Satanisme

Siden kristendommens opståen har satanisme defineret sig selv i modsætning til kristendommen og har fremhævet begær, lyst, egoisme og ondskab. De senere år har dele af satanismen imidlertid udviklet sig i en mere humanistisk retning med fokus på selvudvikling, hvor man ikke længere primært definerer sig som kristendommens modpol, men er optaget af at udvikle en selvstændig identitet og filosofi. Satanisme er ikke særlig udbredt i Danmark og skønnes endda at være i tilbagegang. Ikke desto mindre er ’sataniske’ referencer og værdier i populærkulturen fortsat genstand for opmærksomhed og debat.

Satanisme er en fællesbetegnelse for flere former for filosofiske og sociale bevægelser med mere eller mindre okkulte træk, hvis værdier står i skarp kontrast til de kristne. Det fremgår af netleksikonet Den Store Danskes artikel om satanisme (se kilder).

     Satanismen repræsenterer det fandenivoldske, diabolske og lystbetonede og dyrker jeg’et modsat næstekærligheden. Satanismen forkaster forestillingen om, at man skal leve et renfærdigt liv og plæderer for, at man i stedet skal hengive sig til alle slags sanselige glæder.

Helt tilbage i antikken havde man mange forskellige guder til mange forskellige formål. Gode og onde guder eksisterede side om side – og ofte kunne den samme gud være både god og ond, præcis ligesom mennesket kan være det. Man havde en forestilling om, at menneskesjælen var opdelt i tre dele: 

• fornuftssjælen, der hængte sammen med hovedet og repræsenterede den udødelige sjæl  
• viljesjælen, der knyttede sig til brystet sammen med mod og beslutsomhed 
• begærsjælen, der hængte sammen med sult og seksuelt begær.

     Denne opfattelse af mennesket efterlod plads til, at mennesket kunne fejle, have drifter og forfølge sine lyster, fremgår det af bogen ”Man bør tvivle om alt – og tro på meget” (se kilder).

     I kristendommen eliminerede man dog tanken om en ’ond’ gud og flere sandheder. Der var kun én sandhed, og det var den gode Gud på den ene side og fortabelsen på den anden side. I fortabelsen ligger ideen om den onde – om Satan. I kristendommen er Satan dog mere et symbol på det modsatte af kristendommen snarere end en konkret skikkelse.

     Ifølge artiklen ”Lyt til Black Metal, og forstå den ’kosmiske pessimisme’” fra Videnskab.dk (se kilder) kan man ikke tale om satanisme som en organiseret modreligion med egne ritualer, tekster og symboler før det 19. århundrede. Forestillingen om Satan, Djævlen, Fanden og Lucifer – alle symboler for det samme – har dog eksisteret længe før det.

Under den katolske kirkes inkvisitionsjagt på kættere blev mange mænd og kvinder anklaget for at være i pagt med Djævlen. Nogle har måske tilstået denne forbindelse efter længerevarende tortur, men disse historier om Satan menes at have dannet grobund for nutidens forestillinger om Satan, for eksempel om, at Satan har klove, horn i panden og en lang hale. Nogle mener, at mange af de ideer om og billeder af Satan, som vi har i dag, er skabt af den katolske inkvisition som et redskab mod vantroende. Det fremgår af Kirsten Andersens bog ”Satanisme” (se kilder).

Der findes en række symboler inden for satanismen. Af Jens Laigaards bog ”Satanisme” fremgår det, at blandt andet følgende symboler associeres med satanismen (se kilder): 

• Det omvendte kors: Det formodentlig mest kendte satanistiske symbol, der skal illustrere, at satanismen står for det modsatte af kristendommen. 
• Baphomets sigil: Består af et pentagram med Baphomets hoved (et gedehoved) placeret inden i to ringe. Ud for hver spids i pentagrammet står et hebraisk tegn. De fem tegn danner til sammen ordet "Leviathan", der er navnet på en slange og et havuhyre i Det Gamle Testamente. Det fremgår af artiklen ”Mørkets mystiske mænd” fra Euroman (se kilder).  
• Pentagrammet: En femtakket stjerne. Vender man pentagrammet på hovedet, symboliserer det en ged, djævelen, med to horn, to ører og fipskæg. 
• 666, eller dyrets tal: Et almindeligt anvendt symbol for djævelen, der stammer fra Johannes Åbenbaring i Det Nye Testamente. 
• "Den hornedes tegn": En hilsen, der udføres med venstre hånd ved at knytte hånden og lade lillefinger og pegefinger stritte som horn.

