Hvordan har spørgsmålet om arv og miljø haft ideologisk betydning?
Spørgsmålet om arv eller miljø har haft stor betydning for flere af de dominerende ideologier i 1900-tallet. F.eks. indgik det i nazisternes nationalsocialistiske ideologi, der voksede frem i Tyskland efter Første Verdenskrig, at menneskets natur var grundlæggende bestemt af race, afstamning og gener. Den tyske nazist og læge i den nazistiske koncentrations- og udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau Josef Mengele lavede f.eks. grusomme medicinske forsøg på fangerne og havde en forkærlighed for tvillingeforsøg. Ifølge artiklen "Tvillinger løser genetiske gåder" i Illustreret Videnskab (se kilder) blev 3000 tvillinger ledt til lejrens afdeling for menneskeforsøg, fordi Jose Mengele håbede at kunne finde en måde at anspore tvillingegraviditeter på, så den ariske race hurtigere kunne vokse og opnå dominans over andre racer.
I modsætnings til nazisterne baserede kommunisterne deres ideologi på Karl Marx’ teorier om, at det er sociale strukturer og miljøpåvirkninger, der definerer menneskers identitet.
Hvordan påvirker henholdsvis arv og miljø risikoen for at begå kriminalitet?
Flere studier har søgt at klarlægge årsagerne til, at nogle bliver kriminelle. Er det alene miljø og opvækst, såkaldt social arv? Eller kan kriminelle handlinger også forklares genetisk?
Ifølge artiklen "Hvad er arv – hvad er miljø?" på Ingeniørens hjemmeside (se kilder) tyder et studie af en hollandsk familie fra begyndelsen af 1990’erne på, at mennesker kan være disponeret for overdreven aggressivitet og dermed være ekstra udsat for at havne i kriminalitet. De mandlige medlemmer i den pågældende familie havde i flere generationer udvist mærkbar aggressiv adfærd, bl.a. i form af mordbrande, voldtægt og voldelige overfald. Forskerne bag studiet undersøgte genmaterialet hos en række familiemedlemmer og fandt en fejl i en sekvens, der er med til at regulere et enzym, som nedbryder visse kemiske stoffer i hjernen, som sender signaler mellem nervecellerne.
Ifølge artiklen "Kriminalitet begynder i børneværelset’ i Ugebrevet A4 konkluderer en undersøgelse fra 2007 foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for LO, at børn, der er vokset op med alkoholiserede eller voldelige forældre, har fem gange så stor risiko for selv at ende med at blive voldsforbrydere eller tyve end personer, der har haft en barndom uden forældresvigt. Den tendens bekræfter cand.scient.pol. og ph.d. Rikke Fuglsang Olsen i artiklen "Indsattes børn ender ofte også som kriminelle" i en artikel i Politiken fra 2013 (se kilder): Forskningen taler om en familietradition for kriminalitet. Hvis faren har fået en dom for kriminalitet, fordobles risikoen for, at hans søn får en dom. Det samme gælder for næsten halvdelen af de unge, der havde en mor, som var dømt for kriminalitet, fremgår det af et arbejdspapir fra SFI, "Børn af kriminelle familier" (se kilder).
Hvad siger forskningen om arv og geners indflydelse på politiske holdninger?
Gener kan sandsynligvis også forklare politiske holdninger. Artiklen "Gener har stor indflydelse på, hvor du sætter dit kryds" på Videnskab.dk (se kilder) forklarer, hvordan forskning fra blandt andet Syddansk Universitet ved hjælp af et studie af 12.000 tvillingpar har vist, at vores gener kan forklare helt op til 60 % af vores politiske standpunkter og engagement. Forskerne bag studiet har spurgt enæggede og tveæggede tvillingpar fra Danmark, USA, Australien, Sverige og Ungarn for at kortlægge deres syn på politik. Konklusionen var, at de enæggede tvillingpar med 100 % identiske gener svarede langt mere ens på spørgsmål om f.eks. omfordeling, politisk deltagelse, lighed og frihed, end de tveæggede med færre ens gener gør. Når tvillingparrene generelt var vokset op i ens miljø, måtte forskellen på de to grupper tilskrives genetisk arvelighed, argumenterede forskerne.
