Arv og miljø

Hvad handler diskussionen om arv og miljø om?

Diskussionen om, hvordan henholdsvis arv og miljø påvirker os, føres inden for en række fagområder. Den handler f.eks. om, hvorvidt den medfødte genetiske arv eller påvirkningen fra opvækstmiljøet er vigtigst for udviklingen af den enkeltes psykologi, for risikoen for at begå kriminalitet og for faktorer som intelligens og seksuel orientering. Før i tiden drejede diskussionen sig primært om, hvorvidt en egenskab var tillært eller medført. Siden har forskningen vist, at forholdet mellem arv og miljø er meget komplekst, og at begge faktorer spiller en afgørende rolle i det enkelte menneskes udvikling. 

Hvad vil det sige, at noget er genetisk arveligt?

Ordet genetik er afledt af ordet genese og betyder oprindelse eller begyndelse. Genetik, også kaldet arvelighedslære, beskæftiger sig med, hvordan forældre viderefører gener til deres afkom. For alle levende organismer gælder det, at afkommet ligner sine forældre, men aldrig er nøjagtig magen til. Ifølge Gyldendals Den Store Danske (se kilder) er genetikkens primære forskningsområde arv – arvede træk og fysik fra forældrene, og variation – forskelle mellem afkom og forældre og afkom imellem. At fysiske såvel som psykiske karaktertræk er genetisk arveligt betyder, at det er karakteristika, der er videreført fra forældre til børn. Arvematerialet kaldes dna og er opbygget på en måde, så det kan kopieres med stor præcision og videregives fra generation til generation. På den måde sikres en stabil videreførelse af det, man kalder den genetiske arv. Genetikken fik op gennem 1900-tallet en stadig mere central placering inden for biologien.

Hvad dækker begrebet social arv over?

Begrebet social arv dækker over, at et menneske gennem opvæksten præges af viden, holdninger og personlighedstræk fra nære omgivelser, typisk primært forældrene. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene. Begrebet er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-94), der i sin disputats fra 1967 påviste forekomst af kriminalitet over tre generationer. Andelen af børn, der får sociale problemer efter en opvækst med betydelige sociale og psykiske belastninger, viste sig at være 10-25%. Ifølge Gyldendals Den Store Danske (se kilder) har undersøgelser peget på, at stabile kontakter til andre som alternativ til det belastede opvækstmiljø kan give individet mulighed for at bryde den negative sociale arv.

Hvornår begyndte man at forske i området arv og miljø?

Indtil det 19. århundrede blev den menneskelige natur opfattet som guddommeligt skabt og formet. I løbet af 1900-tallet begyndte forskere imidlertid at forske i arvelige egenskaber og opstille forskellige teorier om, hvilke egenskaber der var påvirket af enten arv eller miljø. F.eks. blev det, ifølge opslaget Arv og miljø på Wikipedia (se kilder), konstateret, at visse egenskaber i meget høj grad var bestemt af gener og arv, f.eks. kropshøjde og intelligens. I bogen ’Mit smukke genom’ af Lone Frank kan man læse om, hvordan man i 1980’erne udarbejdede psykologiske profiler, hvor alle mennesker kunne passe ind i forskellige kategorier, f.eks. i forhold til hvor udadvendt, neurotisk, samvittighedsfuld eller åben over for nye impulser man var. Forskerne bag profilerne mente, at disse træk var 40-50% arvelige. Senere studier hævede det til 80%. Nyere forskning har vist, at kun meget få personlige egenskaber kan tilskrives enten arv eller miljø alene (se kilder).  

Hvad er tvillingestudier, og hvordan leverer de viden om arv og miljø?

