Demonstranter foran St. Patrick's Cathedral i New York holder et skilt med teksten: "Anti-abortlove slår os ihjel"
New York, 29. juni 2022: Fortalere for retten til abort demonstrerer uden for St. Patrick's Cathedral, efter at USA's højesteret har omstødt en lov, der siden 1973 har sikret alle amerikanske kvinder ret til fri abort. Det giver de enkelte delstater mulighed for selv at bestemme, om de vil afskaffe den fri abort.
Foto: ZUMA / Splash / Ritzau Scanpix

Abort

journalist Lisbeth Svalgaard, iBureauet/Dagbladet Information. September 2013. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, december 2019. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, juni 2022.
Top image group
Demonstranter foran St. Patrick's Cathedral i New York holder et skilt med teksten: "Anti-abortlove slår os ihjel"
New York, 29. juni 2022: Fortalere for retten til abort demonstrerer uden for St. Patrick's Cathedral, efter at USA's højesteret har omstødt en lov, der siden 1973 har sikret alle amerikanske kvinder ret til fri abort. Det giver de enkelte delstater mulighed for selv at bestemme, om de vil afskaffe den fri abort.
Foto: ZUMA / Splash / Ritzau Scanpix

Indledning

Aborter er ikke bare et medicinsk indgreb – det er omdrejningspunkt for etiske, religiøse og videnskabelige debatter. I 1683 blev en provokeret abort straffet med halshugning, og først i 1973 blev aborten lovliggjort for alle i Danmark. Abort betragtes af de fleste som en kvindes frie mulighed for at fravælge en graviditet, mens andre – særligt i religiøse grupper – mener, at der er tale om et fosterdrab, som samfundet ikke uden videre bør legitimere. I dag foretages der under 15.000 frivillige aborter årligt i Danmark, mens der er cirka 60.000 gennemførte graviditeter. Debatten i dag handler ofte om, hvorvidt fostret kan betragtes som menneske eller ej ved tidspunktet for aborten i 12. uge. Samtidig er retten til at fravælge et foster på grund af handicap som Downs syndrom, misdannelser og andre arvelige sygdomme under kritik fra flere sider.

Grundlæggende er abort i Danmark dog et lovsikret personligt valg for alle kvinder over 18 år, men det er ikke tilfældet i mange andre lande. Mens en højesteretsafgørelse i USA for nylig har vakt stor debat ved at gøre det muligt for delstater at afskaffe den fri abort, er andre lande i gang med at lempe deres abortregler. Se mere om abortreglerne i Danmark og andre lande samt WHO's nye retningslinjer for abort herunder.

 

Kortdok fra P3 & DRTV, januar 2020:
Abort eller baby? To streger på graviditetstesten - hvad gør du nu? Når du bliver ufrivilligt gravid, er tvivlen kæmpe stor. Er du klar til at blive mor? Hvad er konsekvenserne ved en abort?

Artikel type
faktalink

Baggrund om abort

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om abort

Hvad er en abort?

En abort er afbrydelsen af en graviditet, der sker så tidligt, at fosteret endnu ikke er udviklet nok til at være levedygtigt. Der findes to former for abort – den kan enten være frivillig eller ufrivillig:

  • ufrivillige aborter kaldes spontane aborter; det er en uønsket/ikke bevidst fremkaldt abort, hvor fosteret udstødes af livmoderen inden 28. graviditetsuge. Sker en spontan abort efter 28. uge, betragtes det som en dødfødsel.
  • frivillige aborter kaldes også provokerede aborter, og det er en ønsket/bevidst afbrydelse af graviditeten.

Der er to måder at afbryde en graviditet på:

  • medicinsk abort og
  • kirurgisk abort.

Hvordan har udviklingen i antallet af aborter været de seneste år?

Antallet af provokerede aborter har været faldende i Danmark de seneste 10 år. Mens der i 2009 blev foretaget 17.000 provokerede aborter om året, er der de sidste par år blevet udført mindre end 15.000. Hermed er antallet af aborter det laveste siden 1973, hvor abort blev lovligt i Danmark. Det er særligt blandt teenagere og unge under 25 år, at færre får foretaget abort. Mens der i 2008 blev gennemført 3.000 aborter blandt teenagere, viser de seneste tal fra Sundhedsstyrelsens abortregister, at der i 2018 blev foretaget cirka det halve – 14.210 – kan man læse på Sundhedsdatastyrelsens abortregister (se kilder). Det er særligt blandt danske unge, at antallet af provokerede aborter har været faldende de seneste 10 år, oplyser pressemeddelelsen “Færre unge får foretaget en provokeret abort” (se kilder).

