Børnearbejde

Artikel type
faktalink
journalist Ane Nordentoft, iBureauet/Dagbladet Information. September 2014
Main image
Børn arbejder på marken under tobakshøst på Zamba plateauet.
Børn arbejder på marken under tobakshøst på Zamba plateauet.
Foto: Jørgen Schytte / Scanpix

Fattigdom og manglende uddannelse. Ulighed mellem rige og fattige lande og gamle traditioner. Det er nogle af årsagerne til, hvorfor børn mange forskellige steder i verden kan være nødt til at arbejde. Siden 2000 er antallet af børnearbejdere faldet markant, men der findes stadig op mod 168 millioner børn rundt om på kloden, der arbejder, ofte i stedet for at gå i skole. Mange organisationer og eksperter peger på, at børnearbejde har en negativ indvirkning – ikke kun på børnene og deres rettigheder, men også på økonomisk vækst og fremtiden for de samfund, som børnene lever i.

 

 

børnearbejde

Baggrund om børnearbejde

Hvad er børnearbejde?

Der er stor forskel på den type arbejde, som børn rundt om i verden udfører. Noget arbejde er krævende og farligt, andet kan være ulovligt eller moralsk forkert.

Begrebet børnearbejde anvendes som udgangspunkt om arbejde, der risikerer at berøve børn under 18 år deres barndom og mulighed for at uddanne sig, og arbejde som kan være skadeligt for deres fysiske eller psykiske udvikling, lyder den korte definition fra International Labour Organisation (ILO), som er FN's faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål (se kilder).

Det er også denne definition af børnearbejde, der menes i den følgende tekst – medmindre andet er angivet.

Det er ikke alle typer børnearbejde, som ILO og mange andre organisationer verden over kæmper for at afskaffe. Et fritidsjob som for eksempel avisbud eller flaskedreng er generelt acceptabelt, så længe arbejdet ikke påvirker barnets helbred eller skolegang. Over hele verden – også i Danmark – er det almindeligt, at børn under 18 år hjælper til i familiens virksomhed, hjælper til i hjemmet eller har et job efter skoletid eller i skoleferien.

Men verden over arbejder millioner af børn i landbrug, servicefag og i industrien i stedet for at gå i skole, ofte fordi deres indtægt er vigtig for, at familien kan få mad på bordet.

Over halvdelen af dem arbejder i farlige jobs, hvilket vil sige, at arbejdet har en skadelig effekt på børnenes helbred, sikkerhed eller udvikling. Det kan være natarbejde eller lange arbejdsdage, men det kan også være arbejde, hvor børnene lider fysisk eller psykisk overlast eller bliver misbrugt seksuelt. Det arbejde, der af ILO er defineret som ”farligt børnearbejde”, omfatter blandt andet at arbejde under jorden i miner, arbejde med tunge maskiner, transportere tungt gods, sidde i dampe fra skadelige kemikalier eller befinde sig i farlige højder eller under vand. 

Hvor mange børn arbejder?

Antallet af arbejdende børn er faldende på globalt plan. Fra år 2000 til i dag er antallet reduceret med en tredjedel, fra 246 millioner børn til 168 millioner i dag, viser tal fra ILO. Over halvdelen af dem – 85 millioner – er beskæftiget med arbejde, der karakteriseres som farligt. I 2000 var tallet dobbelt så mange, nemlig 171 millioner.

En af årsagerne til, at antallet er faldet, kan være den globale økonomiske krise, der satte ind i 2008, skriver ILO i rapporten ”Marking progress against child labour” (se kilder). De afrikanske lande mærkede, ligesom den øvrige verden, en nedgang i den økonomiske vækst. Det har betydet, at der har været lavere efterspørgsel på arbejdskraft, herunder også børns arbejdskraft.

Men også en øget opmærksomhed på problemet har betydet, at regeringer rundt om i verden har lavet regler for børnearbejde, ligesom arbejdsgivere og andre er mere bevidste om de negative aspekter ved børnearbejde.

