Hvad var Holocaust?
Holocaust er betegnelsen for nazisternes folkedrab på Europas jøder. Folkedrabet omfattede omkring seks millioner jøder og fandt sted mellem 1941 og 1945. Før den tid var jøderne blevet udsat for voldsom diskrimination og forfølgelse i det nazistiske Tyskland og i de lande, der var besat af Tyskland. Diskrimination af jøder, eller antisemitisme, havde desuden allerede på det tidspunkt en århundreder lang historier i Europa. Holocaust ramte også ikke-jødiske folkegrupper, blandt andet romaer, handicappede, homoseksuelle, Jehovas Vidner og andre mindretalsgrupper, ligesom nazisterne også sendte politiske modstandere – ikke mindst kommunister – i koncentrationslejre. I bogen ”Dødens bolig” bliver forholdene i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau beskrevet og bogen er illustreret med både fotos og blandt andet tegninger fra fanger (se kilder).
Med Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 gik nazisternes jødepolitik ind i den næste fase. Hitler havde på nogenlunde samme tid beordret iværksættelse af Die Endlösung (den endelige løsning) på det jødiske spørgsmål, hvilket betød, at man ville udrydde jøderne. Såkaldte Einsatz-grupper påbegyndte massemyrderier af jøder i de erobrede områder. Disse grupper dræbte omkring 1,5 millioner jøder mellem 1941 og 1945.
I slutningen af 1941 og i 1942 blev mordmetoderne videreudviklet, og der blev etableret seks udryddelseslejre med gaskamre i det erobrede Polen. Omkring tre millioner jøder blev myrdet i disse lejre frem til 1945. Den sidste halvanden million jødiske ofre blev dræbt ved henrettelser eller døde af sult, sygdom og af at arbejde til døden i koncentrationslejre og ghettoer. Se mere i Faktalinket om Holocaust.
Hvad var modstandsbevægelser og partisaner?
I de første krigsår voksede der modstandsbevægelser frem i hele Vesteuropa. Med Tysklands angreb på Sovjetunionen i 1941 gik kommunister over hele Europa forrest i modstandsarbejdet sammen med nationale patrioter og kristne undergrundsbevægelser. De forsøgte at bekæmpe besættelsen med sabotage, propaganda, strejker og spionage for de allierede. I bogen ”Auschwitz og efter. Erindringer” beretter en af de kommunistiske modstandsfolk, som blev sendt i koncentrationslejr af nazister – og modsat de fleste andre overlevede – om sine erfaringer (se kilder).
I Østeuropa og på Balkan blev der, ligesom i lande som Polen, Jugoslavien og de besatte områder af Sovjetunionen, etableret regulære hære af undergrundspartisaner, der udkæmpede guerillakrig mod tyskerne og deres allierede. Det skete med enorme tab, men var samtidig med til at stresse de tyske tropper og svække deres styrke.