Vestre Fængsel 1945
Vestre Fængsel. Efter Danmarks Befrielse anholdte frihedskæmpere og politi danskere der var mistænkt for at have hjulpet besættelsesmagten.
Foto: A. E. Andersen / Scanpix

2. Verdenskrig

cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Dagbladet Information. November 2015. Senest opdateret april 2020.
Top image group
Vestre Fængsel 1945
Vestre Fængsel. Efter Danmarks Befrielse anholdte frihedskæmpere og politi danskere der var mistænkt for at have hjulpet besættelsesmagten.
Foto: A. E. Andersen / Scanpix
Main image
Aviserne rives væk fra kioskerne i Paris for at folk kan få de sidste nyheder om krisen med Tyskland og Hitler som førte til 2. Verdenskrig i 1939. I baggrunden Madeleine kirken.
Aviserne rives væk fra kioskerne i Paris for at folk kan få de sidste nyheder om krisen med Tyskland og Hitler som førte til 2. Verdenskrig i 1939. I baggrunden Madeleine kirken.
Foto: Ukendt / Scanpix

Indledning

2. Verdenskrig startede i Europa i 1939, da det nazistiske Tyskland angreb nabolandet Polen. Krigen – hvis væbnede konflikter kom til at berøre adskillige lande i næsten alle verdensdele – sluttede med først Tysklands og derpå Japans kapitulation i foråret og sommeren 1945. Japans kapitulation kom efter USA’s angreb på Nagasaki og Hiroshima med det nye dommedagsvåben, atombomben.

Undervejs i krigen var adskillige lande i Europa og Asien blevet besat af Tyskland og Japans militær, og store befolkningsgrupper var blevet forfulgt og slået ihjel på grund af religion, raceforestillinger, seksualitet, handikap eller politisk overbevisning. Alt i alt menes krigen at havde kostet mellem 50 og 70 millioner menneskeliv – det største antal nogensinde i en militær konflikt.

Artikel type
faktalink

Baggrund og optakt til 2. Verdenskrig

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund og optakt til 2. Verdenskrig
I 1919 måtte Tyskland underskrive Versailles-fredstraktaten efter nederlaget i 1. verdenskrig. Her ses repræsnetanter fra Frankrig, England, Norge og Sverige.
I 1919 måtte Tyskland underskrive Versailles-fredstraktaten efter nederlaget i 1. verdenskrig. Her ses repræsnetanter fra Frankrig, England, Norge og Sverige.
Foto: Ukendt / Scanpix

Hvad var Nazi-Tysklands ekspansionspolitik?

I 1919 havde Tyskland lidt alvorligt nederlag i 1. Verdenskrig. Derfor blev landet presset til at underskrive Versailles-fredstraktaten, som indebar hårde vilkår for Tyskland, der blandt andet måtte afstå store landområder og skære meget ned på militæret. Mange tyskere følte at traktaten havde været en ydmygelse, og de følgende årtier var desuden præget af økonomisk og politisk ustabilitet i Tyskland. Efter at have vundet regeringsmagten i Tyskland i 1933 gik Adolf Hitler straks i gang med at udfordre de indskrænkninger, som Versaillesfreden havde indebåret for Tyskland. Samtidig fortalte han omverdenen, at Tyskland kun havde fredelige intentioner – i håb om, at ingen af de europæiske magter ville gribe ind, før Tyskland havde genvundet sin styrke.

Hitler brød blandt andet Versailles-freden ved at få indført værnepligt og dermed udvide landets militære kapacitet, og ved at tage kontrollen over det afmilitariserede område Saarland på grænsen til Frankrig samt Østrig og Tjekkoslovakiet, uden at der blev løsnet et skud.  

Hvad var appeasementpolitikken?

Hitlers aggressive politik blev ifølge ”A History of Western Society” af John McKay m.fl. (se kilder) mødt af en afventende holdning fra de øvrige europæiske magter, først og fremmest Storbritannien. Her førte man en såkaldt appeasementpolitik (eftergivenhedspolitik), der gik ud på at undgå en ny europæisk storkrig ved i vidt omfang at efterkomme tyskernes ønsker.

Hvordan agerede japanerne i Østasien?

