Hvad er en abort?
En abort er afbrydelsen af en graviditet, der sker så tidligt, at fosteret endnu ikke er udviklet nok til at være levedygtigt. Der findes to former for abort – den kan enten være frivillig eller ufrivillig:
- ufrivillige aborter kaldes spontane aborter; det er en uønsket/ikke bevidst fremkaldt abort, hvor fosteret udstødes af livmoderen inden 28. graviditetsuge. Sker en spontan abort efter 28. uge, betragtes det som en dødfødsel.
- frivillige aborter kaldes også provokerede aborter, og det er en ønsket/bevidst afbrydelse af graviditeten.
Der er to måder at afbryde en graviditet på:
- medicinsk abort og
- kirurgisk abort.
Hvordan har udviklingen i antallet af aborter været de seneste år?
Antallet af provokerede aborter har været faldende i Danmark de seneste 10 år. Mens der i 2009 blev foretaget 17.000 provokerede aborter om året, er der de sidste par år blevet udført mindre end 15.000. Hermed er antallet af aborter det laveste siden 1973, hvor abort blev lovligt i Danmark. Det er særligt blandt teenagere og unge under 25 år, at færre får foretaget abort. Mens der i 2008 blev gennemført 3.000 aborter blandt teenagere, viser de seneste tal fra Sundhedsstyrelsens abortregister, at der i 2018 blev foretaget cirka det halve – 14.210 – kan man læse på Sundhedsdatastyrelsens abortregister (se kilder). Det er særligt blandt danske unge, at antallet af provokerede aborter har været faldende de seneste 10 år, oplyser pressemeddelelsen “Færre unge får foretaget en provokeret abort” (se kilder).
Hvordan udføres en medicinsk abort?
Ved en medicinsk abort skal man først gennem en gynækologisk undersøgelse og derefter en ultralydsundersøgelse, og som regel vil man umiddelbart derefter begynde behandlingen. Ultralydsscanningen skal sikre, at graviditeten ikke er længere henne end de tilladte 9 uger. Medicinsk abort foretages kun frem til 9. uge, hvor kirurgisk abort foretages indtil 12. uge. En medicinsk abort gennemføres i to stadier. Først sættes aborten i gang ved indtagelse af piller, der indeholder mifepriston. Det aktive stof i mifepriston gør, at livmoderen ikke længere reagerer på hormonet progesteron, kroppens eget graviditetsbevarende hormon. Når pillerne er indtaget, er aborten sat i gang, og man kan ikke fortryde. Efter pillerne er indtaget, skal man tage hjem og vente i et til to døgn. De fleste kan ikke mærke noget, mens andre får kvalme, diarré, opkastninger eller får menstruationslignende smerter. Efter en til to dage skal man tilbage på sygehuset, hvor anden del af behandlingen udføres med stoffet misoprostol.
Misoprostol-pillerne skal enten sluges eller indtages som stikpiller i skeden, hvorefter man skal ligge ned den næste time for at sikre, at pillerne virker. Pillerne får livmoderen til at trække sig sammen, så den afstøder graviditetsvævet. Hvis blødningen ikke allerede er begyndt før anden del af aborten, vil man begynde at bløde, efter at stikpillen er lagt op.
Hvilke komplikationer kan man opleve ved medicinsk abort?
Sammentrækningerne kan være smertefulde og føles som voldsomme menstruationssmerter. Nogle oplever også, at de får hovedpine, kvalme og opkastninger. For at mindske ubehaget ved aborten, bliver man tilbudt både smertestillende medicin og medicin mod kvalme. 95 procent af kvinderne, der vælger den medicinske abort, aborterer 4-6 timer efter, at de har indtaget misoprostol-pillerne, mens andre først aborterer i de følgende døgn.
Hvor foretages medicinske aborter?
