Tysklands genforening

Main image kapitel
10 år efter har Berlinske taget turen til den tidligere dødszone.
10 år efter har Berlinske taget turen til den tidligere dødszone.
Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

Hvordan reagerede den vesttyske regering på Murens fald?

Murens fald kom som en overraskelse for alle. End ikke den vesttyske regering havde ventet det pludselige totale sammenbrud af DDR, og man var slet ikke klar over, at en genforening af de to tysklande var umiddelbart forestående.

Det gik dog hurtigt op for politikerne, at en genforening ikke kunne udskydes i årevis. Østtyskernes forventninger om vestlige tilstande – både socialt og politisk – var så store, at genforeningen blev et massivt folkekrav.

Den vesttyske kansler Helmut Kohl gik da også helhjertet ind i projektet. En nødvendig forudsætning for en tysk genforening var accept fra Sovjetunionen. Kohl rejste derfor til Moskva og fik en aftale i hus med den sovjetiske leder Gorbatjov.

Hvordan gik genforeningen?

Den 2. december 1990 afholdtes det første fællestyske forbundsdagsvalg. Genforeningen spillede naturligvis en dominerende rolle i valgkampen, og Helmut Kohl vandt regeringsmagten i det genforenede Tyskland.

Den vesttyske befolkning blev lovet, at genforeningen ikke ville koste vesttyskerne penge i form af højere skatter eller afgifter. Dette holdt kun til sommeren 1991, da en række afgiftsforhøjelser trådte i kraft.

Den østtyske befolkning blev lovet, at ingen ville få det dårligere efter genforeningen, end de havde haft før. Men på mindre end et år steg arbejdsløsheden i de østtyske delstater fra 1,6% til 9,5%.

Ved valget i 1994 bevarede Kohl med nød og næppe regeringsmagten, men i 1998 var det slut, og han måtte lade sig afløse som kansler af Gerhard Schröder, der sad på posten frem til 2005.

Hvilke økonomiske forskelle er der mellem Øst- og Vesttyskland??

Genforeningen har ifølge beregninger citeret i artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” (se kilder) kostet 1.500 milliarder euro, som svarer til 11.250 milliarder kroner. Det betaler tyskerne blandt andet gennem det såkaldte solidaritetsbidrag på 5,5% af deres løn. Pengene er i høj grad gået til infrastrukturforbedringer og renoveringer, men trods de mange penge er det ventede Wirtschaftswunder (økonomiske mirakel) i øst ikke sket.

Da Muren væltede, kunne de østtyske virksomheder ikke klare sig i konkurrencen,

 og millioner af arbejdspladser gik tabt på kort tid. I artiklen ”Germany: The gap between east and west is narrowing, but not fast enough” (se kilder) fremgår det, at bruttonationalproduktet per indbygger i 2017 lå på 73,2% af det i vest, omtrent det samme niveau som året før. I løbet af det sidste årti er forskellen mellem øst og vest kun faldet med 4,2 procentpoint. Den årlige gennemsnitsløn i øst ligger cirka 5000 euro under lønnen i vest, selvom man i gennemsnit arbejder mere i øst.

Landdistrikterne i øst er hårdt ramt af affolkning, mens storbyerne i øst til gengæld er begyndt at blive mere attraktive for tilflyttere. Samlet set er befolkningstallet i øst ifølge artiklen "The East-West divide is diminishing, but differences still remain" (se kilder) dog faldet med to millioner siden 1990, mens det er steget med fem millioner i vest.  

Selv om de økonomiske forskelle mellem øst og vest er blevet mindre siden 1990, er der dog stadig tydelige forskelle. Arbejdsløshedsprocenten i august 2017 var ifølge artiklen ”Fremstormende tysk økonomi har fået vælgerne til at glemme deres østtyske hængeparti” (se kilder) på 7,4% i de østtyske delstater, mens den lå på 5,3% i det tidligere Vesttyskland.

Hvilke kulturelle forskelle er der mellem Øst- og Vesttyskland?

I 2015 blev der i anledning af 25-året for genforeningen foretaget en stor statistisk undersøgelse af forholdene i øst og vest sammenholdt med forholdene lige efter Murens fald. Konklusionen var, at forskellene er aftagende, men både økonomisk og i særdeleshed kulturelt er der stadig betydelige forskelle. Følgende eksempler er citeret fra artiklen ”25 år efter: Færre i ’Øst’, hvor de stadig ryger mere end i ’Vest’”:

· Tilfredshed:

På et barometer fra 1 til 10 med 10 som det højeste tal til angivelse af tilfredshed med tilværelsen var tilfredshedsgraden i 1991 på 6,5 i ’Øst’ og 7,4 i ’Vest’. I 1991 var østtyskernes tilfredshed på 6,7 mens man i ’Vest’ havde en tilfredshed på 7,3 point.

· Religion:

I det gamle DDR angiver 77% af de adspurgte, at de har en anden tro end den kristne, muslimske eller jødiske eller ikke tror på noget, i ’Vest’ svarer 29% det samme.

· Besserwessi/Jammerossi:

25 år efter genforeningen mener en tredjedel af alle borgere i det tidligere DDR, at deres landsmænd fra ’Vest’ er »arrogante«, mens 10% finder dem »bedrevidende«, og 8% mener, at de er »egoistiske«. På den vestlige side er der knap så voldsomme fordomme.

· Rygere:

I 1991 var 38 % af befolkningen i ’Vest’ rygere og 32 i ’Øst’. I 2013 var der 25 % rygere i ’Vest’ mod 33 i ’Øst’.

Hvilke politiske forskelle er der mellem Øst- og Vesttyskland?

Det tyske valg til Forbundsdagen i september 2017 afslørede markante forskelle i stemmeafgivningen mellem øst og vest. I det forhenværende Vesttyskland fik partierne CDU/CSU (kristendemokrater), SPD (socialdemokrater) og FDP (liberale) flest stemmer. Det højrenationalistiske og indvandringskritiske parti AfD (Alternative für Deutschland) blev det fjerdestørste parti i det forhenværende Vesttyskland med 10,7% af stemmerne, mens socialistpartiet Die Linke med rødder i det gamle DDR-parti SED blev sjettestørst med 7,4% af stemmerne.

Anderledes står det til i det tidligere DDR. Her blev AfD det næststørste parti med 21,9% af stemmerne lige i hælene på Angela Merkels CDU/CSU, der fik 27,6% af stemmerne. Die Linke fik 17,8% af stemmerne i det tidligere DDR. Dermed gik cirka 40% af stemmerne i øst til partierne på de yderste fløje af tysk politik.

En analyse af AfD’s valgsucces citeret i artiklen ”Valget afslører, at Tyskland er et splittet samfund (se kilder) viser, at stemmerne på AfD først og fremmest er en protest. Op mod 60% af AfD’s vælgere stemte ’imod alle de andre partier’, mens kun 34% stemte på dem ’ud fra overbevisning.’ Den tyske chefredaktør for onlinemediet Politico’s europæiske afdeling, Florian Eder, forklarer i samme artikel den store tilslutning til AfD i øst med en følelse af at være blevet efterladt. Helmut Kohls berømte løfter om ’Blühende Landschaften’, blomstrende landskaber, er ikke blevet opfyldt. Befolkningen er aldrende, de yngste flytter væk og der er ikke noget arbejde til de højtkvalificerede. De gamle industrier i øst er ikke blevet erstattet med noget tilsvarende de seneste årtier. ”Det er en følelse af, at ingen virkeligt bekymrer sig om os. Af at være andenrangsborgere.”