Hvad var Den Spanske Syge?
Den Spanske Syge var den værste af fem influenza-pandemier fra 1889 til 2009, som forskere har solide data om, og blandt andet derfor kaldes den 'alle pandemiers moder'. Det fremgår af RUC-professor Lone Simonsens artikel “Den Spanske Syge var relativt mild i Danmark og ramte på mystisk vis de 20-40-årige hårdest” på videnskab.dk (se kilder). En pandemi er en sygdom, der smitter mellem mennesker og spreder sig over en eller flere verdensdele på kort tid.
Den Spanske Syge kom ikke fra Spanien, men de første officielle rapporter om influenzaen kom fra Madrid i juni 1918, og derfor fik den dette tilnavn. Sygdommen fandtes imidlertid allerede på det tidspunkt mange steder verden over.
I nogle lande – heriblandt Danmark – ramte sygdommen i en første bølge i forsommeren og sommeren 1918, hvor den ikke var så slem. Men så vendte den tilbage i efteråret i en anden bølge, som ifølge professor Lone Simonsen blev voldsommere end den første bølge. Det kan du læse om i artiklen ”100 år: Viden om Den Spanske Syge styrker beredskabet mod fremtidige pandemier” (se kilder).
Symptomerne på Den Spanske Syge mindede i mange tilfælde om almindelige influenzasymptomer – hovedpine, feber og kvalme – og derfor tog myndighederne i begyndelsen ikke sygdommen alvorligt nok. Men i de værste tilfælde var symptomerne meget voldsomme og kunne have dødelig udgang. Hovedpinen blev beskrevet, som var der en hammer, der blev hamret fra indersiden af hovedet og ud. Patienter oplevede ekstreme smerter i lænd og led, opkastninger og meget høj feber over lang tid. Dem, der klarede sig igennem, var desuden i stor risiko for at udvikle efterfølgende lungebetændelse på grund af det svækkede immunforsvar. Det fremgår af artiklen ”For 100 år siden var Danmark også ramt af pandemi” på dr.dk (se kilder).
Hvilke teorier er der om Den Spanske Syges oprindelse?
Hvor og hvordan Den Spanske Syge opstod, er endnu ikke fastslået med sikkerhed. Der findes forskellige teorier, som har peget på, at det første udbrud opstod enten i USA, i europæiske skyttegrave eller i Kina – og sygdomsudbruddet har været koblet til de globale troppetransporter, som fandt sted under 1. Verdenskrig. I USA registrerede man i det tidlige forår 1918 de første tilfælde af sygdommen i militærlejrene. Unge mænd blev rykket rundt fra lejr til lejr, og siden sendt af sted til Europa med skib for at deltage i krigshandlingerne. I april nåede sygdommen til Frankrig, og derfra gik det hurtigt med spredningen.
Hvordan spredte Den Spanske Syge sig?
Sygdommen bevægede sig fra militærlejre, skyttegrave og krigslazaretter til byer, havne og togstationer og derfra videre rundt i verden. Troppebevægelserne til lands og til søs under 1. Verdenskrig gjorde det lettere for Den Spanske Syge at brede sig mellem verdensdele og fra land til land og til civilbefolkningen, og i efteråret 1918 var den blevet verdensomspændende.
Sygdommen kom til Danmark fra udlandet i sommeren 1918, men klingede af i løbet af august. I oktober kom den imidlertid tilbage med fornyet styrke, og i oktober 1918 var der over 2.000 nye influenzatilfælde om dagen. På Bispebjerg Hospital var medicinsk afdeling B udset til at være specialafdeling for influenza. Dødeligheden var så høj, at man måtte inddrage lagerrum i det vidtstrakte tunnelsystem under hospitalet til at opbevare de døde. Af hospitalets 190 sygeplejersker og elever blev 111 syge, og mindst fire døde. Dermed kom de raske medarbejdere under et meget alvorligt arbejdspres. Det kan du læse om på Dansk Sygeplejeråds opslag ”Den spanske syge 1918-1920” (se kilder).