Hvordan forebygger man demens?
Forskellige undersøgelser og rapporter slår fast, at fysisk aktivitet og social interaktion er vigtigt i forhold til at forebygge demenssygdomme. Desuden har man fundet ud af, at man ved at forebygge hjerte-kar-sygdomme samtidig nedsætter risikoen for udvikling af demens. En af de hyppige demenssygdomme vaskulær demens kan blandt andet forårsages af mindre blodpropper i hjernen. "Det, der er godt for hjertet, er også godt for hjernen," skriver Nationalt Videnscenter for Demens på deres hjemmeside (se kilder).
Herudover peger Nationalt Videnscenter for Demens på, at det er en god idé at holde sig mentalt aktiv ved at lære nyt hele livet, også efter man holder op med at arbejde. På deres hjemmeside har de konkret fem gode råd til, hvordan man forebygger udvikling af demens (se kilder).
Hvordan diagnosticerer man demens?
Diagnosen demens bliver stillet i et udredningsforløb, som kan variere meget fra tilfælde til tilfælde, men som typisk består af to dele. Den indledende udredning handler om at diagnosticere, om der overhovedet er tale om demens. Det gør man blandt andet ved at CT-scanne hjernen, teste hukommelsen og de kognitive evner samt tale med både patient og pårørende. Udredningen er vigtig, for demenslignende symptomer kan også stamme fra andre sygdomme som f.eks. depression, stofskiftesygdom eller infektion, som man skal have behandling for. Demenslignende symptomer kan også opstå som resultat af forkert brug af medicin. Desuden vil det være vigtigt for de pårørende med en tidlig diagnosticering af demens, som de kan blive afklarede omkring, hvad der er galt. Men det er også vigtigt for den demensramte, som får mulighed for at have indflydelse på sin egen fremtid, f.eks. i forhold til at udarbejde en fremtidsfuldmagt, så et bestemt familiemedlem eller en samlever kan træffe valg på vegne af den demente, når vedkommende ikke længere er mentalt tilstede.
Hvis der efter første udredningsforløb fortsat er mistanke om demens, skal patienten igennem et andet udredningsforløb for at få klarlagt hvilken demenssygdom, der er tale om. Herefter kan man bestemme hvilken behandling, der skal sættes i gang.
Udredningsforløbet er nærmere beskrevet af Nationalt Videnscenter for Demens på deres hjemmeside (se kilder).
Hvilke behandlingsmuligheder findes der?
Det er ikke muligt at helbrede demens, men der findes medicin, der kan forsinke udviklingen af sygdommen. Mens der findes medicinsk behandling til demenssygdommene Alzheimers sygdom, Lewy body-demens og Parkinsons sygdom, findes der ingen medicinsk behandling af vaskulær demens, idet skaden allerede her er sket på hjernen ved blodpropper og blødninger. Dog vil man typisk behandle denne sygdom med blodtryksregulerende medicin, der kan nedsætte risikoen for flere blodpropper.
Udover den medicinske behandling vil behandlingen af den demensramte også bestå af socialpædagogisk arbejde – ofte i tilfælde af sværere demens – som fokuserer på at hjælpe den demente i hverdagen med hygiejne og måltider uden brug af magt og tvang. En anden hyppig behandling er hukommelseshjælp, som hjælper den demente til at huske sin livshistorie og sin identitet, f.eks. den udbredte "reminiscensmetode", hvor man taler med den demente om minder og livserfaringer i et forsøg på at genkalde livshistorien. Ofte vil samtalen tage udgangspunkt i fotografier, musik eller andre effekter fra den dementes liv. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er det en behandlingsmetode, som kan bruges under hele sygdomsforløbet, og det er en behandling, som ikke kun hjælpe den demensramte, men også har vist sig at have en positiv effekt på de pårørendes psykiske ve og vel. På centrets hjemmeside kan du læse om alle behandlingsformer (se kilder).
Hvad gør samfundet for de demensramte?
I mange årtier blev betegnelsen demens slet ikke brugt om de demenssyge. Derimod har det at være dement været opfattet som en naturlig følge af alderdom: Ældre mennesker gik i barndommen, mente man, og hvis de demente blev for urolige eller for voldsomme, indlagde man dem på psykiatriske afdelinger. Sådan er det ikke længere. I løbet af de seneste år er mange af landets kommuner blevet opmærksomme på at skabe tilbud for demensramte – både til dem, der har brug for meget hjælp, men også til dem der blot har behov for aktivitetstilbud i dagtimerne. For eksempel har Aarhus kommune i 2016 lanceret sig som et demensvenligt samfund. På deres hjemmeside (se kilder) skriver de, at tiltaget både har fokus på at forebygge demens hos borgere, men også at skabe et byrum, som fysisk og socialt tager hensyn til de demente. Det kan f.eks. være at skabe fokus omkring, hvordan borgere kan hjælpe en demensramt, som har svært ved at betale i en forretning eller finde hjem. Og i Slagelse oprettede man i august 2016 et demensvenligt apotek (se kilder), hvor de ansatte udover undervisning i sygdommen har fået mulighed for at lave notater i deres IT-system, når de har kunder, der er demente – eventuelt med kontaktoplysninger på pårørende.
Desuden tænker man i dag også over, hvordan plejehjem bedst muligt kan indrettes til demente. I 2015 lavede den daværende regering en satspuljeaftale på demensområdet for 2015-2018, hvor der blandt andet blev afsat 50 millioner kroner til mere demensegnede plejeboliger. Det fremgår af rapporten "Statusrapport på demensområdet i Danmark 2016" udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet (se kilder).
I november 2016 åbnede en hel demensby i Svendborg, Bryghuset – Svendborg Demensby, hvor man har ombygget et gammelt plejehjem og i området omkring skabt en slags landsby for de demensramte med sansehaver, butik og wellnessrum, så området så vidt muligt skaber en fornemmelse af en helt almindelig hverdag for den demente. Samtidig er området sikret, så de demensramte både bliver passet på, men samtidig oplever at have en personlig frihed. Annette Søby, der er projektleder for demensbyen, fortæller i en artikel på DR, at man har forsøgt at simulere en helt almindelige hverdag mest mulig (se kilder). "Tanken og visionerne er jo, at man vil prøve at lave en by i byen. Et minisamfund. Prøve at ramme så normalt et hverdagsliv, som man havde, inden man fik denne her diagnose," siger hun.
Hvordan er perspektiverne for behandling af sygdommen?
Der findes endnu ikke nogen kur mod demenssygdomme, men forskere arbejder både på at udvikle effektiv behandling og en metode til at diagnosticere sygdommene endnu tidligere. Danske forskere har for eksempel fundet ud af, at man langt inden Alzheimers sygdom sætter ind kan observere, at hjernens såkaldte vaskemaskine er i stykker – det vil sige den funktion i hjernen, som skal rense ud i de affaldsstoffer, som man mener forårsager Alzheimersdemens, når de hobes op i hjernen. Denne rensningsproces foregår i hjernen om natten, og den bliver mange gange ringere med alderen. Det danske forskerhold er ledet af professor Maiken Nedergaard, og i en artikel i Ingeniøren i juli 2016, siger hun om forskningens perspektiver (se kilder): "Én ting er, at vi vil kunne teste meget hurtigere end i dag, hvem der får Alzheimers, men det kan også blive nemmere at udvikle behandlinger. Hvor man før måske skulle bruge et år på at teste, om et medikament kan fjerne affaldsstofferne, så kan vi i stedet starte med at se på, hvordan hjernen renser sig selv."