Hvis man ser på det samlede antal børnearbejdere verden over, er næsten halvdelen af dem (44 procent) i alderen 5-11 år. Det svarer til 73 millioner børn. Det er bekymrende, mener ILO, for de små børn kan ikke sige fra på samme måde som de ældre, og derfor er der større risiko for, at de bliver misbrugt, udnyttet eller helt går glip af skolegang.

Ifølge ILO udgør de 12-14-årige omkring 47 millioner (28 procent) af alle arbejdende børn i verden, mens de 15-17-årige udgør en omtrent lige så stor gruppe.

Blandt de mindre børn er der cirka lige mange piger og drenge, der arbejder. Men når man ser på tallene for de ældre børn på 15-17 år, er der en klar overvægt af drenge, nemlig 81 procent mod 19 procent piger. Denne opgørelse omfatter dog ikke arbejde i hjemmet, som traditionelt er noget, der især udføres af piger – også den type arbejde, der ind imellem kan være nedslidende eller direkte farligt for børn at udføre. 

Hvor i verden finder børnearbejde sted?

78 millioner af de i alt 168 millioner arbejdende børn lever i Asien. I denne del af verden er børnearbejde så udbredt, at det er næsten hvert 10. barn (9,3 procent), der har et lønarbejde.

Men risikoen for at støde på børnearbejde er højest i Afrika syd for Sahara, hvor fattigdommen er udbredt og 21 procent, svarende til mere end hvert femte barn, arbejder for at være med til at forsørge familien. I denne region arbejder omkring 59 millioner børn. I Latinamerika og Caribien har 12,5 millioner børn et arbejde, svarende til ni procent af alle børn, mens det i Mellemøsten og Nordafrika er omkring 9,5 millioner (otte procent), fremgår det af ILO's rapport ”Marking progress against child labour”. 

Hvilken type arbejde udfører børn?

Det er mest inden for landbruget, at børnenes arbejdskraft bliver brugt. Omkring 98 millioner børn – svarende til 59 procent af de børn, der på verdensplan arbejder – er beskæftiget inden for landbrug eller fiskeri. Det er især børn, der arbejder i fattige familiers eget landbrug eller på store plantager.

Yderligere 54 millioner børn arbejder i servicefag, typisk i private huse som tjenestefolk og husholdersker, fremgår det af bogen ”Børnearbejde” (se kilder). Omkring 12 millioner andre arbejder i industrien, herunder fabrikker, byggeri og stenbrud, viser ILO's opgørelse.

Som nævnt har organisationer – og i stigende grad også regeringer – verden over fået øget fokus på børnearbejde, især forskellige former for farligt arbejde der udføres af børn. Det er som udgangspunkt arbejde, der udføres under omstændigheder, hvor sikkerheden ikke er i orden, hvor arbejdsforholdene er for dårlige, eller hvor sundhedsstandarderne ikke er gode nok.

Inden for landbruget arbejder børn med farlige redskaber som macheter eller bruger giftige sprøjtemidler uden at have den nødvendige beskyttelse. Inden for servicesektoren er der mange børn, der arbejder i private hjem – enten deres eget eller andres. Her er børn, der arbejder som rengøringshjælp eller tjenestefolk, særligt udsatte for blandt andet seksuelt misbrug, påpeger ILO.

Børn, der arbejder på fabrikker med at sy eksempelvis tøj, har fået stor opmærksomhed i de seneste år. Det vakte international forargelse, da fabrikskomplekset Rana Plaza kollapsede i Bangladesh i april 2013, og der efterfølgende blev afsløret horrible arbejdsforhold på fabrikken (se også kapitlet ”Hvilke eksempler på børnearbejde har været fremme i de seneste år?”). I samme ombæring blev det afsløret, at kendte tøjfirmaer som Benetton vidste, at børn under 14 år arbejdede op til 12 timer om dagen på de livsfarlige tøjfabrikker i Bangladesh, skriver organisationen DanWatch i artiklen ”Benetton forsvarer børnearbejde på tøjfabrikker i Bangladesh” (se kilder).

