Hvilke forholdsregler skal man tage i brugen af sociale medier?
I takt med at ny teknologi og sociale medier ændrer vores medievaner og vores digitale samvær, opstår nye problemstillinger i forhold til dannelse og etik på nettet. Eftersom både unges kommunikationsformer og grænser mellem privat og offentlig udvikles hele tiden, må konsensus om omgangstone og god opførsel følge med. En ting er, at man kan lægge ting ud om sig selv, men andre kan også lægge f.eks. billeder ud af en, som man ikke selv synes om. Hvem har retten til disse billeder? Kan man kræve dem fjernet? Hvordan håndterer man mobning og udstilling af andre mennesker på nettet? Der er ikke nogen klare svar på disse spørgsmål, men på f.eks. skoler bliver eleverne opfordret til at opføre sig ordentligt – også på nettet.
Hvad er de positive konsekvenser ved at være på?
Det er svært at drage konklusioner på den nye medievirkelighed, da vi befinder os midt i den, men der er allerede forsket en del på området. Et studie fra Københavns Universitet fra 2005 viser de positive effekter af unges brug af online tjenester: ”Timerne foran skærmen gør ikke de unge asociale – tværtimod. Børn har nu muligheder for at omgås jævnaldrende i helt andet omfang end bare min generation havde” (se kilder). Christiane Vejlø, der har forsket i unges medievaner, mener ikke, at unge mennesker tager skade af at bruge mange timer foran computeren hver dag. Kun hvis det er på bekostning af at gå til fodbold og se sine venner, men hendes erfaring er, at de unge i dag både går til fodbold og bruger tid foran computeren. Christiane Vejlø nævner flere positive særtræk ved den nye medievirkelighed:
· Computeren stiller i modsætning til fjernsynet krav til brugeren om selv at handle, skabe og vurdere information.
· Nettets sociale dimension: der er altid nogen, der kan lægge øre til ens bekymringer og har man et problem med f.eks. skilsmisse hos forældrene kan man lynhurtigt poste et spørgsmål i et debatforum og få respons med det samme.
· Unges brug af internettet er en god forberedelse til nutidens arbejdsmarked, som efterspørger ”flexperter”, der er i stand til hurtigt at omstille sig, frem for eksperter kun med viden om et bestemt område.
I en artikel i tidsskriftet Ungdomsforskning beskriver adjunkt Thomas Ryberg fra Aalborg Universitet generation Y som kompetente og ressourcefyldte ved deres naturlige evne til at manøvrere i en digital verden (se kilder).
Hvad er de negative konsekvenser ved at være på?
Nye medier er med til at konstruere en virkelighed for unge mennesker, som er karakteriseret af individualitet (fordi det handler om at vinde over andre), og ekspressivitet (fordi det handler om iscenesættelse). Adjunkt Rune Gregersen mener, at unges identitetsdannelse bliver forvrænget ved denne ”iscenesættelse, hvor fremstillingen og ydre udtryk som påklædning, stil og personlighed på overfladen bliver kvaliteter, der fremhæves.” (se kilder) På den måde mister indhold, fællesskab og mangfoldighed betydning, og ungdomskulturen bliver mere ensartet og med fokus på stil og udseende. Gregersen fortsætter: ”Så selvom de unge er gode til at afkode mediernes signaler, er der i dag også tegn på, at medierne er et billede på samfundet i dag.” (se kilder).
For unge mennesker, der er vant til at dokumentere deres liv med billeder på Facebook, Flickr eller Myspace, kan det have utilsigtede konsekvenser, som de måske ikke selv er opmærksomme på. Andrew Hoskins, der er forsker i new media ved Nottingham Universitet, fortæller til DR Kultur (se kilder), at de unge slet ikke er klar over rækkevidden af deres handlinger på nettet: ”Du ser så mange eksempler på konsekvenserne af, at hvis du uploader hele dit personlige liv, kan det komme tilbage og jage dig senere. Og det er en vigtig og endnu ikke forstået konsekvens af de nye sociale medier,” siger han og giver som eksempel, at fuldemandsbilleder, der for ti år siden blev grint af og glemt, i dag florerer på nettet og kan komme f.eks. potentielle arbejdsgivere for øje. Alt, hvad der lægges på nettet, bliver liggende og det kan have vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser for den enkelte.
Thomas Ryberg er i sin artikel ikke udelukkende positiv over for de digitalt opflaskede unge. Han nævner, at godt nok er de unge helt hjemmevante i al teknologi, men deres hjerner har fjernet sig så langt fra deres forældres generation, at de risikerer at blive tabt i et skolesystem, der er skabt til analog læring.
