Den Spanske Syge

Hvad var Den Spanske Syge?

Den Spanske Syge var den værste af fem influenza-pandemier fra 1889 til 2009, som forskere har solide data om, og blandt andet derfor kaldes den 'alle pandemiers moder'. Det fremgår af RUC-professor Lone Simonsens artikel “Den Spanske Syge var relativt mild i Danmark og ramte på mystisk vis de 20-40-årige hårdest” på videnskab.dk (se kilder). En pandemi er en sygdom, der smitter mellem mennesker og spreder sig over en eller flere verdensdele på kort tid.

Den Spanske Syge kom ikke fra Spanien, men de første officielle rapporter om influenzaen kom fra Madrid i juni 1918, og derfor fik den dette tilnavn. Sygdommen fandtes imidlertid allerede på det tidspunkt mange steder verden over.

I nogle lande – heriblandt Danmark – ramte sygdommen i en første bølge i forsommeren og sommeren 1918, hvor den ikke var så slem. Men så vendte den tilbage i efteråret i en anden bølge, som ifølge professor Lone Simonsen blev voldsommere end den første bølge. Det kan du læse om i artiklen ”100 år: Viden om Den Spanske Syge styrker beredskabet mod fremtidige pandemier” (se kilder).

Symptomerne på Den Spanske Syge mindede i mange tilfælde om almindelige influenzasymptomer – hovedpine, feber og kvalme – og derfor tog myndighederne i begyndelsen ikke sygdommen alvorligt nok. Men i de værste tilfælde var symptomerne meget voldsomme og kunne have dødelig udgang. Hovedpinen blev beskrevet, som var der en hammer, der blev hamret fra indersiden af hovedet og ud. Patienter oplevede ekstreme smerter i lænd og led, opkastninger og meget høj feber over lang tid. Dem, der klarede sig igennem, var desuden i stor risiko for at udvikle efterfølgende lungebetændelse på grund af det svækkede immunforsvar. Det fremgår af artiklen ”For 100 år siden var Danmark også ramt af pandemi” på dr.dk (se kilder).

Hvilke teorier er der om Den Spanske Syges oprindelse?

Hvor og hvordan Den Spanske Syge opstod, er endnu ikke fastslået med sikkerhed. Der findes forskellige teorier, som har peget på, at det første udbrud opstod enten i USA, i europæiske skyttegrave eller i Kina – og sygdomsudbruddet har været koblet til de globale troppetransporter, som fandt sted under 1. Verdenskrig. I USA registrerede man i det tidlige forår 1918 de første tilfælde af sygdommen i militærlejrene. Unge mænd blev rykket rundt fra lejr til lejr, og siden sendt af sted til Europa med skib for at deltage i krigshandlingerne. I april nåede sygdommen til Frankrig, og derfra gik det hurtigt med spredningen.

Hvordan spredte Den Spanske Syge sig?

Sygdommen bevægede sig fra militærlejre, skyttegrave og krigslazaretter til byer, havne og togstationer og derfra videre rundt i verden. Troppebevægelserne til lands og til søs under 1. Verdenskrig gjorde det lettere for Den Spanske Syge at brede sig mellem verdensdele og fra land til land og til civilbefolkningen, og i efteråret 1918 var den blevet verdensomspændende.

Sygdommen kom til Danmark fra udlandet i sommeren 1918, men klingede af i løbet af august. I oktober kom den imidlertid tilbage med fornyet styrke, og i oktober 1918 var der over 2.000 nye influenzatilfælde om dagen. På Bispebjerg Hospital var medicinsk afdeling B udset til at være specialafdeling for influenza. Dødeligheden var så høj, at man måtte inddrage lagerrum i det vidtstrakte tunnelsystem under hospitalet til at opbevare de døde. Af hospitalets 190 sygeplejersker og elever blev 111 syge, og mindst fire døde. Dermed kom de raske medarbejdere under et meget alvorligt arbejdspres. Det kan du læse om på Dansk Sygeplejeråds opslag ”Den spanske syge 1918-1920” (se kilder).

Hvor mange mennesker døde af Den Spanske Syge?

20-40 millioner mennesker verden over døde af Den Spanske Syge, hvilket svarer til 1-2 % af den daværende befolkning. Det samlede dødstal er så usikkert, fordi der var mangelfuld registrering af de syge og døde, og fordi Den Spanske Syge hærgede samtidig med 1. Verdenskrig. Sygdommen var skyld i to-fire gange så mange døde som selve krigen.

I Danmark døde ”kun” 15-18.000 mennesker af Den Spanske Syge. Det første dødsoffer var sygeplejersken Mathilde Nielsen, som passede syge soldater på Sølvgade Kasserne, der var blevet ramt af den nye mystiske influenza. Hun blev smittet og døde efter få dage. Det fremgår af opslaget ”Den spanske syge 1918-1920” på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside (se kilder). Mathilde Nielsens historie er desuden opsummeret i artiklen ”For 100 år siden var Danmark også ramt af pandemi: Mathilde blev kun 35 år” på dr.dk (se kilder).