Det er forskelligt, hvor den medicinske abort foretages. På nogle sygehuse bliver man indlagt under hele aborten, men efterhånden er det blevet meget almindeligt, at man får medicinen med hjem og aftaler med sygehuspersonalet, hvornår medicinen skal indtages. Det er vigtigt, at man er sammen med en voksen person, når man indtager den abortfremkaldende medicin; hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man indlægges. Man skal tage den med ro de første to dage efter aborten, og man skal være opmærksom på risikoen for at få en infektion. Derfor skal man undgå karbad, havbad og svømmehallen, ligesom man ikke skal bruge tamponer eller have samleje uden kondom, så længe man bløder.
Hvilke fordele og ulemper er der ved medicinsk abort frem for kirurgisk abort?
Sundhedsstyrelsen (se kilder) har listet følgende fordele og ulemper op i forbindelse med en medicinsk abort
Fordele:
1) Du skal ikke bedøves
2) Aborten bliver sat i gang, første gang du er på sygehuset
3) Risikoen for infektion er mindre end ved kirurgisk abort
4) Nogle kvinder føler sig i mindre grad som patienter, fordi de ikke skal opereres.
Ulemper:
1) Aborten tager længere tid og kræver et ekstra hospitalsbesøg
2) Nogle oplever kvalme, opkastning og diarré af pillerne
3) Blødningen er kraftigere og længere end ved kirurgisk abort
4) I få tilfælde er det nødvendigt med kirurgisk abort, hvis den medicinske abort ikke lykkes.
Hvordan udføres en kirurgisk abort?
Som ved medicinsk abort skal man ultralydsscannes forud for aborten, men ved en kirurgisk abort udføres selve indgrebet først et par dage efter forundersøgelsen. For at gøre aborten så lidt ubehagelig som muligt anvendes stoffet prostaglandin, der blødgør og udvider livmoderhalsen, enten som tablet eller stikpille. Indgrebet foregår på sygehuset, hvor der anvendes en kortvarig, men fuld narkose. Hvis man får foretaget aborten hos en speciallæge, vil man få lokalbedøvelse i stedet for fuld narkose. Lægen udvider livmoderhalsen og indfører et plasticrør, der suger graviditetsvævet ud ad livmoderen. Indgrebet varer mellem 10 og 20 minutter, og narkosen ophører kort efter. Efter en kirurgisk abort bliver man på sygehuset til observation et par timer efter indgrebet.
Hvilke komplikationer kan der være ved kirurgisk abort?
Infektioner og ufuldstændig tømning af graviditetsvæv er blandt komplikationerne, der er forbundet med en kirurgisk abort, men det sker kun for 2-5% af kvinderne. En infektion viser sig ved vedvarende blødninger, underlivssmerter og feber, og oplever man disse symptomer skal man konsultere sin læge. Hvis alt graviditetsvæv ikke er fjernet ved indgrebet, fortsætter blødningen, og det kan øge risikoen for infektion. I de tilfælde, hvor alt graviditetsvæv ikke er fjernet, kan det være nødvendigt med en ekstra udskrabning. I meget sjældne tilfælde (under et tilfælde pr. 1.000 aborter) bliver livmoderen perforeret under indgrebet, så der kommer hul på livmoderen. I de tilfælde skal man enten indlægges til observation, have en kikkertundersøgelse eller en åben operation for at sikre, at der ikke sker skader på de øvrige organer. Det anbefales, at man en til to uger efter aborten får foretaget et kontroltjek hos lægen.
Hvilke fordele og ulemper er der ved kirurgisk abort?
Sundhedsstyrelsen (se kilder) har listet følgende fordele og ulemper ved den kirurgiske abort:
Fordele:
1) Det er hurtigt
2) Du sover under aborten
3) Du får mindre blødninger i kortere tid end ved medicinsk abort
4) Der er færre smerter end ved medicinsk abort.
Ulemper:
1) Du skal i fuld bedøvelse, og der kan være ubehag efter bedøvelsen
2) Der er en risiko for infektion
3) Der er en lille risiko for komplikationer ved fuld bedøvelse
4) Skader på livmoderen kan i sjældne tilfælde forekomme.
