Hvordan og hvornår opstod De Forenede Amerikanske Stater?
De Forenede Amerikanske Stater (USA) er i dag en føderal republik, der består af 50 stater samt en række andre territorier. En føderation, eller forbundsstat, betyder en sammenslutning af stater med fælles grundlov og parlament (i USA's tilfælde Kongressen). De Forenede Stater opstod som en sammenslutning af 13 britiske kolonier på det nordamerikanske kontinent, der vedtog en uafhængighedserklæring under det, der blev kendt som Den Amerikanske Revolution i 1776. Det førte til en krig mellem kolonierne og Storbritannien, som endte i 1783, hvor kolonimagten anerkendte de 13 forenede staters selvstændighed. Det var det første succesfulde opgør med det britiske imperium (se evt. faktalink om Imperialisme). I 1787 vedtog De Forenede Stater den første forfatning og indledte en aggressiv udvidelsespolitik – eller koloniseringsproces – for at indlemme stadigt større områder i føderationen. Omkring midten af 1800-tallet strakte De Forenede Stater sig over hele det nordamerikanske kontinent. I løbet af århundredet udviklede der sig uenigheder mellem de nordlige og sydlige stater om føderationens politiske og økonomiske indretning – herunder om slaveriet – en uenighed der territorialt bl.a. hang sammen med, at de (varmere) sydlige stater byggede på landbrug og de nordlige på industri.
Hvilke uenigheder udviklede sig mellem stater og politiske fløje i årene op til borgerkrigen?
Den Amerikanske Borgerkrig bliver ofte beskrevet som en krig mellem tilhængere og modstandere af slaveri. De Forenede Amerikanske Stater havde bevaret slaveriet som en grundsten i samfundet, da staterne løsrev sig fra Storbritannien, og borgerkrigen kan ifølge historikeren Barbara J. Fields, der er med i dokumentarserien ”The Civil War”, ses som et opgør med denne arv (se kilder).
Den Amerikanske Borgerkrig handlede dog ikke primært om slaveri i moralsk-etisk forstand, men om økonomiske modsætninger, hvori slaveri indgik som en central kamplads. ”Borgerkrigen” var en kamp om, hvordan De Forenede Stater skulle indrettes politisk, socialt og økonomisk, om hvor meget de enkelte stater selv skulle bestemme versus hvor meget den føderale regering skulle bestemme, om borgerrettigheder – ikke kun for sorte, men også for oprindelige folk, kaldet ”indianere” af kolonisatorerne, hvis territorier var blevet indlemmet i de nye stater.
Historikeren Adam Arenson skriver i indledningen til bogen ”Civil War Wests”:
”Slaveri eller union; imperium eller frihed; Nord eller Syd – ingen af disse modsætningspar kan til fulde indfange, hvordan de, der deltog i etableringen af De Forenede Stater i de år, oplevede det” (se kilder; citater fra engelsksprogede kilder i faktalinket er oversat af Nina Trige Andersen)
Arenson mener, at de politiske uenigheder var mere komplekse og mere grundlæggende end de gængse fortolkninger antyder. Modsætningen Nord-Syd slører f.eks., at mange af kampene – politiske, sociale såvel som militære – faktisk foregik i Vesten, og er knyttet til selve forudsætningen for den nye nation af Amerikas Forenede Stater: Nemlig en kolonisering af stadigt større områder, herunder den udryddelse og undertrykkelse af oprindelige folk – de ”indianske” stammer – der boede på disse territorier. Samtidig var krigen også, ifølge Arenson, knyttet tilde højst forskellige ”klimamæssige virkeligheder” i de stater, der sammen skulle danne en nation, og til internationale og interne forhandlinger af grænser, herunder mellem USA og Mexico og USA og Canada (se kilder).
Den populære forklaring om Den Amerikanske Borgerkrig som en kamp mellem tilhængere og modstandere af slaveri kan derfor ikke stå alene. Krigen trak tråde til alt, hvad USA er bygget på: Kolonialisering af nye territorier; det enorme territoriums klimamæssige forskelle, der dannede grundlag for vidt forskellige økonomiske modeller og livsformer; relationen til det gamle Europa og de politiske kampe, der foregik her, herunder borgerrettighedskampe (som f.eks. hvem, der skulle have stemmeret).
