Baggrund om autisme

Hvad er autisme?

Autisme, som i dag kaldes Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF), er en fællesbetegnelse for en række diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
Man bruger ordet autismespektrum, fordi der findes flere former for autisme, og det udtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrum-tilstand.
ASF er typisk et usynligt handicap, som er karakteriseret ved, at personer med ASF har vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden:
· Afvigelser i forestillingsevnen
· Afvigelser i kommunikationen
· Afvigelser i det sociale samspil
Autisme er altså et neurologisk handicap, der omfatter hele hjernen og har betydning for, hvordan mennesker med autisme tænker, kommunikerer, handler og forstår verden og andre mennesker på.

Hvilke former for autisme findes der?

Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) rummer flere diagnoser:
· Infantil autisme: Mennesker med infantil autisme har vanskeligheder inden for alle punkter i triaden. En del mennesker med infantil autisme har desuden begavelsesmæssige vanskeligheder.
· Atypisk autisme: Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved at begynde senere (efter treårs-alderen) og viser sig oftest hos mennesker med mental retardering. I mange tilfælde dominerer et andet handicap eller en anden sygdom.
· Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU)
· Gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden (GUA)
Mennesker med GUU og GUA har oftest mildere symptomer på autisme end mennesker med infantil autisme.
· Aspergers syndrom: Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede og har generelt ikke sproglige vanskeligheder, men deres sproglige udvikling kan være meget anderledes end almindelig børns, f.eks. kan de begynde at tale meget tidligt eller meget sent, og deres sprog bærer præg af en anderledes måde at tænke på. Mennesker med Aspergers syndrom har problemer med de to punkter i triaden, der drejer sig om socialt samspil og forestillingsevne.

Hvad er karakteristisk for børn med autisme?

Børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse kan f.eks. udvise disse adfærdsmønstre:
· Knytter sig til specielle genstande, f.eks. et stykke legetøj eller en snor, hvilket giver dem tryghed.
· Griner eller fniser uden synlig eller forståelig grund.
· Nogle er aggressive eller selvskadende, hvilket ofte skyldes angst og kan ske, hvis daglige rutiner ændres.
· Opfatter ting meget bogstaveligt
· Har vanskeligt ved at tolke andres adfærd og har svært ved almindelig social omgang.
· Reagerer ofte ikke over for lyd og andres meddelelser eller reagerer anderledes end andre.
· Har usædvanlige sanseinteresser i forhold til syn, berøring, lyd, smag eller duft af ting og kan være meget lyd- og berøringsfølsomme.
· Kan gentage den samme handling, for eksempel at banke i bordet, igen og igen og igen.
· Reserverede eller meget ukritiske over for andre mennesker.
· Afviser eller forlanger kropskontakt.
· Undgår øjenkontakt, måske fordi de har svært ved at bruge blikkontakt, mimik eller gestus i forbindelse med socialt samspil.
· Gør modstand over for krav, bl.a. fordi de ikke altid forstår omgivelsernes signaler og krav.
· Dyrker særinteresser, f.eks. krigshistorie, meteorologi, astronomi eller bus- og togplaner. Dette er mest fremherskende hos mennesker med Aspergers syndrom.
· Nogle mennesker med ASF uden sprog viser deres behov og ønsker ved at skrige, kaste med ting, være selvskadende eller aggressive.
Disse karakteristika nævnes i Landsforeningen Autismes pjece ’Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)’ (se kilder).
Desuden kan mennesker med ASF samtidig have andre handicap, sygdomme eller udviklingsforstyrrelser, f.eks. OCD, Tourettes syndrom, ADHD eller søvnforstyrrelser. En del børn og unge med ASF udvikler desuden angst, depression eller lignende lidelser, ofte i forbindelse med puberteten, eller hvis de møder krav og forventninger i skolen, som de ikke kan leve op til.

Hvilke særlige evner og ressourcer har mennesker med autisme?

