theresa may
Den britiske premiereminister Theresa May gør status den 9. maj 2017 oven på valget.
Foto: Justin Tallis / Scanpix

Brexit

Artikel type
faktalink
journalist Michelle Arrouas, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2016. Opdateret juni 2017.
Top image group
theresa may
Den britiske premiereminister Theresa May gør status den 9. maj 2017 oven på valget.
Foto: Justin Tallis / Scanpix
Main image
Det britiske flag, også kaldet Union Jack foran Big Ben i London den 22. juni 2016.
Det britiske flag, også kaldet Union Jack foran Big Ben i London den 22. juni 2016.
Foto: Scanpix

Indledning
Den 23. juni 2016 valgte briterne, at Storbritannien skal forlade det europæiske samarbejde i EU ved den såkaldte Brexit-afstemning. Ordet er en sammentrækning af ‘Britain’ og ‘exit’ og et spørgsmål om, hvorvidt Storbritannien skulle blive i den Europæiske Union eller forlade det europæiske samarbejde. Der var stor splittelse i den britiske befolkning såvel som internt i de britiske partier, og ved afstemningen valgte knap 52 % af vælgerne at stemme for, at Storbritannien skal forlade EU, mens lige over 48 % af vælgerne mente, at Storbritannien bør blive. Resultatet har vakt dyb bekymring blandt de europæiske nabolande, som frygter hvilke konsekvenser udmeldelsen af EU vil betyde for både sammenholdet og økonomien i EU-landene. Knap et år efter Brexit-afstemningen valgte Storbritanniens premierminister Theresa May at udskrive valg før tid for at sikre sig et bredere mandat til Brexit-forhandlingerne. Valget kom dog til at handle om meget andet end Brexit, Theresa May led et politisk nederlag og mistede flere sæder i parlamentet, og Brexit-tilhængerne har nu et mindre mandat end tidligere. 

 

brexit

Baggrunden for afstemningen

Bankerne og de finansielle institutioner følger nøje udviklingen op til afstemningen om hvorvidt England skal forblive i EU.
Bankerne og de finansielle institutioner følger nøje udviklingen op til afstemningen om hvorvidt England skal forblive i EU.
Foto: Scanpix

Hvorfor skal briterne til afstemning?

I 2013 lovede den britiske premierminister David Cameron fra det konservative parti, at briterne inden 2017 vil få lov til at stemme om, hvorvidt Storbritannien skal blive i eller forlade EU, hvis hans parti igen vandt regeringsmagten ved det parlamentariske valg to år efter. Samtidig lovede premierministeren, at han ville genforhandle landets medlemskab af EU og kræve mere magt og suverænitet tilbage til Storbritannien, og at det ville være grundlaget for at blive i unionen. Han fastslår, at Storbritanniens medlemskab af EU skal bygge på fem kerneprincipper – konkurrencedygtighed, fleksibilitet, demokratisk fornuft, fairness. Desuden skal mere magt og indflydelse tilbage til medlemslandene frem for at ligge i EU ­– hvis landet skal blive. Det konservative parti genvandt regeringsmagten i 2015, men året inden vandt partiet UKIP, som er arg modstander af Storbritanniens EU-medlemskab, en stor sejr ved valget til Europa-Parlamentet. Partiet blev Storbritanniens største i Europa-Parlamentet, foran det konservative parti og Labour; de to partier, der skiftevis har siddet på magten i Storbritannien siden 1945.

I løbet af 2015 og 2016 genforhandlede Cameron-regeringen og EU Storbritanniens medlemskab af unionen. Aftalen faldt på plads i februar 2016, hvorefter Cameron annoncerede, at afstemningen om Storbritanniens medlemskab af EU ville finde sted den 23. juni 2016.

Hvad er hovedpunkterne i briternes EU-aftale?

Den britiske premierminister anbefalede, at Storbritannien bliver i EU efter at han fik gennemtrumfet fire centrale punkter i forhandlingerne med EU i 2015 og 2016. For det første kommer der en særlig britisk nødbremse på velfærdsydelser til vandrende EU-arbejdstagere i lavtlønnede jobs. Det betyder, at Storbritannien kan nægte EU-arbejdstagere velfærdsydelser de første fire år af deres ophold i Storbritannien. For det andet vil der blive fremlagt et lovforslag om indeksering af børnepenge, som skal gøre det muligt at justere børnepengenes størrelse efter leveomkostninger og størrelsen på børnechecken i det land, hvor barnet, der modtager børnepenge fra Storbritannien, bor. For det tredje sikrede Storbritannien sig i forhandlingerne, at EU-medlemslandene som ikke er en del af eurozonen ikke skal stilles ringere, end dem, der er, og endelig skal de nationale parlamenter kunne bremse EU-lovgivning med et rødt kort, hvis mindst 55 % af landets parlament er imod lovgivningen, skriver Europa-Parlamentet den 23. februar (se kilder).

