Abort

Artikel type
faktalink
journalist Lisbeth Svalgaard, iBureauet/Dagbladet Information. September 2013
Main image
Natten til tirsdag den 24. september 2013 blev der begået hærværk mod de 16.000 kors som organisationen 'Retten til liv' havde sat op om lørdagen på en mark ved Hedensted.
Natten til tirsdag den 24. september 2013 blev der begået hærværk mod de 16.000 kors som organisationen 'Retten til liv' havde sat op om lørdagen på en mark ved Hedensted.
Foto: Lars Aarø / Scanpix

Aborter er ikke bare et medicinsk indgreb – det er omdrejningspunkt for etiske, religiøse og videnskabelige debatter. I 1683 blev en provokeret abort straffet med halshugning, og først i 1973 blev aborten lovliggjort for alle og dermed straffri i Danmark. Abort betragtes af de fleste som en kvindes frie mulighed til at fravælge en graviditet, mens andre – særligt i religiøse grupper – mener, at der er tale om et fosterdrab, som samfundet ikke uden videre bør legitimere. I dag foretages der omkring 16.000 frivillige aborter årligt i Danmark, mens der er cirka 65.000 gennemførte graviditeter. Debatten i dag handler ofte om, hvorvidt fostret kan betragtes som menneske ved tidspunktet for aborten i 12. uge, mens eksperter fastslår, at der på det stadie er tale om et embryo og endnu ikke et menneske. Samtidig er retten til at fravælge et foster på grund af handicap som Downs syndrom, misdannelser og andre arvelige sygdomme under kritik fra flere sider. Grundlæggende er abort i Danmark dog et lovsikret personligt valg for alle kvinder over 18 år.

 

Baggrund om abort

Hvad er en abort?

En abort er afbrydelsen af en graviditet, der sker så tidligt, at fosteret endnu ikke er udviklet nok til at være levedygtigt. Der findes to former for abort – det kan enten være frivillig eller ufrivillig:

· ufrivillige aborter kaldes spontane aborter; det er en uønsket/ikke bevidst fremkaldt abort, hvor fosteret udstødes af livmoren inden 28. graviditetsuge. Sker en spontan abort efter 28. uge, betragtes det som en dødfødsel

· frivillige aborter kaldes også provokerede aborter, og det er en ønsket/bevidst afbrydelse af graviditeten.

Der er to måder at afbryde en graviditet på:

· medicinsk abort og

· kirurgisk abort.

 

Hvordan udføres en medicinsk abort?

Ved en medicinsk abort skal man først gennem en gynækologisk undersøgelse og derefter en ultralydsundersøgelse, og som regel vil man umiddelbart derefter begynde behandlingen. Ultralydsscanningen skal sikre, at graviditeten ikke er længere henne end de tilladte 9 uger. Medicinsk abort foretages kun frem til 9. uge, hvor kirurgiske foretages indtil 12. uge. En medicinsk abort gennemføres i to stadier. Først sættes aborten i gang ved indtagelse af piller, der indeholder mifepriston. Det aktive stof i mifepriston gør, at livmoren ikke længere reagerer på hormonet progesteron, kroppens eget graviditetsbevarende hormon. Når pillerne er indtaget, er aborten sat i gang, og man kan ikke fortryde. Efter pillerne er indtaget, skal man tage hjem og vente i et til to døgn. De fleste kan ikke mærke noget, mens andre får kvalme, diarré, opkastninger eller får menstruationslignende smerter. Efter en til to dage skal man tilbage på sygehuset, hvor anden del af behandlingen udføres med stoffet misoprostol. Misoprostol-pillerne skal enten sluges eller indtages som stikpiller i skeden, hvorefter man skal ligge ned den næste time for at sikre, at pillerne virker. Pillerne får livmoren til at trække sig sammen, så den afstøder graviditetsvævet. Hvis blødningen ikke allerede er begyndt før anden del af aborten, vil man begynde at bløde, efter at stikpillen er lagt op.

 

Hvilke komplikationer kan man opleve ved medicinsk abort?

Sammentrækningerne kan være smertefulde og føles som voldsomme menstruationssmerter. Nogle oplever også, at de får hovedpine, kvalme og opkastninger. For at mindske ubehaget ved aborten, bliver man tilbudt både smertestillende medicin og medicin mod kvalme. 95 procent af kvinderne, der vælger den medicinske abort, aborterer 4-6 timer efter, at de har indtaget misoprostol-pillerne, mens andre først aborterer i de følgende døgn.

