che guevara
Foto: Album / Scanpix

Che Guevara

Sven Johannesen, iBureauet/Dagbladet Information. August 2013
Top image group
che guevara
Foto: Album / Scanpix
Main image
Nøglefiguren Che Guevara i den cubanske revolution.
Nøglefiguren Che Guevara i den cubanske revolution.
Foto: Scanpix

Indledning

Få historiske skikkelser har som argentineren Ernesto ’Che’ Guevara (1928-1967) opnået mytisk status som ikon for de undertryktes frihedskamp. I en ung alder besluttede Ernesto Guevara at kæmpe for de mange fattige og undertrykte i Latinamerika, som han mente, blev holdt nede af et magtfuldt og imperialistisk USA. Che Guevara, som hans tilnavn blev, kom til at spille en hovedrolle i den cubanske revolution, der i 1952, efter flere års guerillakrig, bragte Fidel Castro og hans kommunistiske styre til magten.

I årene efter revolutionen på Cuba forsøgte Che Guevara som leder af en lille gruppe guerillasoldater at skabe tilsvarende politiske omvæltninger i både Congo og Bolivia. Begge forsøg mislykkedes dog. I 1967 blev Che Guevara fanget og henrettet af bolivianske regeringstropper – 39 år gammel.

I dag er Che Guevara et ikon for oprørsgrupper, venstreorienterede og rebelske unge verden over. Kritikere mener dog, at Che Guevara ikke blot var en frihedselskende idealist, men snarere en benhård fanatiker, der i sin politiske kamp var direkte ansvarlig for mange menneskers død, og som efter revolutionen var med til at køre Cubas økonomi i sænk.

Artikel type
faktalink

Opvækst og ungdom

Print-venlig version af dette kapitel - Opvækst og ungdom

Hvordan var Ernesto Guevaras barndom?

Ernesto Guevara blev født den 14. juni 1928 i Argentina. Han voksede op som den ældste af fire søskende. Som barn fra de højere samfundslag havde han en relativt privilegeret opvækst i Argentina, hvor familien flyttede en del rundt i takt med, at faren skiftede job. Familiens mange flytninger skyldtes også, at Ernesto Guevara fra sin tidlige barndom led af astmatisk bronkitis, en sygdom der kom til at plage ham hele livet. Som barn var Ernesto Guevara ofte indlagt på hospitalet eller sengeliggende i længere perioder. Imens læste han bøger om politik og historie.

Hvordan forløb Ernesto Guevaras ungdom?

Gennem sin tidlige ungdom var Ernesto Guevara ikke synderligt interesseret i argentinsk indenrigspolitik. I stedet fulgte han interesseret med i udviklingen i Den Spanske Borgerkrig (1937-1939), hvor fascister under ledelse af general Franco kæmpede mod den demokratisk valgte republikanske regering. Ernesto Guevaras familie arbejdede i et solidaritetsnetværk for republikanerne, og i årene omkring Den Spanske Borgerkrig kom mange spanske flygtninge forbi til middag i familiens hjem.

Under Anden Verdenskrig holdt familien med de allierede styrker mod aksemagterne. I Guevara-familien var man særligt optaget af at overvåge tyskere bosat i Argentina for at finde ud af, om de spionerede for Nazi-Tyskland. På trods af disse aktiviteter husker hans gamle omgangskreds ikke den unge Ernesto Guevara som særlig optaget af politik. I stedet brugte han energi på rugby, cykling og ture i naturen, at spille skak og skrive poesi. Han blev efterhånden også kendt som noget af en provokatør på sit gymnasium, hvor han diskuterede højlydt med underviserne. I sine teenageår begyndte han – som de fleste unge – at interessere sig for at kurtisere kvinder. I 1946 begyndte han at læse til ingeniørvidenskab, men skiftede året efter til medicinstudiet.

Hvornår blev Ernesto Guevara politisk aktiv?

