Hvordan er forholdet mellem socialisme og marxisme?
Marxisme er en fællesbetegnelse for ideerne og analyserne i Karl Marx’ (1818-1883) forfatterskab – og de senere fortolkninger og videreudviklinger. Socialisme som ide og som bevægelse opstod, før Karl Marx skrev sine værker om kapitalismen som politisk økonomi og formulerede sine teorier om, hvordan kapitalismen kunne omstyrtes. Den første del af, hvad der ofte opfattes som Marx’ hovedværk, ”Kapitalen”, udkom i 1867. Forinden havde Marx dog i samarbejde med Friedrich Engels skrevet programmet for den internationale revolutionære organisation Kommunisternes Forbund, og dette program fra 1848 blev kendt som ”Det Kommunistiske Manifest” (på tysk ”Manifest der Kommunistischen Partei”). Dette manifest gjorde blandt andet op med de hidtidige socialistiske ”utopiske” tanker og rummede en koncentreret fremstilling af den materialistiske historieopfattelse, der opfatter historiens gang som drevet af klassekamp. Manifestet rummer også den grundlæggende kritik af det kapitalistiske samfund og dets udviklingstendenser, som Marx siden videreudviklede, og som blev et referencepunkt for de fleste socialistiske og kommunistiske bevægelser, også i nutiden. Du kan læse hele ”Det Kommunistiske Manifest” på f.eks. den danske afdeling af Marxistisk Internetarkiv (se kilder).
Hvad er utopisk socialisme?
Utopisk socialisme er en bred betegnelse for de tidlige socialistiske ideer, som opstod fra slutningen af 1700-tallet. Ifølge Niels Finn Christiansens opslag ”Utopisk socialisme” på lex.dk (se kilder) var civilisationskritik fælles for de utopiske socialister. De afviste den kapitalistiske ideologi, særligt individualisme og dyrkelse af konkurrence, og analyserede også årsagerne til fattigdom, ulighed og samfundskonflikt. Deres visioner var imidlertid forskellige. Nogle søgte tilbage til agrar- og håndværkersamfundets små produktionsenheder og nære sociale relationer; andre mente, at den industrielle produktionsform, der var vokset frem over det meste af Europa fra 1700-tallet og frem, rummede muligheder for at tilfredsstille den brede befolknings materielle behov, hvis blot økonomien blev indrettet anderledes.
Et fælles svagt punkt hos de utopiske socialister – som også var årsagen til den nye retning, socialismen tog fra midten af 1800-tallet – var, at de var meget vage omkring vejen til et andet samfund. De tidlige utopiske socialister var inspireret af oplysningstidens rationalitet og mente, at eftersom deres ideer var så indlysende rigtige – og ville føre til større lykke for flertallet – så ville selv de herskende klasser indse, at samfundet burde indrettes anderledes. Socialister i marxistisk tradition mener derimod, at de herskende klasser ikke vil opgive deres magt og rigdom uden kamp. Derfor må arbejdere og bønder organisere sig og kræve deres ret gennem kamp – f.eks. faglig kamp – fremfor at forsøge at overbevise kapitalisterne med argumenter.
Hvordan er forholdet mellem socialisme og kommunisme?
Inden for marxistisk tænkning betegner socialisme og kommunisme to forskellige historiske stadier på vejen mod afskaffelse af kapitalisme og en ny ordning af samfundet. Ifølge Karl Marx’ analyser ville modsætningen mellem arbejderes og kapitalisters interesser føre til udvikling af en arbejderbevægelse (se også faktalink om Arbejderbevægelsen), som ville overtage den politiske magt og afskaffe den private ejendomsret over centrale dele af samfundet, herunder produktion og infrastruktur. Socialisme betegner i denne sammenhæng den statsform, som skulle forberede overgangen til kommunisme – altså det klasseløse samfund, hvor der ikke længere er behov for en central statsmagt til at forvalte goderne i samfundet.
I bogen ”Kapitalisme, Socialisme, Kommunisme” (se kilder) skriver Bente Hansen: ”Socialisme og kommunisme er det samme i den forstand at socialisme er en nødvendig overgang til det kommunistiske samfund. Man kan derfor ikke være konsekvent socialist uden også at være kommunist, men mange mennesker i de seneste årtier har valgt at kalde sig socialister for ikke at blive forvekslet med dem der er medlemmer af de gamle kommunistpartier”.
Med det henviser Bente Hansen til f.eks. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der frem til Murens Fald var det største parti i Danmark, der åbent bekendte sig til kommunisme som ideal, men var tæt knyttet til det statsbærende Sovjetunionens Kommunistiske Parti (SUKP). Store dele af den danske venstrefløj var (ligesom mange socialister og kommunister i andre dele af verden) ikke tilhængere af udviklingen i Sovjetunionen og mente ikke, at det havde meget med kommunisme at gøre, særligt ikke efter Stalins magtovertagelse (se også faktalink om Den Russiske Revolution). Derfor ønskede de andre organiseringer, som arbejdede for socialisme – og kommunisme – ikke at blive slået i hartkorn med f.eks. DKP og SUKPs linje.
Hvad er klassesamarbejde?
De nutidige socialdemokratier har ikke længere som mål at indføre socialisme som en ny ordning af samfundet. Deres politik sigter i stedet mod at administrere kapitalismen på en mere retfærdig måde – i skandinavisk udgave kaldet velfærdssamfund (se også faktalink om Velfærdsstaten). Det skal typisk ske ved hjælp af en stærk statsmagt og det, der kaldes trepartssamarbejde eller klassesamarbejde. Denne linje står i modsætning til klassekamp. Hvordan klassesamarbejds-strategien har udviklet sig i dansk sammenhæng, kan du f.eks. læse om i bogen ”Klassesamarbejde og klassekamp: den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78” (se kilder).
Ideen er i trepartssamarbejdet eller klassesamarbejdet er, at kapitalister (dem, der ejer produktionsmidlerne, i Danmark f.eks. repræsenteret ved Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv), staten og arbejdernes organisationer (fagbevægelsen) kommer til indbyrdes enighed om, hvordan økonomien skal indrettes, så alles interesser tilgodeses. Et sådant trepartssamarbejde er også hovedideen i f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). ILO er et FN-organ, hvis målsætning er at skabe social retfærdighed ved at bringe arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringer sammen på internationalt niveau og aftale fælles spilleregler for arbejdsmarkedet.
Hvorfor er socialister og kommunister imod klassesamarbejde?
Socialister – og kommunister – mener ikke, at det er muligt at administrere kapitalismen på en retfærdig måde: Kapitalisternes (dem, der tjener på andres arbejde) ønske om mest mulig profit og arbejdernes (dem, der sælger deres arbejdskraft) ønske om retfærdig fordeling af goderne kan ifølge socialister og kommunister ikke forenes. Kapitalistklassen og arbejderklassens interesser står altså i modsætning til hinanden. Socialister og kommunister i marxistisk tradition mener ikke, at økonomiske og politiske magthavere nogensinde vil opgive deres privilegier frivilligt, og derfor må en nyordning af samfundet og en grundlæggende anden fordeling af goderne foregå gennem kamp.
Socialdemokratiets stadigt mere udtalte klassesamarbejdslinje har derfor også betydet, at partiet gradvist har fjernet sig fra de aktivistiske dele af fagbevægelsen.