Introduktion til Bermuda Trekanten

Citat
Det er almindelig kendt, at en trekant markerer en advarsel forude, når man
kører bil. I det skrevne ords verden og når det drejer sig om pseudovidenskabelig
litteratur, og i særdeleshed fra triangulister, så betyder en trekant: Pas på, vilde
spekulationer i vente!
Willy Wegner

Hvorfor er Bermuda Trekanten interessant?

Begrebet Bermuda Trekanten pirrer manges nysgerrighed og appellerer til den mere eller mindre udtalte interesse for det mystiske, som mange mennesker nærer. Derfor er Bermuda Trekanten lige så sejlivet en myte som for eksempel søslangen i Loch Ness og UFO'erne.
Mystiske eller uforklarlige gåder som disse lader sig ikke afvise. Ingen vil kunne komme med en naturlig forklaring, der definitivt løser disse gåder. I folks bevidsthed vil der altid sidde en snert af tvivl. Det kunne jo være...

Hvad er Bermuda Trekanten?

Bermuda Trekanten er et havområde, der er blevet almindelig kendt for at være et ekstremt farligt farvand med mange og ofte hurtigt opstående storme. Inden for dette område hævdes det, at der i årenes løb er forsvundet specielt mange skibe og fly. Kendetegnende for disse forsvindinger er den omstændighed, at der kun yderst sjældent er fundet vragrester. Dette har ført til gisninger og mytedannelser om, at området er hjemsted for særlige parapsykologiske fænomener.
Mange har søgt at forklare disse fænomener, og i den forbindelse har kendsgerninger sjældent været til besvær. Den ene forfatter har søgt at overgå den anden, og end ikke fantasien synes at kunne sætte grænser for de forklaringer, der er blevet bragt til torvs. Kun meget få er gået seriøst til opgaven. Fælles for de fleste er den omstændighed, at den ene skriver af efter den anden og krydrer teksten med lidt mere fri fantasi. Men dokumentation og kildehenvisninger leder man forgæves efter.

Hvor ligger Bermuda Trekanten?

Bermuda Trekanten er det område, der ligger inden for trekanten Florida, Bermuda-øerne og Puerto Rico. Området er placeret i den vestlige del af Atlanterhavet og omfatter en del af Sargassohavet, der har havdybder ned til 7.000 meter.
Sargassohavet er kendt som et farligt farvand med hyppige storme. Til gengæld er der inde i området ingen havstrømme, mens det er omgivet af en cirkelformet strøm skabt af passatvinden. Området er præget af høj fordampning og ringe nedbør. Der er næsten ingen planktonproduktion, men havet er dækket af flydende sargassotang. Sargassohavet er især kendt for at være gydeplads for både den amerikanske og den europæiske ål (2)

Hvem opfandt Bermuda Trekanten?

Bermuda Trekanten blev opfundet i 1964 af Vincent Gaddis, der i det amerikanske ugeblad Argosy skrev en artikel om det dødbringende område. Det var således Gaddis, der afstak grænserne for området. Andre forfattere har forsøgt at modificere disse grænser, men det er Gaddis´ afstukne grænser, der har overlevet som de autoritative.
På dansk har Gaddis fået udgivet bogen "Sidste nyt om ufo", og i denne præsenteres han som "en velfunderet og uhyre vidende forsker". Dette skal man ikke lade sig forvirre af. I alt fald er det ikke den første karakteristik, der falder i tankerne, når man skal beskrive en mand, der har gjort sig til talsmand for en teori om, at ufoer i virkelighedn er en slags atmosfæriske fisk, der hører til vor klodes fauna.
I 1965 fulgte Gaddis sagen op i bogen "Invisible Horizons". Denne bog rummer omtale af flere ulykker og området kaldes her Dødens Trekant (1)

Hvem forfulgte myten om Bermuda Trekanten?