I forskningen om, hvordan henholdsvis genetisk arv og miljø påvirker komplekse forhold som f.eks. udvikling og helbred, er såkaldte tvillingestudier centrale. Tvillinger er en slags naturens gave til forskningen, fordi de ligner hinanden, har haft samme fostertilværelse og er født samtidig. De vokser som regel op i samme miljø og under samme familiemæssige forhold. Enæggede tvillinger kommer desuden fra samme befrugtede æg, har identiske gener og samme arvemasse. Derfor må forskelle enæggede tvillinger imellem have deres forklaring i miljøet. Tveæggede tvillinger er genetisk betragtet sammenlignelige med søskendepar, der blot er født samtidig. Forskelle på dem kan derfor stamme fra både arv og miljø. I artiklen ’Arv’ på Netleksion.org kan man læse om, hvordan man i tvillingestudier følger f.eks. både enæggede og tveæggede tvillinger, som lider af bestemte sygdomme, for at finde forklaringer i henholdsvis arv og miljø. Er der tale om arvelig sygdom, vil begge enæggede tvillinger oftest udvikle sygdommen, mens den vil være sjældnere hos tveæggede. Er sygdommen miljøbestemt, vil den bryde frem lige ofte hos begge typer tvillinger (se kilder). 

Hvilke forudsætninger har vi i Danmark for at foretage tvillingestudier?  

I Danmark har vi et særligt stærkt tvillingregister, som omfatter næsten alle tvillinger født i Danmark siden 1870. Det Danske Tvillingregister blev oprettet i 1953 og er ifølge Syddansk Universitet, hvor det er placeret, verdens ældste og blandt de mest komplette tvillingregistre i verden (se kilder). Kun det svenske tvillingregister er større. Ifølge artiklen "Unikt dansk tvillingregister giver ny viden og afliver myter" i Berlingske Tidende (se kilder) blev Det Danske Tvillingregister oprindeligt dannet som redskab i kræftforskningen. Siden har forskning i tvillingers udvikling leveret væsentlig viden om arv og miljøs betydning for udvikling af bestemte sygdomme. F.eks. påviste nogle af de første forsøg med tvillinger fra registret, at det er sjældent, at en tvilling udvikler mave-, tarm- eller brystkræft, selv om medtvillingen har det. Det gav forskerne klar indikation for, at miljø og livsstil havde afgørende betydning for udvikling af disse sygdomme.     

Hvilke andre metoder anvendes?

En anden anvendt metode i forskningen i arv og miljø er den såkaldte adoptivmetode. Her sammenligner man børn, der er vokset op hos deres biologiske forældre, med børn, der er blevet bortadopteret, for at undersøge, om karaktertræk eller sygdomme er arvelige eller udtryk for miljømæssig påvirkning. Hvis man f.eks. undersøger et barn, der er vokset op hos og med en mor, der er skizofren og selv udvikler skizofreni, kan det være vanskeligt at afgøre årsagen. Hvis et barn af en skizofren mor til gengæld er blevet bortadopteret til en ny familie uden skizofreni og alligevel udvikler sygdommen, indikerer det, at arv spiller en rolle i udviklingen af sygdommen. 

Hvorfor er det interessant at forske i forholdet mellem arv og miljø?

Forholdet mellem arv og miljø er interessant, bl.a. fordi viden om det kan forbedre mulighederne for at forebygge og kurere sygdomme. I dag ved man f.eks., at flere sygdomme, man tidligere tilskrev miljø og livsstil, f.eks. diabetes 2 også kan spores i generne. Ifølge artiklen "Genterapi og forbedring af mennesker" på Det Etiske Råds hjemmeside (se kilder) har genforskning vist, at fejl i generne er årsag til en række sygdomme, som man ikke tidligere opfattede som genetisk betingede. Nogle sygdomme skyldes fejl i et enkelt gen, andre skyldes en kombination af fejl i flere gener. Og nogle sygdomme skyldes genetiske nedarvede defekter, mens andre sygdomme skyldes defekter, der er opstået af ydre påvirkning. Siden 1990’erne har forskere søgt metoder til at kurere genetiske sygdomme ved at overføre raske gener. Dengang troede man, at helbredelse ved hjælp af erstatning af gener lå lige om hjørnet. I de senere år har man fundet ud af, at generne påvirker hinanden og påvirkes af miljøet. Derfor er det ikke lige til at behandle sygdomme med genterapi. Mere end 3.000 patienter har de sidste 10 år deltaget i over 300 genterapiforsøg.

