Hvordan var lovgivningen under apartheid?
Lovgivningen var præget af ét overordnet formål: At sikre de hvide magten og privilegierne og forhindre, at de andre racer - især de sorte - fik adgang til magten og de økonomiske, politiske og kulturelle ressourcer. Det gjorde man blandt andet ved at indføre over 200 love om raceadskillelsen. Følgende love var blandt de mest betydningsfulde og blandt de første under apartheid:- Registreringsloven: Slog fast, at alle borgere over 16 år skulle udstyres med et identifikationskort, hvor det stod, hvilken af de fire racegrupper de tilhørte. Det var embedsmænd, der bestemte, hvilken gruppe man hørte til i. Embedsmanden lavede blandt andet 'blyantsprøven' ved at stikke en blyant ind i personens frisure. Blev blyanten siddende, var man sort, ellers farvet.
- Loven om Adskilte Faciliteter: Betød, at de forskellige racer ikke måtte bruge samme faciliteter og opholde sig samme steder. Hvide havde egne områder, sorte, farvede og asiater måtte nøjes med de områder, de blev tildelt. Det gjaldt for eksempel strande, parkbænke, elevatorer, offentlige toiletter, jernbaneperroner, skranker i offentlige bygninger.
Loven om Blandede Ægteskaber:
- Loven om Umoral: Forbød sex mellem hvide og ikke-hvide.
- Lov om Adskilt Beboelse: Denne lov gav de hvide byråd pligt til at lave særlige by- og boligområder (townships) til sorte, farvede og asiater, så de blev holdt væk fra de hvides kvarterer. Disse townships blev derfor placeret langt fra bymidten og de hvides boligkvarterer.
- Lov til Forhindring af Ulovlig Bosættelse: Gav myndighederne mulighed for at tvangsfjerne folk fra offentlig og privat jord. Loven blev blandt andet brugt til at tvinge sorte ud i de townships og reservater, der blev grundlagt til dem.
- Lov om Fremme af Bantu-selvstyre: Loven gjorde det muligt at samle alle sorte i bestemte reservater, såkaldte bantustans. Hver stamme skulle have sin egen 'bantustan'.
Hvad betød apartheid for uddannelse?
Apartheid betød, at de sorte havde langt dårligere mulighed for at få uddannelse end de hvide. "Lov om Bantu-uddannelse" betød, at sorte børn skulle undervises efter et andet pensum end andre børn. Halvdelen af undervisningen skulle gennemføres på børnenes modersmål, selv om de ofte ikke kendte det godt nok.
Desuden blev der indført regler for, hvor meget børnene måtte lære. For eksempel mente regeringen ikke, at de sorte børn skulle lære matematik, da de sorte skulle benyttes som billig arbejdskraft i miner og på fabrikker.
Den dårlige uddannelse i de sorte skoler fik i 1976 børn og unge til at protestere mod regeringen i den sorte township Soweto. Militær og politi greb ind, og 16 børn og unge blev dræbt af politiets skud. Opstanden og forholdene i Soweto beskrives i Sean Sheehans bog "Sydafrika efter apartheid".
Hvad betød apartheid for de sortes hverdag?
Apartheid betød, at det var hudfarven, der bestemte, hvor man måtte bo, bevæge sig, arbejde, gå i skole, gå i biografen, tage på stranden og så videre Især de sorte var stærkt begrænsede i deres hverdag.Mere end 3 millioner mennesker blev ifølge Gert Clevins bog "Sydafrika" (se kilder) tvangsforflyttet til de nye bantustans, som apartheid-styret oprettede fra 1959-1984. Mange af dem havde aldrig før været i det område, som styret påstod var deres naturlige hjemland. Samtidig fik de frataget deres sydafrikanske statsborgerskab, hvilket betød, at de ikke kunne rejse ud af landet.
Samtidig var det svært for de sorte at overleve i deres bantustans, da jorden var dårlig og befolkningstætheden ofte stor. Mange mænd valgte derfor at arbejde på fabrikker og i miner eller på hvide farmeres jord. De arbejdede som regel 10-12 måneder, var så hjemme på besøg hos familien i en måneds tid og tog derefter af sted til byen igen. Det betød, at kvinderne var nødt til at tage sig af hjem og børn og ofte også drive lidt landbrug for at kunne brødføde familien.Hvilke overgreb blev de sorte udsat for i dagligdagen?
Sydafrika under apartheid var en politistat, hvor både politi og militær brugte drab, tortur, voldtægt og vilkårlige fængslinger uden rettergang i forsøget på at undertrykke de sorte og deres kamp mod styret. Selv børn blev fængslet i lange perioder under usle vilkår og udsat for psykisk og fysisk vold.
En del sorte, der deltog i modstanden mod apartheid, forsvandt under mystiske omstændigheder, og under høringerne i Sandheds- og Forsoningskommissionen (se nedenfor) indrømmede politifolk, at tortur var almindeligt udbredt i fængslerne, og at politiet hyrede lejesoldater til at dræbe navngivne personer, der kæmpede mod apartheid-styret.
I 1970'erne blev 6-700.000 årlig dømt for overtrædelse af pasloven, og fra midten af 1985, hvor der blev erklæret undtagelsestilstand i store dele af landet, til slutningen af 1986, oversteg antallet af dræbte 750, og flere tusinde oppositionelle var interneret.Der var således tale om systematisk forfølgelse af personer, der deltog i organiseret modstand og vilkårlig forfølgelse af personer, der viste det mindste tegn på modstand mod styret.