Hvordan udføres en medicinsk abort?

Ved en medicinsk abort skal man først gennem en gynækologisk undersøgelse og derefter en ultralydsundersøgelse, og som regel vil man umiddelbart derefter begynde behandlingen. Ultralydsscanningen skal sikre, at graviditeten ikke er længere henne end de tilladte 9 uger. Medicinsk abort foretages kun frem til 9. uge, hvor kirurgisk abort foretages indtil 12. uge. En medicinsk abort gennemføres i to stadier. Først sættes aborten i gang ved indtagelse af piller, der indeholder mifepriston. Det aktive stof i mifepriston gør, at livmoderen ikke længere reagerer på hormonet progesteron, kroppens eget graviditetsbevarende hormon. Når pillerne er indtaget, er aborten sat i gang, og man kan ikke fortryde. Efter pillerne er indtaget, skal man tage hjem og vente i et til to døgn. De fleste kan ikke mærke noget, mens andre får kvalme, diarré, opkastninger eller får menstruationslignende smerter. Efter en til to dage skal man tilbage på sygehuset, hvor anden del af behandlingen udføres med stoffet misoprostol.

Misoprostol-pillerne skal enten sluges eller indtages som stikpiller i skeden, hvorefter man skal ligge ned den næste time for at sikre, at pillerne virker. Pillerne får livmoderen til at trække sig sammen, så den afstøder graviditetsvævet. Hvis blødningen ikke allerede er begyndt før anden del af aborten, vil man begynde at bløde, efter at stikpillen er lagt op.

Hvilke komplikationer kan man opleve ved medicinsk abort?

Sammentrækningerne kan være smertefulde og føles som voldsomme menstruationssmerter. Nogle oplever også, at de får hovedpine, kvalme og opkastninger. For at mindske ubehaget ved aborten, bliver man tilbudt både smertestillende medicin og medicin mod kvalme. 95 procent af kvinderne, der vælger den medicinske abort, aborterer 4-6 timer efter, at de har indtaget misoprostol-pillerne, mens andre først aborterer i de følgende døgn.

Hvor foretages medicinske aborter?

Det er forskelligt, hvor den medicinske abort foretages. På nogle sygehuse bliver man indlagt under hele aborten, men efterhånden er det blevet meget almindeligt, at man får medicinen med hjem og aftaler med sygehuspersonalet, hvornår medicinen skal indtages. Det er vigtigt, at man er sammen med en voksen person, når man indtager den abortfremkaldende medicin; hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man indlægges. Man skal tage den med ro de første to dage efter aborten, og man skal være opmærksom på risikoen for at få en infektion. Derfor skal man undgå karbad, havbad og svømmehallen, ligesom man ikke skal bruge tamponer eller have samleje uden kondom, så længe man bløder.

Hvilke fordele og ulemper er der ved medicinsk abort frem for kirurgisk abort?

Sundhedsstyrelsen (se kilder) har listet følgende fordele og ulemper op i forbindelse med en medicinsk abort

Fordele: 

1) Du skal ikke bedøves

2) Aborten bliver sat i gang, første gang du er på sygehuset

3) Risikoen for infektion er mindre end ved kirurgisk abort

4) Nogle kvinder føler sig i mindre grad som patienter, fordi de ikke skal opereres.
 

Ulemper: 

1) Aborten tager længere tid og kræver et ekstra hospitalsbesøg

2) Nogle oplever kvalme, opkastning og diarré af pillerne

3) Blødningen er kraftigere og længere end ved kirurgisk abort

4) I få tilfælde er det nødvendigt med kirurgisk abort, hvis den medicinske abort ikke lykkes.

 

Hvordan udføres en kirurgisk abort?