Inspireret af den amerikanske ubåd Scorpions forlis i 1968 udgav John Wallace Spencer i 1969 bogen "Limbo of the Lost", der handler om Bermuda Trekanten.
Den omstændighed, at Scorpion forliste nær Azorerne og altså uden for trekanten, fik Spencer til at udvide trekantens område, så det blev otte gange større.
Foruden Bermuda Trekanten var Spencer også interesseret i ufoer, og i bogen får han sammenkoblet disse interesser. Det var således Spencer, der lancerede den forklaring, at de forsvundne skibe og fly var blevet bortført af ufoer (1)

Hvem slog myten om Bermuda Trekanten fast?

Det store gennembrud på verdensplan for myten om Bermuda Trekanten fandt sted i 1974, da Charles Berlitz udsendte bogen "The Bermuda Triangle".
Berlitz havde tidligere skrevet en bog om fortidsgåder samt en bog om Atlantis. Lige som det var lykkedes Spencer at inddrage sin ufo-interesse i sagen om Bermuda Trekanten, lykkedes det for Berlitz at få inddraget Atlantis.
Berlitz bog er skrevet i en sensationspræget stil med utallige gentagelser men også med utallige fejl og vidtløftige gisninger (1)

Hvem har imødegået myten om Bermuda Trekanten?

På baggrund af de mange beretninger om uforklarlige hændelser i Bermuda Trekanten påtog en referencebibliotekar ved Arizona State University, Larry Kusche, sig at se nærmere på baggrunden for disse beretninger. Kusche offentliggjorde i 1975 sine undersøgelser i bogen " The Bermuda Triangle Mystery - Solved".
I bogen påviser han, at ingen af de mange triangulistiske skribenter har undersøgt deres kilder, og at en tredjedel af de mange beretninger har fornuftige og naturlige forklaringer. For hovedparten af de resterende hændelser gælder det, at det ikke er muligt at komme med et bud på en forklaring, fordi der simpelt ikke eksisterer noget kildemateriale (1)

Hvor farlig er Bermuda Trekanten?

Der er ingen tvivl om, at de klimatiske forhold i Bermuda Trekanten kan gøre det til en særdeles tvivlsom fornøjelse af besejle farvandet i dette område, men noget tilsvarende kan siges om mange andre farvande.
I april 1975 udsendte forsikringssammenslutnningen Lloyd's i London således en erklæring, hvori det konstateres, at på verdensplan var 428 fartøjer blevet rapporteret savnede siden 1955. Der var dog intet belæg for den påstand, at Bermuda Trekanten havde ansvaret for en speciel stor andel af de savnede. Med andre ord var Bermuda Trekanten ikke farligere at besejle end så mange andre havområder (3)
Tilsvarende kunne den amerikanske kystvagt fortælle, at i året 1975 var 21 fartøjer forsvundet sporløst ud for den amerikanske kyst, men af disse var kun fire forsvundet i Bermuda Trekanten. Dette tal var rent faktisk lavere, end man kunne forvente.
Ligeledes var det i perioden 1967-1977 ikke gået et eneste passagerfly tabt i området, hvilket giver en langt højere flysikkerhed end over det amerikanske fastland (1)

Hvad skal man tro?

Når en forfatter ikke anfører kildehenvisninger i sit værk, er det ikke nødvendigvis et bevis på, at værket er upålideligt, men i sådanne tilfælde bør man være på vagt.
Hvad angår Berlitz kan de fleste sikkert finde ud af at sige fra over for mange af de overnaturlige forklaringer, som han præsenterer, men at selve listen over forsvundne fartøjer og fly er upålidelig, har den almindelige læser ingen mulighed for vurdere. Det er trods alt denne liste, der er baggrunden for al tale om Bermuda Trekanten som et specielt farligt område.
Men listen står ikke til troende. En del hører slet ikke hjemme i Bermuda Trekantens havområde og andre synes frit opfundne. Det er eksempelvis tilfældet for den norske fragter Stavanger, der i 1931 forsvandt i området med 43 ombordværende. Mærkværdigvis har ingen i Norge nogensinde savnet dette fartøj. Det skyldes den ganske enkle omstændighed, at skibet aldrig har eksisteret (4)