I samme periode som Tyskland oprustede, begyndte Japan i Østasien at optrappe sin ekspansionspolitik. Japan havde fra slutningen af 1800-tallet udvidet sit imperium ved at indtage Korea og Taiwan. I 1932 indtog japanerne Manchuriet, der i dag er en del af Kina. Japan ønskede ifølge bogen ”Den 2. Verdenskrig 1939-1945” af Kirchhoff m.fl. (se kilder) både at få adgang til vigtige råstoffer og opnå dominans i Østasien på bekostning af de europæiske kolonimagter. I 1937 udbrød der krig mellem Kina og Japan, hvor Japan indtog store dele af Kina i et blodigt felttog med mange civile ofre.

Hvem var aksemagterne?

Aksemagterne var de lande, der kæmpede på Tysklands side mod de allierede under 2. Verdenskrig. Den oprindelige sammenslutning bestod af ”Aksen Rom-Berlin” fra 1936, nemlig samarbejdet mellem det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien, der var under ledelse af Benito Mussolini. Japan tilsluttede sig aksemagterne i 1940. Under 2. Verdenskrig tilsluttede autoritære styrer i lande som Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Bulgarien og Kroatien sig også aksemagterne. Den oprindelige akse blev slået i stykker, da Italien overgav sig til de allierede i 1943, mens Tyskland og Japan fortsatte deres alliance frem til Tysklands kapitulation i 1945.

Hvem var de allierede?

De allierede var de lande, som gik sammen under 2. Verdenskrig for at besejre aksemagterne. De største magter i alliancen var Storbritannien, Sovjetunionen og USA. Alliancen blev oprindeligt formet af Storbritannien, Frankrig og Polen i 1939 som modsvar på Tysklands angreb på Polen. Sovjetunionen havde på det tidspunkt underskrevet en ikkeangrebspagt med Tyskland og trådte først ind på de allieredes side, da Tyskland brød ikkeangrebspagten ved at invadere sovjetisk territorium i 1941.

USA trådte ind i krigen i slutningen af 1941 som følge af det japanske angreb på den amerikanske flådestation i Pearl Harbor på Hawaii. Ved afslutningen af 2. Verdenskrig var der cirka 50 nationer i alliancen mod aksemagterne. I artiklen ”Danmark anerkendt som allieret” på tv2.dk (se kilder) fortælles det, at Danmark først i 2014 blev anerkendt som en del af de allierede styrker. Det skete i forbindelse med fejringen af 70-års-dagen for D-dag den 6. juni 2014, hvor den franske præsident Francois Hollande inviterede det officielle Danmark til ceremonien. At anerkendelsen ikke skete før, skyldes den danske såkaldte samarbejdspolitik fra 1940 frem til august 1943, hvor den danske regering i et vist omfang samarbejdede med den tyske besættelsesmagt for at undgå krigens ulykker på dansk jord og en nazificering af det danske samfund.

Aksemagterne i offensiven

Print-venlig version af dette kapitel - Aksemagterne i offensiven

Hvordan begyndte 2. Verdenskrig?

Kort før Tysklands angreb på Polen i 1939, havde Tyskland og Sovjetunionen – under ledelse af Joseph Stalin – underskrevet en ikkeangrebspagt. Derfor var Hitler overbevist om, at han havde frie hænder til at indtage Polen, da han troede, at Storbritannien og Frankrig heller ikke denne gang ville erklære Tyskland krig.

Den 1. september 1939 indledte tyske tropper et lynangreb på Polen med fly, tanks og tropper. To dage senere skred Storbritannien og Frankrig endelig ind og erklærede Tyskland krig. Dermed var 2. Verdenskrig begyndt. Et par uger senere gik Sovjetunionen ind i Polen og indtog den østlige halvdel, sådan som det var blevet aftalt i Hitlers og Stalins pagt, også kaldet Molotov-Ribbentrop-pagten efter de to udenrigsministre i henholdsvis Sovjetunionen og Tyskland.

Hvordan foregik angrebet på Danmark og Norge?