Omkring halvdelen af det arbejde, børn i alderen 5-17 år udfører, vurderes som værende uegnet for børn, skriver ILO i rapporten ”Marking progress against child labour”.

Det arbejde, der betegnes som det værste børnearbejde i verden, er prostitution, hårdt arbejde i miner, at være børnesoldat eller at være fanget i en tilværelse som gældsslave, det vil sige at være tvunget til at arbejde for at betale en gæld tilbage, som ens familie typisk ikke er i stand til at betale på anden vis.

ILO vurderede i 2011, at over otte millioner børn rundt om i verden udførte en af de ovennævnte former for meget farligt børnearbejde.

 

Hvordan er børn historisk set blevet brugt som arbejdere i Danmark?

Børnearbejde i Danmark har en meget lang historie. Det har gennem tiderne været almindeligt, at børn har hjulpet til i landbruget i stedet for at gå i skole eller tjent i huset hos andre mennesker allerede fra 7-8-års alderen. Men i takt med industrialiseringen i 1800-tallet var der meget, der ændrede sig i Danmark. Fra omkring 1850 flyttede folk i stigende grad fra landet og ind til byerne, hvor der var arbejde at få på de nye fabrikker. Men lønnen var lav, så for mange familier var det også nødvendigt, at børnene påtog sig noget af det opslidende arbejde. Nogle af dem var helt ned til seks år gamle – det var minimumalderen på det tidspunkt. På de danske tændstikfabrikker var halvdelen af de ansatte børn, fremgår det af bogen ”Børnearbejde”. Omkring år 1900 arbejdede der 3.700 børn på fabrikker i Danmark.

Op gennem 1800-tallet vedtog man i Danmark flere love, der skulle forbedre forholdene for børnene. I 1814 kom skoleloven der sikrede, at alle børn havde ret til undervisning fra de var syv år til de blev konfirmeret. I 1849 kom Grundloven, der sikrede bedre rettigheder til danskerne generelt, og i 1873 blev fabriksloven vedtaget. Den fastslog, at børn under ti år ikke måtte arbejde og fastsatte en maksimal arbejdstid på seks og en halv times arbejde om dagen for børn under 14 år. Natarbejde og arbejde i skoletiden blev forbudt for børn. Siden blev der også vedtaget en lov der betød, at børn under 16 år ikke længere måtte betjene farlige maskiner.

I begyndelsen af 1900-tallet kom først børnevedtægterne, der skulle beskytte arbejdende børn bedre, og siden medhjælperloven, som forbedrede forholdene for landarbejdere, herunder også mange børn.

Ulykker og strammere regler

Hvilke eksempler på børnearbejde har været fremme de seneste år?

I april 2013 vakte det chok over store dele af verden, da tekstilfabrikken Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. Mindst 1134 mennesker blev dræbt. Chokket forvandlede sig hurtigt til vrede, efterhånden som der kom detaljer frem om arbejdsforholdene for de mennesker, der til en løn svarende til 231 danske kroner (om måneden?) syr tøj til mange af de internationale tøjselskaber. Ofte op mod 12 timer i døgnet. I samme forbindelse kom det frem, at mange af de omkomne var børn, der havde lange arbejdsdage på fabrikken. I dokumentarfilmen ”Made in Italy” ser man skjulte optagelser af ledende ansatte i det internationale modefirma Benetton, der forsvarer børnearbejde (se kilder). Børn under 14 år arbejder på fabrikkerne, selv om det er imod FN's Børnekonvention og Benettons egne retningslinjer for social ansvarlighed, skriver den danske organisation DanWatch i en artikel på sin hjemmeside (se kilder).

