Hvad var borgerretsloven?
De to vigtigste resultater af afroamerikanernes årelange kamp var The Civil Rights Act og The Voting Right Act – eller borgerretsloven og stemmeretsloven.
Borgerretsloven blev, som Martin Luther King udtrykte det, ”written in the streets”. Det var efter de voldelige sammenstød i forbindelse med blandt andet Birmingham-aktionen i 1963, at præsident Kennedy den 11. juni 1963 på tv talte til nationen om behovet for en bedre borgerretslovgivning. Senere samme år blev Kennedy skudt, men loven blev endeligt vedtaget 2. juli 1964 under præsident Lyndon Johnsons ledelse.
Borgerretsloven gjorde for det første en ende på raceadskillelse og diskrimination i det offentlige rum: ”All persons shall be entitled to the full and equal enjoyment of the goods, services, facilities, and privileges, advantages, and accommodations of any place of public accommodation, as defined in this section, without discrimination or segregation on the ground of race, color, religion, or national origin.” Citatet er fra The Civil Rights Act, Title II, Sec. 201, som kan findes på www.pbs.org (se kilder).
Loven forbød diskrimination i det offentlige uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Og den gav administrationen i Washington flere muligheder for at regulere forholdene i de enkelte stater.
Hvad var stemmeretsloven?
Stemmeretsloven blev vedtaget i 1965 i kølvandet på stemmeretskampagnen Freedom Summer året før. Ligesom borgerretsloven blev stemmeretsloven underskrevet af præsident Lyndon Johnson. Med stemmeretsloven kunne lokale myndigheder i syden ikke længere kræve, at man skulle kunne læse og skrive eller opfylde andre særregler for at kunne stemme:
"No voting qualification or prerequisite to voting or standard, practice, or procedure shall be imposed or applied by any State or political subdivision in a manner which results to deny or abridge the right of any citizen of the United States to vote on account of race or color."
Citatet er fra The Voting Right Act, Section 2, som kan findes på www.usdoj.org (se kilder).
Hvad betød de nye love for afroamerikanerne?
Selvom både borgerretsloven og stemmeretsloven på nogle punkter gentog, hvad der allerede stod i de 14. og 15. forfatningsændringer, havde de enorm stor betydning. De højnede både afroamerikaneres, andre minoriteters og kvinders status i USA. De gav afroamerikanere adgang til samme uddannelsesinstitutioner som hvide. Og de gav dem konkret politisk indflydelse: hvor der i Mississippi var 22.000 sorte registrerede som vælgere i 1960, var tallet i 1966 175.000.
Hvad skete der, efter de nye love var blevet vedtaget?
På trods af at afroamerikanere både havde fået stemmeret og formelt set havde fået samme rettigheder som hvide, stod det stadig skidt til for den sorte befolkning. Og i sommeren 1965 brød voldsomme uroligheder løs i mange sorte områder i de amerikanske storbyer.
Mange afroamerikanere var flyttet fra syden til storbyer i norden, men kun for at blive stuvet sammen i overbefolkede ghettoområder med nedslidte skoler, høj kriminalitet og ingen jobs. De hvide forskansede sig i egne bydele og gjorde, hvad de kunne, for at holde de sorte ude. Fra 1965 og flere somre frem kom det til voldelige sammenstød mellem desillusionerede afroamerikanere og de lokale politistyrker. Samtidig fik den mere radikale del af borgerretsbevægelsen større indflydelse, og både Malcolm X fra Nation of Islam, de sorte pantere og Den nye leder af SNCC, Stokely Carmichael, blev især de unges nye ledestjerner. "Black Power", råbte Stokely Carmichael til en aktion i 1966, og de unge aktivister tog den sorte nationalisme og ideen om vold som legitim forandringskatalysator til sig.
Et andet sted i borgerretsbevægelsen arbejdede Martin Luther King stadig for integration, og i 1967 forsøgte han at sætte politisk fokus på fattigdommen i USA, både blandt sorte og hvide: Men inden hans kampagne "Poor People's Campaign" overhovedet var sat i gang, blev King skudt på et hotel i Memphis i 1968 af James Earl Ray, professionel kriminel og overbevist racist. Martin Luther King blev 39 år.
New Yorks Senator Robert F. Kennedy fortæller borgerne i Indianapolis, at Martin Luther King netop er død. Hør hele talen her.
Hvad betød borgerretsbevægelsen for afroamerikansk identitet?
Borgerretsbevægelsen var ikke bare med til at ændre lovgivningen i USA. Den var også med til at ændre afroamerikanernes selvforståelse. Men hvor den ikkevoldelige, integrationssøgende og ofte middelklassebaserede del af bevægelsen primært gik efter at ændre selve lovgivningen, var det ifølge "Black Power: Radical Politics and African American Identity" (se kilder) primært Black Power-bevægelsen, der adresserede de psykologiske og kulturelle konsekvenser af racismen og undertrykkelsen. Black Power-bevægelsen var forbundet til den sorte nationalisme. De to mest indflydelsesrige organisationer var Nation of Islam og De Sorte Pantere, og deres tilhængere fandtes primært blandt "folket": de fattige og uuddannede.
Hele vejen op i første del af 1900-tallet var sorte amerikanere genstand for de hvides latterliggørelse - film, radio, postkort og tegneserier portrætterede afroamerikanere som både dovne, dumme og til at grine af. De herskende skønhedsidealer var kaukasiske, og reklamer opfordrede sorte til at blege deres hud og glatte deres hår. Men i 1960'erne skulle piben have en anden lyd. Black Power-bevægelsen gik til angreb på de negative billeder af afroamerikanerne, den internaliserede racisme, det sorte selvhad og begyndte at genopbygge den afroamerikanske identitet. Nation of Islam vendte billederne på hovedet og fremstillede hvide som et resultat af et fejlslagent genetisk eksperiment og sammenlignede dem med hunde.
Organisationen gjorde op med begrebet "Negro", som viste alle de underlegne karakteristika, det hvide samfund forbandt med afroamerikanere. I stedet tog de ordet "black" til sig, og slogans som "Black Power" og "Black is Beautiful" blev tidens mest populære. Soulmusikken blomstrede, James Brown sang "Say it Loud (I'm Black and I'm Proud)", afrofrisurerne stod højt, og afrikansk tøj blev hotteste mode.
Black Power-bevægelsen tog den afroamerikanske identitet tilbage og redefinerede den som en positiv, distinkt og særlig identitet. Den øvelse lagde grunden til andre minoriteters identitetsarbejde, for eksempel indianernes, latinoernes og asiaternes.