Efter fire ugers krig havde Nazityskland fuld kontrol over Polen. Den 9. april 1940 gik tyske styrker ind i Danmark, som overgav sig efter få timers kamp. Læs mere i Faktalinket om Besættelsen 1940-1945. Danmark var egentlig mest en trædesten på vej til Norge, som blev angrebet samme dag. Tyskerne var interesserede i at anlægge flådebaser langs den norske Atlanterhavskyst og sikre sig adgang til svensk jernmalm, der blev udskibet fra den nordnorske by Narvik. Jernmalmen var vigtig for produktionen af tysk krigsmateriel. Nordmændene fik støtte fra britiske tropper og gjorde modstand, men måtte overgive sig i juni 1940.

Hvordan overvandt tyskerne Frankrig?

Frankrig og Storbritannien forberedte sig på endnu en langvarig stillingskrig i stil med 1. Verdenskrig og forstærkede de franske forsvarslinjer på grænsen mod Tyskland. Den 10. maj 1940 gik tyske tropper til angreb mod Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig, og efter et kort, voldsomt felttog overgav først Holland og derefter Belgien sig. Ved at gå igennem Belgien kunne de tyske styrker gå nord om de franske forsvarslinjer og efter bare seks ugers lynkrig havde tyskerne også sikret sig kontrollen over Frankrig.

Hvad var slaget om England?

Efter at Tyskland havde besat Frankrig i 1940, var Storbritannien under ledelse af Winston Churchill den eneste europæiske nation, der stadig kæmpede mod Nazityskland. Storbritannien fik dog støtte fra kolonier som Australien, New Zealand og Indien, der alle hørte til det britiske imperium.

Tyskland indledte massive luftangreb mod Storbritannien – først mod militære og industrielle mål og siden terrorbombning af civile i de britiske byer. Den britiske befolkning støttede dog fortsat deres regering i ikke at overgive sig til Tyskland, og det britiske luftvåben holdt stand. Uden at have dominans i luften måtte Hitler opgive alle planer om at indtage Storbritannien.

Også i Nordafrika holdt briterne og deres allierede stand mod tyske og italienske styrker. Ørkenkrigen gjaldt kontrollen over Middelhavet, Suezkanalen og adgangen til olie i det britisk dominerede Mellemøsten.

Hvad var krigen på Balkan?

I april 1941 kom Tyskland sine trængte italienske allierede til hjælp på Balkan og angreb Jugoslavien og Grækenland. De to lande blev nedkæmpet i løbet af kort tid, mens Ungarn, Rumænien og Bulgarien blev presset ind i alliancer med Tyskland. Dermed var hele det europæiske fastland under tysk kontrol med undtagelse af Sovjetunionen og enkelte neutrale lande, som eksempelvis Sverige og Schweiz.

Hvad var angrebet på Pearl Harbor?

I løbet af 1940-41 indtog japanerne Fransk Indokina (nu Vietnam), hvilket medførte sanktioner fra de europæiske kolonimagter og USA. USA oprustede også sin Stillehavsflåde samtidig med, at de indførte en blokade af blandt andet olie og skrotjern. Ifølge ”Den 2. Verdenskrig 1939-1945” af Kirchhoff m.fl. (se kilder) forudså Japan, at de ville miste deres flådeoverlegenhed i forhold til USA i løbet af 1942, hvis de ikke gjorde noget for at forhindre det.

Japanerne ville dog stadig udvide deres imperium og forberedte krig mod kolonimagterne Storbritannien og Holland. For at svække USA og forhindre dem i at gribe ind besluttede japanerne at angribe den amerikanske flådebase Pearl Harbor på Hawaii. I december 1941 angreb de derfor basen med fly og ødelagde en stor del af den amerikanske Stillehavsflåde. Dagen efter erklærede USA krig mod Japan, og kort tid efter erklærede Tyskland og Italien krig mod USA. Dermed var krigen blevet verdensomspændende. I bogen ”Stillehavskrigen 1941-1945” er denne del af verdenskrigen beskrevet (se kilder).

I sommeren 1942 havde Japans offensiv skaffet dem kontrol over store dele af Østasien, inklusive Thailand, Burma (dengang britisk koloni, i dag kaldet Myanmar), dele af Filippinerne (dengang under amerikansk administration) og dele af Indonesien (dengang Hollandsk Indien).