Hvilken rolle har nyere hjerneforskning spillet i opfattelsen af arv og miljø?
Diskussionen om betydningen af henholdsvis arv og miljø for intelligens har bølget frem og tilbage. I 1970’erne blev miljøfaktorer tillagt stor indflydelse. Den dominerende opfattelse blandt socialpsykologerne var dengang, at en stabil personlighed ikke fandtes. De seneste årtiers hjerneforskning har til gengæld tillagt generne en stadig mere afgørende indflydelse. Som videnskabsjournalist Lone Frank beskriver det i bogen "Mit smukke genom – Historier fra genetikkens overdrev" (se kilder) hævdede blandt andre den toneangivende amerikanske personlighedspsykolog Walter Mischel i 1970’erne, at ”hvem vi er, afhænger af de givne omstændigheder, og at personlighedstræk er noget, som vi hver især tilpasser konkrete situationer”. Op gennem 1980’erne og 1990’erne og 00’erne vandt naturvidenskaben og genforskningen stadigt større indpas i forståelsen af ikke bare fysik, men også personlighed. I 2011 viste f.eks. et studie foretaget af forskere fra University of Edinburgh i samarbejde med forskere fra bl.a. Universitetet i Bergen, at generne kan forklare op imod halvdelen af intelligensforskellene blandt mennesker. Ifølge artiklen "Genetiske forskelle afgør intelligens" på Videnskab.dk (se kilder) fandt forskerne bag studiet ved hjælp af kortlægning af arvemateriale hos 3.511 personer, at intelligens knytter sig til et stort antal gener, som hver for sig har indflydelse på et menneskes intelligens målt som IQ.
Hvilke etiske problemstillinger er der forbundet med den nyeste genetiske viden?
Genterapi, hvor man udskifter syge gener med raske, er stadig meget nyt og forbundet med store risici. F.eks. fremprovokerede forsøg med genterapi af ti børn med den livstruende immundefektsygdom SCID i tre tilfælde ukontrolleret celledeling, hvilket vil sige, at børnene fik kræft, mens behandlingen kurerede de resterende syv børn. Det kan man læse om i artiklen "Genterapi og forbedring af mennesker" på Etisk Råds hjemmeside (se kilder). Desuden åbner genterapien for en gråzone, hvor man kan diskutere, om der er tale om egentlig sygdom, som bør kureres, eller normale ufarlige egenskaber som eksempelvis lav vækst, flyveører eller små bryster. Genterapien åbner op for forbedring af normale egenskaber, såkaldt enhancement. Hvis det bliver muligt at foretage kontrollerede indgreb i menneskers gener, vil man kunne ændre menneskelig adfærd som f.eks. intelligens, hukommelse, og koncentrationsevne.
I artiklen "Forbedring af mennesker" på Etisk Råds hjemmeside (se kilder) diskuteres nogle af de etiske dilemmaer forbundet med genterapi. F.eks. problematiseres det, at de nye muligheder vil øge uligheden, fordi kun den særligt velhavende del af befolkningen vil have mulighed for at købe sig til genetiske forbedringer, og at der er betydelige risici forbundet med udskiftning af gener, da man ikke kan være sikker på, hvordan genterapi vil påvirke andre af kroppens gener. Desuden følger med kortlægningen af vores gener risiko for, at personfølsomme genetiske oplysninger kan blive brugt imod os. I USA har man ifølge Lone Franks bog "Mit smukke genom – Historier fra genetikkens overdrev" (se kilder) allerede vedtaget en lov, der skal sikre mod genetisk diskrimination, og som f.eks. forbyder forsikringsselskaber og arbejdsgivere at forlange genetisk information om henholdsvis kunder og ansatte.