Hvad handler diskussionen om arv og miljø om?
Diskussionen om, hvordan henholdsvis arv og miljø påvirker os, føres inden for en række fagområder. Den handler f.eks. om, hvorvidt den medfødte genetiske arv eller påvirkningen fra opvækstmiljøet er vigtigst for udviklingen af den enkeltes psykologi, for risikoen for at begå kriminalitet og for faktorer som intelligens og seksuel orientering. Før i tiden drejede diskussionen sig primært om, hvorvidt en egenskab var tillært eller medført. Siden har forskningen vist, at forholdet mellem arv og miljø er meget komplekst, og at begge faktorer spiller en afgørende rolle i det enkelte menneskes udvikling.
Hvad vil det sige, at noget er genetisk arveligt?
Ordet genetik er afledt af ordet genese og betyder oprindelse eller begyndelse. Genetik, også kaldet arvelighedslære, beskæftiger sig med, hvordan forældre viderefører gener til deres afkom. For alle levende organismer gælder det, at afkommet ligner sine forældre, men aldrig er nøjagtig magen til. Ifølge Gyldendals Den Store Danske (se kilder) er genetikkens primære forskningsområde arv – arvede træk og fysik fra forældrene, og variation – forskelle mellem afkom og forældre og afkom imellem. At fysiske såvel som psykiske karaktertræk er genetisk arveligt betyder, at det er karakteristika, der er videreført fra forældre til børn. Arvematerialet kaldes dna og er opbygget på en måde, så det kan kopieres med stor præcision og videregives fra generation til generation. På den måde sikres en stabil videreførelse af det, man kalder den genetiske arv. Genetikken fik op gennem 1900-tallet en stadig mere central placering inden for biologien.
Hvad dækker begrebet social arv over?
Begrebet social arv dækker over, at et menneske gennem opvæksten præges af viden, holdninger og personlighedstræk fra nære omgivelser, typisk primært forældrene. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene. Begrebet er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-94), der i sin disputats fra 1967 påviste forekomst af kriminalitet over tre generationer. Andelen af børn, der får sociale problemer efter en opvækst med betydelige sociale og psykiske belastninger, viste sig at være 10-25%. Ifølge Gyldendals Den Store Danske (se kilder) har undersøgelser peget på, at stabile kontakter til andre som alternativ til det belastede opvækstmiljø kan give individet mulighed for at bryde den negative sociale arv.
Hvornår begyndte man at forske i området arv og miljø?
Indtil det 19. århundrede blev den menneskelige natur opfattet som guddommeligt skabt og formet. I løbet af 1900-tallet begyndte forskere imidlertid at forske i arvelige egenskaber og opstille forskellige teorier om, hvilke egenskaber der var påvirket af enten arv eller miljø. F.eks. blev det, ifølge opslaget Arv og miljø på Wikipedia (se kilder), konstateret, at visse egenskaber i meget høj grad var bestemt af gener og arv, f.eks. kropshøjde og intelligens. I bogen ’Mit smukke genom’ af Lone Frank kan man læse om, hvordan man i 1980’erne udarbejdede psykologiske profiler, hvor alle mennesker kunne passe ind i forskellige kategorier, f.eks. i forhold til hvor udadvendt, neurotisk, samvittighedsfuld eller åben over for nye impulser man var. Forskerne bag profilerne mente, at disse træk var 40-50% arvelige. Senere studier hævede det til 80%. Nyere forskning har vist, at kun meget få personlige egenskaber kan tilskrives enten arv eller miljø alene (se kilder).
Hvad er tvillingestudier, og hvordan leverer de viden om arv og miljø?
