børnearbejdere
Børnearbejde for syriske flygtninge er et stigende problem i Libanon.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

Børnearbejde

journalist Ane Nordentoft, iBureauet/Dagbladet Information. September 2014. Opdateret af journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, oktober 2018.
Top image group
børnearbejdere
Børnearbejde for syriske flygtninge er et stigende problem i Libanon.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
Main image
Børn arbejder på marken under tobakshøst på Zamba plateauet.
Børn arbejder på marken under tobakshøst på Zamba plateauet.
Foto: Jørgen Schytte / Scanpix

Indledning

Fattigdom og manglende uddannelse. Ulighed mellem rige og fattige lande og gamle traditioner. Det er nogle af årsagerne til, hvorfor børn mange forskellige steder i verden kan være nødt til at arbejde. Siden årtusindskiftet er antallet af børnearbejdere faldet markant, men der findes stadig over 152 millioner børn mellem fem og 17 år rundt om på kloden, der arbejder, ofte i stedet for at gå i skole, og næsten halvdelen af dem arbejder med farligt arbejde. Mange organisationer og eksperter peger på, at børnearbejde har en negativ indvirkning både på børnene og deres rettigheder og på udviklingen i de samfund, som børnene lever i.


Kampagnetegnefilm imod børnearbejde, lavet af UNICEF, FNs børnefond.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om børnearbejde

Hvad er børnearbejde?

Der er stor forskel på den type arbejde, som børn rundt om i verden udfører. Noget arbejde er krævende og farligt, andet kan være ulovligt eller moralsk forkert.

Begrebet børnearbejde anvendes som udgangspunkt om arbejde, der risikerer at berøve børn under 18 år deres barndom og mulighed for at uddanne sig, og som kan være skadeligt for deres fysiske eller psykiske udvikling, ifølge International Labour Organisation (ILO), som er FNs faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål (se kilder).

Det er også denne definition af børnearbejde, der tages udgangspunkt i i den følgende tekst – medmindre andet er angivet.

Det er ikke alle typer børnearbejde, som ILO og andre organisationer verden over kæmper for at afskaffe. Et fritidsjob som eksempelvis avisbud eller flaskedreng er generelt acceptabelt, så længe arbejdet ikke påvirker barnets helbred eller skolegang negativt. Over hele verden – også i Danmark – er det almindeligt, at børn under 18 år hjælper til i familiens virksomhed, eller i hjemmet eller har et job efter skoletid eller i skoleferien.

Men verden over arbejder millioner af børn også i landbrug, servicefag og i industrien i stedet for at gå i skole, ofte fordi deres indtægt er vigtig for, at familien kan få mad på bordet.

Over halvdelen af disse børn arbejder i farlige jobs, hvilket vil sige, at arbejdet har en skadelig effekt på børnenes helbred, sikkerhed eller udvikling. Det kan være natarbejde eller lange arbejdsdage eller arbejde, hvor børnene lider fysisk eller psykisk overlast eller bliver misbrugt seksuelt. Det arbejde, der af ILO er defineret som ”farligt børnearbejde”, omfatter blandt andet arbejde under jorden i miner, arbejde med tunge maskiner, transport af tungt gods eller arbejde, hvor man sidder i dampe fra skadelige kemikalier eller befinde sig i farlige højder eller under vand.

Hvor mange børn arbejder?

Antallet af arbejdende børn har generelt været faldende på globalt plan siden år 2000. Fra år 2000 til i dag er antallet faldet fra 246 millioner børn til 152 millioner i dag, viser tal fra ILO. Tæt på halvdelen af dem – 73 millioner – er beskæftiget med arbejde, der karakteriseres som farligt. I 2000 var antallet næsten 100 millioner højere, nemlig 171 millioner.

En af årsagerne til, at antallet er, kan være den globale økonomiske krise, der satte ind i 2008, hvilket betød lavere efterspørgsel på arbejdskraft, herunder også børns.