 

Hvor foretages medicinske aborter?

Det er forskelligt, hvor den medicinske abort foretages. På nogle sygehuse bliver man indlagt under hele aborten, men efterhånden er det blevet meget almindeligt, at man får medicinen med hjem og aftaler med sygehuspersonalet, hvornår medicinen skal indtages. Det er vigtigt, at man er sammen med en voksen person, når man indtager den abortfremkaldende medicin; hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man indlægges. Man skal tage den med ro de første to dage efter aborten, og man skal være opmærksom på risikoen for at få en infektion. Derfor skal man undgå karbad, havbad og svømmehallen, ligesom man ikke skal bruge tamponer eller have samleje uden kondom, så længe man bløder.

 

Hvilke fordele og ulemper er der ved medicinsk abort frem for kirurgisk abort?

Sundhedsstyrelsen (se kilder) har listet følgende fordele og ulemper op i forbindelse med en medicinsk abort

Fordele:

1) Du skal ikke bedøves

2) Aborten bliver sat i gang, første gang du er på sygehuset

3) Risikoen for infektion er mindre end ved kirurgisk abort

4) Nogle kvinder føler sig i mindre grad som patienter, fordi de ikke skal opereres.

Ulemper:

1) Aborten tager længere tid og kræver et ekstra hospitalsbesøg

2) Nogle oplever kvalme, opkastning og diarré af pillerne

3) Blødningen er kraftigere og længere end ved kirurgisk abort

4) I få tilfælde er det nødvendigt med kirurgisk abort, hvis den medicinske abort ikke lykkes.

 

Hvordan udføres en kirurgisk abort?

Som ved medicinsk abort skal man ultralydsscannes forud for aborten, men ved en kirurgisk abort udføres selve indgrebet først et par dage efter forundersøgelsen. For at gøre aborten så lidt ubehagelig som muligt anvendes stoffet prostaglandin, der blødgører og udvider livmorhalsen, enten som tablet eller stikpille. Indgrebet foregår på sygehuset, hvor der anvendes en kortvarig, men fuld narkose. Hvis man får foretaget aborten hos en speciallæge, vil man få lokalbedøvelse i stedet for fuld narkose. Lægen udvider livmorhalsen og indfører et plasticrør, der suger graviditetsvævet ud ad livmoren. Indgrebet varer mellem 10 og 20 minutter, og narkosen ophører kort efter. Efter en kirurgisk abort bliver man på sygehuset til observation et par timer efter indgrebet.

 

Hvilke komplikationer kan der være ved kirurgisk abort?

Infektioner og ufuldstændig tømning af graviditetsvæv er blandt komplikationerne, der er forbundet med en kirurgisk abort, men det sker kun for 2-5 procent af kvinderne. En infektion viser sig ved vedvarende blødninger, underlivssmerter og feber, og oplever man disse symptomer skal man konsultere sin læge. Hvis alt graviditetsvæv ikke er fjernet ved indgrebet, fortsætter blødningen, og det kan øge risikoen for infektion. I de tilfælde, hvor alt graviditetsvæv ikke er fjernet, kan det være nødvendigt med en ekstra udskrabning. I meget sjældne tilfælde (under et tilfælde per 1.000 aborter) bliver livmoren perforeret under indgrebet, så der kommer hul på livmoren. I de tilfælde skal man enten indlægges til observation, have en kikkertundersøgelse eller en åben operation for at sikre, at der ikke sker skader på de øvrige organer. Det anbefales, at man en til to uger efter aborten får foretaget et kontroltjek hos lægen.

 

Hvilke fordele og ulemper er der ved kirurgisk abort?

Sundhedsstyrelsen (se kilder) har listet følgende fordele og ulemper ved den kirurgiske abort:

Fordele:

1) Det er hurtigt

2) Du sover under aborten

3) Du får mindre blødninger i kortere tid end ved medicinsk abort

4) Der er færre smerter end ved medicinsk abort.

Ulemper:

1) Du skal i fuld bedøvelse, og der kan være ubehag efter bedøvelsen

2) Der er en risiko for infektion

3) Der er en lille risiko for komplikationer ved fuld bedøvelse

4) Skader på livmoren kan forekomme i sjældne tilfælde.

