hvide kors
Foreningen 'Retten til liv' rejste i 2013 16.000 kors på en mark mellem Horsens og Vejle. Korsene symboliserede det årlige antal aborter
Foto: Anders Brohus / Ritzau Scanpix

Abort

journalist Lisbeth Svalgaard, iBureauet/Dagbladet Information. September 2013. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, december 2019.
Top image group
hvide kors
Foreningen 'Retten til liv' rejste i 2013 16.000 kors på en mark mellem Horsens og Vejle. Korsene symboliserede det årlige antal aborter
Foto: Anders Brohus / Ritzau Scanpix
Main image
Natten til tirsdag den 24. september 2013 blev der begået hærværk mod de 16.000 kors som organisationen 'Retten til liv' havde sat op om lørdagen på en mark ved Hedensted.
Natten til tirsdag den 24. september 2013 blev der begået hærværk mod de 16.000 kors som organisationen 'Retten til liv' havde sat op om lørdagen på en mark ved Hedensted.
Foto: Lars Aarø / Scanpix

Indledning

Aborter er ikke bare et medicinsk indgreb – det er omdrejningspunkt for etiske, religiøse og videnskabelige debatter. I 1683 blev en provokeret abort straffet med halshugning, og først i 1973 blev aborten lovliggjort for alle og dermed straffri i Danmark. Abort betragtes af de fleste som en kvindes frie mulighed til at fravælge en graviditet, mens andre – særligt i religiøse grupper – mener, at der er tale om et fosterdrab, som samfundet ikke uden videre bør legitimere. I dag foretages der omkring 15.000 frivillige aborter årligt i Danmark, mens der er cirka 65.000 gennemførte graviditeter. Debatten i dag handler ofte om, hvorvidt fostret kan betragtes som menneske ved tidspunktet for aborten i 12. uge, mens eksperter fastslår, at der på det stadie er tale om et embryo og endnu ikke et menneske. Samtidig er retten til at fravælge et foster på grund af handicap som Downs syndrom, misdannelser og andre arvelige sygdomme under kritik fra flere sider. Grundlæggende er abort i Danmark dog et lovsikret personligt valg for alle kvinder over 18 år.

 

To unge svenske kvinder fortæller om, hvordan det var at få en abort.

Artikel type
faktalink

Baggrund om abort

Hvad er en abort?

En abort er afbrydelsen af en graviditet, der sker så tidligt, at fosteret endnu ikke er udviklet nok til at være levedygtigt. Der findes to former for abort – det kan enten være frivillig eller ufrivillig:

· ufrivillige aborter kaldes spontane aborter; det er en uønsket/ikke bevidst fremkaldt abort, hvor fosteret udstødes af livmoren inden 28. graviditetsuge. Sker en spontan abort efter 28. uge, betragtes det som en dødfødsel

· frivillige aborter kaldes også provokerede aborter, og det er en ønsket/bevidst afbrydelse af graviditeten.

Der er to måder at afbryde en graviditet på:

· medicinsk abort og

· kirurgisk abort.

Hvordan har udviklingen i antallet af aborter været de seneste år?

Antallet af provokerede aborter har været faldende i Danmark de seneste 10 år. Mens der i 2009 blev foretaget 17.000 provokerede aborter om året, er der de sidste par år blevet udført mindre end 15.000. Hermed er antallet af aborter det laveste, siden 1973 hvor abort blev lovligt i Danmark. Det er særligt blandt teenagere og unge under 25 år, at færre får foretaget abort. Mens der i 2008 blev gennemført 3.000 aborter blandt teenagere, blev der i 2018 udført cirka det halve – omkring 1.500, kan man læse på Sundhedsdatastyrelsen i pressemeddelelsen ”Færre unge får foretaget en provokeret abort” (se kilder).

Hvordan udføres en medicinsk abort?

