kilder), kan exceptionalismen også forstås som en negativ anderledeshed:
”At USA modsat de europæiske lande blev ved med at tillade slaveri indtil en blodig borgerkrig, 1861-65, satte punktum for denne beskæmmende praksis, kan også ses som et udtryk for exceptionalisme. Det samme kan den omstændighed, at man i endnu hundrede år fortsatte med at tolerere lovbaseret racediskrimination i sydstaterne”. 

Hvad er frontier-tesen?

I slutningen af 1800-tallet skrev historikeren Frederick Jackson Turner en indflydelsesrig artikel, som stadig diskuteres i dag. Mens amerikansk selvforståelse i mange år forinden handlede om de uskyldsrene indvandrere, der dyrkede de ukultiverede marker, så pointerede Turner i stedet, at den amerikanske identitet var formet af nybyggeren, der udvidede sit territorium vestpå. Altså mente han, at grænsen mellem civilisationen og vildnisset definerer amerikansk identitet. Denne tese kaldte han ”frontier-tesen”. Det er en tese, der fremhæver ekspansionen og de ubegrænsede muligheder, og selvom den flere gange er blevet begravet af forskere og historikere, så har den styrket exceptionalismen og været med til at overvinde det oprindelige mindreværd, som amerikanere følte over for europæere.

På samme måde fremhæves pionerlivet af og til stadig som definerende for amerikanske værdier og USA’s demokrati, selvom man i dag ved, at den vestlige fremrykning skete på baggrund af et folkedrab på hele oprindelige befolkninger.