Forskning har vist, at mennesker med autisme løser problemer langt hurtigere end andre mennesker på samme intelligensniveau. En undersøgelse, som refereres i artiklen ”Autister er hurtigst til at løse problemer” på Videnskab.dk (se kilder), har f.eks. vist, at en person med autisme løser problemer 40 % hurtigere end et menneske uden autisme, som ellers klarer sig lige så godt i en intelligenstest.
Årsagen til denne forskel var ifølge forskerne, at personer med autisme i forhold til problemløsning ofte kan bruge deres nogle gange ekstreme opfattelsesevne, hjulpet på vej af særlige dele af hjernen, til at se en løsning.
En del mennesker med autisme har også særlige evner inden for fejlfinding, musik, matematik og kreative discipliner og har typisk en ekstremt god koncentrationsevne og god langtidshukommelse. Eksempler herpå indgik i dokumentarserien ”De skjulte talenter” på DR og i den medfølgende artikelsamling på DR’s hjemmeside (se kilder).
En del virksomheder er begyndt at ansætte mennesker med autisme til at finde fejl i it-programmeringer og lignende, fordi mennesker med autisme typisk er meget dygtige til at fokusere på detaljer, løse rutineprægede opgaver og finde fejl i systemer.

Hvor udbredt er autisme?

Danmark har omkring 1 % af befolkningen en Autisme Spektrum Forstyrrelse.
Blandt børn i skolealderen er der på verdensplan en ud af 300, der har fået stillet diagnosen autisme, men formodentlig har flere autisme, blot uden at være blevet diagnosticeret.
Autisme er fire gange mere almindeligt hos drenge end hos piger, og blandt personer med autisme, der har normal intelligens, er det helt op til otte gange flere drenge end piger, der har en autismelidelse. Den skæve kønsfordeling skyldes formodentlig, at piger har en medfødt beskyttelse mod autisme. Det vil sige, at der skal flere genetiske risikofaktorer til hos pigerne end hos drenge, før de får autisme.

Andelen af danskere med en autisme-diagnose har været kraftigt stigende de seneste årtier, hvilket formentlig skyldes øget opmærksomhed og viden på området, ændrede diagnosekriterier samt, at mennesker med ASF ofte falder igennem samfundets voksende krav til sociale evner og hurtig omstilling. Det fremgår af artiklen ”Derfor stiger antallet af autisme-diagnoser” på Videnskab.dk (se kilder). Her nævnes det, at man i 1994 indførte nye diagnosekriterier for autisme i Danmark, og at man i 1995 også begyndte at registrere børn, som fik en autisme-diagnose, mens de var indlagt kortvarigt uden at overnatte på en psykiatrisk afdeling. Autismeforskere mener dog, at noget af stigningen også kan skyldes ændringer i det miljø, vi lever i.

Hvad skyldes autisme?

Ingen ved, hvorfor så mange børn bliver født med autisme. Man ved dog, at autisme formodentlig er genetisk bestemt, og at autismen varer hele livet. Ifølge nyere forskning har alle mennesker genvarianter, der kan disponere for autisme.
Forskning i autisme de senere år har desuden givet en række mulige svar på en række forskellige faktorer, der kan spille ind på, om et barn bliver født med en udviklingsforstyrrelse inden for autisme-spektret, f.eks.:
· at barnets mor var gammel, da hun blev gravid (fordi vores gener oftere muterer, når vi bliver ældre, og nogle af disse mutationer kan være den eller de, der fører til autisme)
· at barnets mor røg under graviditeten (det ser især ud til at øge risikoen for Aspergers syndrom)
· at moren – og dermed også fostret – blev udsat for skadelige miljøgifte under graviditeten.
Ingen af disse faktorer kan dog i sig selv forklare, hvorfor nogle børn får autisme. Det fremgår af artiklen ”Hvorfor får børn autisme?” på Videnskab.dk (se kilder).
Nogle forskere mener desuden, at der kan være en sammenhæng mellem forekomsten af både ADHD og autisme og den mad, vi spiser. Det fremgår af artiklen ”Autisme kan hænge sammen med vores mad” på Videnskab.dk (se kilder). Forskerne hæfter sig bl.a. ved, at mange mennesker med autisme også har andre komplikationer, f.eks. mave- og tarmproblemer, og at forskning har vist, at bakteriefloraen hos børn med autisme ofte er anderledes end andre børns bakteriesammensætning.