Ved en medicinsk abort skal man først gennem en gynækologisk undersøgelse og derefter en ultralydsundersøgelse, og som regel vil man umiddelbart derefter begynde behandlingen. Ultralydsscanningen skal sikre, at graviditeten ikke er længere henne end de tilladte 9 uger. Medicinsk abort foretages kun frem til 9. uge, hvor kirurgiske foretages indtil 12. uge. En medicinsk abort gennemføres i to stadier. Først sættes aborten i gang ved indtagelse af piller, der indeholder mifepriston. Det aktive stof i mifepriston gør, at livmoren ikke længere reagerer på hormonet progesteron, kroppens eget graviditetsbevarende hormon. Når pillerne er indtaget, er aborten sat i gang, og man kan ikke fortryde. Efter pillerne er indtaget, skal man tage hjem og vente i et til to døgn. De fleste kan ikke mærke noget, mens andre får kvalme, diarré, opkastninger eller får menstruationslignende smerter. Efter en til to dage skal man tilbage på sygehuset, hvor anden del af behandlingen udføres med stoffet misoprostol. Misoprostol-pillerne skal enten sluges eller indtages som stikpiller i skeden, hvorefter man skal ligge ned den næste time for at sikre, at pillerne virker. Pillerne får livmoren til at trække sig sammen, så den afstøder graviditetsvævet. Hvis blødningen ikke allerede er begyndt før anden del af aborten, vil man begynde at bløde, efter at stikpillen er lagt op.

Hvilke komplikationer kan man opleve ved medicinsk abort?

Sammentrækningerne kan være smertefulde og føles som voldsomme menstruationssmerter. Nogle oplever også, at de får hovedpine, kvalme og opkastninger. For at mindske ubehaget ved aborten, bliver man tilbudt både smertestillende medicin og medicin mod kvalme. 95 procent af kvinderne, der vælger den medicinske abort, aborterer 4-6 timer efter, at de har indtaget misoprostol-pillerne, mens andre først aborterer i de følgende døgn.

Hvor foretages medicinske aborter?

Det er forskelligt, hvor den medicinske abort foretages. På nogle sygehuse bliver man indlagt under hele aborten, men efterhånden er det blevet meget almindeligt, at man får medicinen med hjem og aftaler med sygehuspersonalet, hvornår medicinen skal indtages. Det er vigtigt, at man er sammen med en voksen person, når man indtager den abortfremkaldende medicin; hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man indlægges. Man skal tage den med ro de første to dage efter aborten, og man skal være opmærksom på risikoen for at få en infektion. Derfor skal man undgå karbad, havbad og svømmehallen, ligesom man ikke skal bruge tamponer eller have samleje uden kondom, så længe man bløder.

Hvilke fordele og ulemper er der ved medicinsk abort frem for kirurgisk abort?

Sundhedsstyrelsen (se kilder) har listet følgende fordele og ulemper op i forbindelse med en medicinsk abort

Fordele:

1) Du skal ikke bedøves

2) Aborten bliver sat i gang, første gang du er på sygehuset

3) Risikoen for infektion er mindre end ved kirurgisk abort

4) Nogle kvinder føler sig i mindre grad som patienter, fordi de ikke skal opereres.
 

Ulemper:

1) Aborten tager længere tid og kræver et ekstra hospitalsbesøg

2) Nogle oplever kvalme, opkastning og diarré af pillerne

3) Blødningen er kraftigere og længere end ved kirurgisk abort

4) I få tilfælde er det nødvendigt med kirurgisk abort, hvis den medicinske abort ikke lykkes.

 

Hvordan udføres en kirurgisk abort?

Som ved medicinsk abort skal man ultralydsscannes forud for aborten, men ved en kirurgisk abort udføres selve indgrebet først et par dage efter forundersøgelsen. For at gøre aborten så lidt ubehagelig som muligt anvendes stoffet prostaglandin, der blødgører og udvider livmorhalsen, enten som tablet eller stikpille. Indgrebet foregår på sygehuset, hvor der anvendes en kortvarig, men fuld narkose. Hvis man får foretaget aborten hos en speciallæge, vil man få lokalbedøvelse i stedet for fuld narkose. Lægen udvider livmorhalsen og indfører et plasticrør, der suger graviditetsvævet ud ad livmoren. Indgrebet varer mellem 10 og 20 minutter, og narkosen ophører kort efter. Efter en kirurgisk abort bliver man på sygehuset til observation et par timer efter indgrebet.

Hvilke komplikationer kan der være ved kirurgisk abort?