I 1950 og 1951 gennemførte den unge Ernesto Guevara to lange motorcykelture rundt i Sydamerika og i Mellemamerika. Her så han fattigdom, ulighed, sygdom og sult, og det kom til at forme hans politiske holdninger enormt. Undervejs på turen boede han blandt hos fattige bønder og undertrykte indianske folk. Han arbejdede også i en kort periode på en spedalskhedskoloni ved Amazonflodens bredder. Ernesto Guevaras motorcykelture formede i meget høj grad hans politiske bevidsthed. Han blev overbevist om, at Latinamerikas fattigdom for en stor dels vedkommende skyldtes Nordamerikas politiske og økonomiske dominans, og han mente, at der var brug, at befolkningerne i de enkelte lande væltede deres korrupte regeringer og i stedet opbyggede samfund, hvor der blev arbejdet systematisk på at afskaffe den enorme fattigdom.

Hvordan mødte Ernesto Guevara og Fidel Castro hinanden?

I 1953 blev Ernesto Guevara færdiguddannet læge, og herefter boede han i en periode i Guatemala, hvor han blev involveret i støtten til den socialistiske præsidents bestræbelser på at lave en jordreform, der gav landbrugsjord til de fattige bønder. De velhavende bønder i Guatemala samt landets overklasse og de mange udenlandske firmaer var imod jordreformen, fordi den betød, at de ville miste jord. Mens han boede i Guatemala, kom Ernesto Guevara for første gang i kontakt med de cubanske brødre Raul- og Fidel Castro.

De to var en del af oprørsgruppen 26. juli-bevægelsen og var i landflygtighed i Guatemala efter et mislykket kupforsøg mod den cubanske diktator, Batista. Nu planlagde de to brødre at vende tilbage til Cuba for at forsætte kampen mod Batista. Det var under mødet med 26. juli-bevægelsen, at Ernesto Guevara fik øge-/tilnavnet Che, som skulle følge ham resten af livet.

Hvorfor sluttede Che Guevara sig til Fidel Castro?

Ifølge bogen "Che Guevara – Biografien om mennesket og myten" (se kildeliste) forklarede Che Guevara i et interview i 1958, hvorfor han sluttede sig til Fidel Castro (se kilder):

"Sandheden er, at mine erfaringer fra rejserne gennem Latinamerika og ikke mindst Guatemala, skulle der ikke meget til at få mig til at tilslutte mig en hvilken som helst revolution mod en diktator, men Fidel forekom mig at være en ekstraordinær personlighed. Han overkom de mest utrolige ting. Han havde en tro på, at hvis han kom til Cuba ville han nå frem. Og når han var ankommet, ville han kæmpe. Og efter kampen ville han vinde. Jeg delte den optimisme … det var tid til at holde op med at flæbe og så kæmpe."

Hvorfor blev Che Guevara revolutionær?

I 1954 gennemførte højreorienterede officerer i Guatemalas hær et statskup med støtte fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA og United Fruit Company. Det skete som et led i Den Kolde Krig mellem på den ene side USA og Vesteuropa og på den anden side Østblokken. I USA frygtede man, at Guatemalas venstreorienterede politik kunne sprede sig til resten af Latinamerika og på sigt give plads til kommunistiske stater tæt på USA, og også store vestlige firmaer som United Fruit Company frygtede en sådan udvikling, som kunne stække deres muligheder for at tjene penge i Latinamerika.

I ugerne efter militærkuppet blev de sociale reformer, som Guatalemas regering allerede havde vedtaget og gennemført, rullet tilbage. Samtidig jagtede det nye styre deres modstandere, dvs. venstreorienterede og kommunister. Ernesto Guevara forsøgte flere gange at mane til kamp mod kupmagerne, men til sidst var han nødt til at søge tilflugt på Argentinas ambassade. Efter nogle uger måtte han rejse ud af landet, da han stod på militærets dødsliste. Militærkuppet i Guatemala bekræftede endnu engang Ernesto Guevara i, at hans analyse var rigtigt: Mellem- og Sydamerika blev holdt nede af det imperialistiske USA. Militærkuppet overbeviste ham desuden om, at ægte forandringer ikke kunne opnås ved hjælp af det repræsentative demokrati. I stedet var man nødt til at gribe til væbnet kamp, vurderede han nu.

 

Che Guevaras revolutionære liv

Print-venlig version af dette kapitel - Che Guevaras revolutionære liv

Hvordan blev Che Guevara involveret i Castros planer?

