Baggrund om Big data

Hvad er Big data?

Stort set alt, hvad vi gør, resulterer i et dataspor, og mængden af data vokser så eksplosivt, at verdens samlede mængde data fordobles hvert tredje år. Denne enorme mængde data og de nye muligheder for analyse og regulering, som de indebærer, kaldes Big data. Big Data bruges i stigende grad inden for markedsføring og it og er også begyndt at brede sig til andre dele af erhvervslivet og det offentlige.

Hvad er forskellen på Small data og Big data?

Forskellen er, som navnet antyder, især mængden af data. Men i Big data ligger også, at det er data, som ikke altid er indsamlet med et bestemt formål, sådan som de fleste data var tidligere. Før i tiden lavede en virksomhed eller en offentlig myndighed for eksempel en undersøgelse af nogle borgeres ønsker eller behov med et helt bestemt formål for øje. De data, der blev indsamlet, kunne typisk kun bruges til netop det formål, de var blevet indhentet for at dække.

Men med Big data er det nærmest omvendt. De fleste af de mange data indsamles som en form for sideeffekt eller biprodukt, som opstår, når vi kommunikerer, handler og bevæger os. Det medfører, ifølge nogle af de førende eksperter i Big data, at forskere i dag kan opdage sammenhænge eller fænomener, som man i small data-tidsalderen ikke ville opdage, fordi man aldrig ville kunne forestille sig dem.

"For mange mennesker er det svært at forstå, men i Big Data-tidsalderen, er det smukke, at du kan få en masse indsigt ved at se på verden gennem korrelationer. I Small Data-tidsalderen blev vi nødt til at formulere et spørgsmål, derefter indsamle data og så se på mulige sammenhænge," siger Viktor Mayer-Schönberger, professor i Internet Governance and Regulation på Oxford University og forfatter til bogen "Big Data A Revolution That Will Transform How We Live, Work and Think" i artiklen En revolution i sandheder (se kilder).