Infektioner og ufuldstændig tømning af graviditetsvæv er blandt komplikationerne, der er forbundet med en kirurgisk abort, men det sker kun for 2-5% af kvinderne. En infektion viser sig ved vedvarende blødninger, underlivssmerter og feber, og oplever man disse symptomer skal man konsultere sin læge. Hvis alt graviditetsvæv ikke er fjernet ved indgrebet, fortsætter blødningen, og det kan øge risikoen for infektion. I de tilfælde, hvor alt graviditetsvæv ikke er fjernet, kan det være nødvendigt med en ekstra udskrabning. I meget sjældne tilfælde (under et tilfælde per 1.000 aborter) bliver livmoren perforeret under indgrebet, så der kommer hul på livmoren. I de tilfælde skal man enten indlægges til observation, have en kikkertundersøgelse eller en åben operation for at sikre, at der ikke sker skader på de øvrige organer. Det anbefales, at man en til to uger efter aborten får foretaget et kontroltjek hos lægen.

Hvilke fordele og ulemper er der ved kirurgisk abort?

Sundhedsstyrelsen (se kilder) har listet følgende fordele og ulemper ved den kirurgiske abort:

Fordele:

1) Det er hurtigt

2) Du sover under aborten

3) Du får mindre blødninger i kortere tid end ved medicinsk abort

4) Der er færre smerter end ved medicinsk abort.
 

Ulemper:

1) Du skal i fuld bedøvelse, og der kan være ubehag efter bedøvelsen

2) Der er en risiko for infektion

3) Der er en lille risiko for komplikationer ved fuld bedøvelse

4) Skader på livmoren kan forekomme i sjældne tilfælde.

 

Lovgivning om abort

Hvilke regler har der været om abort i dansk lovgivning frem til 1937?

I 1683 optrådte begrebet 'fosterdrab' om aborter i Danske Lovs 6. bog i 6. kapitel om manddrab, og en abort blev straffet på lige fod med andre former for drab. Dommen for 'fosterdrab' var halshugning, og det var det helt frem til 1866, hvor man afskaffede dødsstraffen for at abortere og i stedet indførte otte års strafarbejde. I 1930 nedsattes straffen til to års fængsel, mens aborter, der var udført på grund af fare for kvindens liv og helbred, ikke længere blev straffet.

Hvad indebar den første abortlovgivning i Danmark?

I 1937 blev en decideret dansk abortlovgivning vedtaget for første gang, men den trådte ikke i kraft før i 1939. Af loven fremgik det, at kvinder kunne søge om og få tilladelse til abort, hvis der var tale om alvorlig fare for den gravides liv og helbred, hvis barnet påviseligt ville blive født med alvorlige arvelige sygdomme, eller hvis graviditeten var opstået som følge af voldtægt eller blodskam. Hvis kvinden fik foretaget aborten uden den påkrævede tilladelse, kunne hun dog stadig straffes med tre måneders fængsel. I 1956 udvidedes muligheden for abort til også at gælde for gravide, hvis sociale omstændigheder blev vurderet at være en god grund til at afbryde graviditeten. Det var typisk dårlige boligforhold, eller dårlig-, økonomi- eller problematiske ægteskabelige forhold, der kunne udløse en tilladelse til abort på grund af ’sociale omstændigheder’.

Hvad indebærer den nuværende lov om fri abort?

I 1973 trådte loven om fri abort i kraft, og den er stadig gældende. Loven indebar, at man som myndig ikke længere skulle søge om tilladelse til abort, og at man uanset forhold fik ret til selv at bestemme, om man ville have en abort. Det forhold er ikke ændret siden 1973. Anmodningen om abort skal kvinden selv fremsætte, med mindre der er tale om en psykisk syg eller sindssyg, der er umyndiggjort – i så fald skal værgen anmode på den gravides vegne. Er man under 18 år, skal forældre/værge give samtykke til aborten.

Hvilke begrænsninger er der på den fri abort?

