Hvilken betydning har den fri abort haft for samfundet?
Historien om den fri abort er i virkeligheden en demokratiseringshistorie, mener journalist og forfatter Pia Fris Laneth. I artiklen ”Hvorfor diskuterer vi stadig dette emne?” på Alt.dk (se kilde 7) forklarer hun, hvordan aborten har spillet en afgørende rolle i kvinders adgang til arbejdsmarkedet, uddannelser og har været med til at skabe helt nye normer og familiestrukturer. Hvor det tidligere var manden, der var eneforsørger og overhoved i familien, blev kvinder og mænd i højere grad fælles om at forhandle reglerne i hjemmet – det at kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og tjente deres egne penge, forskød således magten i familien og var med til at sende den patriarkalske familiestruktur på retræte. Det betød også, at samfundet måtte indrette sig anderledes i forhold til børnepasning. Og at det reelt blev muligt for kvinder at blive skilt, da de ikke længere var afhængige af deres mand, og ikke længere kunne fastholdes i en familie, fordi de blev gravide og var nødt til at føde et uplanlagt og eller uønsket barn.
Hvilken betydning har den fri abort haft for danske kvinder?
Den fri abort var en milepæl i kampen for kvinders rettigheder og ligestilling. Med loven om fri abort, der trådte i kraft den 1. oktober 1973, var Danmark et af de første lande i Vesteuropa, der sikrede kvinder over 18 år adgang til fri abort frem til uge 12. Dels blev kvinder ikke længere tvunget til at søge ulovlige, desperate og ofte farlige løsninger på at slippe af med et uønsket foster. Dels blev kvinder seksuelt mere frie, ved at de slap en evig angst for seksuelle møder, fordi frygten og risikoen for at blive gravid altid var til stede. Dels fik kvinder ret til at vælge moderskabet fra, hvis de ikke ønskede det og hermed bedre muligheder for at forfølge egne drømme om uddannelse og karriere.