Hvordan har spørgsmålet om arv og miljø haft ideologisk betydning?

Spørgsmålet om arv eller miljø har haft stor betydning for flere af de dominerende ideologier i 1900-tallet. F.eks. indgik det i nazisternes nationalsocialistiske ideologi, der voksede frem i Tyskland efter Første Verdenskrig, at menneskets natur var grundlæggende bestemt af race, afstamning og gener. Den tyske nazist og læge i den nazistiske koncentrations- og udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau Josef Mengele lavede f.eks. grusomme medicinske forsøg på fangerne og havde en forkærlighed for tvillingeforsøg. Ifølge artiklen "Tvillinger løser genetiske gåder" i Illustreret Videnskab (se kilder) blev 3000 tvillinger ledt til lejrens afdeling for menneskeforsøg, fordi Jose Mengele håbede at kunne finde en måde at anspore tvillingegraviditeter på, så den ariske race hurtigere kunne vokse og opnå dominans over andre racer.   

I modsætnings til nazisterne baserede kommunisterne deres ideologi på Karl Marx’ teorier om, at det er sociale strukturer og miljøpåvirkninger, der definerer menneskers identitet.      

Hvordan påvirker henholdsvis arv og miljø risikoen for at begå kriminalitet?

Flere studier har søgt at klarlægge årsagerne til, at nogle bliver kriminelle. Er det alene miljø og opvækst, såkaldt social arv? Eller kan kriminelle handlinger også forklares genetisk?

Ifølge artiklen "Hvad er arv – hvad er miljø?" på Ingeniørens hjemmeside (se kilder) tyder et studie af en hollandsk familie fra begyndelsen af 1990’erne på, at mennesker kan være disponeret for overdreven aggressivitet og dermed være ekstra udsat for at havne i kriminalitet. De mandlige medlemmer i den pågældende familie havde i flere generationer udvist mærkbar aggressiv adfærd, bl.a. i form af mordbrande, voldtægt og voldelige overfald. Forskerne bag studiet undersøgte genmaterialet hos en række familiemedlemmer og fandt en fejl i en sekvens, der er med til at regulere et enzym, som nedbryder visse kemiske stoffer i hjernen, som sender signaler mellem nervecellerne.

Ifølge artiklen "Kriminalitet begynder i børneværelset’ i Ugebrevet A4 konkluderer en undersøgelse fra 2007 foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for LO, at børn, der er vokset op med alkoholiserede eller voldelige forældre, har fem gange så stor risiko for selv at ende med at blive voldsforbrydere eller tyve end personer, der har haft en barndom uden forældresvigt. Den tendens bekræfter cand.scient.pol. og ph.d. Rikke Fuglsang Olsen i artiklen "Indsattes børn ender ofte også som kriminelle" i en artikel i Politiken fra 2013 (se kilder): Forskningen taler om en familietradition for kriminalitet. Hvis faren har fået en dom for kriminalitet, fordobles risikoen for, at hans søn får en dom. Det samme gælder for næsten halvdelen af de unge, der havde en mor, som var dømt for kriminalitet, fremgår det af et arbejdspapir fra SFI, "Børn af kriminelle familier" (se kilder). 

Hvad siger forskningen om arv og geners indflydelse på politiske holdninger?

Gener kan sandsynligvis også forklare politiske holdninger. Artiklen "Gener har stor indflydelse på, hvor du sætter dit kryds" på Videnskab.dk (se kilder) forklarer, hvordan forskning fra blandt andet Syddansk Universitet ved hjælp af et studie af 12.000 tvillingpar har vist, at vores gener kan forklare helt op til 60 % af vores politiske standpunkter og engagement. Forskerne bag studiet har spurgt enæggede og tveæggede tvillingpar fra Danmark, USA, Australien, Sverige og Ungarn for at kortlægge deres syn på politik. Konklusionen var, at de enæggede tvillingpar med 100 % identiske gener svarede langt mere ens på spørgsmål om f.eks. omfordeling, politisk deltagelse, lighed og frihed, end de tveæggede med færre ens gener gør. Når tvillingparrene generelt var vokset op i ens miljø, måtte forskellen på de to grupper tilskrives genetisk arvelighed, argumenterede forskerne. 