Som udgangspunkt kan man kun få en abort til og med 12. uge i graviditeten, men det er muligt at få tilladelse til en abort, efter at fristen er udløbet, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Ifølge Sundhedsloven fra 2010, kapitel 25, § 94, stk. 1 (se kilder), kan man opnå dispensation, blandt andet hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

1) Hvis kvindens fysiske og/eller psykiske helbred er udsat på grund af graviditeten

2) Hvis graviditeten er opstået i forbindelse med voldtægt, incest, blodskam eller brud på den seksuelle lavalder

3) Hvis fostret viser tegn på alvorlige fysiske lidelser på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse/sygdom i fostertilstanden

4) Hvis kvinden påviseligt ikke kan drage omsorg for sit barn enten på grund af ung alder eller fysiske eller psykiske lidelser eller svag begavelse.

Hvor sent i graviditeten kan man få dispensation til abort?

Søger kvinden om abort efter 12. uge, skal hun scannes, så fosterets præcise alder kan afgøres. Hospitalet sender herefter en anmodning videre til regionens abortsamråd, som afgør, om abort kan tillades. Abortsamrådets afgørelse kan ankes til Abortankenævnet.

Grænsen for dispensation til en sen abort udløber i 22. uge i Danmark, modsat andre lande som for eksempel England og Finland, hvor grænsen går ved 24. uge.

Hvilke ændringer af de sene aborter er der lagt op til?

I 2013 blev det indført som fast praksis ved såkaldt sene aborter (ml. 12. og 24. graviditetsuge), at den gravide bliver tilbudt, at lægerne giver fostret en såkaldt kaliumsprøjte, så det dør, før det ”fødes”. Kalium sprøjtes direkte ind i fosteret, så man opnår hjertestop og på den måde undgår livstegn fra fostret, når det fødes. Nogle fostre trækker vejret, spræller eller viser andre tegn på liv, og det kan være meget traumatisk for den gravide og hendes eventuelle partner. Det er det, man med tilbuddet om kaliumindsprøjtninger vil søge at undgå. Det kan man læse i artiklen ”Sundhedsminister indfører tilbud om kaliumsprøjter ved sene graviditeter” på Kristeligtdagblad.dk (se kilder).

 

Debat om og holdninger til abort

Hvordan er danskernes holdning til fri abort og sene aborter?

I maj 2013 gennemførte Kristeligt Dagblad i samarbejde med analyseorganisationen YouGov en større rundspørge om abort blandt danskerne. Undersøgelsen (se kilder) viste, at 90% af danskerne går ind for fri abort, mens 6% er imod, og 4% er uafklarede. Ved spørgsmålet om, hvorvidt en abort efter den 12. uge er i orden, svarede 66%, at det var i orden at afbryde graviditeten på grund af et påviseligt handicap, mens 32% mente, det var i orden, hvis det var andre komplikationer, der gjorde sig gældende, og kun 2% syntes, at det er i orden at afbryde en graviditet på grund af uønsket køn.

Hvordan er danskernes holdning til 12-ugers-grænsen?

Af undersøgelsen fremgik det også, at de fleste danskere (68%) synes, at 12 ugersgrænsen for en abort er passende, mens danskernes holdning til, hvornår et foster bliver til et menneskeliv, er meget mere diffus. 17% mener, at der er tale om menneskeliv i samme sekund, som befrugtningen finder sted, mens 21% holder sig til den 12. uge som skellet mellem foster og menneske. Flertallet (34%) mener, at der først er tale om menneskeliv, når barnet vil være levedygtigt uden for livmoren, mens 6% angiver, at det først er ved fødslen, at fostret kan betragtes som menneske.

Men de forbedrede muligheder i dag for at redde fostre, der fødes meget for tidligt, kan også være mere til at ændre holdningen til aborter. Det betyder nemlig, at grænsen for sen abort (både i Danmark, men i højere grad i lande, der tillader abort op til 24. uge) er ved at krydse det tidspunkt, hvor fostret kan siges at være levedygtigt.

Hvad handler abortdebatten om i Danmark?