Men også en øget opmærksomhed på problemet har betydet, at regeringer rundt om i verden har lavet regler for børnearbejde, ligesom arbejdsgivere og andre aktører er blevet mere bevidste om de negative aspekter ved børnearbejde.
Dog har der i de seneste år igen været en stigning i antallet af børn, der arbejder, fremgår det af en rapport fra FNs landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, som refereres i artiklen ”FN: Børnearbejde er i stigning” på U-landsnyt.dk (se kilder). Heraf fremgår det, at antallet af børn i landbrugsarbejde er steget fra 98 til 108 millioner siden 2012 efter at have været faldende i over et årti.

Hvis man ser på det samlede antal børnearbejdere verden over, er næsten halvdelen af de 152 millioner børnearbejdere i alderen 5-11 år, 28% er 12-14 år, og 24% er 15-17 år. Det fremgår af ILOs rapport ”Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016” (se kilder). Ifølge ILO er det bekymrende, at så mange af børnearbejderne er så unge, for de små børn kan ikke sige fra på samme måde som de ældre, og derfor er der større risiko for, at de bliver misbrugt, udnyttet eller helt går glip af skolegang.

Rapporten fra ILO viser også, at af de 152 millioner børnearbejdere er 88 millioner (58%) drenge og 64 millioner piger, og af de børn, der udfører arbejde, der defineres som farligt, er der 62% drenge. Denne opgørelse omfatter dog ikke arbejde i hjemmet, som traditionelt især udføres af piger – også husarbejde af en type arbejde, der kan være nedslidende eller direkte farligt for børn at udføre. Det er især de større børn, der udfører det særligt farlige arbejde; ifølge rapporten, men op mod en fjerdedel af det farlige arbejde udføres dog af børn, der er under 12 år.

Hvor i verden finder børnearbejde sted?

Af de 152 millioner børn verden over, der arbejder, lever næsten halvdelen af dem (72,1 millioner) i Afrika, mens 62,1 millioner lever i Asien, 10,7 millioner i Syd-, Nord- og Mellemamerika, 1,2 millioner i den arabiske verden og 5,5 millioner i Europa og Centralasien
Børnearbejde er dog relativt set allermest udbredt i Afrika syd for Sahara, hvor fattigdommen er stor, og hele 19,6% procent af børnene arbejder for at være med til at forsørge familien. I de øvrige verdensdele gælder det mellem 2,9% (i den arabiske verden) og 7,4% (i Asien) af børnene.
Det fremgår af rapporten ”Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016” (se kilder).


To små film fra kampagnen ”STOP børnearbejde – skolen er det bedste sted at arbejde”, som var koordineret af den danske udviklingsorganisation IBIS. Filmene er fra et besøg på en elektroniklosseplads og en illegal guldmine i Ghana, hvor børn arbejder under farlige forhold.
 

 

 

 

Hvilken type arbejde udfører børn?

Det er mest inden for landbruget, at børnenes arbejdskraft bliver brugt. Omkring 71% af de børn, der på verdensplan arbejder er beskæftiget inden for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Det er især børn, der arbejder i fattige familiers eget landbrug eller på store plantager.

Yderligere 17% af børnearbejderne arbejder i servicefag, mens 12% arbejder i industrien herunder fabrikker, byggeri og stenbrud, viser ILOs rapport ”Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016”.

Som nævnt har organisationer – og i stigende grad også regeringer – verden over fået øget fokus på børnearbejde, især forskellige former for farligt arbejde der udføres af børn. Det er som udgangspunkt arbejde, der udføres under omstændigheder, hvor sikkerheden ikke er i orden, arbejdsforholdene er dårlige, eller sundhedsstandarderne ikke er gode nok.

Inden for landbruget arbejder nogle børn for eksempel med farlige redskaber som macheter eller bruger giftige sprøjtemidler uden at have den nødvendige beskyttelse. Inden for servicesektoren arbejder mange børn i private hjem – enten deres eget eller andres, og her er børn, der arbejder som rengøringshjælp eller tjenestefolk, særligt udsatte for blandt andet seksuelt misbrug, påpeger ILO.