I 1954 boede Che Guevara med sin kone i Mexico City, hvor han dels arbejdede som læge på et hospital og dels som fotograf. Samtidig holdt han kontakten med Raul og Fidel Castro ved lige. Sammen med resten af 26. juli-bevægelsen planlagde de at sejle til Cuba for at forsætte den revolutionære kamp mod Batista-styret, et styre, som var støttet af USA. Det var meningen, at Che Guevara primært skulle være gruppens læge, men han fik også militær træning i Mexicos jungle. I 1956, da gruppen følte sig parat til at realisere de revolutionære planer, sejlede de ud fra Mexico i en gammel utæt sejlbåd ved navn Grandma. Planen var, at de skulle landsættes i hemmelighed på en øde strand på Cuba. Herfra skulle de marchere op i de jungleklædte bjerge og starte en guerillakrig. De skulle organisere det cubanske folk i en kamp, der som sit hovedmål skulle have at omvælte Batista-styret.

Hvordan forløb første del af Che Guevaras deltagelse i den cubanske revolution?

Efter mange dage på havet, ankom båden Grandma i 1956 til Cuba. Ideen var, at de revolutionære skulle modtages i hemmelighed af lokale dele af 26. juli-bevægelsen. Gruppen blev dog både landsat for sent og på det forkerte sted, og den lille gruppe faldt hurtigt i baghold hos nogle af Batistas tropper. Af de 82 mænd, der gik i land fra Grandma, undslap kun 22 guerillaer med ganske få våben og næsten uden forsyninger op i de uvejsomme Sierra Maestra-bjerge. Fra dette svære udgangspunkt begyndte de langsomt at organisere en kamp mod Batista-styret. Efterhånden fik gruppen bidt sig fast. Guerillaerne allierede sig med fattige bjergbønder og modtog samtidig støtte fra medlemmer af 26. juli-bevægelsen, der leverede forsyninger og frivillige til guerillahæren.

Hvordan udviklede guerillakrigen sig?

Ved hjælp af en kombination af held, hårdt arbejde og lokal støtte voksede guerillastyrken til at blive den mest magtfulde modstandsgruppe i Cuba. Fra bjergene organiserede den angreb på militærbastioner i landområderne. Guerillaerne angreb hurtigt og overraskende og de flygtede så tilbage i junglen og bjergene, inden den cubanske hær kunne nå at gå til modangreb. Flere gange forsøgte den cubanske hær at erobre og ødelægge guerillaernes bjergbaser, men gang på gang undslap oprørerne, eller de slog angrebene tilbage. Under de mange og hårde kampe oplevede lægen Che Guevara for første gang at slå et andet menneske ihjel.

Hvordan udviklede Che Guevaras rolle i guerillakrigen sig?

Med tiden steg Che Guevara i graderne, så han til sidst blev næstkommanderende under Fidel Castro. Med tiden fik han ry for at være en koldblodig, hård og modig leder. Under kampene dræbte han flere fjender, og samtidig sørgede han personligt for at henrette sine egne soldater, hvis de var mistænkt for at være forrædere, havde begået forbrydelser eller havde forsøgt at desertere. På trods af sit ry som en hård mand og sin barske fremfærd var Che Guevara også elsket og respekteret af sine soldater. Gang på gang ledte ham dem sejrrigt gennem slag, hvor rebellerne var i undertal, og efterhånden blev hans ry på Cuba og siden i resten af verden mytisk. Batista-styret erklærede flere gange, at de havde dræbt Che Guevara, men hver gang viste det sig at være forkert.

Hvordan faldt Batista-styret?

Samtidig med at rebellerne vandt terræn, blev Batista-styret stadigt mere desperat og begik grove overgreb såsom tortur og mord mod civilbefolkningen.

I slutningen af 1958 var oprørsbevægelsen blevet så stærk, at den havde kontrol over størstedelen af Cubas landområder. Batistas hær var trængt tilbage til de største byer, som rebellerne indtog en efter en. Den anden januar 1959 faldt den cubanske hovedstad, Havanna. Batista flygtede med sin familie og sine nærmeste folk, og de cubanske guerillaer havde nu magten over hele Cuba.

Hvilken rolle spillede Che Guevara på Cuba lige efter revolutionen?