Diskussionerne herhjemme handler ikke så meget om, hvorvidt aborter skal være lovlige eller ej, men mere om, hvilke grunde der er gyldige i valget af abort, og hvornår og hvordan aborten udføres. Siden 2003 har alle gravide fået tilbudt risikovurderinger i form af nakkefoldsscanninger og doubletest, der kan afsløre, om fosteret har Downs syndrom. Man kan også få foretaget fostervandsprøver samt moderkageprøver, der kan afsløre kromosomsygdomme og arvelige sygdomme. 99% af kvinderne, der får at vide, at fostret har Downs syndrom, vælger at få det fjernet. I 2010 blev der født 21 børn med Downs mod 65 i 2004.

Hvilke eksempler på abort har især skabt debat?

I 2008 blev spørgsmålet om, hvornår en abort på baggrund af handicap kan retfærdiggøres, sat på spidsen, da en dansk kvinde valgte abort, fordi scanningerne af fostret viste, at den ene underarm manglede. Dengang udtalte Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets sundhedsudvalg: ”Vi lever i perfektionens højborg, og folk vil have det perfekte barn. Men jeg synes ikke, man skal have lov til en sen abort på grund af et mindre fysisk handicap. Vi har jo også en fantastisk teknologi i dag og gode proteser, og man kan sagtens få et godt liv med bare en arm.” . Citatet stammer fra artiklen ”Afslag på abort i Danmark – fik den i England” i Kristeligt Dagblad 2008 (se kilder).

I 2011 viste medicinske sager, som Politiken fik aktindsigt i, at sene aborter var blevet bevilget af Abortsamrådene til fostre med Turners og Klinefelters syndrom og endda til fostre med læbe-gumme-ganespalte. Overlæge Claus Gravholdt, ekspert i Turners og Klinefelters syndrom fra Aarhus Universitetshospital udtalte i forbindelse med sagen ifølge "Hvor normal skal man være for at blive født?" (se kilder), at: ”Det er problematisk og voldsomt. Jeg møder dem som voksne, og mange af dem har fuldstændige sammenlignelige liv med alle mulige andre. Det ender med en debat om, hvor normal man skal være for at blive født. Jeg har ikke selv svaret, men det er tankevækkende, at så mange med Turners aborteres. Der er min grænse overskredet.”

I 2018 viste tal fra Abortankenævnet og regionerne, som Kristeligt Dagblad havde søgt aktindsigt i, at langt de fleste kvinder, som søger om abort efter abortgrænsen i 12. graviditetsuge, får tilladelse til abort. Fra 2012 til 2017 søgte 5.125 kvinder om at få foretaget en såkaldt sen abort. 4.819 svarende til 94% af dem fik tilladelse, mens 7 afslag blev omgjort til tilladelser i ankenævnet. Den udvikling kan både skyldes, at teknologiske muligheder har gjort det lettere at spore misdannelser, større opmærksomhed på svære sociale kår, men også at vi har udviklet en mere snæver holdning til, hvad der er ”normalt” i dag, vurderer Peter Skovbo, overlæge ved Aalborg Universitetshospital og medlem af abortsamrådet i Region Nordjylland, kan man læse i artiklen ”Stort set alle sene aborter tillades” (se kilder).

Hvilken rolle spiller abortmodstanderne i den danske debat?

Selvom Kristeligt Dagblads undersøgelse viste, at 90% af danskerne går ind for fri abort, er der også deciderede abortmodstandere i Danmark. Retten til liv er en forening, der tæller omkring 3.000 medlemmer. Foreningen kæmper for en lovændring, der gør abort ulovlig, og har desuden oprettet Abortlinjen, der tilbyder rådgivning til gravide, der er i tvivl om, hvorvidt de skal gennemføre graviditeten eller vælge abort. Kristendemokraterne var i mange år imod fri abort, og det indgik i deres partiprogram, at de ønskede den fri abort afskaffet. Partiet foretog dog en kovending i 2007, hvor partiets daværende formand, Bodil Kornbek, i artiklen "Kristendemokraterne dropper modstand mod abort" (se kilder) erklærede, at Kristendemokraterne ikke længere ville stille forslag om ændringer i abortlovgivningen eller forsøge at kriminalisere abort. Det fik dog ikke medlem af partiet og daværende folketingskandidat Tove Videbæk til at opgive sin overbevisning om afskaffelse af den fri abort, og i 2008 meldte hun sig ud af partiet på grund af samme overbevisning. I debatten op til Folketingsvalget i 2011 argumenterede Kristendemokraterne som det eneste parti for, at grænsen på 12 uger for fri abort skulle sænkes.