Hvilke begivenheder førte op til borgerkrigen?
I årtierne op til Den Amerikanske Borgerkrig var der på føderalt niveau i Kongressen i stigende grad uenighed om, hvordan USA skulle organiseres administrativt, politisk og økonomisk. Herunder hvorvidt slaveri var økonomisk fornuftigt og/eller moralsk forsvarligt. Slaveri var blevet afskaffet ved lov i Nordstaterne i 1804, men bevaret i Sydstaterne. På grund af den territoriale udvidelse, var denne balance mellem ”frie stater” og ”slavestater” hele tiden truet; efterhånden som koloniseringen af Nordamerika blev udvidet mod vest, blev nye stater etableret og søgte optagelse i føderationen (United States of America), og da skulle det afgøres, om de nye stater måtte have slaver eller ej.
Missouri-kompromiset fremhæves ofte – f.eks. af organisationen Civil War Trust (se kilder) – som en af de afgørende konflikter, der gik forud for borgerkrigen: Da Missouri i 1820 søgte om optagelse, ønskede delstatsledelsen, at det skulle være som slavestat, mens en stor gruppe i Kongressen ønskede Missouri ind som fri stat. Kompromiset blev, at Missouri blev optaget som slavestat, mens Maine blev optaget samtidig som fri stat, så det repræsentative forhold mellem slavestater og frie stater forblev uændret i Kongressen. I 1850 blev endnu et kompromis indgået, som forhindrede yderligere territorial udvidelse af slaveri, men samtidig forpligtede myndighederne i de frie stater til at sende bortløbne slaver tilbage til deres ”ejere”. De to aftaler hed The Compromise of 1850 og The Fugitive Slave Act.
Missouri-kompromiset blev kort efter omstødt i The Kansas-Nebraska Act of 1854, hvor bosættere i de to nykoloniserede territorier fik lov til selv at afgøre, om de skulle være frie- eller slavestater. Pro- og anti-slaveri-aktivister strømmede til Kansas og Nebraska for at påvirke udfaldet, og den politiske kamp var så voldsom, at den kostede menneskeliv.
Hvad var Nat Turner-oprøret?
I årtierne op til borgerkrigen havde en række slaveoprør desuden spredt frygt blandt hvide i Sydstaterne, som reagerede med indskrænkninger af de i forvejen stærkt begrænsede rettigheder for sorte. Det mest berømte slaveoprør var anført af præsten Nat Turner, der rekrutterede op mod 70 andre slaver til sin guerilla, der i løbet få dage dræbte omkring 60 hvide på forskellige plantager i det sydlige Virginia. Turner var på fri fod i to måneder, men blev til sidst fanget og henrettet. Det samme gjorde flere hundrede andre, som var mistænkt for at have været med i oprøret; nogle blev henrettet af myndighederne, de fleste af hvide hobe. Ifølge portalen Documenting the American South er det en udbredt antagelse, at Nat Turners oprør og den sociale uro og forstærkede undertrykkelse, der fulgte i kølvandet herpå, var med til at puste til de gløder, der senere blev til borgerkrigen (se kilder).
Hvilke interesser var på spil i konflikten?
USA's gamle koloniherre, Storbritannien, havde afskaffet slaveriet, og i den britiske offentlighed var der udbredt forargelse over den amerikanske videreførelse af det. Ifølge historikeren Eric Williams var Storbritannien imidlertid tæt på at anerkende den konføderation af Sydstater, som blev udråbt i forbindelse med borgerkrigen, selvom disse netop ville bevare slaveriet. De britiske kapitalister – og hele den britiske og europæiske økonomi – var nemlig stærkt afhængig af de råvarer, som Sydstaterne leverede ved hjælp af slavearbejdskraft (se kilder).