Hvad er forholdet til EU historisk set?

Storbritanniens forhold til EU har været både stormfuldt og fodslæbende allerede siden før landet blev medlem af det europæiske fællesskab. Det fremgår blandt andet af Information i 2013 (se kilder) og Magasinet Europa i 2016 (se kilder). I 1961 ansøgte Storbritannien om medlemskab af det, der dengang hed det Europæiske Økonomiske Fællesskab, men den franske præsident Charles de Gaulle nedlagde veto og begrundede det med, at Storbritannien havde en “indgroet fjendtlighed” mod det europæiske samarbejde. Han begrundede det med, at landet i 1960 tog initiativ til at oprette en frihandelsorganisation, der ikke inkluderede de lande, der var medlemmer af det europæiske fællesskab. De Gaulle gentog sit veto i 1967, men efter at han trådte af som præsident, blev Storbritannien i 1973 – samtidig med Danmark og Irland – medlem af fællesskabet. I 1979 krævede Margaret Thatcher en rabat på EU-kontingentet, som den dag i dag stadig gør sig gældende. I 1990 vedtog EU-landene Schengen-aftalen, der ophævede paskontrollen mellem medlemslandene, men Storbritannien stemte imod. Også da Maastricht-traktaten i 1992 blev underskrevet og grundlagde eurosamarbejdet, stod Storbritannien udenfor. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 vandt det ultra-EU-skeptiske parti United Kingdom Independence Party – forkortet UKIP – en stor sejr og blev landets største parti i Europa-Parlamentet med over en fjerdedel af stemmerne.

For og imod

Modstandere og tilhængere af Brexit: Fra venstre er det Nigel Farage fra UKIP som er tilhænger af Leave. I midten er det premiereminister David Cameron som går ind for Remain. Yderst til højre er det Londons borgmester Boris Johnson som også går ind for Leave.
Modstandere og tilhængere af Brexit: Fra venstre er det Nigel Farage fra UKIP som er tilhænger af Leave. I midten er det premiereminister David Cameron som går ind for Remain. Yderst til højre er det Londons borgmester Boris Johnson som også går ind for Leave.
Foto: Scanpix

Hvad sagde tilhængerne af fortsat EU-medlemskab?

Tilhængerne af fortsat EU-medlemssskab tæller den britiske premierminister David Cameron, den amerikanske præsident Barack Obama, den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident Francois Hollande og den kinesiske præsident Xi Jinping, såvel som store dele af det britiske erhvervsliv og internationale økonomiske organisationer som OECD og den internationale valutafond IMF.
I Storbritannien er arbejderpartiet Labour og størstedelen af det konservative regeringsparti tilhængere af at forblive i unionen, omend visse prominente konservative politikere har gjort oprør mod Cameron og meldt sig under Brexit-fanen. Tilhængerne af at blive i EU fokuserer primært på det økonomiske, når de argumenterer for, hvorfor Storbritannien ikke skal forlade EU, og henviser til økonomiske analyser.
"Hvor end du kigger – hvad end det er universiteter, tænketanke, institutter, internationale institutioner – er det overvældende flertal af seriøse analyser af det synspunkt, at den økonomiske pris for at forlade EU vil være ekstrem høj," siger professor og økonom Nicholas Stern fra det anerkendte universitet London School of Economics ifølge Information den 3. maj 2016 (se kilder). Han henviser til, at både OECD, IMF, økonomiske vismænd verden over og det britiske finansministerium mener, at det vil få alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis Storbritannien forlader EU. Konsekvenserne vil tælle:

1) kursfald (hvilket viste sig som en sandsynlig konsekvens, efter at medvind til Brexit-fløjen i meningsmålingerne gav fald på samtlige europæiske børser i juni, skriver Børsen (se kilder)).

2) at Storbritannien vil stå udenfor de frihandelsaftaler, de har adgang til gennem EU.

3) at Storbritannien vil miste adgangen til det indre marked for EU-lande.