Eksempler på sataniske ritualer kan være kirkeafbrændinger eller gravskændinger. Dialogcentret, der eksisterede indtil 2010, opsamlede og registrerede hændelser, der havde med alle former for nyreligiøsitet at gøre og havde derfor også et arkiv over sataniske handlinger registreret i Danmark. Ifølge artiklen ”Drengestreger eller Satans værk” fra Kristeligt Dagblad (se kilder) omfatter de registrerede sataniske handlinger gravskændinger, hærværk mod kirker med eksempelvis påmaling af sataniske symboler, placering af sataniske mønter i kirker, skrivelser på kirkedøre eller trusselsbreve.

I dag kan satanismen overordnet inddeles i tre forskellige retninger, fremgår det af netleksikonet Den Store Danske’s artikel om satanisme (se kilder):

1. En filosofisk retning, der hylder individets frihed, fordi man hengiver sig til sine lyster og drifter. Kaldes undertiden ’moderne satanisme’. 
2. Egentlige Satan-organisationer. Den amerikanske Church of Satan, der er stiftet i 1966 i San Fransisco, er et eksempel herpå. Her dyrkes Satan som et symbol på de dyriske drifter i mennesket snarere end som et egentligt selvstændigt væsen. Church of Satans stifter og Satans Bibels forfatter, Anton LaVey, har formuleret ni sataniske leveregler og lanceret satanismen som filosofisk retning, hvor egoisme og hævn er positive fænomener, mens svaghed opfattes som patetisk. Ifølge reglerne repræsenterer blandt andet Satan nydelse og hævn, ikke afholdenhed og underdanighed; Satan repræsenterer mildhed over for dem, der fortjener det, og ubesmittet visdom frem for ”hyklerisk selvbedrag”, fremgår det af artiklen ”Satanismens to ansigter” fra Kristeligt Dagblad, hvor alle regler er oplistet (se kilder). Retningen hører under ’moderne satanisme’ og er en nyreligiøs bevægelse, som har et darwinistisk syn på tilværelsen, fremgår det af artiklen ”Satanismens to ansigter” i Kristeligt Dagblad (se kilder). I organisationen Temple of Zeth er ideen om Satan derimod meget konkret, og Satan dyrkes som en egentlig person. Denne retning inden for satanismen er mere okkult og magisk. En anden retning er Lucifer-satanismen, som opfatter Satan som en nødvendig del af verden, der balancerer godt og ondt, fremgår det af førnævnte artikel. 
3. Satanisme som et led i ungdomskulturen. Siden 1990’erne har heavy metal og subgenren Black Metal dyrket satanismen som et symbol på modkultur og oprør. Denne retning kaldes også syre-satanisme, ifølge artiklen ”Satanismens to ansigter” i Kristeligt Dagblad (se kilder).

Det er vanskeligt at bedømme satanismens udbredelse i dag. Et af satanismens kendetegn er netop det skjulte og blandt andet derfor foregår dyrkelsen af Satan for det meste i hemmelighed. Ligesom de fleste andre kulter værner satanistiske organisationer og grupper om deres ritualer og gør sig på den måde til genstand for mytedannelser, hvilket gør det svært at afdække og dokumentere sataniske ritualer. De færreste satanister ønsker at stille sig frem med deres tro, og derfor er det vanskeligt at afgøre, præcis hvor mange der tilhører satanismen. I Danmark er personer som musikeren King Diamond og forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff erklærede satanister. I udlandet er Aleister Crowley og Anton LeVey blandt dette århundredes store kultfigurer inden for satanismen.