 

Abortlovgivning i andre lande

Hvordan er muligheden for abort i andre lande?

I lande præget af katolicisme, visse former for evangelisk kristendom eller islam er det ofte ulovligt at få en abort:

· I Brasilien, som er katolsk domineret, er det f.eks. kun muligt for kvinder at få en abort, hvis deres liv er i fare på grund af graviditeten, eller hvis graviditeten er resultatet af en voldtægt.

· Irland, hvor den katolske kirke også spiller en stor rolle, har man først i juli 2013 besluttet, at en abort kan gennemføres, hvis kvindens liv er i fare på grund af graviditeten – i alle andre tilfælde er abort stadig ulovligt. Lovforslaget kom i kølvandet på en kvindes dødsfald, efter at irske læger havde nægtet at udføre en abort, der kunne have reddet hende. Først i 2018 stemte irerne for at ophæve forbuddet mod abort. 64,13% af irerne stemte ved folkeafstemningen, hvor af 66,4% stemte ja, mens 33,6% stemte nej til at ophæve forbuddet.

· I Polen har holdningen til abort flyttet sig i den modsatte retning og blevet mere restriktiv. I 1993 indførte polakkerne således en lov, der forbød abort undtagen i særlige tilfælde, hvis moderens liv eller helbred var i fare, eller hvis fosteret var misdannet. Siden 1956 havde abort været lovligt, men kristne polakkers kamp for at få genindført et forbud slog igennem i 1993. I foråret 2018 drøftede det polske parlament et lovforslag, der ville stramme abortreglerne yderligere. Heller ikke handicappede fostre skal fremover kunne fjernes ved abort, lød lovforslaget. Forslaget var båret frem af 830.000 underskrifter og støttet af den katolske kirke. Polen har en af Europas strengeste abortlovgivninger, der kun tillader abort efter voldtægt, hvis moderens liv er i fare, eller hvis fosteret er misdannet. Forslaget om også at forbyde abort af misdannede rejste kritik fra blandt andet den danske organisation Sex og Samfund og Amnesty International i Danmark, mens menneskerettighedsorganisationen UNHCR under FN også opfordrede det polske parlament til at afvise lovforslaget om at stramme den polske abortlovgivning. Og både i den polske hovedstad Warszawa og i København demonstrerede borgere mod stramning af abortloven. Det kan man læse i artiklen ”Polske kvinder i protest mod abort-stramninger” på polennu.dk (se kilder). Når holdningen til abort er så restriktiv, som det er tilfældet i Polen, skyldes det den nationalkatolske regering, hvor kirken har stor indflydelse. Det er ikke første gang, at politiske og religiøse kræfter forsøger at stramme abortlovgivningen i Polen, uden dog at komme igennem med forslaget. I 2016 vakte et forslag om et totalforbud massive protester. Mere end 100.000 polakker demonstrerede i gaderne, mens flere forretninger og uddannelsesinstitutioner måtte holde lukket, fordi folk i protest nægtede at gå på arbejde. Også dengang blev modstanden så stor, at det endte med, at regeringen måtte droppe forslaget om at stramme lovgivningen, fremgår det af artiklen ”Polen dropper udskældt abortforbud” på Berlingske.dk (se kilder).

· I Malta er abort stadig ulovligt i alle tilfælde. Abort giver fængsel mellem 18 måneder og tre år. Læger, der udfører aborter, bliver ligeledes straffet.

· Andorra tillader abort, hvis morens liv er i fare. Hvis en kvinde får foretaget en abort, uden at det er tilfældet, kan hun straffes med op til to og et halvt års fængsel, mens abortlæger straffes med op til seks års fængsel.

· I staten San Marino kan kvinder komme i fængsel op til seks år, hvis de får foretaget en abort. Det får mange til at tage på privatklinikker i Italien for at få fosteret fjernet. I 2014 forsøgte abortforkæmpere at få afskaffet loven, men det blev nedstemt af den lokale regering.

· Lichtenstein tillader kun abort, hvis moderens liv eller psykiske tilstand er i fare, kan man læse i artiklen ”Katolske kræfter på spil: En håndfuld lande i Europa har forbudt abort” på Dr.dk (se kilder).