4) at landet muligvis vil miste adgangen til Europol.
Det er langtfra kun britiske politikere, der blander sig i Brexit-afstemningen. Stort set alle europæiske ledere samt Barack Obama og Hillary Clinton anbefaler, at Storbritannien bliver i EU. "Lad mig som jeres ven sige, at EU gør Storbritannien endnu bedre," skrev den amerikanske præsident i et debatindlæg i den britiske avis The Telegraph, hvori han opfordrer briterne til at blive i EU, skriver Politiken den 22. april (se kilder).
Også britiske berømtheder har blandet sig i debatten. "Jeg ønsker ikke at forlade den union, der har bragt mere fred og stabilitet til regionen, end man nogensinde før har set," siger den berømte britiske Harry Potter-forfatter J.K. Rowling. Hun bliver bakket op af fodboldspilleren David Beckham: "Vi lever i en pulserende og forbundet verden, hvor vi er stærke, når vi står sammen. For vores børn og deres børn bør vi stå over for verdens problemer sammen og ikke alene. Af den grund stemmer jeg for at blive," siger han ifølge Politiken den 21. juni 2016 (se kilder). Også andre britiske berømtheder, blandt andet skuespillerne Keira Knightley og Helena Bonham Carter, tv-værten Jeremy Clarkson og fysikeren Stephen Hawking mener, at det vil være bedst for Storbritannien at blive.

Hvad sagde modstanderne?

Fortalerne for at forlade EU tæller først og fremmest partiet United Kingdom Independence Party – hvis leder Nigel Farage er blevet ansigtet på modstanderne af fortsat EU-medlemskab – og British National Party, men også enkelte medlemmer af Camerons konservative parti, blandt andet den tidligere borgmester i London Boris Johnson og Cameron-regeringens sikkerhedsminister og landbrugsminister. Også 250 erhvervsledere, blandt andet den tidligere direktør for HSBC, en af verdens største banker, mener, at det vil gavne Storbritannien at forlade EU, skriver Finans.dk (se kilder). For modstanderne mod fortsat britisk medlemskab af EU er der tre hovedargumenter: immigration, økonomi, og suverænitet. "Vi må fortælle vælgerne, at denne afstemning handler om at genvinde kontrollen over vores liv, vores suverænitet og vore grænser," sagde UKIP-lederen Nigel Farage i 2016 om valgkampen, skriver Berlingske (se kilder). Et af de mest fremførte og debatterede argumenter er, at et Brexit vil give briterne bedre mulighed for at kontrollere de britiske grænser og bremse immigrationen, hvilket især i lyset af flygtningekrisen i 2015 er et argument, der har vundet genklang hos mange briter.
Et andet hyppigt argument er, at EU holder Storbritannien tilbage økonomisk, fordi alle britiske virksomheder skal leve op til regler fra EU, uanset om de eksporterer til andre EU-lande eller ej. De argumenterer for, at Storbritannien kan forhandle bedre frihandelsaftaler individuelt, end dem de har adgang til gennem EU-samarbejdet. "De fleste lande i verden er ikke medlemmer af EU, og de klarer sig fint. Mange ikke-EU-lande handler med EU og med stor succes. Omkring 50 lande har frihandelsaftaler med EU. Hvorfor skulle EU ikke indgå en frihandelsaftale med Storbritannien," spørger den konservative politiker Bernard Jenkin, som er fortaler for et Brexit.
Et tredje gennemgående argument er, at briterne med et Brexit kan generobre den magt, landet har afgivet til politikerne i Bruxelles med EU-medlemskabet. Nigel Farage, lederen af det EU-skeptiske parti UKIP, har sagt, at der vil være tale om et “suverænitets-ja”, hvis briterne vælger at stemme for at forlade EU-samarbejdet, skriver Information i 2016 (se kilder).
Blandt de britiske og udenlandske berømtheder, der mener Storbritannien bør forlade EU, finder man ifølge en artikel i Politiken (se kilder) skuespillerne Liz Hurley, John Cleese og Michael Caine. "For mig at se, så har vi i Europa en slags stedfortræderregering af folk, der nu har ladet sig rive med. Med mindre der sker nogle ekstremt væsentlige forandringer, så bør vi forlade EU," siger Caine, som bliver bakket op af Julian Assange, stifteren af WikiLeaks: "Storbritannien er dårlig for EU, men EU er også dårlig for Storbritannien, fordi det tillader manglen på demokratisk ansvarliggørelse her i landet ved at gøre det muligt for skiftende regeringer bare at sige: ’Nå, vi er tvunget til at gøre ting på grund af EU-loven’, når det er præcis disse regeringer, der står bag EU-lovgivningen i første omgang".