Hvad er amish-teenagernes rumspringa?
Når de unge amish-teenagere er færdige med skolen efter 8. klasse, er det tid til at forberede sig på at blive døbt og se sig om efter en mulig ægtefælle - der vel at mærke også skal være amish-medlem. Og man må hellere vælge rigtigt, da skilsmisse er helt uhørt blandt amish-folket.
Men lige inden voksendåben nærmer sig og de unge skal acceptere at leve efter Die Ordnung, får de i en periode lov til at slå sig løs og drage ud og opleve den ’engelske’ verden, der omgiver dem. Denne praksis hedder "rumspringa" (fra det tyske herumspringen, at springe rundt). Det betyder, at de unge må køre bil, høre popmusik, se tv, gå i modetøj, drikke, tage stoffer og dyrke sex. Og forældrene ser gennem fingre med det, så længe de unge ikke vækker for megen opsigt eller kaster skam over familien. Filosofien er, at det er vigtigt, at de unge får lov til at prøve sig selv af, så de ved, hvad de giver afkald på, når de bliver døbt og gift. Efter en periode af varierende længde forventes det af dem, at de tager en beslutning: Vil de være en del af amish-samfundet, eller vil de være almindelige amerikanske statsborgere?
Ifølge den slovenske filosof Slavoj Zizek i Dagbladet Information den 3. juni 2005 (se kilder) giver ordningen ikke de unge et reelt frit valg - altså en mulighed for at beslutte sig ud fra omfattende viden og erfaring fra begge verdener. Han skriver: "Hvis de skulle have et ægte frit valg, skulle de informeres indgående om alle deres muligheder, vejledes etc. Den eneste måde, det kunne ske på ville være ved at fjerne dem fra amish-samfundene, det vil sige i virkeligheden gøre dem 'engelske'."
Desuden kunne man som Donald B. Kraybill gør det i bogen "The Riddle of Amish Culture" s. 140 (se kilder) fremføre den påstand, at illusionen af, at man som ung havde et valg betyder, at man som voksent medlem af amish-samfundet har lettere ved at acceptere levereglerne. Uden idéen om det frie valg ville de voksne medlemmer sandsynligvis være mere tøvende over for reglerne, hvilket i sidste ende ville gøre det svært for amish-samfundet at opretholde den sociale kontrol.
Må man forlade et amish-samfund, hvis man er født i det?
Antallet af unge, der efter rumspringa vælger at blive døbt, afhænger af hvilken menighed, de kommer fra. Blandt de mest traditionsbundne amish-menigheder vælger op mod 95% af de unge at lade sig døbe. Mens tallet blandt de mere liberale menigheder kan være helt nede på omkring 60%. Resten vælger ikke at blive døbt og i stedet leve som en "engelsk" person. Et sådant valg kan naturligvis medføre store problemer og et brud med både venner og familie. Men som det fremgår af bogen "The Riddle of Amish Culture" s. 99 (se kilder) bliver en person i det tilfælde ikke udstødt af amish-samfundet, da vedkommende endnu ikke er blevet døbt og dermed endnu ikke officielt har accepteret at leve efter Die Ordnung.
Hvis en person, der allerede er døbt, derimod bryder amish-samfundets regelsæt, bliver vedkommende udstødt. Ifølge amish-bevægelsen skal udstødelsen opfattes som en straf, der skal føre den vildfarne tilbage på rette vej. Således kan personen indtræde i samfundet igen, hvis han angrer og bekender sin synd. Hvis ikke dette sker, kan vedkommende forblive udstødt resten af livet.
Kan en udefrakommende tilslutte sig et amish-samfund?
Det er muligt for en udefrakommende at tilslutte sig et amish-samfund gennem omvendelse, men det sker meget sjældent. Det skyldes for det første, at amish-folket ikke missionerer og søger at inddrage andre i deres trosretning. For det andet vil det være nødvendigt for en udefrakommende at leve blandt amish-folk gennem en længere periode (muligvis år) og demonstrere en ægte vilje til omvendelse - personen skal acceptere amish-folket, lige så vel som de skal acceptere ham. For det tredje er det ekstremt svært for en person, der er opdraget med elektricitet og andre moderne bekvemmeligheder pludselig at skulle leve et spartansk og nøjsomt liv udstukket af Die Ordnung. Endelig vil det være nødvendigt at tillære sig sproget Pennsylvania Dutch.
Betaler amish-folket skat?
Amish-medlemmerne betaler skat på lige fod med andre amerikanere - det vil sige indkomstskat, ejendomsskat med mere. Desuden betaler amish-medlemmer skoleskat to gange, idet de både betaler til de kommunale skoler (som amish-folket helst ikke benytter) og til deres egne skoler.
Til gengæld ønsker amish-medlemmer typisk ikke at være dækket af en sygeskring, idet deres tro siger, at de syge og ældre skal passes af fællesskabet. Derfor har Højesteret stadfæstet, at selvstændige amish-medlemmer ikke skal betale sygesikring, mens dem, der er ansat hos ikke-amish-arbejdsgivere, skal betale sygesikring.
Den samme fællesskabsfilosofi gør forsikringer overflødige, da fællesskabet står sammen og hjælper medmennesker, der har været udsat for tab. Desuden ønsker amish-folket ikke at modtage landbrugsstøtte, børnepenge eller andre former for støtte, da de værner om deres uafhængighed fra staten.
Må amish-folket bruge moderne medicin og læger?
Amish-folket er ikke imod at søge moderne lægehjælp, selvom holdningen varierer fra familie til familie.
Der er intet i amish-medlemmernes forståelse af Biblen, der forbyder dem at anvende moderne medicinsk behandling inklusiv operation, blodtransfusioner og bedøvelse. Alligevel er amish-folket af den grundlæggende overbevisning, at et godt helbred - såvel fysisk som psykisk - er en gave fra Gud. En del amish-medlemmer benytter sig desuden af alternative behandlingsmetoder såsom zoneterapi, kiropraktik og healing. Ved fødsler benytter amish-kvinder sig enten af lokale "engelske" hospitaler, fødeklinikker eller hjemmefødsler.
Med hensyn til sygdomme er amish-folket plaget af en række arvelige sygdomme såsom dværgvækst, misdannelser, blødersygdom, døvhed og spastisk lammelse. Det skyldes ofte indavl, da medlemmerne skal finde deres ægtefæller inden for egne rækker og derfor ofte gifter sig med en halvfætter eller -kusine.