Det er faktisk meget svært at forklare hvad tid er. Selv forskere, som har brugt det meste af deres liv på at undersøge hvad tid er, kan ikke blive enige om hvordan man bedst beskriver tid. Man siger derfor at tid ikke kan defineres. Det står bl.a. i Den Store Danske (se kilder) hvis man søger på ordet ”tid”.
Det betyder dog ikke at man ikke kan snakke om tid. De fleste ved nemlig godt hvad tid er, selvom det er svært at forklare. Mange opfatter tid som ”noget der går”, ”noget man kan måle” og ”noget man skal kende hvis man skal kunne overholde aftaler”.
Hvordan måler man tid?
Den mest almindelige måde at måle tid på er med et ur. Det kan både være med et armbåndsur, en mobiltelefon, et stopur eller noget helt andet. Men ure har ikke altid set ud som de gør i dag. I Oldtiden (ca. 700 f.Kr.) brugte man f.eks. solure til at bestemme tiden med. De simpleste solure bestod af en lodret pind som stod på et fladt underlag midt i solen. I takt med at skyggen bag pinden rykkede sig, kunne man få en ide om tidspunktet på dagen. En anden metode til at måle tid med er ved hjælp af et timeglas. Et timeglas er et glas med to kamre som er forbundet af en meget lille kanal. Tiden måles ved at det ene kammer, som er fyldt med sand, vendes opad, sådan at sandet løber ned i det andet kammer via kanalen. For store timeglas kan det tage en halv time for sandet at skifte kammer, mens det for små timeglas kan tage helt ned til 28 sekunder.
Hvad er tidszoner?
En tidszone er et område på jorden hvor tiden er den samme. Jorden er delt op i 24 tidszoner hvor hver zone dækker 15 grader af jordens 360 grader i alt. Alle tidszoner måles ud fra byen Greenwich i England som ligger på nulmeridianen. Danmark ligger i den første tidszone øst for Greenwich. Det betyder at klokken er 07.00 i Danmark når den er 06.00 i Greenwich, og at solen når Danmark en time før den når Greenwich fordi solen står op i Øst.
Hvad er sommertid?
I Danmark har vi normaltid (som også bliver kaldt vintertid), og så har vi sommertid. Når vi går over til sommertid, stiller vi urene en time frem, og når vi går tilbage til vintertid, stiller vi urene en time tilbage. I Danmark blev sommertid afprøvet for første gang i 1916 under Første Verdenskrig. Anden gang var i perioden 1940 til 1948 – altså under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig. I 1980 blev sommertid igen indført Danmark, og den har været en fast del af danskernes liv lige siden. I 1996 besluttede EU at sommertid skulle være ens i alle EU-lande. Derfor har vi i dag sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober (se kilder).
Sommertid blev bl.a. indført for at få folk til at stå før op om morgenen og gå tidligere i seng om sommeren. På den måde kunne man udnytte den tidlige solopgang og de lyse aftentimer hvor man kunne spare på energien til belysning. Der er dog mange som i dag mener at sommertiden ikke har den store effekt på vores energiforbrug – én af grundene er at flere bruger energisparepærer.
