Cuba efter Cubakrisen

Hvordan stod Cuba ved Den Kolde Krigs afslutning?

Den Kolde Krigs afslutning, fra Berlinmurens fald i 1989 til Sovjetunionens endelige kollaps i 1991, fik store konsekvenser for Cuba. I det faldne Sovjet mistede det sin primære alliance- og handelspartner, og med den stadige embargo fra sin rige nabo og diplomatiske støtte, den sejrende supermagt USA, stod ø-nationen nu meget isoleret. Cuba havde fokuseret på produktionen af sukker og rom til eksport og importerede næsten alle sine fødevarer og energikilder. Landet kom derfor ud i en krise, som nærmede sig sultkatastrofe, og som er blevet stående i Cubas historie som ”den specielle periode”. Ifølge artiklen ”Fremtidens landbrug findes på Cuba” (se kilder), mistede cubanerne i gennemsnit ni kg af deres kropsvægt mellem 1990 og 1994, og man reagerede ved at omstille fra industrielt landbrug til agroøkologi.

Siden har en stor del af redningen for Cuba været den oliestærke Sydamerikanske nation Venezuela, hvis socialistiske præsident siden 1999, Hugo Chávez (født 28. juli 1954, død 5. marts 2013), var en stor beundrer af Fidel Castro og den cubanske samfundsmodel. De tætte handelsforbindelser til Venezuela er i højere grad drevet af Hugo Chávez sympati end af reelle markedsvilkår, og den isolerede østat er meget afhængig af den venezuelanske støtte. Støtten er fortsat efter Chavez’ død, om end det er uklart, om den vil fortsætte fremover.

Hvad er den økonomiske situation i Cuba i dag?

Et halvt århundrede efter krisen sidder Castro-brødrene stadig tungt på magten i Cuba. I 2008 blev den da 82-årige statsleder, Fidel Castro, af helbredsmæssige årsager nødt til at give posten fra sig, men kun til lillebroren Raúl Castro som til trods for lovning om reformer i store træk har videreført storebrorens politik. Det har han lovet at fortsætte med at gøre efter Fidel Castros død. Det var Raul Castro, der i slutningen af november 2016 meddelte sin storebrors død.

Selv om enkelte liberaliseringer nu gør det muligt at bygge sig et hus, købe en bil og drive et lille firma, er det cubanske folk stadig i det store hele prisgivet en stærk paternalistisk stat med planøkonomi og offentlige ydelser. En stat, som nok giver uddannelse, sundhed og underholdning, men samtidig fratager ytringsfrihed, valgfrihed og friheden til at skabe sig et bedre liv.
”Regeringen viser ingen tegn på at ville slippe magten. Tværtimod forsøger den at sælge kosmetiske ændringer til befolkningen for at beholde den. Ligesom det er sket i Kina.” siger eksilsystemkritikeren Carlos Payá Sardiñas, i artiklen ”Paven skal vække cubanerne” fra 2012 (se kilder).

Som noget unikt handles der i Cuba med to valutaer: Peso Cubano, den lokale valuta, som lønnen udbetales i, og Peso Convertible, som er den hårde valuta, turisterne handler med. De to valutaer er med til at opretholde et parallelsamfund i Cuba med særlige forretninger og typer varer for hver af de to kategorier handlende.

Ifølge mange eksperter har handelsembargoen fra USA haft afgørende betydning for Cubas skrøbelige økonomiske situation, men da det først er i 2015, at der er begyndt at blæse forsonende vinde mellem USA og Cuba, er det svært at vurdere, hvilke vækstmuligheder der ligger.

Hvordan vil Fidel Castros død påvirke Cuba?

Den 26. november 2016 meddelte Raul Castro, at hans storebror Fidel Castro var afgået ved døden. Fidel Castro blev 90 år gammel. Der var stærke og ofte modsatrettede synspunkter om Castro: Mens han i nogle nekrologer, blandt andet Arbejderens nekrolog (se kilder), blev hyldet som en socialistisk revolutionshelt, så blev andre nekrologer brugt til at beskrive ham som en brutal diktator, der har holdt et helt land i et jerngreb. Castros død blev kommenteret af statsledere fra hele verdenen, og flere af dem – blandt andet den franske præsident Francois Hollande – brugte anledningen til at opfordre USA til at ophæve handelsembargoen mod Cuba, skriver Politiken den 26. november 2016 (se kilder). Mens den amerikanske præsident Obama var tvetydig og sagde, at "historien vil dømme den enorme indflydelse, denne karakter har haft på befolkningen og verden omkring ham", så sagde den russiske præsident Putin, at "denne højt skattede statsmand vil retmæssigt blive betragtet som et stort symbol på en æra i den moderne verdenshistorie”. Bolivias præsident Evo Morales sagde, at Castro “skabte så megen historie ikke kun for Cuba, men for hele planeten. Det er socialisme”, og Kinas præsident Xi Jinping udtalte, at “det kinesiske folk har mistet en god og sand kammerat. Kammerat Castro vil leve for evigt!”.

Ifølge flere eksperter er betydningen af Castros død dog først og fremmest symbolsk. De peger på, at Castro overgav magten til sin lillebror i 2008: “Det bliver ikke anderledes, end det er nu. Fidel Castro overgav formelt magten til sin bror Raul i 2008, men har reelt været inddraget i alt, hvad der foregik siden da,” sagde Latnamerika-eksperten Øyvind Kyrø ifølge Berlingske (se kilder). Andre eksperter mener dog, at forholdet til USA vil have bedre muligheder for at blive normaliseret, nu hvor Raul Castro ikke skal orientere og konsultere Fidel Castro. "Umiddelbart vil Fidel Castros død betyde, at det bliver lidt nemmere at løsne forholdet til USA, fordi Fidel i høj grad er symbolet på et kommunistisk diktatur," siger Jan Gustafsson, Cuba-ekspert ved Københavns Universitet, i artiklen "Cuba-kender: Castros død gør det nemmere at optø USA-konflikt" (se kilder). "Med ham væk bliver det en lille smule nemmere at forhandle med Raul Castro. Også selv om de to figurer og brødre står for reelt set samme politik.”