Som ved medicinsk abort skal man ultralydsscannes forud for aborten, men ved en kirurgisk abort udføres selve indgrebet først et par dage efter forundersøgelsen. For at gøre aborten så lidt ubehagelig som muligt anvendes stoffet prostaglandin, der blødgør og udvider livmoderhalsen, enten som tablet eller stikpille. Indgrebet foregår på sygehuset, hvor der anvendes en kortvarig, men fuld narkose. Hvis man får foretaget aborten hos en speciallæge, vil man få lokalbedøvelse i stedet for fuld narkose. Lægen udvider livmoderhalsen og indfører et plasticrør, der suger graviditetsvævet ud ad livmoderen. Indgrebet varer mellem 10 og 20 minutter, og narkosen ophører kort efter. Efter en kirurgisk abort bliver man på sygehuset til observation et par timer efter indgrebet.

Hvilke komplikationer kan der være ved kirurgisk abort?

Infektioner og ufuldstændig tømning af graviditetsvæv er blandt komplikationerne, der er forbundet med en kirurgisk abort, men det sker kun for 2-5% af kvinderne. En infektion viser sig ved vedvarende blødninger, underlivssmerter og feber, og oplever man disse symptomer skal man konsultere sin læge. Hvis alt graviditetsvæv ikke er fjernet ved indgrebet, fortsætter blødningen, og det kan øge risikoen for infektion. I de tilfælde, hvor alt graviditetsvæv ikke er fjernet, kan det være nødvendigt med en ekstra udskrabning. I meget sjældne tilfælde (under et tilfælde pr. 1.000 aborter) bliver livmoderen perforeret under indgrebet, så der kommer hul på livmoderen. I de tilfælde skal man enten indlægges til observation, have en kikkertundersøgelse eller en åben operation for at sikre, at der ikke sker skader på de øvrige organer. Det anbefales, at man en til to uger efter aborten får foretaget et kontroltjek hos lægen.

Hvilke fordele og ulemper er der ved kirurgisk abort?

Sundhedsstyrelsen (se kilder) har listet følgende fordele og ulemper ved den kirurgiske abort:

Fordele: 

1) Det er hurtigt

2) Du sover under aborten

3) Du får mindre blødninger i kortere tid end ved medicinsk abort

4) Der er færre smerter end ved medicinsk abort.
 

Ulemper: 

1) Du skal i fuld bedøvelse, og der kan være ubehag efter bedøvelsen

2) Der er en risiko for infektion

3) Der er en lille risiko for komplikationer ved fuld bedøvelse

4) Skader på livmoderen kan i sjældne tilfælde forekomme.

 

Lovgivning om abort

Print-venlig version af dette kapitel - Lovgivning om abort

Hvilke regler har der været om abort i dansk lovgivning frem til 1937?

I 1683 optrådte begrebet 'fosterdrab' om aborter i Danske Lovs 6. bog i 6. kapitel om manddrab, og en abort blev straffet på lige fod med andre former for drab. Dommen for 'fosterdrab' var halshugning, og det var det helt frem til 1866, hvor man afskaffede dødsstraffen for at abortere og i stedet indførte otte års strafarbejde. I 1930 nedsattes straffen til to års fængsel, mens aborter, der var udført på grund af fare for kvindens liv og helbred, ikke længere blev straffet.

Hvad indebar den første abortlovgivning i Danmark?

I 1937 blev en decideret dansk abortlovgivning vedtaget for første gang, men den trådte ikke i kraft før i 1939. Af loven fremgik det, at kvinder kunne søge om og få tilladelse til abort, hvis der var tale om alvorlig fare for den gravides liv og helbred, hvis barnet påviseligt ville blive født med alvorlige arvelige sygdomme, eller hvis graviditeten var opstået som følge af voldtægt eller blodskam. Hvis kvinden fik foretaget aborten uden den påkrævede tilladelse, kunne hun dog stadig straffes med tre måneders fængsel. I 1956 udvidedes muligheden for abort til også at gælde for gravide, hvis sociale omstændigheder blev vurderet at være en god grund til at afbryde graviditeten. Det var typisk dårlige boligforhold, dårlig økonomi eller problematiske ægteskabelige forhold, der kunne udløse en tilladelse til abort på grund af ’sociale omstændigheder’.

Hvad indebærer den nuværende lov om fri abort?

I 1973 trådte loven om fri abort i kraft, og den er stadig gældende. Loven indebar, at man som myndig ikke længere skulle søge om tilladelse til abort, og at man uanset forhold fik ret til selv at bestemme, om man ville have en abort. Det forhold er ikke ændret siden 1973. Anmodningen om abort skal kvinden selv fremsætte, medmindre der er tale om en psykisk syg eller sindssyg, der er umyndiggjort – i så fald skal værgen anmode på den gravides vegne. Er man under 18 år, skal forældre/værge give samtykke til aborten.