Hvilken rolle har nyere hjerneforskning spillet i opfattelsen af arv og miljø?

Diskussionen om betydningen af henholdsvis arv og miljø for intelligens har bølget frem og tilbage. I 1970’erne blev miljøfaktorer tillagt stor indflydelse. Den dominerende opfattelse blandt socialpsykologerne var dengang, at en stabil personlighed ikke fandtes. De seneste årtiers hjerneforskning har til gengæld tillagt generne en stadig mere afgørende indflydelse. Som videnskabsjournalist Lone Frank beskriver det i bogen "Mit smukke genom – Historier fra genetikkens overdrev" (se kilder) hævdede blandt andre den toneangivende amerikanske personlighedspsykolog Walter Mischel i 1970’erne, at ”hvem vi er, afhænger af de givne omstændigheder, og at personlighedstræk er noget, som vi hver især tilpasser konkrete situationer”. Op gennem 1980’erne og 1990’erne og 00’erne vandt naturvidenskaben og genforskningen stadigt større indpas i forståelsen af ikke bare fysik, men også personlighed. I 2011 viste f.eks. et studie foretaget af forskere fra University of Edinburgh i samarbejde med forskere fra bl.a. Universitetet i Bergen, at generne kan forklare op imod halvdelen af intelligensforskellene blandt mennesker. Ifølge artiklen "Genetiske forskelle afgør intelligens" på Videnskab.dk (se kilder) fandt forskerne bag studiet ved hjælp af kortlægning af arvemateriale hos 3.511 personer, at intelligens knytter sig til et stort antal gener, som hver for sig har indflydelse på et menneskes intelligens målt som IQ.   

Hvilke etiske problemstillinger er der forbundet med den nyeste genetiske viden?

Genterapi, hvor man udskifter syge gener med raske, er stadig meget nyt og forbundet med store risici. F.eks. fremprovokerede forsøg med genterapi af ti børn med den livstruende immundefektsygdom SCID i tre tilfælde ukontrolleret celledeling, hvilket vil sige, at børnene fik kræft, mens behandlingen kurerede de resterende syv børn. Det kan man læse om i artiklen "Genterapi og forbedring af mennesker" på Etisk Råds hjemmeside (se kilder). Desuden åbner genterapien for en gråzone, hvor man kan diskutere, om der er tale om egentlig sygdom, som bør kureres, eller normale ufarlige egenskaber som eksempelvis lav vækst, flyveører eller små bryster. Genterapien åbner op for forbedring af normale egenskaber, såkaldt enhancement. Hvis det bliver muligt at foretage kontrollerede indgreb i menneskers gener, vil man kunne ændre menneskelig adfærd som f.eks. intelligens, hukommelse, og koncentrationsevne.

I artiklen "Forbedring af mennesker" på Etisk Råds hjemmeside (se kilder) diskuteres nogle af de etiske dilemmaer forbundet med genterapi. F.eks. problematiseres det, at de nye muligheder vil øge uligheden, fordi kun den særligt velhavende del af befolkningen vil have mulighed for at købe sig til genetiske forbedringer, og at der er betydelige risici forbundet med udskiftning af gener, da man ikke kan være sikker på, hvordan genterapi vil påvirke andre af kroppens gener. Desuden følger med kortlægningen af vores gener risiko for, at personfølsomme genetiske oplysninger kan blive brugt imod os. I USA har man ifølge Lone Franks bog "Mit smukke genom – Historier fra genetikkens overdrev" (se kilder) allerede vedtaget en lov, der skal sikre mod genetisk diskrimination, og som f.eks. forbyder forsikringsselskaber og arbejdsgivere at forlange genetisk information om henholdsvis kunder og ansatte.