Efter de revolutionæres sejr i 1959 blev Che Guevara indsat som leder af det berygtede La Cabaña-fængsel – en position han havde i fem måneder. I den periode blev flere hundrede fanger henrettet efter retssager, hvis retfærdighed både dengang og i dag er omdiskuteret. Samtidig var Che Guevara med til at træne den cubanske hær. Belært af erfaringerne fra Guatemala, hvor militæret spillede en rolle i kuppet mod den venstreorienterede præsident, var Che Guevara meget optaget af at udskifte hærens officerer med loyale støtter.

Hvilken rolle spillede Che Guevara som minister i det cubanske styre?

De kommende år gennemførte det nye cubanske styre en lang række reformer, hvor Che Guevara som industriminister og senere nationalbankdirektør spillede en vigtig rolle. Eksempelvis stod han bag en uddannelsesreform, som blandt andet indebar, at frivillige drog ud i Cubas landdistrikter for at bekæmpe analfabetismen. Samtidig åbnede han universiteterne for fattige og farvede cubanere. Det cubanske styre nationaliserede fabrikker, hospitaler og virksomheder. Samtidig førte styret en mere og mere åbenlyst marxistisk politik, som skabte fjender både i dele af den cubanske befolkning, men også i USA.

Hvordan forholdt USA sig til den cubanske revolution?

I årene efter revolutionen så politikere, militær og efterretningstjeneste i USA med stadig større fjendtlighed på det cubanske styres antiamerikanske retorik og politik. Særligt en række jordreformer, som konfiskerede amerikansk ejede virksomheder og sukkerplantager, skabte vrede. I USA var man alvorligt bange for, at den cubanske revolution skulle brede sig til andre latinamerikanske diktaturer, som var kontrolleret af USA. I sidste ende frygtede man, at en række lande i Mellem- og Sydamerika ville blive kommunistiske og i sidste ende alliere sig med ærkefjenden Sovjetunionen i stedet for med USA.

Hvilken rolle spillede Che Guevara i Svinebugtaffæren?

I 1961 forsøgte en gruppe på 1.400 cubanere, som tidligere var flygtet efter revolutionen, at invadere Cuba for at vælte Castro-styret. Gruppen var bevæbnet af og havde modtaget militær støtte og træning af CIA og den amerikanske hær. Invasionen mislykkede dog totalt, blandt andet fordi den blev modtaget af kampberedte militser opbygget og trænet under ledelse af Che Guevara. En stor del af de invaderende styrker blev slået ihjel, mens endnu flere blev taget til fange.

Det mislykkede invasionsforsøg i Svinebugten, kendt som Svinebugtaffæren, blev en kæmpe propagandasejr for Fidel Castro og Che Guevara, og samtidig en ydmygelse for den amerikanske præsident John F. Kennedy. Samtidig fik det den cubanske befolkning til at slutte endnu stærkere op omkring Castro-styret. På den måde fik invasionsforsøget den fuldstændigt modsatte effekt af, hvad USA havde håbet på. Samtidig styrkede det den revolutionære ledelse i deres opfattelse af, at USA var en imperialistisk fjende af Cuba.

Hvilken rolle spillede Che Guevara i optakten til Cubakrisen?

I årene efter indførte USA endnu hårdere sanktioner mod det lille land, hvilket betød, at det blot blev tættere knyttet til østblokken.

I 1962 spillede Che Guevara en vigtig rolle i den sovjet-cubanske militære aftale, som betød, at sovjetiske atommissiler og soldater blev placeret på Cuba. Undervejs i opbygningen af baserne blev planerne i oktober 1962 opdaget af USA, der for enhver pris ville forhindre atommissiler så tæt på det amerikanske fastland. Det førte til den berømte Cubakrise, hvor USA forsøgte at stoppe sovjetiske skibe, der var på vej til Cuba med atommissiler. Det førte til nogle nervepirrende dage, hvor verden var meget tæt på atomkrig. I sidste ende måtte Sovjetunionen lade skibene med atomvåben vende om og sejle tilbage.

Læs mere i faktalinkartiklen om Cubakrisen.

Hvad var Che Guevaras holdning til Cubakrisen?