Børn, der arbejder på fabrikker med at sy eksempelvis tøj, har fået stor opmærksomhed i de seneste år. Det vakte international forargelse, da fabrikskomplekset Rana Plaza kollapsede i Bangladesh i april 2013, og der efterfølgende blev afsløret horrible arbejdsforhold på fabrikken (se også afsnittet ”Hvilke eksempler på børnearbejde har været fremme i de seneste år?”). I samme ombæring blev det afsløret, at kendte tøjfirmaer som Benetton vidste, at børn under 14 år arbejdede op til 12 timer om dagen på de livsfarlige tøjfabrikker i Bangladesh, skriver organisationen DanWatch i artiklen ”Benetton forsvarer børnearbejde på tøjfabrikker i Bangladesh” (se kilder).

Det arbejde, der betegnes som det værste børnearbejde i verden, er prostitution, hårdt arbejde i miner, at være børnesoldat eller at være fanget i en tilværelse som gældsslave, det vil sige at være tvunget til at arbejde for at betale en gæld tilbage, som ens familie typisk ikke er i stand til at betale på anden vis.


To små film om børnearbejde i Bangladesh og Indien, lavet af Ulandssekretariatet, den danske fagbevægelses udviklings- og bistandsorganisation

 

 

Hvordan er børn historisk set blevet brugt som arbejdere i Danmark?

Børnearbejde i Danmark har en lang historie. Det har op gennem historien været almindeligt, at børn hjalp til i landbruget i stedet for at gå i skole eller tjente i huset hos andre mennesker allerede fra 7-8-års alderen. Men i takt med industrialiseringen i 1800-tallet ændrede meget sig i Danmark. Fra omkring 1850 flyttede folk i stigende grad fra landet ind til byerne, hvor der var arbejde at få på de nye fabrikker. Men lønnen var lav, så for mange familier var det nødvendigt, at børnene påtog sig noget af det opslidende arbejde. Nogle af dem var ned til seks år gamle – det var minimumalderen på det tidspunkt. På de danske tændstikfabrikker var halvdelen af de ansatte børn, fremgår det af bogen ”Børnearbejde” (se kilde). Omkring år 1900 arbejdede 3.700 børn på fabrikker i Danmark.

Op gennem 1800-tallet vedtog man i Danmark flere love, der skulle forbedre forholdene for børnene. I 1814 kom skoleloven, der slog fast, at alle børn havde ret til undervisning, fra de var syv år, til de blev konfirmeret, og i 1849 kom Grundloven, der sikrede bedre rettigheder til danskerne generelt. I 1873 blev fabriksloven vedtaget. Den fastslog, at børn under ti år ikke måtte arbejde og fastsatte en maksimal arbejdstid på 6½ timers arbejde om dagen for børn under 14 år. Natarbejde og arbejde i skoletiden blev også forbudt for børn. Siden blev der vedtaget en lov, der betød, at børn under 16 år ikke måtte betjene farlige maskiner.

I begyndelsen af 1900-tallet kom først børnevedtægterne, der skulle beskytte arbejdende børn bedre, og siden medhjælperloven, som forbedrede forholdene for landarbejdere, herunder mange børn.

Ulykker og lovgivning

Hvilke eksempler på børnearbejde har været debatteret de seneste år?

I april 2013 vakte det chok over store dele af verden, da tekstilfabrikken Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. Mindst 1134 mennesker blev dræbt. Chokket forvandlede sig hurtigt til vrede, efterhånden som der kom detaljer frem om arbejdsforholdene for de mennesker, der til en løn svarende til 231 danske kroner om måneden syr tøj til mange af de internationale tøjselskaber. Ofte op mod 12 timer i døgnet. I samme forbindelse kom det frem, at mange af de omkomne var børn, der havde lange arbejdsdage på fabrikken. Børn under 14 år arbejder på fabrikkerne, selv om det er imod FNs Børnekonvention og Benettons egne retningslinjer for social ansvarlighed, skriver den danske organisation DanWatch i en artikel på sin hjemmeside (se kilder).