I forskningen om, hvordan henholdsvis genetisk arv og miljø påvirker komplekse forhold som f.eks. udvikling og helbred, er såkaldte tvillingestudier centrale. Tvillinger er en slags naturens gave til forskningen, fordi de ligner hinanden, har haft samme fostertilværelse og er født samtidig. De vokser som regel op i samme miljø og under samme familiemæssige forhold. Enæggede tvillinger kommer desuden fra samme befrugtede æg, har identiske gener og samme arvemasse. Derfor må forskelle enæggede tvillinger imellem have deres forklaring i miljøet. Tveæggede tvillinger er genetisk betragtet sammenlignelige med søskendepar, der blot er født samtidig. Forskelle på dem kan derfor stamme fra både arv og miljø. I artiklen ’Arv’ på Netleksion.org kan man læse om, hvordan man i tvillingestudier følger f.eks. både enæggede og tveæggede tvillinger, som lider af bestemte sygdomme, for at finde forklaringer i henholdsvis arv og miljø. Er der tale om arvelig sygdom, vil begge enæggede tvillinger oftest udvikle sygdommen, mens den vil være sjældnere hos tveæggede. Er sygdommen miljøbestemt, vil den bryde frem lige ofte hos begge typer tvillinger (se kilder).
Hvilke forudsætninger har vi i Danmark for at foretage tvillingestudier?
I Danmark har vi et særligt stærkt tvillingregister, som omfatter næsten alle tvillinger født i Danmark siden 1870. Det Danske Tvillingregister blev oprettet i 1953 og er ifølge Syddansk Universitet, hvor det er placeret, verdens ældste og blandt de mest komplette tvillingregistre i verden (se kilder). Kun det svenske tvillingregister er større. Ifølge artiklen "Unikt dansk tvillingregister giver ny viden og afliver myter" i Berlingske Tidende (se kilder) blev Det Danske Tvillingregister oprindeligt dannet som redskab i kræftforskningen. Siden har forskning i tvillingers udvikling leveret væsentlig viden om arv og miljøs betydning for udvikling af bestemte sygdomme. F.eks. påviste nogle af de første forsøg med tvillinger fra registret, at det er sjældent, at en tvilling udvikler mave-, tarm- eller brystkræft, selv om medtvillingen har det. Det gav forskerne klar indikation for, at miljø og livsstil havde afgørende betydning for udvikling af disse sygdomme.
Hvilke andre metoder anvendes?
En anden anvendt metode i forskningen i arv og miljø er den såkaldte adoptivmetode. Her sammenligner man børn, der er vokset op hos deres biologiske forældre, med børn, der er blevet bortadopteret, for at undersøge, om karaktertræk eller sygdomme er arvelige eller udtryk for miljømæssig påvirkning. Hvis man f.eks. undersøger et barn, der er vokset op hos og med en mor, der er skizofren og selv udvikler skizofreni, kan det være vanskeligt at afgøre årsagen. Hvis et barn af en skizofren mor til gengæld er blevet bortadopteret til en ny familie uden skizofreni og alligevel udvikler sygdommen, indikerer det, at arv spiller en rolle i udviklingen af sygdommen.
Hvorfor er det interessant at forske i forholdet mellem arv og miljø?
Forholdet mellem arv og miljø er interessant, bl.a. fordi viden om det kan forbedre mulighederne for at forebygge og kurere sygdomme. I dag ved man f.eks., at flere sygdomme, man tidligere tilskrev miljø og livsstil, f.eks. diabetes 2 også kan spores i generne. Ifølge artiklen "Genterapi og forbedring af mennesker" på Det Etiske Råds hjemmeside (se kilder) har genforskning vist, at fejl i generne er årsag til en række sygdomme, som man ikke tidligere opfattede som genetisk betingede. Nogle sygdomme skyldes fejl i et enkelt gen, andre skyldes en kombination af fejl i flere gener. Og nogle sygdomme skyldes genetiske nedarvede defekter, mens andre sygdomme skyldes defekter, der er opstået af ydre påvirkning. Siden 1990’erne har forskere søgt metoder til at kurere genetiske sygdomme ved at overføre raske gener. Dengang troede man, at helbredelse ved hjælp af erstatning af gener lå lige om hjørnet. I de senere år har man fundet ud af, at generne påvirker hinanden og påvirkes af miljøet. Derfor er det ikke lige til at behandle sygdomme med genterapi. Mere end 3.000 patienter har de sidste 10 år deltaget i over 300 genterapiforsøg.