· I det overvejende katolske Italien blev aborten gjort lovlig i 1978, men der er stadig mange læger og gynækologer, der nægter at udføre indgrebet.

· I mange muslimsk dominerede lande er abort stadig forbudt. Men der er undtagelser; for eksempel adskiller Tunesien og Tyrkiet sig ved at være lande, hvor langt størstedelen er muslimer, men hvor aborten er fri. I Tyrkiet har abort indtil 10. uge været fri siden 1983, og i Tunesien har aborten været fri siden 1973 – samme år som Danmark og USA indførte fri abort – og prævention har været lovligt siden 1961.

Hvad er baggrunden for katolsk og muslimsk modstand mod abort?

Mange muslimske teologer mener ligesom den katolske kirke, at der er tale om et menneskeliv, så snart et æg er blevet befrugtet. Derfor betragtes det også i islam som en stor synd at abortere, og de fleste lande med overvægt af muslimer har lovgivning, der strengt forbyder aborter. Dog tillades aborter i flere lande, hvis morens liv er i fare, mens voldtægt, blodskam, sociale omstændigheder eller endda generelt helbred før og efter ikke accepteres som grundlag for en abort. I islam må man desuden, modsat i katolicismen, gerne bruge prævention inden for ægteskab, så længe det ikke er permanent, gør skade på kroppen og så længe begge er enige om brugen. Derfor er prævention også tilladt i mange muslimske lande, blandt andet Iran, Pakistan, Marokko, Indonesien og Egypten.

Hvilke eksempler er der på den katolske kirkes indflydelse på abort?

I nogle lande ønsker Den Katolske Kirke, at selv de ret begrænsede muligheder for at få abort, skal afskaffes. I 2009 blev en 9-årig pige i Brasilien forkastet af Den Katolske Kirke, efter at hun havde fået foretaget en abort. Pigen var gravid med tvillinger, efter at hendes stedfar havde voldtaget hende, og på grund af hendes unge alder frygtede lægerne, at hendes krop ikke kunne klare fødslen. Den abort, der blev gennemført, var derfor helt i tråd med lovgivningen. Alligevel blev pigen og hendes mor smidt ud af kirken. Mange katolikker over hele verden fandt da også kirkens beslutning både teologisk forkert og moralsk forkastelig.

Hvordan er forholdene omkring abort i USA?

I USA blev abort gjort lovligt i 1973. Det var en afgørelse i højesteret i sagen ”Roe mod Wade”, der gav kvinder i USA ret til abort. Dengang stemte syv højesteretsdommere for at tillade Norma McCorvey, der brugte navnet Jane Roe, abort, mens to var imod. McCorvey var 22 år og gravid med sit tredje barn, som hun ikke ønskede at få, fordi hun var fattig og enlig mor. Lige siden har debatten om både abort og prævention været voldsom i USA. I dag tydeligst med den stærkt kristne anti-abortbevægelse 'Pro Life' på den ene side og 'Pro Choice'- tilhængerne på den anden. 38 stater har love, der kriminaliserer drab på fostre – love der førhen skulle beskytte kvinderne mod overgreb, men som nu bliver brugt mod kvinderne selv, hvis de aborterer, hvad enten det er spontant eller frivilligt. Flere stater bruger ordet 'feticide' (fostermord) i deres lovgivning. Flere abortklinikker har indført metaldetektorer og overvågningskameraer, da der har været tilfælde af angreb på abortlæger og gravide på vej til en abort. Syv ud af ti amerikanere støtter dog fortsat retten til fri abort. En stor del af forklaringen på, at fronterne er trukket så skarpt op i den amerikanske debat om retten til abort, skal findes i, at lovliggørelsen af abort fandt sted med et pludseligt hammerslag i højesteret modsat i flere europæiske lande, hvor aborten blev sat fri som en konsekvens af, at stemningen i befolkningen var vendt som en mere glidende bevægelse, vurderer Charles Camosy, der er lektor i teologisk etik ved det katolske Fordham University i New York og forfatter til bogen ”Beyond the Abortion Wars” (Hinsides abortkrigene).