Herhjemme har danske medier rettet fokus på, hvor råmaterialerne til mobiltelefoner kommer fra. DanWatchs rapport ”Børneguld i din mobil?” (se kilder) viste i november 2013, at guld og andre metaller, der anvendes i mobiltelefoner, ofte kommer fra miner, hvor børn helt ned til seks år risikerer helbredet og undertiden også livet, mens de arbejder.

I 2010 rejste den danske journalist Miki Mistrati flere gange til Elfenbenskysten og producerede dokumentarfilmen ”Chokoladens mørke side” (se kilder), som påviste, at de kakaoproducenter, der leverer råvarer til en række chokoladeproducenter rundt om i verden, i vid udstrækning benytter sig af ulovligt børnearbejde. Filmen viste, hvordan børn udførte hårdt arbejde på Elfenbenskystens kakaoplantager og blev smuglet over grænsen fra Mali og tvunget til at arbejde som børneslaver.

Hvilke internationale konventioner beskytter børn?

I 1948 vedtog FN Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, der nævner 30 fundamentale rettigheder, der danner grundlaget for et demokratisk samfund (se kilder). I erklæringen er der særligt to punkter, der er vigtige i forhold til børnearbejde, nemlig retten til undervisning og forbud mod slaveri og tvangsarbejde.

I 1989 vedtog FN Børnekonventionen, også kaldet verdens børns grundlov (se kilder) og er underskrevet af 192 lande. I Børnekonventionen nævnes retten til at gå i skole, til at udvikles, f.eks. gennem skolegang og fritid, og til at blive beskyttet mod blandt andet misbrug og udnyttelse. Særligt konventionens artikel 32 er vigtig i forhold til børnearbejde. Her står: ”Staten har pligt til at beskytte børn mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling og til at fastsætte en mindstealder for børns arbejde og en sikring af arbejdsforholdene”.

FNs faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, ILO, har desuden skrevet to konventioner, der handler om børnearbejde (se kilder). Konvention 138 opstiller regler for, hvor gammel man skal være for at have et arbejde. Konvention 182 forbyder de værste former for børnearbejde såsom slaveri, salg af børn, prostitution og brug af børn som soldater. Forbuddet gælder også andre former for arbejde, der kan udgøre en alvorlig fare for børns helbred, sikkerhed og moral.
Endeligt er der FNs såkaldte verdensmål, som handler om målene for udvikling i verden. Fattigdom, krig og manglende uddannelse er en vigtig årsag til, at børn arbejder, og derfor er FNs verdensmål (se kilder), der bl.a. handler om at udrydde sult og fattigdom og sikre større lighed, relevante for afskaffelse af børnearbejde. Flere af de 17 mål har meget direkte sammenhæng med afskaffelse af børnearbejde; det gælder bl.a. mål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk, vækst, hvor et af delmålene lyder: ”
Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.

Hvilke regler har EU på området?

I 1996 indførte EU et arbejdsmiljødirektiv, der forbyder børn under 13 år at arbejde. Direktivet omfatter alle under 18 år og opstiller regler for, hvilken type arbejde børn og unge må udføre. Hvis man er mellem 13 og 15 år, må man kun udføre det, der kategoriseres som let hjælpearbejde. I Danmark har Arbejdstilsynet udarbejdet en liste over, hvilken type arbejde der er tilladt for hvilke aldersgrupper (se kilder). Formålet med direktivet er at beskytte børn og unge mod økonomisk udnyttelse og arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed, udvikling eller liv. Det betyder, at børn ikke må arbejde med farlige stoffer og materialer, ligesom de heller ikke må komme for tæt på eller arbejde med maskiner og andre mekaniske anlæg.