Religion blev også en vigtig faktor i konflikten, hvor hver side ”mente, at Gud holdt med dem”, som religionshistoriker Samuel Hill udtrykker det i artiklen ”Could the Civil War have been prevented?” (se kilder).
Ifølge historikeren Neil Faulkner havde præsidentvalget i 1860 været et af de mest polariserede valg i hele USA's historie. Mens Det Demokratiske Parti (der dengang kaldte sig ”den hvide mands parti”) var splittet mellem sydstatsfraktionen, der ville bevare slaveriet i alle stater, og nordstatsfraktionen, der ville afskaffe det – men uden at ville indrømme sorte samme rettigheder som hvide – var Republikanerne entydigt imod slaveri og for den nye industris kapitalisme.
”Republikanernes valgprogram udtrykte forventningerne fra den hurtigt voksende kapitalistiske økonomi i Nord og de hurtigt ekspanderende pionersamfund i Vest. Centrale punkter var højere tariffer, der skulle beskytte amerikansk industri, fri landbrugsjord til nye bosættere og statsstøtte til udbygning af jernbanenettet. Parolen var 'fri jord, frie ytringer, frit arbejde, frie mænd' (…) revolutionært, om man vil. Syden derimod var et konservativt landbrugssamfund, som var afhængig af en primær eksportvare: bomuld. Syden var, ligesom Norden, i et opsving. Efterhånden som tekstilindustrien ekspanderede i New England, Storbritannien, Frankrig og andre steder, steg efterspørgslen, og prisen på bomuld kraftigt. (…) Fabriksejerne i Nord blev rigere og rigere, og det samme gjorde plantagearistokratiet i Syden” (se kilder).
Sagen var, at de rige i Nord og de rige i Syd ikke havde fælles interesser. Den foreslåede forhøjelse af tarifferne ville f.eks. beskytte industrien i Nord, men fordyre varerne i Syden. Og ekspansionen mod Vest var primært anført af folk fra Nord, hvilket før eller siden ville få balancen mellem frie stater og slavestater til at tippe.
”Det var to økonomiske systemer, to sociale ordener, to typer herskende klasser med forskellige behov og rivaliserende krav, som var fanget i en og samme politiske enhed. Hvis interesser skulle staten varetage?” skriver Neil Faulkner (se kilder).
Hvordan var økonomien indrettet i henholdsvis Nord og Syd før borgerkrigen?
Modsætningen mellem Syd og Nord handlede ikke kun om holdningen til slaveri, men også om økonomiens indretning, der også var klimamæssigt betinget. Men Sydens økonomi primært var bundet op på landbrug og plantagedrift, var Nordens økonomi anlagt på fremstillingsindustri (se faktalink Slaveri i USA). Slaveri var centralt for den arbejdskraftintensive produktion af sukker, ris, tobak og ikke mindst bomuld i syd, og derfor var antallet af slaver proportionelt og antalsmæssigt langt højere i Syd end i Nord, hvor fabrikkerne var bemandet af såkaldt frie arbejdere ligesom i Europa. Den populære tv-serie ”Nord og Syd” (se kilder), der skildrer et venskab mellem sydstatsmanden Ory Main og nordstatsmanden George Hazard, der bliver sat på alvorlig prøve under borgerkrigen, forsøger bl.a. at vise, hvordan den moralske forargelse i Nord var delvist hyklerisk: I en scene besøger Ory Main sin vens fabrik i Nord og udbryder, at så umenneskelige vilkår, som Hazards arbejdere lever under, har hans slaver aldrig oplevet.
Ikke desto mindre var der ifølge den kapitalismekritiske økonom Karl Marx, der fulgte borgerkrigen tæt og skrev en lang række analyser af den i samtiden, en grundlæggende forskel mellem slaveri og frihed, også selvom friheden var begrænset af, at arbejderne var underlagt dem, der ejede produktionsmidlerne. Forskellen mellem slaveri og frihed kunne ikke på ubestemt tid rummes inden for samme politiske enhed, hverken socialt eller økonomisk, argumenterede Marx i artiklen ”The Civil War in the United States” (se kilder).