Hvilke begrænsninger er der på den fri abort?

Som udgangspunkt kan man kun få en abort til og med 12. uge i graviditeten, men det er muligt at få tilladelse til en abort, efter at fristen er udløbet, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Ifølge Sundhedsloven fra 2010, kapitel 25, § 94, stk. 1 (se kilder), kan man opnå dispensation, blandt andet hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

1) Hvis kvindens fysiske og/eller psykiske helbred er udsat på grund af graviditeten

2) Hvis graviditeten er opstået i forbindelse med voldtægt, incest, blodskam eller brud på den seksuelle lavalder

3) Hvis fostret viser tegn på alvorlige fysiske lidelser på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse/sygdom i fostertilstanden

4) Hvis kvinden påviseligt ikke kan drage omsorg for sit barn enten på grund af ung alder eller fysiske eller psykiske lidelser eller svag begavelse.

Hvor sent i graviditeten kan man få dispensation til abort?

Søger kvinden om abort efter 12. uge, skal hun scannes, så fosterets præcise alder kan afgøres. Hospitalet sender herefter en anmodning videre til regionens abortsamråd, som afgør, om abort kan tillades. Abortsamrådets afgørelse kan ankes til Abortankenævnet.

Grænsen for dispensation til en sen abort udløber i 22. uge i Danmark, modsat andre lande som for eksempel England og Finland, hvor grænsen går ved 24. uge.

Hvilke ændringer af de sene aborter er der lagt op til?

I 2013 blev det indført som fast praksis ved såkaldt sene aborter (ml. 12. og 24. graviditetsuge), at den gravide bliver tilbudt, at lægerne giver fostret en såkaldt kaliumsprøjte, så det dør, før det ”fødes”. Kalium sprøjtes direkte ind i fosteret, så man opnår hjertestop og på den måde undgår livstegn fra fostret, når det fødes. Nogle fostre trækker vejret, spræller eller viser andre tegn på liv, og det kan være meget traumatisk for den gravide og hendes eventuelle partner. Det er det, man med tilbuddet om kaliumindsprøjtninger vil søge at undgå. Det kan man læse i artiklen ”Sundhedsminister indfører tilbud om kaliumsprøjter ved sene graviditeter” på kristeligt-dagblad.dk (se kilder). 

I marts 2022 udgav Verdenssundhedsorganisationen WHO en revideret version af organisationens retningslinjer for sikker abort. I de nye retningslinjer sprænger WHO rammerne for tidligere abortanbefalinger. WHO vurderer nemlig her, at der ikke er noget sundhedsfagligt forkert i at foretage en abort gennem hele graviditeten, og at organisationen anbefaler, at kvinder skal kunne vælge abort uden godkendelse fra myndigheder eller institutioner gennem hele graviditeten, hvis de ønsker det. Den anbefaling burde vi følge i Danmark, vurderer overlæge og professor ved Gynækologisk klinik ved Rigshospitalet Øjvind Lidegaard. Ifølge ham bør det alene være op til forældrene at afgøre, om der skal foretages abort, og også hvornår i graviditeten. For alternativet er, at der fødes børn, der starter deres opvækst som uønskede, argumenterer han. Et af argumenterne fra WHO’s nye anbefaling er, at videnskabelige studier viser, at begrænsninger i adgangen til abort ikke har nogen effekt på antallet af foretagne aborter. Dernæst er de nuværende abortgrænser med til at presse omkring 25 millioner kvinder om året på verdensplan til at få foretaget illegale og usikre aborter, og derfor bør de afskaffes, lyder opfordringen fra WHO. De nye retningslinjer fra WHO har dog ikke umiddelbart fået de danske politikere til at forberede ændringer af den danske abortlov, oplyser Sundhedsministeriet, som har taget de nye retningslinjer til efterretning. WHO’s vejledninger er alene anbefalinger til de 194 medlemslandes sundhedspolitik og er på den måde med til at sætte standarden for praksis i verdens sundhed, men de er ikke juridisk bindende. Det kan man læse i artiklen “Skal retten til abort være helt fri? WHO vil afskaffe tidsgrænser for aborter” på Dr.dk (se kilder).