I et senere meget berømt interview udtalte Che Guevara, at han ville have brugt atommissilerne mod New York, hvis han havde haft muligheden. I årene efter Cubakrisen blev Che Guevara mere og mere kritisk over for Sovjetunionen, som han efterhånden kritiserede næsten lige så ofte som USA. Han følte, at de to supermagter brugte Cuba som brik i deres kamp mod hinanden.

I 1967 blev der offentliggjort en tale, hvor Che Guevara anbefalede, at den tredje verdens stater tog et væbnet opgør med særligt USA, som på det tidspunkt var dybt involveret i Vietnamkrigen.
"Hadet er en del af denne kamp; et ubønhørligt had til fjenden, der driver os ud over grænserne for det, mennesket er i stand til og omdanner det til en effektiv, voldelig, besnærende og kold dræbermaskine. Således må vores soldater være,« sagde Che Guevara ifølge bogen "Che Guevara – Biografien om mennesket og myten" (se kildeliste). Det gjorde kun USA endnu mere opsat på at bekæmpe Che Guevara.

Hvordan forsøgte Che Guevara at sprede revolutionen til Congo?

I 1965 opsagde Che Guevara alle sine officielle poster på Cuba og forsvandt fra offentlighedens søgelys. I stedet rejste han i spidsen for en gruppe på 13 cubanere til Congo i Centralafrika for at hjælpe den marxistiske Simba-bevægelse, der under ledelse af Laurent Kabila kæmpede mod diktatoren Mobotu. Che Guevaras mål var at eksportere den cubanske revolutions ideologi og måde at føre guerillakrig – den såkaldte foco-teori. Hans ophold i Congo gik ikke godt. Che Guevara var frustreret over den manglende disciplin hos Kabilas soldater. Samtidig hjalp både hvide sydafrikanske lejesoldater og CIA den congolesiske regeringshær med at begrænse Che Guevaras indflydelse. Desuden var amerikanerne i stand til at aflytte Che Guevaras radiokommunikation. Efter syv måneder uden nogen egentlige resultater, valgte Che Guevara at forlade Congo med de af hans mænd, der endnu var i live. På det tidspunkt var han alvorligt syg af dysenteri og astma. De følgende måneder brugte han på at komme på fode igen, mens han skrev en bog om sine oplevelser i Congo. Der skulle dog ikke gå længe, før Che Guevara endnu engang skulle kæmpe for revolutionen i et fremmed land. Denne gang i det sydamerikanske Bolivia.

Hvordan forsøgte Che Guevara at sprede revolutionen til Bolivia?

I 1966 drog Che Guevara under falsk identitet til Bolivia for at etablere en guerillagruppe sammen med en gruppe cubanere og lokale. Det gik dårligt af flere årsager: Gruppen blev tidligt afsløret, mens den stadig var i gang med at træne og endnu ikke var kampklar. Man havde ikke held til at vinde lokale bønder over på sin side. Samtidig ville det lokale kommunistparti ikke levere den støtte til oprørerne, som Che Guevara havde regnet med. Desuden var det bolivianske militær støttet af specialenheder fra den amerikanske hær og fra CIA, som hjalp med at jage oprørsstyrkerne. Endvidere virkede de radiosendere, som Che Guevara skulle bruge til at holde kontakt med Cuba, ikke.

Hvordan døde Che Guevara?

I begyndelsen af kampene mellem Che Guevaras guerillastyrke og militæret i Bolivia, vandt guerillasoldaterne flere træfninger. Men efterhånden steg presset på den lille gruppe.

På et tidspunkt delte Che Guevara sine mænd op i to grupper, som kom væk fra hinanden. En dag røg en den ene af grupperne i et baghold og nedkæmpet, og ikke længe efter blev den anden gruppe, som Che Guevara var sammen med, omringet i en lille dal. Her blev Che Guevara såret og taget til fange. Efter kort tids tilfangetagelse blev han efter ordre fra Bolivias præsident henrettet med ni skud, selvom CIA ønskede at få ham udleveret i live, så de kunne afhøre ham. Efter henrettelsen fik Che Guevara skåret sine hænder af, og de blev sendt til identifikation. Der blev taget fotos af hans lig, og derefter blev han begravet et hemmeligt sted i Bolivia sammen med sine mænd.