 

Lovgivning om abort

Hvilke regler har der været om abort i dansk lovgivning frem til 1937?

I 1683 optrådte begrebet 'fosterdrab' om aborter i Danske Lovs 6. bog i 6. kapitel om manddrab, og en abort blev straffet på lige fod med andre former for drab. Dommen for 'fosterdrab' var halshugning, og det var det helt frem til 1866, hvor man afskaffede dødsstraffen for at abortere og i stedet indførte otte års strafarbejde. I 1930 nedsattes straffen til to års fængsel, mens aborter, der var udført på grund af fare for kvindens liv og helbred, ikke længere blev straffet.

Hvad indebar den første abortlovgivning i Danmark?

I 1937 blev en decideret dansk abortlovgivning vedtaget for første gang, men den trådte ikke i kraft før i 1939. Af loven fremgik det, at kvinder kunne søge om og få tilladelse til abort, hvis der var tale om alvorlig fare for den gravides liv og helbred, hvis barnet påviseligt ville blive født med alvorlige arvelige sygdomme, eller hvis graviditeten var opstået som følge af voldtægt eller blodskam. Hvis kvinden fik foretaget aborten uden den påkrævede tilladelse, kunne hun dog stadig straffes med tre måneders fængsel. I 1956 udvidedes muligheden for abort til også at gælde for gravide, hvis sociale omstændigheder blev vurderet at være en god grund til at afbryde graviditeten. Det var typisk dårlige boligforhold, eller dårlig-, økonomi- eller problematiske ægteskabelige forhold, der kunne udløse en tilladelse til abort på grund af ’sociale omstændigheder’.

Hvad indebærer den nuværende lov om fri abort?

I 1973 trådte loven om fri abort i kraft, og den er stadig gældende. Loven indebar, at man som myndig ikke længere skulle søge om tilladelse til abort, og at man uanset forhold fik ret til selv at bestemme, om man ville have en abort. Det forhold er ikke ændret siden 1973. Anmodningen om abort skal kvinden selv fremsætte, med mindre der er tale om en psykisk syg eller sindssyg, der er umyndiggjort – i så fald skal værgen anmode på den gravides vegne. Er man under 18 år, skal forældre/værge give samtykke til aborten.

Hvilke begrænsninger er der på den fri abort?

Som udgangspunkt kan man kun få en abort til og med 12. uge i graviditeten, men det er muligt at få tilladelse til en abort, efter at fristen er udløbet, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Ifølge Sundhedsloven fra 2010, kapitel 25, § 94, stk. 1 (se kilder), kan man opnå dispensation, blandt andet hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

1) Hvis kvindens fysiske og/eller psykiske helbred er udsat på grund af graviditeten

2) Hvis graviditeten er opstået i forbindelse med voldtægt, incest, blodskam eller brud på den seksuelle lavalder

3) Hvis fostret viser tegn på alvorlige fysiske lidelser på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse/sygdom i fostertilstanden

4) Hvis kvinden påviseligt ikke kan drage omsorg for sit barn enten på grund af ung alder eller fysiske eller psykiske lidelser eller svag begavelse.

Hvor sent i graviditeten kan man få dispensation til abort?

Søger kvinden om abort efter 12. uge, skal hun scannes, så fosterets præcise alder kan afgøres. Hospitalet sender herefter en anmodning videre til regionens abortsamråd, som afgør, om abort kan tillades. Abortsamrådets afgørelse kan ankes til Abortankenævnet.

Grænsen for dispensation til en sen abort udløber i 22. uge i Danmark, modsat andre lande som for eksempel England og Finland, hvor grænsen går ved 24. uge.

Hvilke ændringer af de sene aborter er der lagt op til?

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har ifølge artiklen "Sundhedsminister indfører tilbud om kaliumsprøjter ved sene graviditeter" (se kilder) lagt op til, at der i forbindelse med sene aborter som fast praksis tilbydes kaliumsprøjter i forbindelse med aborten. Kalium sprøjtes direkte ind i fosteret, så man opnår hjertestop og på den måde undgår livstegn fra fostret, når det fødes. Nogle fostre trækker vejret, spræller eller vise andre tegn på liv, og det kan være meget traumatisk for den gravide og hendes eventuelle partner. Kaliumindsprøjtninger er lovlige i Danmark, men ikke fast praksis, og det er det, sundhedsministeren nu vil have ændret.