Dødeligheden varierede kraftigt fra land til land, afhængigt af den generelle sundhedstilstand og af, hvor hårdt de forskellige lande i forvejen var ramt af krigen. I Danmark – som var neutralt i Første Verdenskrig, og havde en relativt modstandsdygtig befolkning og velfungerende sundhedssystem – døde blot 0,2 % af de smittede, mens dødeligheden var helt oppe på 8 % i f.eks. Indien, som var langt dårligere rustet til at håndtere smitten og behandlingen af de syge.

Sygdommen ramte 20-40-årige særlig hårdt, og dødeligheden blandt de smittede i denne aldersgruppe var den højeste, mens folk over 40 år nærmest gik fri af smitten. Børn og unge under 20 år var ramt, men ikke i nær så høj grad som de unge voksne. Det fremgår af Lone Simonsens artikel på videnskab.dk (se kilder). Det er interessant, fordi influenza, som vi kender den fra de årlige vinterepidemier, især er farlig for ældre, som generelt har dårligere immunforsvar over for infektionssygdomme end yngre mennesker. Det gælder også f.eks. COVID-19, den coronavirus-pandemi, som ramte verden i starten af 2020, hvor langt størstedelen af dem, der dør af sygdommen, er ældre.

Hvordan reagerede myndighederne i Danmark på Den Spanske Syge?

For at beskytte personalet på hospitaler mod smitte indførte man som noget nyt ansigtsmasker, som ellers kun blev brugt ved operationer. Den begrænsede viden om de såkaldte værnemidler førte også til eksperimenter, f.eks. på Kommunehospitalet i København, hvor man indkøbte cigarer, ud fra en teori om, at personalet kunne ryge sig fri af smitten. Det fremgår af Dansk Sygeplejeråds opslag om Den Spanske Syge (se kilder). På Statens Seruminstitut arbejdede forskerne i døgndrift for at finde frem til årsagen til Den Spanske Syge, og konklusionen var, at der måtte være tale om en mikroorganisme, der var for lille til, at den kunne ses i et mikroskop. Elektronmikroskopet var endnu ikke opfundet. Forskerne var dog sikre på, at smitten blev overført via patienternes luftveje.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde 12 råd, der bl.a. handlede om god hygiejne, isolation af de syge og nødvendigheden af at undgå større forsamlinger. Myndighederne lukkede skoler og forlystelsessteder, mens tøvede med at lukke kirkerne, der jo ikke var forlystelsessteder. Lukningerne blev imidlertid håndhævet meget forskelligt rundt omkring i landet, så effekten var svingende. Det kan du læse mere om i Hans Triers bog “Angst og Engle. Den spanske syge i Danmark” (se kilder).

I det store hele fortsatte hverdagen som vanligt under Den Spanske Syge, hvilket bidrog til den hurtige spredning af smitten. Ved at lære af de historiske erfaringer, har myndighederne i dag større viden om smittespredning, hvilket afspejler sig i håndteringen af COVID-19, hvor den danske regering tidligt besluttede at lukke store dele af landet ned og forbyde forsamlinger over en vis størrelse. Du kan læse mere om forskellene mellem myndighedernes håndtering af Den Spanske Syge og COVID-19 i artiklen ”For 100 år siden var Danmark også ramt af pandemi: Mathilde blev kun 35 år” på dr.dk (se kilder).

Hvilke konsekvenser fik Den Spanske Syge?

At denne influenzapandemi særligt ramte 20-40 årige – som også var den gruppe, der primært døde under krigshandlingerne i 1. Verdenskrig – havde konsekvenser for befolkningssammensætningen. Mange børn blev f.eks. forældreløse. I bogen ”Den spanske syge – da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark” beskriver forfatter Tommy Heisz, hvordan civilsamfundet trådte til, og forældreløse børn f.eks. blev taget ind i nabofamilier (se kilder).

I bogen ”Angst og engle” (se kilder) beskriver læge og historiker Hans Trier, hvordan civile trådte til med både økonomisk hjælp og ulønnet arbejdskraft for at afbøde de værste konsekvenser af pandemien. Ligesom under senere pandemier, som senest COVID-19, skabte Den Spanske Syge også udbredt frygt og angst i befolkningen. Mange begyndte at holde fysisk afstand til hinanden, og derfor var der også mennesker – især fattige – der lå syge, uden at nogen tog sig af dem. Aviserne var fulde af tragiske historier om hele familier, der gik til, og mennesker, der mistede alle deres nærmeste pårørende.

Frygten for sygdommen fik ifølge Hans Trier (se kilder) også mange til at lede efter syndebukke – englænderne beskyldte f.eks. tyskerne for at være kilde til sygdommen, og nogle mente ligefrem, at Den Spanske Syge var en form for biologisk krigsførelse. Her er en parallel til nutiden, hvor mennesker af asiatisk udseende er blevet udsat for verbale og fysiske overgreb, fordi COVID-19 er opstået i Kina, og nogle derfor tror, at bestemte ”racer” er skyld i sygdommen.