bombardement over Stalingrad
Det tyske luftvåbens bombardement over Stalingrad den 23. august 1942.
Foto: Scanpix

2. Verdenskrig (Faktalink light)

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. September 2016
Top image group
bombardement over Stalingrad
Det tyske luftvåbens bombardement over Stalingrad den 23. august 1942.
Foto: Scanpix

2. Verdenskrig er en af de mest grusomme konflikter i verdenshistorien. Krigen varede fra 1939 til 1945, og næsten 60 millioner mennesker døde. Til forskel fra tidligere krige var mange af de dræbte ikke soldater, men helt almindelige mennesker. Hele byer blev bombet og brændt ned. I Tyskland blev især jøder forfulgt og flyttet til særlige lejre hvor de blev gasset eller sultet ihjel.

 

krig

Artikel type
faktalinklight

Hvem var Adolf Hitler?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvem var Adolf Hitler?
Den tyske leder (der Führer) Adolf Hitler (1889-1945)
Den tyske leder (der Führer) Adolf Hitler (1889-1945)
Foto: Handout / Scanpix

Adolf Hitler var leder af det tyske nazistparti NSDAP. I 1933 blev han valgt til tysk statsleder, men han misbrugte sin magt og gjorde sig selv til diktator, og han kom til at herske over landet alene. Hans plan var at samle Tyskland til et stort rige med god plads til det tyske folk som han mente var overmennesker.

Hvordan begyndte krigen?

Efter 1. Verdenskrig havde Tyskland skrevet under på at de kun måtte have en meget lille hær. Det var Hitler ikke tilfreds med. Han ville opbygge et stærkt militær, så han indførte tysk værnepligt i 1935. Hitler ville gøre Tyskland til den største magt i Europa. Derfor blev Østrig og Tjekkoslovakiet slået sammen med Tyskland, og i 1939 angreb Tyskland Polen. Det fik England og Frankrig til at erklære Tyskland krig den 3. september 1939. Det fik også betydning for krigen at Japan havde ført en blodig krig mod Kina i flere år i 1930'erne. 

Hvem kæmpede mod hvem?

I 1936 aftalte Tyskland og Italien at hjælpe hinanden hvis der skulle komme en krig. De kaldte sig ”Aksen”, fordi Berlin og Rom næsten ligger på en lige linje. Adolf Hitler og den italienske statsminister Benito Mussolini ønskede at den linje skulle være verdens centrum. I 1940 sluttede Japan sig til ”Aksen”.

De lande, der kæmpede mod ”Aksen”, kalder man de allierede. Det var England, Sovjetunionen og Kina. Med England fulgte de engelske kolonier, blandt andet Canada, Indien, Sydafrika og Australien. Da Japan i 1941 angreb den amerikanske flåde på Hawaii, gik USA også ind i krigen på de allieredes side. 

Hvad skete der i krigens første år?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad skete der i krigens første år?
En dreng kikker på et kæmpefoto af den japanske by Hiroshima som blev ødelagt af den atombombe USA kastede ved krigens slutning.
En dreng kikker på et kæmpefoto af den japanske by Hiroshima som blev ødelagt af den atombombe USA kastede ved krigens slutning.
Foto: Kimimasa Mayama / Scanpix

I de første år gik krigen godt for Tyskland. Fra 1939 til 1941 var de vigtigste begivenheder:

  • Tyskland besatte store dele af Polen, Danmark, Norge, Holland, Belgien og det meste af Frankrig.
  • Tyskland angreb meget hurtigt, så man kalder deres taktik for lynkrig.
  • Tyskland bombede de store engelske byer i forsøget på at erobre England. Mange civile blev dræbt. 

Hvad skete der i krigens sidste år?

Fra 1941 til 1945 var de vigtigste begivenheder:

  • USA gik ind i krigen efter Japan havde angrebet deres flåde på Hawaii i 1941.
  • Tyskland angreb Sovjetunionen, men efter et nederlag ved byen Stalingrad, måtte de langsomt trække sig tilbage.
  • på D-dag den 6. juni 1944 landsatte de allierede en kæmpe hær på den franske kyst for at befri de europæiske lande.
  • Mange tyske byer blev bombet. 

Hvornår sluttede krigen?

Den 30. april 1945 begik Adolf Hitler selvmord i en bunker i Berlin, og ugen efter overgav Tyskland sig. I Asien overgav Japan sig den 14. august 1945 efter USA havde kastet to atombomber over landet. Hermed var krigen slut. Efter krigen blev der tegnet et nyt verdenskort. Nu var USA og Sovjetunionen de nye supermagter. Sammen med Frankrig og England styrede de Tyskland i årene efter krigen.