     Den største egentlige satanistiske organisation, Church of Satan, menes at have omkring 2.000 medlemmer på verdensplan, og i Danmark skønnes medlemstallet at være højst 100, fremgår det af artiklen ”Satanismens to ansigter” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Church of Satan er ikke et anerkendt trossamfund i Danmark. Jesper Aagaard Petersen, der er religionshistoriker, skønner i artiklen ”Danske satanister mister pusten” fra Kristeligt Dagblad (se kilder), at der samlet set er færre end 1.000 satanister i Danmark, når alle retninger tælles med. I samme artikel vurderer Dialogcentret i Aarhus, at satanismen generelt er på tilbagegang, i hvert fald målt på antallet af erklærede satanister. Vurderingen bunder i, at færre begår hærværk på kirker og gravsten i Satans navn sammenlignet med i begyndelsen af 1990’erne.

Opfattelsen af Satan har udviklet sig væsentligt siden kristendommens fødsel. I oldkirken og middelalderen havde man en forestilling om Satan som en reel og konkret figur, hvilket kom til udtryk gennem ritualer for eksorcisme. Først i 1700-tallet – og efter Reformationen – blev den opfattelse udfordret af rationalismen, og Satan blev nu opfattet som noget mere abstrakt frem for noget konkret fysisk, man skulle befries fra, fremgår det af artiklen ”Satan er blevet ren underholdning” fra Kristeligt Dagblad (se kilder).    Satanismen omfatter i dag flere retninger, herunder den såkaldt ’moderne satanisme’. I artiklen ”Danske satanister mister pusten” fra Kristeligt Dagblad (se kilder) er den moderne satanisme blevet mere humanistisk og har fået et øget fokus på selvudvikling, vurderer religionshistoriker Jesper Aagaard Petersen. Det nye er også, at satanismen ikke definerer sig i forhold til kirken og kristendommen, men ”gennem en positiv og kreativ brug af satan-skikkelsen konstruerer sin egen identitet, og hvor målet først og fremmest er at udvikle sig selv,” siger Aagaard Petersen i artiklen, hvor han definerer denne nye form for satanisme som en form for ’selv-religion’.

I Danmark findes paraplyorganisationen Satanisk Forum, der er fortaler for den moderne sekulære og ateistiske form for satanisme med fokus på selvdyrkelse og selvrealisering. Der findes også stadigvæk mere ’klassiske’, antikristne satanister, men de er få i Danmark, vurderes det i artiklen ”Danske satanister mister pusten” fra Kristeligt Dagblad (se kilder). Et eksempel på egentlig Satan-dyrkelse i Danmark stammer fra 1973, da der blev fundet 13 okkulte offersteder på Anholt, hvor dyr var blevet ofret. I løbet af de næste 40 år dukkede mystiske breve op, der angiveligt var forfattet af satanister, og der blev fundet sataniske mønter rundt omkring i kirker i Danmark. Dokumentaren ”Den danske satankult” (2020) dykker ned i, hvem der stod bag disse hændelser.

Satan og satanisme i kombination med det okkulte og magiske har længe været genstand for populærkulturel opmærksomhed og nysgerrighed og er det stadig. I artiklen ”Satanismens to ansigter” fra Kristeligt Dagblad understreger religionsforsker Mikkel Pade, at den satanisme, som kendes fra skrækfilm og uhyggelige bøger med beretninger om ofringer af spædbørn, rituel voldtægt af unge kvinder og rendyrket ondskab, er en kristen myte og ikke virkelighed (se kilder). Ifølge ham er myten opstået blandt kristne, fordi Gud og Satan inden for kristen tænkning er blevet opfattet som vigtige modsætninger: ”Satandyrkernes bekendelser, for eksempel under heksejagternes tortur, passede overraskende godt med en kristne forestilling om djævelskab – netop fordi bekendelserne var presset frem af gejstlige forhørsledere, som havde defineret satanisme ud fra deres bibelske overbevisning,” står der i førnævnte artikel.    Konkrete eksempler på satanisme i kulturen er musikgenren Black Metal, der idoliserer Satan. Amerikanske tv-serier som ”Lucifer” (2016) og ”Good Omens” (2019), der kan ses på henholdsvis Netflix og Amazon, har Satan i hovedrollen, og sidstnævnte tv-serie har skabt furore blandt nogle kristne, der kræver serien fjernet fra sendefladen. Film som ”Da Vinci Mysteriet” (2006) handlede om en hemmelig, okkult loge, der dyrker sataniske og antikristne værd ier som lyst og begær. Også Harry Potter-bøgerne og -filmene og børne-tv-programmet ”Onkel Rejes Heavyband”, der er blevet sendt på DR Ramasjang, er i kristne kredse blevet beskyldt for at opfordre til Satandyrkelse eller for at indeholde sataniske referencer. 