Herhjemme har danske medier rettet fokus på, hvor råmaterialerne til mobiltelefoner kommer fra. DanWatchs rapport ”Børneguld i din mobil?” viste i november 2013, at guld og andre metaller, der anvendes i mobiltelefoner, ofte kommer fra miner, hvor børn helt ned til seks år risikerer helbredet og undertiden også livet (se kilder).

I 2010 rejste journalist Miki Mistrati flere gange til Elfenbenskysten og producerede dokumentarfilmen ”Chokoladens Mørke Side”, som påviste, at de kakaoproducenter, som leverer råvarer til en lang række chokoladeproducenter rundt om i verden, i vid udstrækning benytter sig af ulovligt børnearbejde (se kilder). Ikke alene udførte børn hårdt arbejde på Elfenbenskystens kakaoplantager, filmen viste også, hvordan børn smugles over grænsen fra Mali og tvinges til at arbejde som børneslaver. Dokumentarfilmen, der er blevet solgt til en række lande og har vundet flere priser, vakte en del debat, da den blev vist i dansk tv. 

Hvilke internationale konventioner beskytter børn?

I 1948 vedtog FN Verdenserklæring om Menneskerettigheder, der nævner de 30 fundamentale rettigheder, der danner grundlaget for et demokratisk samfund (se kilder). Det er det mest universelle menneskerettighedsdokument, der findes. I erklæringen er der særligt to punkter, der er vigtige i forhold til børnearbejde, nemlig retten til undervisning og forbud mod slaveri og tvangsarbejde.

I 1989, 41 år senere, vedtog FN Børnekonventionen, der også kaldes verdens børns grundlov (se kilder),. Den er underskrevet af 192 lande. I Børnekonventionen nævnes retten til at gå i skole flere steder. Den sikrer også børns ret til at udvikles, fx gennem skolegang og fritid, og til at blive beskyttet mod blandt andet misbrug og udnyttelse.

Særligt Børnekonventionens artikel 32 er vigtig i forhold til børnearbejde. Her står: ”Staten har pligt til at beskytte børn mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling og til at fastsætte en mindstealder for børns arbejde og en sikring af arbejdsforholdene”.

FN's faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, ILO, har desuden skrevet to konventioner, der handler om børnearbejde (se kilder). Konvention 138 opstiller regler for, hvor gammel man skal være for at have et arbejde. Konvention 182 forbyder de værste former for børnearbejde såsom slaveri, salg af børn, prostitution og børnesoldater. Forbuddet gælder også andre former for arbejde, der kan udgøre en alvorlig fare for børns helbred, sikkerhed og moral.

Endeligt er der FN's såkaldte 2015-mål, som handler om målene for udvikling i verden inden 2015, også relevante i spørgsmålet om børnearbejde (se kilder). Fattigdom og manglende uddannelse er en vigtig årsag til, at børn arbejder. Derfor er FN's 2015-mål, som handler om at halvere fattigdom og sult og sikre alle en grunduddannelse, afgørende for at nedbringe børnearbejde. 

Hvilke regler har EU på området?

I 1996 indførte EU et arbejdsmiljødirektiv, der forbyder børn under 13 år at arbejde. Direktivet omfatter alle under 18 år og opstiller regler for, hvilken type arbejde børn og unge må udføre. Hvis man er mellem 13 og 15 år, må man kun udføre en form for arbejde, der kategoriseres som let hjælpearbejde. I Danmark har Arbejdstilsynet udarbejdet en liste over, hvilken type arbejde der er tilladt for hvilke aldersgrupper (se kilder). Formålet med direktivet er at beskytte børn og unge mod økonomisk udnyttelse og arbejde, der kan være skadeligt for deres sikkerhed, sundhed, udvikling eller liv. Det betyder, at børn ikke må arbejde med farlige stoffer og materialer, ligesom de heller ikke må komme for tæt på eller arbejde med maskiner og andre mekaniske anlæg.