Ph.d. Estrid Sørensen skriver i en artikel (se kilder), at Facebook på trods af sit tilforladelige udgangspunkt ikke er et forum for de utjekkede unge: ”Facebook er en teknologi for ”de tjekkede”. Det er en teknologi for de mennesker, der lever et liv, der er entydigt genkendeligt inden for en veletableret social gruppe, hvor koderne for, hvad der er offentligt og privat er klare. Eller for mennesker, der er entydigt genkendelige inden for flere sociale grupper, som uproblematisk lader sig kombinere.” Så selvom Facebook kalder sig selv et demokratisk fællesskab, kan f.eks. psykisk syge, teknologiforskrækkede unge eller andre føle sig udenfor det fællesskab, som på dem virker tjekket og afvisende. Sørensen uddyber: ”Der er tale om en ”teknologisk diskrimination”, fordi det er indskrevet (Akrish 1992) i teknologien, at nogle udtalelser er offentligt tilgængelige, og at brugere, der ikke gennem tilhørsforhold til bestemte sociale grupper får reguleret koderne for, hvad der kan siges om og til dem offentligt, mister kontrollen over deres ”identitets-politik”.”
Der er meget identitet på spil i sociale medier som Facebook, og hvis man er lidt usikker på sig selv og sin identitet, kan det være en kæmpe udfordring at udstille sig selv på internettet, og man kan på den måde falde helt udenfor ellers oplagte fællesskaber.
Andre negative konsekvenser er risikoen for digital mobning, ensomhedsfølelse, misbrug af personlig information og at ens forældre ikke anerkender de positive elementer ved brugen af sociale medier.
Hvad er cybermobning?
Unge menneskers nemme adgang til og heftige forbrug af medier giver mulighed for at udvide mobbezonen til også at foregå i cyberspace: Mobbesituationen er rykket ud af skolegården og ind på mobilen eller på nettet. Undervisningsportalen Emu skriver bl.a. om cybermobning: ”Internettet og mobilen gør noget nyt ved gammeldags mobning på følgende måder:
· Mobbende billeder (f.eks. private og intime billeder) og beskeder kan spredes lynhurtigt til mange mennesker. En afart af dette fænomen kaldes ’hævnporno’ og har været et stigende problem de sidste år.
· Deling af intimt materiale på sociale medier kan få store konsekvenser – både for dem, det går ud over, og dem, der deler. For nyligt er 1.004 unge mennesker blevet anklaget for at have delt en intim video på sociale medier af andre unge under 15 år.
· Billederne og beskederne kan findes frem mange år frem i tiden.
· Billeder kan sættes ind i nye kontekster, som giver dem en ny betydning.
· Mobning kan koordineres i større netværk.
· Mobningen kan trænge ind også derhjemme, hvor den som bliver mobbet ellers traditionelt ville have haft ’helle’.”
Disse aspekter kan gøre mobningen synlig for en hel masse mennesker og dermed gøre ydmygelsen større, samtidig med, at afsenderen kan sløres i højere grad end i virkeligheden.
En undersøgelse fra Red Barnet (se kilder) viser, at 57% af danske unge har været udsat for cybermobning, og en overraskende høj procentdel, 52%, kender ikke mobberen fra virkeligheden. Det peger på et uklart og skævt forhold mellem mobber og mobbet. Samtidig er der en høj grad af usikkerhed hos de unge, fordi de ikke har nogen voksne at hente hjælp hos i mobbesituationen. Hvor de i skolen kan henvende sig til gårdvagten og læreren, er der på nettet ikke nogen voksne kontaktpersoner. Af samme grund har bl.a. Red Barnet uddannet såkaldte Digitale gårdvagter, der kan moderere chat og interaktion på nettet og hjælpe de unge, hvis noget er kørt af sporet. Endvidere har Red Barnet oprettet kriselinjen BuddyGuard, som man kan ringe til anonymt og få rådgivning hos, hvis man har haft ubehagelige oplevelser på nettet (se kilder).
Hvor bærer det hen?
Fremtidsforskeren Tor Nørretranders spåede i sin bog ”Frem i tiden” (1999), at opmærksomhed vil blive den knappe ressource i det 21. århundrede. Udbuddet af materielle goder og informationer vil være meget stort, men der er grænser for, hvor meget information den enkelte kan kapere, og hvor meget opmærksomhed den enkelte kan få. Derfor vil verdens mange informationskanaler samt helt almindelige mennesker kæmpe for at få den knappe ressource, der hedder opmærksomhed: At nogen hører efter eller ser på. Dette indebærer, at de traditionelle grænser for, hvad der er privat, og hvad der er offentligt, og for hvor langt den enkelte vil gå for at komme på, vil blive yderligere udvisket, hvilket tendensen med de mange reality-tv-programmer og den voldsomme selviscenesættelse på nettet også afspejler.
For 2.000 år siden sagde den romerske digter Ovid: ”Bene vixit it qui bene latuit” (’den har levet godt, som har levet i det skjulte’) – men i dag lyder det snarere fra mediernes æter ’den har levet godt, som har været på’.