mand i ur
Foto: Fanatic Studio /ritzau/scanpix

Tid (Faktalink light)

journalist Sune Navntoft, Bureauet. Marts 2018.
Top image group
mand i ur
Foto: Fanatic Studio /ritzau/scanpix

Vi har alle sammen en ide om hvad tid er. Vi tjekker den hele tiden på mobilen, vi bruger den til at holde styr på aftaler og vi måler den når vi dyrker sport eller bager boller. Nogen gange er det som om tiden går meget langsomt, og andre gange flyver den afsted. Men hvad er tid egentlig, og hvordan bruger vi den?
 

Artikel type
faktalinklight

Hvad er tid?

Det er faktisk meget svært at forklare hvad tid er. Selv forskere, som har brugt det meste af deres liv på at undersøge hvad tid er, kan ikke blive enige om hvordan man bedst beskriver tid. Man siger derfor at tid ikke kan defineres. Det står bl.a. i Den Store Danske (se kilder) hvis man søger på ordet ”tid”.
Det betyder dog ikke at man ikke kan snakke om tid. De fleste ved nemlig godt hvad tid er, selvom det er svært at forklare. Mange opfatter tid som ”noget der går”, ”noget man kan måle” og ”noget man skal kende hvis man skal kunne overholde aftaler”. 

 

 

Hvordan måler man tid?
 

Den mest almindelige måde at måle tid på er med et ur. Det kan både være med et armbåndsur, en mobiltelefon, et stopur eller noget helt andet. Men ure har ikke altid set ud som de gør i dag. I Oldtiden (ca. 700 f.Kr.) brugte man f.eks. solure til at bestemme tiden med. De simpleste solure bestod af en lodret pind som stod på et fladt underlag midt i solen. I takt med at skyggen bag pinden rykkede sig, kunne man få en ide om tidspunktet på dagen. En anden metode til at måle tid med er ved hjælp af et timeglas. Et timeglas er et glas med to kamre som er forbundet af en meget lille kanal. Tiden måles ved at det ene kammer, som er fyldt med sand, vendes opad, sådan at sandet løber ned i det andet kammer via kanalen. For store timeglas kan det tage en halv time for sandet at skifte kammer, mens det for små timeglas kan tage helt ned til 28 sekunder.

Hvad er tidszoner?

En tidszone er et område på jorden hvor tiden er den samme. Jorden er delt op i 24 tidszoner hvor hver zone dækker 15 grader af jordens 360 grader i alt. Alle tidszoner måles ud fra byen Greenwich i England som ligger på nulmeridianen. Danmark ligger i den første tidszone øst for Greenwich. Det betyder at klokken er 07.00 i Danmark når den er 06.00 i Greenwich, og at solen når Danmark en time før den når Greenwich fordi solen står op i Øst.
 

Hvad er sommertid?

I Danmark har vi normaltid (som også bliver kaldt vintertid), og så har vi sommertid. Når vi går over til sommertid, stiller vi urene en time frem, og når vi går tilbage til vintertid, stiller vi urene en time tilbage. I Danmark blev sommertid afprøvet for første gang i 1916 under Første Verdenskrig. Anden gang var i perioden 1940 til 1948 – altså under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig. I 1980 blev sommertid igen indført Danmark, og den har været en fast del af danskernes liv lige siden. I 1996 besluttede EU at sommertid skulle være ens i alle EU-lande. Derfor har vi i dag sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober (se kilder).
Sommertid blev bl.a. indført for at få folk til at stå før op om morgenen og gå tidligere i seng om sommeren. På den måde kunne man udnytte den tidlige solopgang og de lyse aftentimer hvor man kunne spare på energien til belysning. Der er dog mange som i dag mener at sommertiden ikke har den store effekt på vores energiforbrug – én af grundene er at flere bruger energisparepærer.

Hvordan føles tid?

Det er meget forskelligt hvordan vi oplever tid. Det, der føles som en evighed for nogen, kan føles som et kort øjeblik for andre. Tænk bare på et lille barn der vågner juleaftens morgen og føler at der er 100 år til det bliver aften, mens de voksne, der måske har travlt i køkkenet, føler at tiden flyver afsted. Ifølge filosof Poul Lübcke (se kilder) er én af grundene til, at børn og voksne oplever tid på forskellige måder, at børn simpelthen oplever flere nye ting end voksne gør. Mellem to fødselsdage kan et barn have 100 store oplevelser, mens en voksen måske kun har 10. Det hænger også sammen med at voksne ofte har oplevet mere gennem deres liv end børn og derfor ikke støder på lige så mange nye oplevelser. 

Hvilke talemåder om tid findes der?
 

Der findes mange måder at tale om tid på. Man kan tale om tid ved hjælp af talemåder, som er en slags faste vendinger der er blevet sagt så mange gange, så de fleste mennesker ved hvad de betyder. Her er fem af de mest brugte talemåder om tid:
· Tiden snegler sig af sted: betyder at det føles som om tiden går meget langsomt.
· Tiden flyver afsted: betyder at det føles som om tiden går rigtig hurtigt.
· Tid er penge: betyder at den der vil tjene penge ikke skal spilde tiden med at lave alt muligt andet end at arbejde.
· Tiden er knap: betyder at der ikke er meget tid tilbage.
· Kommer tid, kommer råd: betyder at løsningen eller hjælpen kommer helt af sig selv hvis du venter lidt.