     I ”Onkel Rejes Heavyband” siger Onkel Reje, at alle rigtige heavyband er satanister og opfordrer sin bedste ven, Brille, og barnet Krølle, til også at blive satanister. Det vil forbedre deres mulighed for at vinde 'Heavy-MGP'. Det fik ifølge BT-artiklen ”Onkel Reje beskyldes for at udbrede satanisme: Nu svarer DR på kritikken” (se kilder) tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Steen Skovsgaard til at udtale: ”Jeg kan slet ikke se, hvorfor man skal lære børn om satanisme – og især ikke på den måde. De bør i stedet lære, at det onde skal man forsage og holde sig fra.” 

     Men ifølge Pelle Møller, der er redaktør for DR Ramasjang, skal man huske at se serien med børnebriller på: ”Universerne i Onkel Reje – om de foregår rundt om hans sørøverskib eller inde i hans hytte – er alle holdt i et komisk overdrev, både visuelt og indholdsmæssigt,” siger han og fortsætter i artiklen: ”Hvis man havde set Onkel Rejes Heavyband, ville man vide, at det er en programserie med et musikalsk univers og en opbyggelig historie om fædre og sønner, hvor barnet Krølle leder efter sin forsvundne far, og Onkel Reje har ikke en søn, så han tager ham kærligt til sig.”

     Onkel Rejses Heavyband spiller ifølge DR-redaktøren på både komiktraditioner og klassiske eventyr: ”I det specifikke program har Onkel Reje hørt, at alle rigtige heavybands er satanister, så det skal hans band også være, hvis de skal vinde Heavy-MGP. Det er en del af heavykulturen at beskæftige sige med satanisme og Djævlen. Det karakteriserer i høj grad genren, og det er derfor i en naturlig forlængelse af det, at fænomenerne behandles i Onkel Rejes Heavyband,” siger han.

     Der er ikke tale om, at programmet opfordrer til at dyrke Satan, siger Pelle Møller i artiklen: ”Vi vurderer på DR Ramasjang, at Onkel Rejes Heavyband er meget langt fra at opfordrer børn til satandyrkelse – derimod giver vi børnene en god og underholdende historie, og det synes vi i høj grad lykkedes med Onkel Rejes Heavyband.”

Professor i teologi Svend Andersen mener, der er en fascination af det onde i vores samtid, som kan være problematisk: ”Kærlighed bliver gjort til sex og porno, og døden bliver gjort til underholdning. Det samme med ondskab det hele bliver gjort til underholdning. Og så er det svært at gøre tanken om det djævelske gældende på en seriøs måde. En af kirkens store udfordringer er at tale om de alvorlige ting (…) Der eksisterer en dyrkelse og fascination af ondskab, som jeg bestemt ikke bare ser som uskyldig. Mange vil formentlig ikke anerkende Djævelens eksistens, men hvis man ikke gør det, er det som at bevæge sig rundt i et mørke med nogle farer, man ikke tror er der. Man er ikke klar over, at man har brug for et værn,” siger han i artiklen ”Satan er blevet ren underholdning” fra Kristeligt Dagblad (se kilder).