Højesterets afgørelse kuldkastede den folkelige og politiske debat om abort, som var undervejs i USA i 1970’erne. En ikke-folkevalgt domstol sagde til abortmodstandere, at deres synspunkter ikke talte, og at der næsten ingen begrænsninger måtte være på abort. Det var meget voldsomt og ude af trit med den daværende nationale konsensus, og det motiverede abortmodstandere til at opruste til krig”, siger han i artiklen ”Abort er blevet USA’s anden borgerkrig” på Kristeligtdagblad.dk.

Charles Chamosy kalder modstanden mod abort en hjørnesten i den kulturkrig, som har været en 1980’erne, hvor det højrekristne såkaldte moralske flertal slog sig sammen med det Republikanske Parti og begyndte at udøve enorm indflydelse på amerikansk politik (se kilder).

16 amerikanske delstater har i løbet af 2019 strammet reglerne for at få foretaget abort. Senatet i Alabama godkendte i maj 2019 et lovforslag, der kaldes den hidtil hårdeste abortlov i USA. Den vil forbyde stort set alle aborter, også selv om kvinden, der ønsker aborten foretaget, har været udsat for voldtægt eller incest. Det kan man læse i artiklen ”Guvernør i Alabama har underskrevet hård abortlov” på Dr.dk. Her kan man også finde et kort, der giver overblik over, hvilke stater, der har vedtaget restriktive abortlove, og hvilke stater der har forslag om at stramme abortloven på vej (se kilder).

Artiklen ”Abortkrigens tropper” beskriver, hvordan retten til abort er under angreb i USA, og hvordan abortmodstandere og feminister står klar for at modtage kvinder med hver deres budskab foran abortklinikkerne. Artiklen beskriver blandt andet, hvordan præsident Donald Trump officielt har lagt afstand til Alabamas nye stramme abortlov, der forbyder abort uden undtagelser, og som kan give op til 99 års fængselsstraf til læger, der udfører abort. Men samtidig har Donald Trump i sin regeringstid standset amerikansk udviklingsstøtte til organisationer, der arbejder med abort, ligesom han har udpeget to konservative dommere til USA’s Højesteret, fremgår det i artiklen, som forklarer, hvordan det har rykket ved den politiske balance på dommerbænken, så abortmodstandere nu i flere stater øjner en chance for indførelse af strengere abortlovgivning (se kilder).   
 

Baggrundskilder

Hjemmeside under Kristeligt Dagblad med faktaartikler og debat.

Lovstof

Kong Christian den Femtes danske lov af 15. april 1683. Gad, 1949.
Dansk Lovsamling 1665-1930. Gad, 1930-1931. Bind 1.
Lovtidende for Kongeriget Danmark. Afdeling A. Kbh.: Schultz, 1896-.
Dansk lovsamling. Kbh.: Gad, 1915-1978. Heri side 348-352, bind 19.
Dansk Lovsamling. Kbh.: Gad, 1915-1978. Heri side 122-127, bind 19.
Love og anordninger: bekendtgørelser, cirkulærer m.v.: indeholdende Lovtidende A og Ministerialtidende A. Kbh.: Schultz, 1959-. Heri side 302-304, 1970.
Lov om sterilisation og kastration; Lov om svangerskabsafbrydelse. 2. udgave, 1. oplag. Kbh.: Schultz, 1986.

Publikationer

Komiteen for Sundhedsoplysning. 14. udgave. 2017.

Artikler

Alt for damerne, 2013-06-06.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på abort

Kilder citeret i artiklen

Undersøgelser

Meningsmåling foretaget af analyseorganisationen YouGov for Kristeligt Dagblad og etik.dk i maj 2013. 1.002 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år.

Hjemmesider

Artiklerne 'Abortloven', 'Generelt om abort' 'Kirurgisk abort' og 'Medicinsk abort', alle skrevet af professor og speciallæge, dr.med. Lisbeth Nilas for sundhed.dk
www.sundhedsdatastyrelsen.dk

Lovstof

Sundhedsloven af 2010, kapitel 25, 26 og 27.
Amnesty International. Marts 2019.
Kristeligt-dagblad.dk, 2018-04-11.